Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fredag den 13. december 2024

Kategori:

Afgørelse:

Klager medhold

Dato:

19. april 2016

Selskab:

Metro Service

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2015-0203

Klagerens datter var pålagt en kontrolafgift på 375 kr., som Metro Service havde annulleret mod et ekspeditionsgebyr på 125 kr. Datteren havde modtaget en mobilbillet på telefonen, men denne var gået død, da hun skulle forevise mobilbilletten ved kontrollen.Parterne har givet divergerende oplysninger om det passerede i forbindelse med kontrollen.Således har klageren gjort gældende, at datterens telefon var gået ud, da hun skulle forevise billetten, men at hun fik genstartet telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet. Hun fik dog at vide af stewarden, at de ikke havde tid til at vente. De to stewards stod dog blot på perronen efter kontrollen og ventede på det næste tog, hvorfor de nemt havde kunnet se billetten, hvis de ønskede det.Stewarden har derimod anført, at klagerens datter ikke kunne tænde sin mobil igen og derved ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.Ankenævnet udtalte: ***Således som sagen foreligger oplyst, er det uomtvistet, at klagerens datter på forlangende ikke kunne forevise gyldig billet, således som rejsereglerne foreskriver.Det er ankenævnets opfattelse, at kontrol af passagerers rejsehjemmel i almindelighed - og i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en passager på 13 år - i særdeleshed skal ske med hensynsfuldhed. Heri ligger også, at passageren skal gives tilstrækkelig tid til at fremfinde rejsehjemmelen.Metro Service skal godtgøre, at kontrolafgifter udstedes på berettiget grundlag.Ankenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder sammenholdt med, at ankenævnet ikke kan afvise, at klagerens datter genstartede telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet, men at stewarden ikke ville afvente, at hun kunne forevise billetten, at der har foreligget sådanne særlige forhold, at kontrolafgiften skal annulleres uden ekspeditionsgebyr.*** Metro Service blev pålagt et gebyr på 10.000 kr. for tabt sag til ankenævnet.