BEK nr 41 af 22/01/2009
Bekendtgørelse om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn
I medfør af § 17 i lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager fastsættes:
Omkostninger til sagers behandling
Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme
§ 1. De i vedtægterne for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme i § 5, stk. 3, angivne beløb udgør 2.741 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 1, og 818 kr., hvis sagen forliges, således at forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 2.
Ankenævnet på Energiområdet
§ 2. De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet på Energiområdet i § 24, stk. 1, fastsatte beløb udgør 7.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 2.900 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
Klagenævnet for Ejendomsformidling
§ 3. De i vedtægterne for Klagenævnet for Ejendomsformidling i § 25, stk. 1, angivne beløb udgør 9.200 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 4.600 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
Pakkerejse-Ankenævnet
§ 4. De i vedtægterne for Pakkerejse-Ankenævnet i § 24, stk. 1, angivne beløb udgør
1) for erhvervsdrivende, der er registreret i Rejsegarantifonden eller tilsluttet Ankenævnet, jf. vedtægternes § 23, stk. 2; 1.500 kr. (kategori 1 sag) eller 2.300 kr. (kategori 2 sag), hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.200 kr., jf. stk. 1, nr. 2, hvis sagen forliges, og
2) for andre end de i nr. 1 nævnte erhvervsdrivende, 3.500 kr. (kategori 1 sag) eller 4.500 kr. (kategori 2 sag), hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.800 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. En kategori 2 sag, som nævnt i stk. 1, er sagstyper, der erfaringsmæssigt er mere ressourcekrævende end kategori 1 sager, jf. stk. 1, og som i udbudsmaterialet er markedsført som indeholdende særligt fremhævede oplevelsesmæssige elementer, for eksempel
1) Opera-, golf-, jagt-, dykker-, fiskeri-, ¬sprog-,¬ vin- og lignende temarejser.
2) Rundrejser.
Alle øvrige sagstyper falder under kategori 1.
Teleankenævnet
§ 5. De i medfør af vedtægterne for Teleankenævnet i § 25 stk. 2, jf. stk. 1, fastsatte beløb udgør 14.700 kr., hvis klageren får medhold og 9.500 kr., hvis sagen forliges i det væsentligste til klagers fordel.
Håndværkets Ankenævn
§ 6. De i vedtægterne for Håndværkets Ankenævn i § 29, stk. 1, angivne beløb udgør
1) for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 5.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, 500 kr., hvis sagen forliges før sagkyndig erklæring indhentes, og 2.500 kr., såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2, og
2) for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 13.500 kr., hvis forbrugeren får medhold, 2.000 kr., såfremt sagen forliges, inden sagkyndig erklæring indhentes, og 10.000 kr., såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2.
Ankenævnet for Bedemandsbranchen
§ 7. De i vedtægterne for Ankenævnet for Bedemandsbranchen i § 25, stk. 1, angivne beløb udgør
1) for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 1.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 500 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2, og
2) for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 5.644 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 2.822 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
Ankenævnet for Dyrlæger
§ 8. De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet for Dyrlæger i § 25, stk. 3, jf. stk. 1, fastsatte beløb udgør 17.103 kr., hvis forbrugeren får medhold i sin klage, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, 10.151 kr., hvis sagen forliges efter at sagkyndig erklæring er indhentet, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og 1.750 kr., hvis sagen forliges inden sagkyndig erklæring er indhentet, jf. § 25, stk. 1, nr. 2.
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro
§ 9. De i vedtægterne for Ankenævnet for Bus, Tog og Metro i § 18, stk. 2 og 3, angivne beløb udgør
1) for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, eller er tilsluttet nævnet, 10.000 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller sagen i det væsentligste forliges til forbrugerens fordel under nævnets behandling og
2) for erhvervsdrivende, der ikke er tilsluttet nævnet, 12.500 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller sagen forliges i det væsentligste til forbrugerens fordel under nævnet behandling.
Udgifter i forbindelse med udpantning
§ 10. Forbrugerstyrelsen kan kræve betaling fra et godkendt, privat klage- eller ankenævn for dokumenterede udgifter, som Forbrugerstyrelsen har haft i forbindelse med udpantning for et nævn, såfremt udgifterne ikke kan dækkes af den erhvervsdrivende hos hvem, der er sket udpantning.
Ikrafttrædelse
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2009. Bekendtgørelse nr. 637 af 24. juni 2008 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn ophæves samtidig.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 22. januar 2009
Lene Espersen
/ Mogens Hansen
LOV nr 456 af 10/06/2003 Gældende
Lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)
Kapitel 1
Forbrugerklager
§ 1. Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller for Forbrugerklagenævnet. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne.
§ 2. Klage kan rejses mod den, der efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved en dansk domstol om de spørgsmål, som klagen omfatter.
Stk. 2. Aftaler om, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klage kan indgives til et klagenævn.
§ 3. Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter.
Stk. 2. Hvis en sag er anlagt ved domstolene og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, udsætter retten sagen på ubestemt tid og sender den til nævnet, medmindre det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller sagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Stk. 3. Hvis en sag er rejst ved voldgift eller andet særligt forum og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, skal sagen udsættes, indtil den er behandlet af nævnet.
§ 4. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis afgørelser eller forlig indgået i forbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves, kan Forbrugerstyrelsen på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne.
Stk. 3. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 2
Godkendte, private klage- eller ankenævn
§ 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan godkende oprettelsen af og vedtægterne for private klage- eller ankenævn, som omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder.
Stk. 2. En sådan godkendelse kan kun meddeles, hvis klage- eller ankenævnets vedtægter indeholder bestemmelser om nævnets sammensætning og sagsbehandling, som er betryggende for parterne, samt bestemmelser om betaling af gebyrer og omkostninger.
