Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

29. oktober 2025

Selskab:

Metro Service

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

25-0216

Klageren havde købt 10 24-timers billet fra Malmø til Nørreport. st. inkl. Metro i Skånetrafikens app, hvorfor han regnede med at kunne rejse frit med Metroen i billettens gyldighedstid. Imidlertid manglede han zone 02 på billetten, og blev pålagt en kontrolafgift for at rejse i zone 02. Ankenævnets flertal mente, at når klageren besluttede sig for at rejse rundt i København med Metro, hvilket dermed indebar, at destinationen ikke længere var ”Nørreport st.”, skulle klageren sikret sig, at billetten ville være gyldig til at rejse rundt med. Klageren undlod at undersøge billettens gyldighedsområde nærmere, fx ved at trykke på ”See zone”-knappen, hvor han kunne have zoomet ind på gadeplan for at se billettens præcise gyldighedsområde i København. Et mindretal udtalte, at oplysningen på billetten om ”Metro in Copenhagen included” gjorde det berettiget, at klageren troede, at han kunne anvende billetten til at rejse med Metroen, når blot han rejste inden for billettens gyldighedsperiode på 24 timer. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.