Kontrolafgift

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da hans mobilbillet først blev leveret og var gyldig efter påstigning i Metroen. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først var gyldig kl. 00:33:19, mens toget afgik kl. 00:33:04. Det forhold, at klageren havde bestilt billetten og godkendt betalingen med MitID inden påstigning, kunne ikke føre til et andet resultat, da det er kundens ansvar, at billetten er modtaget og gyldig inden rejsens begyndelse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da han rejste med Metroen uden gyldig rejsehjemmel i den tro, at DSB’s kampagne om gratis rejser på udvalgte søndage i december også omfattede Metroen. Ankenævnet lagde vægt på, at kampagnen alene omfattede S-tog, og at det er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden rejsens begyndelse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han ved billetkontrol i Movias buslinje 7A ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet lagde vægt på, at DSB havde oplyst, at der ikke var generelle systemfejl i appen den pågældende dag, og at klagerens check ind var blevet annulleret, fordi bestillingen ikke var gennemført inden for 30 minutter, eller betalingen ikke kunne gennemføres. De oplyste tekniske problemer kunne ikke fritage klageren for ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden påstigning. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at frafalde kontrolafgiften, som derfor blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hendes billetkøb i Midttrafik-appen først blev gennemført kl. 22.34.01, efter at sidste passager var steget på bussen ved Klostertorvet kl. 22.33.50. Ankenævnet fandt, at billetten derfor ikke var modtaget inden påstigning, og at det ikke kunne føre til et andet resultat, at billetten var lagt i kurven tidligere, eller at forsinkelsen ifølge klageren skyldtes en netværksfejl. Kontrolafgiften blev opretholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde frafald. Ankenævnet bemærkede dog, at Midttrafik fejlagtigt havde angivet et andet påstigningssted i sin tidligere afgørelse, og pålagde derfor Midttrafik at godtgøre klagegebyret på 160 kr., da den korrekte begrundelse muligvis kunne have afholdt klageren fra at indbringe sagen for ankenævnet.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus uden gyldig billet, da hun ikke kunne aktivere en rejsedag på sit Pendler20-produkt i DSB-appen. Ankenævnet lagde vægt på, at klagerens sidste rejsedag var anvendt den 10. februar 2026, og at hun allerede inden påstigning var bekendt med, at hun ikke kunne aktivere en rejse. Hun havde derfor mulighed for at undersøge problemet nærmere eller anskaffe billet på anden vis inden rejsens begyndelse. Det forhold, at appen fortsat viste én rejse, kunne ikke føre til et andet resultat, og der var ikke oplysninger om en generel systemfejl. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at stige på bussen, mens billetkøbet i DSB-appen fortsat var i gang. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev købt efter påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Det forhold, at klageren havde forsøgt at købe billet inden påstigning, men efter eget udsagn var blevet forhindret af tekniske problemer, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var hendes ansvar at sikre, at billetten var modtaget inden påstigning.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus uden gyldig billet. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, da det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden påstigning og benytte en alternativ billetløsning, hvis den valgte løsning ikke fungerer. Klagerens oplysning om, at han forgæves havde forsøgt at købe billet via DSB-appen, kunne ikke føre til et andet resultat, da DSB ikke havde konstateret driftsforstyrrelser eller aktivitet knyttet til klageren.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus med en mobilbillet, der ikke dækkede den zone, hvor rejsen blev påbegyndt. Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på ved Herlev Hospital i zone 31, mens den fremviste billet var gyldig til to zoner fra Hvidovre i zone 33 og ikke omfattede zone 31. Klagerens oplysning om, at han i god tro havde indtastet sin rejse i DSB-appen og troet, at billetten dækkede rejsen, kunne ikke føre til et andet resultat, da det var hans ansvar at sikre sig, at billetten var gyldig til den pågældende rejse.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun først checkede ind i DSB-appen 16 sekunder efter kontrollørens påstigning og to sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde på baggrund af de registrerede tidsdata til grund, at klageren allerede var ombord, da kontrolløren steg på, og at check ind derfor skete efter påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da han under billetkontrol i Metroen alene kunne fremvise en kvittering fra billetautomaten og ikke den købte billet. Ankenævnet lagde til grund, at det beroede på sønnens eget forhold, at han ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, og at hverken efterfølgende dokumentation for betalingen eller den utilsigtede fejl kunne føre til et andet resultat. Da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har forsøgt at omgå rejsereglerne, fandt ankenævnet ikke grundlag for at frafalde afgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hans check ind i DSB-appen blev registreret ét sekund efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren allerede var ombord ved kontrollørens påstigning, og at check ind derfor var gennemført efter påstigning.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 32 med et pendlerkort, der alene var gyldigt til zone 01, 02, 31 og 41. Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden for pendlerkortets gyldighedsområde, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette. Det var uden betydning, om klageren bevidst havde undladt at betale for rejsen. Hendes oplysninger om, at hun efter skift af arbejdsplads havde fået en ny pendlerrute og fejlagtigt troede, at kortet dækkede rejsen, udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at kontrolafgiften blev frafaldet eller nedsat.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden for pendlerkortets gyldighedsområde, da hun på vej mod Lufthavnen først købte en tilkøbsbillet, efter at Metroen havde forladt Lergravsparken og var kørt ind i zone 03. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten blev købt efter zonens grænse, var passeret, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel til den videre rejse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde forsøgt at købe billetten tidligere, men måtte opdatere sine betalingskortoplysninger, eller at billetten blev købt kort tid efter. Ankenævnet bemærkede desuden, at hverken pendlerkortet eller tilkøbsbilletten dækkede rejsen til Lufthavnen i zone 04.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med Lokaltog uden at være checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at klageren hverken var checket ind eller havde anden gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Det forhold, at klageren havde glemt at checke ind, forsøgte at gøre det under rejsen og normalt huskede at checke ind, kunne ikke føre til et andet resultat.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 03 med et pendlerkort, der alene var gyldigt i zone 01, 02, 30 og 40. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Det forhold, at klageren havde købt et pendlerkort, som dækkede en del af rejsen, og at der var tale om en utilsigtet fejl, kunne ikke føre til et andet resultat, da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende mobilbillet. Klageren gjorde gældende, at han var i gang med billetkøbet i Midttrafiks app ved påstigning, og at appen ikke fungerede korrekt. Midttrafiks logoplysninger viste imidlertid, at der ikke forelå gyldig billet ved rejsens begyndelse. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette og kunne opretholdes.

