Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Klager medhold

Dato:

19. april 2016

Selskab:

Lokaltog A/S

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2015-0281

Klageren troede, at han kunne anvende dankort i billetautomaten om bord på toget. Ingen skiltning på perron eller på selve toget. Ankenævnet fandt herefter, at det ikke kunne bebrejdes klageren, at han steg på toget med en forventning om at kunne købe billet i toget ved betaling med dankort, som er et gængs betalingsmiddel. Den omstændighed, at det står anført på selve toget, at det koster en afgift på 750 kr. at køre uden gyldigt kort eller billet, kan ikke i denne relation anses foren oplysning om, at passageren ikke kan købe billet med dankort om bord. Det er netop tilladt at stige om bord og derefter muligt at købe billet med mønter og visse sedler. Henset til den korte tid klageren opholdt sig i toget, før kontrollen fandt sted, sammenholdt med den omstændighed, at klageren straks forsøgte at købe billet via sin telefon, fandt ankenævnet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at Lokaltog A/S skal frafalde deres krav på betaling af kontrolafgiften. Ankenævnet fandt i den konkrete situation, at kontrollørens notat:***U/B [uden billet] Ville købe da jeg kom” uden nærmere forklaring fra kontrolløren, fx om han havde iagttaget klageren i et stykke tid, ikke er ensbetydende med, at klageren ikke straks begyndte at bestille en mobilbillet, efter han fandt ud af, at han ikke kunne anvende sit dankort. Når passageren i øvrigt har mulighed for at stige om bord på toget uden billet for at købebillet i automaten, fandt ankenævnet, at der burde været givet klageren rimelig tid til at købe billet på anden vis, da han konstaterede, at han ikke kunne anvende dankort.