Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomheden medhold

Dato:

22. april 2026

Selskab:

Midttrafik

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

25-0286

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.