Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Dato:
4. december 2024
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
24-0261
Klageren og hans kæreste rejste på metrostrækningen Østerport st. – Trianglen st. Klageren havde købt en Eurovisionsbillet udbudt af Skånetrafiken og regnede med at kunne anvende den til at rejse med Metroen. Billetten var efter sin ordlyd gyldig til zonerne FL+ABCDEFGHIJ til ubegrænset rejse til og fra København med Øresundstog og i Skåne. Hans kæreste havde ikke købt en sådan billet, hvorfor de købte en enkeltbillet til hende i DOT-appen.
Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertallet. 3 medlemmer fandt, at billettens anvendelsesområde fremgik med tilstrækkelig tydelighed, og at klagerne derfor ikke med rette kunne antage, at de kunne anvende billetten til også at rejse med øvrige transportformer i København, som fx bus og Metro.
1 medlem med 2 stemmer udtalte, at det ikke var entydigt for kunden, at billetten havde begrænset anvendelsesområde.