Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

15. december 2022

Selskab:

DSB Fjern- og Regionaltog

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2022-0165

Klageren havde købt DSB 1' billetter til sig selv og sin datter, da de efter at have overværet en fodboldkamp i Parken skulle rejse med DSB tog fra København til Horsens. På grund af ekstra mange passagerer på den pågældende togafgang valgte togpersonalet at åbne 1. klasses kupeen for rejsende med standardbillet, og efter klagerens opfattelse fik de derfor ikke den ydelse, de havde betalt for, hvorfor han krævede at få refunderet den fulde pris for billetterne. Dette afviste DSB, men tilbød at godtgøre DSB 1’ tillægget. Et flertal i ankenævnet fandt, at det ikke udgjorde en væsentlig mangel ved selve transportydelse, som klageren og hans datter modtog, og at klageren derfor ikke var berettiget til et yderligere afslag i billetprisen. Et mindretal fandt derimod, at DSB skulle refundere den fulde billetpris til klageren. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.