Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
22. april 2026
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
25-0370
Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.
Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.
Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.
Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.
Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.
Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.