Klageren rejste som turist med bus 5C uden billet. Han havde forsøgt at betale med kontaktløst betalingskort og oprettede under rejsen en profil i DOT-appen, men købte ikke billet. Ved kontrollen kunne han ikke fremvise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr., som klageren skal betale.

Klagerens datter rejste med et Ungdomskort, hvor den nye periode ikke var blevet aktiveret ved check ind. Selvom kortet var bestilt og betalt på forhånd, havde hun ikke gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Ankenævnet fandt, at Fynbus var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klagerens datter rejste med Lokaltog uden gyldigt Ungdomskort. En tidligere kortperiode var udløbet, og en ny bestilling var ved en fejl foretaget som et fysisk kort med senere gyldighed. På kontroltidspunktet havde hun derfor ikke gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Lokaltog A/S var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren steg på buslinje 8A, hvorefter hans mobilbillet blev registreret købt få sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Han havde påbegyndt billetkøbet i forbindelse med påstigningen, men billetten var først modtaget efterfølgende. Ankenævnet fandt, at billetten således ikke forelå som gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste fra Svendborg mod Odense den 2. februar 2026 og foreviste et Ungdomskort, som først var gyldigt fra den følgende dag. Hun havde købt kortet samme dag og troede, at det var gyldigt straks. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel på rejsen, og at DSB Vores Tog (tidligere GoCollective) derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.100 kr.

Klageren rejste med buslinje 300A og havde påbegyndt og bekræftet køb af en mobilbillet før påstigning, men billetten blev først registreret efter bussens afgang. Ankenævnet fandt, at billetten ikke forelå rettidigt som gyldig rejsehjemmel, og at Fynbus derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med buslinje 123 og foreviste en DSB-app, som ifølge oplysningerne ikke havde et aktivt check ind ved kontrollen. Hun havde tidligere på dagen checket ind og havde ikke checket ud efter et hospitalsbesøg, idet hun forventede at vende tilbage inden for kort tid. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Movia derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.