Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fredag den 13. december 2024

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomheden medhold

Dato:

22. september 2014

Selskab:

Movia

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2014-0094

Klageren bestilte en mobilbillet 21 sekunder efter påstigning. Han manglede en tillægsbillet til zone 31 og løb efter bussen mens han bestilte billetten. Ifølge klageren fik han lov til at stige ombord af chaufføren. Der foreligger divergerende oplysninger om det passerede i forbindelse med klagerens påstigning – om han havde fået lov af chaufføren til at stige om bord uden at have modtaget billetten, samt om det passerede i forbindelse med kontrollen – om klageren oplyste at have spurgt chaufføren og om kontrolløren spurgte chaufføren. Ankenævnet finder, at det vil være en naturlig reaktion fra en kunde, som modtager en kontrolafgift, og som har spurgt chaufføren og fået forkert rådgivning af denne, af egen drift at oplyse dette til kontrolløren. Det anses ikke for sandsynligt, at kontrolløren vil krydse modsat af på kontrolafgiften, hvis en sådan oplysning var fremkommet i kontrolsituation, og at kunden ville skrive under herpå. Ankenævnet finder videre, at i en situation som den foreliggende, hvor en passager vælger at stige på bussen uden forinden at have modtaget mobilbilletten på sin telefon, selv må bære ansvaret for ved en efterfølgende kontrol ikke at kunne forevise gyldig rejsehjemmel.