Stk. 3. En godkendelse kan tidsbegrænses og kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for godkendelse ikke længere skønnes at være til stede.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for godkendelse af private klage- og ankenævn.
§ 6. Forbrugerstyrelsen kan fungere som sekretariat for godkendte, private klage- eller ankenævn og oppebære indtægter herved.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte funktion.
Kapitel 3
Forbrugerklagenævnet
§ 7. Forbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser, som ikke hører under et godkendt, privat klage- eller ankenævn.
§ 8. Klager, for hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, falder uden for Forbrugerklagenævnets område.
§ 9. Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Forbrugerklagenævnet.
Stk. 2. Forbrugerstyrelsen rådgiver endvidere erhvervslivet og forbrugerne med henblik på at forebygge klagesager samt bistår erhvervslivet i forbindelse med oprettelsen af godkendte, private klage- eller ankenævn.
§ 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed.
Stk. 2. Ministeren fastsætter herunder regler om, i hvilket omfang klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser, der hidrører fra offentlig virksomhed, kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere bestemme, at visse varer, arbejds- og tjenesteydelser eller erhvervsområder undtages fra nævnets virksomhed.
Stk. 4. Ministeren kan desuden bestemme, at klage ikke kan indbringes, når prisen for varer eller ydelser ligger under eller overstiger en bestemt grænse.
§ 11. Betegnelsen »Forbrugerklagenævnet« er forbeholdt det nævn, som er omhandlet i nærværende kapitel.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der forbyder andre klageorganer at anvende betegnelser, der kan forveksles med den i stk. 1 anførte betegnelse.
§ 12. Nævnet består af en formand og en næstformand og repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser.
Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Formanden og næstformanden skal være dommere og må ikke have særlig tilknytning til hverken forbrugernes eller erhvervslivets organisationer. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes efter indstilling fra forbrugernes og erhvervslivets organisationer.
Stk. 3. Ministeren kan efter indstilling fra Forbrugerklagenævnets formand udpege yderligere formænd for en tidsbegrænset periode.
Stk. 4. Formanden og næstformanden udnævnes for 4 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes for 4 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse.
§ 13. Ved nævnets behandling af en klage deltager formanden eller næstformanden. Endvidere deltager mindst to medlemmer valgt blandt repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser, således at disse er ligeligt repræsenteret.
§ 14. Forbrugerklagenævnet træffer afgørelse i klager, som indbringes for nævnet.
Stk. 2. Nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling.
Stk. 3. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.
Stk. 4. Nævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelser i visse klagesager i overensstemmelse med nævnets praksis samt i andre sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald.
Stk. 5. Nævnet kan endvidere bemyndige sekretariatet til at træffe de i stk. 2 og 3 nævnte afgørelser.
Kapitel 4
Offentliggørelse
§ 15. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af information og statistik om forskellige forhold inden for forbrugerklageområdet, herunder om klage- og ankenævnenes afgørelser, samt at offentliggørelse kan ske elektronisk.
Kapitel 5
Gebyrer og omkostninger
§ 16. For behandling af en klage ved et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller ved Forbrugerklagenævnet skal forbrugeren betale et gebyr. Klagegebyret tilbagebetales, hvis forbrugeren får medhold i klagen, eller hvis sagen afvises som uegnet til behandling ved Forbrugerklagenævnet.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til Forbrugerklagenævnet.
Stk. 3. Ministeren godkender bestemmelser om betaling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til et godkendt, privat klage- eller ankenævn, jf. § 5.
§ 17. En erhvervsdrivende skal betale et beløb til Forbrugerstyrelsen for styrelsens udgifter til en sags behandling ved Forbrugerklagenævnet, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller hvis sagen forliges.
Stk. 2. Der opkræves et gebyr på højst 100 kr. for særlige ekspeditioner ved for sen betaling af det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at en erhvervsdrivende skal betale et beløb til et godkendt, privat klage- eller ankenævn, jf. § 5, for nævnets udgifter til en sags behandling ved nævnet, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller hvis sagen forliges. Der vil kunne fastsættes regler om, at erhvervsdrivende, som ikke bidrager til nævnets drift, skal betale et højere beløb end erhvervsdrivende, der bidrager til nævnets drift.
Stk. 4. Forbrugerstyrelsen har udpantningsret for de i stk. 1-3 nævnte beløb.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerstyrelsen kan kræve betaling fra de godkendte, private klage- eller ankenævn for udgifter, som Forbrugerstyrelsen har haft i forbindelse med udpantning for disse.
Kapitel 6
Henlæggelse af beføjelser
§ 18. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Forbrugerstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 7
Straf
§ 19. I regler, der udstedes i medfør af § 11, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttrædelse m.v.
§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning for klager, der indgives til et klagenævn efter denne dato. § 14 træder dog i kraft den 1. juli 2003. Klager indgivet før lovens ikrafttræden behandles tilsvarende efter denne lov, dog således at §§ 16 og 17 ikke har virkning.
Stk. 2. Lov om Forbrugerklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988, ophæves.
Stk. 3. Regler, som er fastsat med hjemmel i § 2, § 3, stk. 2, og § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988 om Forbrugerklagenævnet, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af nærværende eller anden lov.
§ 21. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 228 af 2. april 2003 og § 2 i lov nr. 229 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 335 a, nr. 1, ændres »godkendt af Forbrugerklagenævnet« til: »godkendt af økonomi- og erhvervsministeren«.
2. I § 361, stk. 1, 1. pkt., ændres »godkendt af Forbrugerklagenævnet« til: »godkendt af økonomi- og erhvervsministeren«.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bendt Bendtsen
Bekendtgørelse om jernbanenævns/ankenævnets kompetence
Bekendtgørelse om omkostninger til private godkendte klagenævn