Gå til sidens indhold

Information

Ankenævnet er lukket fredag den 30. maj 2025. The appeal board will be closed on Friday 30. May 2025

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

7. maj 2025

Selskab:

Arriva Tog (nu GoCollective)

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

25-0022

En 16-årig dreng købte en 2-zoners billet via Midttrafik appen, kort før han steg på et GoCollective-tog fra Skive til Højslev. Han havde tidligere anvendt samme app til at købe sit pendlerkort, som er gyldigt til strækningen, og antog derfor, at en almindelig billet købt i samme app også var gyldig. Kort efter afgang blev han pålagt en kontrolafgift på 1.100 kr., da billetten ikke gjaldt til GoCollectives tog. Drengen klagede med henvisning til, at han i god tro havde forsøgt at købe en billet og ikke var klar over forskellen mellem de forskellige selskaber. GoCollective afviste klagen med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at billetterne ikke gælder i deres tog. Et flertal i ankenævnet vurderede, at oplysningerne i appen var tilstrækkeligt tydelige, og fandt derfor, at afgiften var korrekt pålagt. Mindretallet mente dog, at afgiften burde være frafaldet, da drengen havde forsøgt at betale og brugt den app, han normalt anvender. De fremhævede, at systemet er komplekst og foreslog i stedet et mindre administrationsgebyr på 125 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.