Kontrolafgift

Da klageren skulle rejse fra Østerport st. i zone 01 til Frederiksberg Allé st. også beliggende i zone 01, valgte han ikke den korteste rute med Metro-Cityringen via København H i zone 01, men derimod den længere rute via Nørrebro st., som ligger i zone 02.

Da klagerens billet ikke var gyldig til zone 02, hvor kontrollen foregik, blev kontrolafgiften for manglende zone dermed pålagt klageren med rette.

To medlemmer fandt dog, at Metro Service skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende sagsbehandling, da det efter deres opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til rejsen, da han søgte efter denne information på Rejseplanen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren, som var bosat i Storbritannien, skulle den sammen med sine to sønner rejse med Metroen fra Kastrup st., men på stationen var klageren i tvivl om, hvordan han skulle billettere i billetautomaten. Klageren downloade DOT-appen for at købe sine billetter der, men steg på Metroen, før billetterne var modtaget og blev pålagt en kontrolafgift.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Som sagsfremstillingen foreligger, finder forbrugerrepræsentanterne, at forbrugeren ikke skal betale kontrolafgiften. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at vilkåret om, at det ikke er lovligt at påstige transportmidlet, før man har modtaget billetten i app’en, er et byrdefuldt vilkår, som ikke har været særligt fremhævet, og dermed må anses for at være ugyldigt. Sådanne byrdefulde vilkår, skal i vores optik fremgå tydeligt af skiltning, samt der hvor købet fortages i app’en og ikke som et underpunkt i handelsbetingelserne.”

Klageren havde først bestilt og modtaget sin mobilbillet efter påstigning.

Klagerens datter havde modtaget en kontrolafgift, men klageren mente ikke, at hun var blevet kontrolleret i bussen den pågældende dag. Ankenævnet fandt det dog tilstrækkeligt godtgjort, at det var klagerens datter, der rejste med bussen. Da datteren havde et gyldigt ungdomskort, blev kontrolafgiften nedsat til 125 kr.

Sagen omhandler to kontrolafgifter på hver 1000 kr. Klagerne løb efter bussen og havde ikke modtaget deres mobilbilletter inden påstigning og dermed var kontrolafgifterne pålagt med rette.

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.

Klageren og hans ægtefælle var på besøg i København, hvor de skulle rejse med Metroen til Nørrebro st. Forinden havde de i billetautomaten i Lufthavnen købt to enkeltbilletter. Men ved en fejl kom de til at medtage kvitteringen for købet i stedet for selve billetterne, idet de syntes, at kvitteringen, der havde en sølvstrimmel, lignede en billet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne var pålagt med rette af den grund, at klageren og ægtefællen ikke undersøgte kvitteringerne nøjere, som det kræves i henhold til rejsereglerne. De ville dermed have kunnet se oplysningen med fed skrift om, at der var tale om en kvittering og ikke en billet.

Klageren havde ikke modtaget sin mobilbillet inden påstigning, når man sammenholdt tiderne for billetkøb md bussens GPS.

Klagerens datter havde ikke endeligt modtaget sin mobilbillet på telefonen, da hun steg på bussen.

Klageren fremviste en udløbet mobilbillet ved billetkontrollen, og oplyste, at han havde oplevet at have bestilt en billet og godkendt købet ovre i Mobilepay-appen, hvor han hørte den korrekte lyd for betaling, og regnede med, at billetten som altid var gået igennem. Først senere oppe i bussen så han, at der stod, at ”køberen havde afbrudt købet”.

Det er ankenævnets opfattelse, at en buspassager, der ikke modtager en billet inden påstigning, enten må købe billet på anden vis eller spørge chaufføren til råds.

Klageren modtog ikke sin mobilbillet inden påstigning, og forklarede at han 3 dage inden rejsen, havde undergået en operation og stadig var under påvirkning af medicin, hvorfor hans reaktionsevne var nedsat. Der var kun tale om få sekunder, og han kunne grundet smerter ikke vente på den næste afgang. Da mobilbilletten var modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 5C fra Nørreport st. Ifølge klageren skulle hun have været af ved stoppestedet Amagerbro st. i zone 01, men hun var ved at tale i telefon om noget vigtigt, og opdagede derfor ikke, at hun kørte for langt. Ved billetkontrol i zone 03 blev hun derfor pålagt en kontrolafgift.

Klageren havde modtaget sin mobilbillet efter påstigning uanset om dette skete ved det stoppested, som klageren oplyste at have benyttet eller det stoppested, hvor kontrolløren havde noteret, at klageren steg på bussen.

Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet.

Loggen fra automaten viser, at der blev udskrevet i alt 5 billetter med få sekunders mellemrum. Klageren kunne over for ankenævnet fremvise en bankudskrift for betaling af 5 billetter, men da der var tale om upersonlige billetter som kun er gyldige for ihændehaveren på kontoltidspunktet, kunne bankudskriften efter nævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om passageren var i besiddelse af og foreviste gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Klageren og hendes datter, der er bosiddende i Tyskland, skulle rejse til København og havde dagen inden deres ankomst til lufthavnen købt to 3-zoners billetter i DOT app. Billetterne var dog udløbet, da der var billetkontrol i Metroen dagen efter. Klageren gjorde gældende, at de ikke var klar over, at billetterne var gyldige straks efter købet, for i Tyskland er billetterne først gyldige, når man aktiverer dem efter købet.

Da det fremgår på dansk og engelsk i DOT app, at enkeltbilletter er gyldige straks efter køb, fandt ankenævnet, at klageren ikke var berettiget til at antage, at deres billetter var gyldige ved rejsen dagen efter købet. Ankenævnet bemærker, at udenlandske passagerer ikke automatisk kan gå ud fra, at billetsystemet i et andet land virker på samme måde som i hjemlandet.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren, der var turist, havde læst på Visit Copenhagen, at man kan kunne købe billetter om bord på Havnebussen. Hun oplyste, at have spurgt kontrolløren ved påstigning og denne havde bedt hende vente. Men efterfølgende pålagde kontrolløren hende en kontrolafgift.

Ankenævnet udtalte:

"Det fremgår af DOT’s hjemmeside og af Movias oplysninger, at kontantbilletter kan købes om bord, og Movia har præciseret, at billetter sælges lige inden for døren til passagersektionen ved trapperne op til styrehuset. Det er ikke oplyst, hvorledes dette er skiltet til passagerne. Ankenævnet finder klageren oplysninger om hændelsesforløbet lige så sandsynlige som Movias, hvorfor det ikke kan afvises, at klageren tog plads, udelukkende fordi kontrolløren havde bedt dem blive om bord. Kontrollørens oplysning om, at klageren ikke var i færd med at købe billet, modsi-ger ikke klagerens version af forløbet, idet hun afventede svar på, hvordan de kunne købe billet.

Den omstændighed, at det står anført på stoppestedet, at billet kan købes på DOT-appen, kan ikke betragtes som en oplysning om, at billetten kun kan købes dér. Der er også mulighed for køb af billet om bord.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at kontrolløren ved klagerens henvendelse om køb af billetter burde have vejledt hende om at købe billet, der hvor salget foregår.

Herefter finder ankenævnet, at der i den konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften til klageren skal frafaldes." Movia blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klageren rejste med S-toget fra Valby, men kunne ikke huske, om han steg på ved Valby St. eller Valby Langgade St.. Ankenævnet lagde til grund, at klageren enten steg på tog ved Valby st. eller allersenest Valby Langgade st., hvor kontrollen af klagerens rejsehjemmel fandt sted, og at klagers mobilbillet i alle tilfælde var modtaget efter påstigning.

Klageren var på besøg i København, hvor hun skulle rejse med Metroen. For at sikre sig at være i god tid, købte hun allerede billet om morgenen, men skulle først foretage sin rejse om eftermiddagen. Da tidspunktet for gyldighed fremgik af selve billetten, fandt ankenævnet, at klager ikke var berettiget til at kunne gå ud fra, at hun kunne benytte billetten til sin rejse senere på dagen.

Klageren var ankommet til København med et krydstogtskib og havde tidligere på dagen købt en 2-zoners billet, der udløb kl. 12:33. Klageren havde ikke gennemført et nyt billetkøb, da hun rejste med Metroen kl. 12:59 på vej tilbage til skibet og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Kunden var ikke checket ind med Rejsekort straks efter påstigning i linje 21.

Klageren modtog sin billet i Midttrafiks app ca. 1 minut og 23 sekunder efter påstigning.