Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

7. februar 2024

Selskab:

Sydtrafik

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

23-0321

Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for, at Sydtrafik Flextrafik skulle godtgøre klagerens udgifter til togbilletter, som følge af at han ikke nåede sin færge med den taxa, han havde bestilt. Ankenævnet udtalte blandt andet: "Men som følge af at færgen havde planmæssig afgang kl. 20:05, og seneste mødetid for passageren var 15 minutter før, kl. 19:50, ville klageren selv med flexbilens rettidige ankomst til færgelejet 20:05 være forsinket både i forhold til færgens afgang og i hvert fald i forhold til mødetiden kl. 19:50. Herefter finder vi, at der foreligger en sådan grad af egen skyld hos klageren, der selv havde fastsat tidspunktet kl. 20:05 for Flexbilens ”seneste ankomst” til færgelejet, at Sydtrafik Flextrafik ikke er forpligtet til at godtgøre klagerens merudgift på 212 kr. til DSB-Ungbilletter fra Sønderborg til Odense. Vi kan ikke lægge til grund, at klageren i strid med de interne instrukser i Sydtrafik skulle have fået oplyst, at han ville kunne komme gratis til Odense, hvis han ikke nåede færgen."