For få zoner

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0444. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0433. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 1. juli 2024, da hendes 2-zoners mobilklip ikke dækkede den nødvendige zone for hendes rejse med buslinje 13. Klageren påstod at have fået fejlinformation fra Midttrafik om, at 2 zoner var nok til bybusser i Horsens, men dette kunne ikke bekræftes.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde korrekt billet, og manglende viden om zoner kunne ikke fritage hende for afgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Den 20. februar 2025 afgjorde Ankenævnet, at Movia skulle frafalde en kontrolafgift på 1.000 kr., som var pålagt en passager i buslinje 150S. Klageren havde fremvist et gyldigt pendlerkort til zone 41 og oplyste, at hun var steget på bussen ved stoppestedet Klampenborgvej i netop denne zone. Kontrolløren hævdede dog, at klageren allerede befandt sig i bussen, da den ankom fra zone 51, hvilket ikke var dækket af pendlerkortet.

Ankenævnet vurderede, at Movia ikke havde godtgjort, at afgiften var korrekt udstedt, blandt andet fordi kontrollørerne først loggede deres påstigning 19 sekunder efter bussens ankomst, og fordi sagen ikke blev oplyst tilstrækkeligt ved henvendelse til kontrollørerne. Derfor blev kontrolafgiften annulleret, og Movia blev samtidig pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

Efterfølgende anmodede Movia om genoptagelse med henvisning til nye oplysninger fra bussernes tællesystem, som angiveligt viste, at ingen passagerer steg på via bagdøren ved Klampenborgvej. Movia fandt dette bekræftede kontrollørens observation, og at klageren måtte have været i bussen tidligere end klageren selv oplyste.

Ankenævnet fandt, at tællesystemets log (med 95 % nøjagtighed) og kontrollørens notat tilstrækkeligt underbyggede, at klageren allerede var i bussen før stoppestedet Klampenborgvej. Derfor var kontrolafgiften berettiget, og afgørelsen af 20. februar 2025 blev ophævet.

Et flertal fandt, at klageren ikke uden at have undersøgt den specifikke rejserute nærmere, kunne gå ud fra, at det billigste pendlerkort ville være tilstrækkeligt til at dække zonerne. Da han derudover kunne se på selve stoppestedstavlen, at bussen afgik fra zone 70, blev kontrolafgiften fastholdt. Klagerens daglige pendling omfattede både et grænsestoppested og en station i en delezone, hvorfor mindretallet fandt, at det ikke var gennemskueligt for klageren, der havde indtastet sine destinationer og fået tilbudt et pendlerkort, ikke ville kunne benytte dette.

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Klageren kunne ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen i Movias buslinje 166 i zone 31, fordi hendes pendlerkort ikke var gyldigt til denne zone. Kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

Klageren gjorde gældende, at han var steget på bussen ved et såkaldt "grænsestoppested", som hans pendlerkort godt kunne benyttes til. Der var ikke tale om et grænsestoppested, hvorfor kontrolafgiften blev fastholdt

Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt for at rejse i zone 03, som han ikke havde på sit pendlerkort, og udtalte, at klageren måtte være bekendt med zonesystemet, når han allerede var indehaver af et 2-zoners pendlerkort, som han selv havde valgt skulle gælde til de specifikke zoner 01 og 02, hvorfor han efter deres opfattelse ikke med rette kunne gå ud fra, at informationen om, at prisen gjaldt for en rejse i 2 zoner, var ensbetydende med, at det lige præcis var zonerne 01 og 02. Flertallet lagde endvidere vægt på, at informationen om, hvilke zoner, klageren skulle rejse i, var tilgængelig flere steder, således både på rejseplanen.dk, hvor han søgte, idet han blot skulle have klikket på ”se zoner og detaljer”, og endvidere også på stoppestedsskiltet dér, hvor han steg på bussen, hvor køreplanen med angivelse af zoner fremgik. Et mindretal fandt, at Movia skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende behandling af sagen hos Movia, da det efter dette medlems opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til sin rejse, da han søgte efter denne information på Rejseplanen.dk, idet informationen om de faktiske zoner, som rejsen forgår i, først vises under den relevante billettype – og efter at man har måttet klikke flere gange – selv om oplysningen ikke er afhængig af, hvilken billettype man ønsker. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for at rejse i zone 01, som klageren ikke havde tilkøbt til sit pendlerkort. Det kunne ikke lægges til grund som anført af klageren, at chaufføren havde sagt, at pendlerkortet var gyldigt til rejse i zone 01.

Klageren gjorde gældende, at han lige var flyttet og ved en fejl tog Metroen i den forkerte retning, hvorfor hans kort ikke dækkede zonen, som han rejste i. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde haft tilstrækkelig tid til at stige ud af Metroen, hvis han kørte i en forkert retning, mens Metroen fortsat befandt sig i zone 01, som hans periodekort dækkede. Imidlertid forblev han om bord indtil efter Øresund st. i zone 03, som ikke var på hans pendlerkort.

Klageren fik ikke medhold i, at kontrolafgiften, der var udstedt for rejse i Midttrafik, skulle nedsættes til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort, da klagerens pendlerkort var gyldigt til zoner i København.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske logs og den elektroniske kontrolafgift til grund, at kontrollen fandt sted efter, at Metroen havde forladt Øresund st. og ikke, som anført af klageren, før Øresund st. Dermed var Metroen kørt ind i zone 01, hvortil datterens mobilbillet ikke var gyldig, og ankenævn fastholdt den udstedte kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det i den konkrete sag ikke kunne føre til et andet resultat, at datteren efter det oplyste lider af en psykisk sygdom. Indklagede var endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for fremsendelse af en betalingspåmindelse.

Klagerens pendlerkort var udløbet, hvorfor hendes tilkøbsbillet på 1 zone ikke var gyldig, da en billet minimum skal købes til 2 zoner

Klageren havde glemt sit City-pass på hotellet og havde heller ikke sørget for at købe et Travel-pass, som konferencen, han deltog i, udbød.

Klageren gjorde gældende at en fejl i appen var årsag til, at han først kunne vise billetten i den næste zone. Dette blev ikke lagt til grund

Klageren købte en billet til for få zoner hos buschaufføren

Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse.