For få zoner

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Klageren kunne ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen i Movias buslinje 166 i zone 31, fordi hendes pendlerkort ikke var gyldigt til denne zone. Kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

Klageren gjorde gældende, at han var steget på bussen ved et såkaldt "grænsestoppested", som hans pendlerkort godt kunne benyttes til. Der var ikke tale om et grænsestoppested, hvorfor kontrolafgiften blev fastholdt

Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt for at rejse i zone 03, som han ikke havde på sit pendlerkort, og udtalte, at klageren måtte være bekendt med zonesystemet, når han allerede var indehaver af et 2-zoners pendlerkort, som han selv havde valgt skulle gælde til de specifikke zoner 01 og 02, hvorfor han efter deres opfattelse ikke med rette kunne gå ud fra, at informationen om, at prisen gjaldt for en rejse i 2 zoner, var ensbetydende med, at det lige præcis var zonerne 01 og 02. Flertallet lagde endvidere vægt på, at informationen om, hvilke zoner, klageren skulle rejse i, var tilgængelig flere steder, således både på rejseplanen.dk, hvor han søgte, idet han blot skulle have klikket på ”se zoner og detaljer”, og endvidere også på stoppestedsskiltet dér, hvor han steg på bussen, hvor køreplanen med angivelse af zoner fremgik. Et mindretal fandt, at Movia skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende behandling af sagen hos Movia, da det efter dette medlems opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til sin rejse, da han søgte efter denne information på Rejseplanen.dk, idet informationen om de faktiske zoner, som rejsen forgår i, først vises under den relevante billettype – og efter at man har måttet klikke flere gange – selv om oplysningen ikke er afhængig af, hvilken billettype man ønsker. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for at rejse i zone 01, som klageren ikke havde tilkøbt til sit pendlerkort. Det kunne ikke lægges til grund som anført af klageren, at chaufføren havde sagt, at pendlerkortet var gyldigt til rejse i zone 01.

Klageren gjorde gældende, at han lige var flyttet og ved en fejl tog Metroen i den forkerte retning, hvorfor hans kort ikke dækkede zonen, som han rejste i. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde haft tilstrækkelig tid til at stige ud af Metroen, hvis han kørte i en forkert retning, mens Metroen fortsat befandt sig i zone 01, som hans periodekort dækkede. Imidlertid forblev han om bord indtil efter Øresund st. i zone 03, som ikke var på hans pendlerkort.

Klageren fik ikke medhold i, at kontrolafgiften, der var udstedt for rejse i Midttrafik, skulle nedsættes til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort, da klagerens pendlerkort var gyldigt til zoner i København.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske logs og den elektroniske kontrolafgift til grund, at kontrollen fandt sted efter, at Metroen havde forladt Øresund st. og ikke, som anført af klageren, før Øresund st. Dermed var Metroen kørt ind i zone 01, hvortil datterens mobilbillet ikke var gyldig, og ankenævn fastholdt den udstedte kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det i den konkrete sag ikke kunne føre til et andet resultat, at datteren efter det oplyste lider af en psykisk sygdom. Indklagede var endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for fremsendelse af en betalingspåmindelse.

Klagerens pendlerkort var udløbet, hvorfor hendes tilkøbsbillet på 1 zone ikke var gyldig, da en billet minimum skal købes til 2 zoner

Klageren havde glemt sit City-pass på hotellet og havde heller ikke sørget for at købe et Travel-pass, som konferencen, han deltog i, udbød.

Klageren gjorde gældende at en fejl i appen var årsag til, at han først kunne vise billetten i den næste zone. Dette blev ikke lagt til grund

Klageren købte en billet til for få zoner hos buschaufføren

Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse.