For få zoner

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus med en mobilbillet, der ikke dækkede den zone, hvor rejsen blev påbegyndt. Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på ved Herlev Hospital i zone 31, mens den fremviste billet var gyldig til to zoner fra Hvidovre i zone 33 og ikke omfattede zone 31. Klagerens oplysning om, at han i god tro havde indtastet sin rejse i DSB-appen og troet, at billetten dækkede rejsen, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var hans ansvar at sikre sig, at billetten var gyldig til den pågældende rejse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 32 med et pendlerkort, der alene var gyldigt til zone 01, 02, 31 og 41. Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden for pendlerkortets gyldighedsområde, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette. Det var uden betydning, om klageren bevidst havde undladt at betale for rejsen. Hendes oplysninger om, at hun efter skift af arbejdsplads havde fået en ny pendlerrute og fejlagtigt troede, at kortet dækkede rejsen, udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at kontrolafgiften blev frafaldet eller nedsat.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden for pendlerkortets gyldighedsområde, da hun på vej mod Lufthavnen først købte en tilkøbsbillet, efter at Metroen havde forladt Lergravsparken og var kørt ind i zone 03. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten blev købt efter zonens grænse, var passeret, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel til den videre rejse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde forsøgt at købe billetten tidligere, men måtte opdatere sine betalingskortoplysninger, eller at billetten blev købt kort tid efter. Ankenævnet bemærkede desuden, at hverken pendlerkortet eller tilkøbsbilletten dækkede rejsen til Lufthavnen i zone 04.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 03 med et pendlerkort, der alene var gyldigt i zone 01, 02, 30 og 40. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Det forhold, at klageren havde købt et pendlerkort, som dækkede en del af rejsen, og at der var tale om en utilsigtet fejl, kunne ikke føre til et andet resultat, da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.

Klageren rejste i zone 04 med et pendlerkort, der dækkede andre zoner, samt en tilkøbsbillet til zone 42. Ingen af billetterne dækkede zone 04. Ankenævnet fandt, at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde købt tilkøbsbilletten i forbindelse med pendlerkortet og efter det oplyste havde misforstået appens brugerflade. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ved billetkontrollen ikke kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Hun indsendte efterfølgende en City Pass-billet og gjorde gældende, at hun havde glemt den på sit opholdssted. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal kunne forevise gyldig rejsehjemmel under rejsen, og at den efterfølgende fremsendte upersonlige billet ikke kunne knyttes til klageren. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.

Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.

Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 8. oktober 2025 i en busrejse, fordi han rejste uden for sit pendlerkorts zoner. Klageren havde pendlerkort til zone 01 og 02, men blev kontrolleret i zone 43.

Klageren forklarede, at han havde købt en billet tidligere samme dag og troede, den gjaldt i 24 timer, men den var udløbet ved kontrollen.

Movia fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel i zone 43, og at den tidligere købte billet ikke længere var gyldig.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. november 2025 i buslinje 150S for manglende zoner. Klageren steg på i zone 51, men havde kun pendlerkort til zone 01 og 02 og havde ikke købt tillægsbillet inden påstigning.

Klageren forklarede, at hun forsøgte at spørge en kontrollør om køb af tillægsbillet, men blev i stedet pålagt en kontrolafgift. Hun henviste også til en svær personlig situation.

Movia fastholdt, at billetten ikke var gyldig uden for pendlerkortets zoner.

Ankenævnet lagde til grund, at tillægsbillet skulle være købt inden påstigning, da rejsen begyndte uden for pendlerkortets gyldighedsområde.

Nævnet bemærkede, at vejledning skulle søges hos chaufføren ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager for reglerne.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren, en turist fra Spanien, købte et City Pass Small 120 Adult i DOT-appen, gyldigt i zonerne 1–4 fra 4. til 9. september 2025. Den 5. september 2025 rejste han med buslinje 388 fra Nørre Campus til Taarbæk Havn, men kom under kontrol i zone 40 ved Klampenborg st. Hans City Pass dækkede ikke denne zone, og han blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, idet det var passagerens ansvar at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig billet til hele rejsen, og at turiststatus eller forvirring omkring zonesystemet ikke fritog ham for betaling.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., udstedt den 8. august 2025, fordi klageren ikke havde gyldig billet til zone 4 på sin rejse med Metroen fra Københavns centrum til Lufthavnen. Klageren havde købt en mobilbillet til to zoner fra zone 1, hvilket kun dækkede zonerne 1–3.

Ankenævnet fastslog, at klageren manglende gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at selv om fejlen skyldtes en forkert indtastet destination, påhviler det passageren at sikre gyldig billet til hele rejsen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren gjorde gældende, at have haft købt en 2-zoners billet i tillæg til sin billet i Skåne-billetappen, og at han havde forevist begge billetter ved kontrollen i Metroen. Ankenævnet fandt ikke, at klagerens forklaring var troværdig og udtalte: "Ankenævnet lægger til grund, at hvis klageren i kontrolsituationen havde forevist den 2-zoners billet, som han har indsendt efterfølgende, ville kontrolløren ikke have udstedt en kontrolafgift eller have taget billeder af klagerens Skånetrafiken-billet, ID mv.

På baggrund af at der blev udstedt en kontrolafgift og taget diverse fotos i kontrolsituationen, lægger ankenævnet til grund, at klageren ikke foreviste en gyldig billet til zone 02.

Herefter blev kontrolafgiften til klageren pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at klageren efterfølgende har indsendt en upersonlig kontantbillet til zone 02, der kun er gyldig for ihændehaveren ved forevisning i kontrolsituationen, kan efter ankenævnets faste praksis ikke føre til et andet resultat."

Klageren gjorde gældende, at hun steg på bussen ved samme stop som kontrolløren, som kom løbende over vejen, og som derfor ikke så hendes påstigning, men fejlagtigt antog, at hun havde rejst med bussen fra et tidligere stop. Da hun var gravid protesterede hun ikke over kontrolafgiften, som hun blev pålagt for at rejse i en zone, der ikke var på hendes pendlerkort. Movia gjorde gældende, at kontrolløren havde set, at klageren allerede sad i bussen, da den ankom til stoppestedet.

Ankenævnet udtalte: "Imidlertid finder ankenævnet det påfaldende, at klageren undlod at sige noget til kontrolløren i det ca. 1 ½ minut, som selve kontrolsituationen tog, hvilket ville have været naturligt, hvis hun lige var steget ombord og mente, at hun ikke skulle have en kontrolafgift. Påstigning i buslinje 11 skal ske oppe ved chaufføren, der herefter ville have kunnet bekræfte klagerens påstand.

Når klageren ikke kom med nogen indsigelser, havde kontrolløren ikke noget belæg for at undersøge klagerens påstigningssted hos chaufføren.

Ankenævnet lægger til grund, at hvis chaufføren havde bekræftet klagerens påstigningssted som Hvidovrevej (inden for pendlerkortets zoner), ville kontrolløren ikke have udstedt nogen kontrolafgift til klageren.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at klageren var steget om bord på bussen, inden den kørte ind i zone 02, og at påstigningsstedet derfor lå uden for hendes pendlerkorts zoner.

Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale fuld pris for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at selve kontrollen fandt sted i zone 02, som var på klagerens pendlerkort, ændrer ikke herved, da passageren skal have gyldig rejsehjemmel til hele rejsen."

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klageren, bosat i Sverige, rejste den 30. maj 2025 med Metroen fra Nørrebro st. til København H og anvendte et pendlerkort fra Skånetrafiken, gyldigt fra Malmø C til Ørestad, svarende til zonerne 01, 03 og 04. Under en billetkontrol ved Nørrebro st. i zone 02 blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kortet ikke omfattede denne zone.

Klageren anførte, at han ikke var klar over, at gennemrejse i zone 02 krævede gyldig billet, og at zonedækningen ikke fremgik tydeligt ved bestillingen. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og oplyste, at zoner og kort tydeligt fremgår i Skånetrafiken-appen.

Ankenævnet fandt, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel, idet pendlerkortet ikke dækkede zone 02, og at afgiften derfor var pålagt med rette. Tre medlemmer lagde vægt på, at klageren burde have undersøgt kortets gyldighedsområde, og at ukendskab til zonesystemet ikke fritager for ansvar.

To forbrugerrepræsentanter mente dog, at afgiften burde frafaldes eller nedsættes, da klageren handlede i god tro i et komplekst, grænseoverskridende billetsystem, hvor købsflowet og betegnelsen “+metro” kunne skabe misforståelser. De anbefalede samtidig, at informationsniveauet og harmoniseringen mellem de danske og svenske systemer forbedres.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DOT-appen - bopæl og kirkens adresse, og derefter købt det pendlerkort, som appen først foreslog. Der manglende imidlertid zone 03 på det pendlerkort, fordi kunden kan vælge at gå 391 meter fra det sidste stop i zone 01 hen til kirken. Der var en pop-up-besked undervejs i bestillingsflow'et, som advarede om, at en af de indtastede destinationer, lå uden for pendlerkortets område. Klageren kunne have set dette ved at zoome ind på skærmen.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Den 19. november 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33. Ved billetkontrol viste han et pendlerkort gyldigt til zonerne 1, 2, 32 og 42, men ikke zone 33. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia afviste klagerens anmodning om at få afgiften annulleret med henvisning til, at han havde rejst uden for kortets gyldighedsområde.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen, idet passageren selv har ansvaret for at have gyldig billet, og der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage for afgiften.

Klageren viste ingen billet ved kontrollen, men indsendte bagefter flere billetter til Metro Service, og gjorde gældende, at han ikke kunne finde dem ved kontrollen. Billetterne var upersonlige kontantbilletter, der ikke gjorde det ud for en gyldig billet på kontroltidspunktet.

Klageren havde ad to omgange købt pendlerkort til nogle andre zoner end dem, han rejste og blev kontrolleret i, og de to kontrolafgifter blev fastholdt. Klagerens påstand om, at busserne kørte i andre zoner grundet letbanearbejde, kunne ikke lægges til grund.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0444. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0433. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.