Kontrolafgift

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren havde et gyldigt pendlerkort, men kunne ikke fremvise det ved billetkontrol i Metroen, fordi hendes telefon var slukket. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til 125 kr. efter reglerne om efterfølgende dokumentation. Ankenævnet fandt, at passageren selv bærer risikoen for at kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Metro Service derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 125 kr. samt de pålagte rykkergebyrer på i alt 200 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet. Han havde forventet, at en tidligere automatisk fornyelsesaftale fortsatte efter skift til et andet produkt. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens 13-årige søn blev pålagt en kontrolafgift, fordi han havde købt en SMS-billet med forkert startzone. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten ikke dækkede den faktisk påbegyndte rejse, og at passageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed, at fejlen skyldtes en forkert zoneangivelse, og at passageren var mindreårig, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 500 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ved billetkontrollen ikke kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Hun indsendte efterfølgende en City Pass-billet og gjorde gældende, at hun havde glemt den på sit opholdssted. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal kunne forevise gyldig rejsehjemmel under rejsen, og at den efterfølgende fremsendte upersonlige billet ikke kunne knyttes til klageren. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift og to rykkergebyrer, fordi han ikke havde gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Han gjorde gældende, at han troede, kortet var bestilt, og at han først efter kontrollen blev opmærksom på en afvist betaling. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt Ungdomskort ved rejsen, og at oplysningerne om senere bestillinger ikke ændrede dette. DSB var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. samt de to rykkergebyrer, men var ikke berettigede til at overdrage kontorlafgiften til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi en mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Ankenævnet lagde vægt på, at det efter rejsereglerne er tidspunktet for modtagelsen af den gyldige billet på telefonen, der er afgørende, og ikke tidspunktet for bestillingen. Da billetten blev modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og Midttrafik kunne opretholde kravet på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hans mobilbillet efter Movias registreringer først var modtaget efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse. Da billetten ikke var modtaget inden påstigning, var der ikke forevist gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

To passagerer blev pålagt kontrolafgifter i Metroen, fordi de rejste uden billet. De gjorde gældende, at tekniske problemer og manglende netværksforbindelse forhindrede billetkøb. Ankenævnet lagde vægt på, at Metroen drives efter et selvbetjeningssystem, og at der på stationerne findes alternative muligheder for billetkøb og vejledning. Da passagererne steg på uden gyldig rejsehjemmel, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Metro Service kunne opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 750 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet tidligere samme dag. Ankenævnet lagde vægt på, at pendlerkortet ikke var gyldigt på kontroltidspunktet, og at en efterfølgende fornyelse ikke kunne tillægges betydning. Manglende opmærksomhed på udløbet eller manglende notifikation ændrede ikke ansvaret for at have gyldig rejsehjemmel, og kontrolafgiften på 750 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ikke havde købt billet inden påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var optaget af at dokumentere bussens forsinkelse, da bussen ankom. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager herfra. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet samme morgen. Han fornyede kortet umiddelbart efter kontrollen og henviste til, at der var tale om en forglemmelse. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at efterfølgende køb af pendlerkort ikke kunne tillægges betydning. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Han gjorde gældende, at han troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som han tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at der var tale om selvbetjening, og at passageren skal have gyldig billet ved påstigning. Misforståelsen om billetkøbsmulighederne kunne ikke føre til et andet resultat, og Midttrafik var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi han havde glemt at checke ind i Rejsekort-appen. Han anførte, at der var tale om en enkeltstående forglemmelse under et praktikophold i Danmark. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at en forglemmelse ikke fritager for ansvar efter selvbetjeningssystemet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Hun gjorde gældende, at hun troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som hun tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren i selvbetjeningssystemet skal have gyldig billet ved påstigning, og at tidligere erfaringer fra andre busser ikke ændrede dette ansvar. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.

Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.

Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som blev udstedt den 12. juni 2025 i Metroen for manglende billet. Ved kontrollen foreviste passageren ikke gyldigt ID, men viste en Facebook-profil med navn, som kontrolløren noterede og fotograferede. Der blev samtidig registreret fejl i både navn, CPR-nummer og adresse på kontrolafgiften.

Efterfølgende blev der sendt rykkerskrivelser til klagerens e-Boks med gebyrer. Klageren gjorde gældende, at han ikke var den pågældende passager, og at der måtte være tale om en fejl eller misbrug af hans identitet.

Metro Service anmodede klageren om dokumentation i form af tro- og loveerklæring samt politianmeldelse for identitetsmisbrug, hvilket klageren afviste at indsende.

Ankenævnet lagde vægt på, at det påhviler trafikvirksomheden at bevise kontrolafgiftens rigtighed, men også at klageren må medvirke til sagens oplysning.

Da klageren hverken indsendte den efterspurgte dokumentation eller på anden måde sandsynliggjorde, at han ikke var til stede, fandt ankenævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, der rejste uden billet.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt, og det samme gjaldt de to rykkergebyrer, da betalingsfristen ikke var overholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 25. august 2025 i buslinje 2A for for sent billetkøb. Klageren steg på ved stoppestedet Ekkodalen/Paludan Müllers Vej, mens kontrolløren allerede var ombord.

Loggede data viste, at bussen forlod stoppestedet omkring kl. 10:36:03, mens klagerens mobilbillet først blev købt kl. 10:36:06.

Klageren gjorde gældende, at han var i gang med at købe billetten ved påstigning, men Midttrafik fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da klageren først modtog billetten efter bussens afgang, havde han ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette.