Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
20. august 2025
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
25-0074
Sagen omhandler kontrolafgifter udstedt til en klager og hans to sønner i forbindelse med en rejse med Metroen til Københavns Lufthavn. Klageren oplyste først, at han havde checket ind for sig selv, sine to sønner og en veninde på Nørrebro st., men ændrede senere forklaring til, at han i stedet havde checket ind for venindens to børn og at sønnerne først stod på senere med egen billet. Rejsekortets historik viser dog, at kortet blev checket ud allerede på Frederiksberg st., hvilket ifølge klageren var en fejl, da de skulle nå et fly og ikke kunne være steget af. Ankenævnet fandt, at check ud sandsynligvis skete ved en fejl under linjeskift, og at Rejsekortet ikke var checket ind på kontroltidspunktet. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, og da klagerens ændrede forklaring ikke var blevet sandsynliggjort, blev kontrolafgifterne til klageren og hans to sønner fastholdt.