Kontrolafgift

Klageren modtog en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet med Odense letbane den 17. september 2024. Hun havde kun kontanter og troede fejlagtigt, at hun kunne købe billet ombord som i bussen. Ved stoppestedet fandt hun ingen tydelig information om kontantbilletter og kunne ikke kontakte føreren efter påstigning. Fynbus oplyste, at kontantbilletter ikke kan købes i letbanen, men at der ved stoppestederne er skiltning med information om billetkøb og salgssteder, herunder fysiske butikker. Ankenævnet fandt, at informationen var tilstrækkelig, og at klageren burde have orienteret sig om reglerne før påstigning.

Klagerens 16-årige datter blev den 13. september 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ved billetkontrol i buslinje 101A fremviste en børnebillet, modtaget efter påstigning. Hun havde ikke et gyldigt Ungdomskort, da en tidligere bestilling var blevet annulleret af DSB pga. afvist betalingskort, hvilket klageren blev informeret om via mail og sms den 8. august. Ankenævnet lagde til grund, at datteren som 16-årig skulle have rejst på voksenbillet, og at mobilbilletter skal være modtaget før påstigning. Da hun var bekendt med det manglende kort og ikke havde gyldig billet, blev afgiften fastholdt.

Klageren blev den 29. maj 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en rejse med buslinje 15 i Aarhus, da han først modtog sin mobilbillet kl. 15:08:16 – efter bussen var kørt fra stoppestedet Ligustervej. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget på telefonen før påstigning. Klageren gjorde gældende, at han havde bestilt billetten før ombordstigning, men at betalingen først gik igennem efter. Ankenævnet lagde til grund, at billetten blev gyldig, da bussen allerede var i bevægelse, og fastholdt derfor afgiften, da ingen særlige omstændigheder kunne føre til annullering.

Klageren, en turist med en kognitiv funktionsnedsættelse (ADD), rejste den 21. oktober 2024 med Metroen i København og foreviste et City Pass, som var udløbet kl. 14:50 samme dag. Klageren troede fejlagtigt, at billetten var gyldig til kl. 16:50, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da gyldighedsperioden var udløbet, og personlige forhold som funktionsnedsættelse ikke påvirker afgørelsen. Ankenævnet stadfæstede denne afgørelse og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da billetten var udløbet ved kontroltidspunktet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde afgiften.

Klageren steg den 11. november 2024 på Letbanen ved Aarhus Universitetshospital uden at have aktiveret sit mobilklippekort, da hun var optaget af et vigtigt opkald fra sin læge. Hun havde købt klippekortet om morgenen, men aktiverede først et klip efter kontroltidspunktet. Kontrolløren pålagde hende en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved påstigning. Ankenævnet fandt, at det er kundens ansvar at have billet modtaget og aktiveret inden påstigning, og afviste klagerens helbredsrelaterede begrundelse, så kontrolafgiften blev stadfæstet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. i Aarhus Letbane den 6. november 2024, da hendes mobilbillet først blev modtaget kl. 13:17:03, efter letbanen ifølge loggen var kørt fra stoppestedet kl. 13:17:01. Kontrollørerne steg ombord og påbegyndte kontrol kl. 13:17:08. Klageren hævdede, at hun købte billetten, inden hun steg på, og at hun først gik ind, da billetten var modtaget, men kontrollørerne og logdata viste det modsatte. Da mobilbilletter skal være modtaget før påstigning, og da ankenævnet fandt oplysningerne i loggen afgørende, blev kontrolafgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 9. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun fremviste en 12-timers mobilbillet, som først var gyldig fra den 11. januar. Hun hævdede at have indtastet den korrekte dato ved køb i DOT-appen, men først ved kontrollen opdagede hun, at billetten gjaldt for en senere dato. Metro Service og ankenævnet fandt dog, at man kun kan vælge weekenddatoer i appen, og at det ikke har været muligt at bestille en billet til den 9. januar, en torsdag. Da billetten ikke var gyldig på rejsedagen, og der ikke forelå særlige omstændigheder, blev afgiften fastholdt som berettiget.

Klageren blev den 7. januar 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 23, da han først modtog sin mobilbillet efter påstigning. Han forklarede, at han havde forsøgt at købe billetten, mens han løb til bussen efter togaflysninger, og at han swipede betalingen lige idet han steg på. Movia og ankenævnet fandt dog, at billetten ikke var modtaget på telefonen inden påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne.

Klageren blev den 24. januar 2024 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ved en billetkontrol ikke kunne fremvise gyldig billet. Hun forklarede, at hun på grund af stress glemte at købe billet, og fremviste senere en SMS-billet købt efter kontrollen. Metro Service og ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig ved kontroltidspunktet, og at stress ikke udgør en særlig omstændighed, der kan medføre annullering.

Klageren, bosiddende i Norge, rejste den 18. januar 2025 med buslinje 5C i København, men fremviste en 12-timers billet, som først var gyldig dagen efter. Hun forklarede, at fejlen skyldtes en misforståelse ved billetkøbet i DOT-appen og bad Movia annullere kontrolafgiften på 1.000 kr. Movia afviste, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet fastslog, at det er passagerens eget ansvar at sikre sig en gyldig billet, og at en fejltastning ikke fritager for dette ansvar. Da billetten var markeret som “Not yet valid” på kontroltidspunktet, blev kontrolafgiften fastholdt som korrekt pålagt.

Klageren rejste med Metroen den 3. marts 2025 kl. 12:24, men hans Ungdomskort var udløbet samme dag kl. 03:59. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren bestilte et nyt Ungdomskort samme dag og anmodede om at få afgiften nedskrevet til 125 kr. med henvisning til en tidligere praksis hos Metro Service. Ankenævnet fandt dog, at klageren selv havde ansvar for at sikre gyldig rejsehjemmel, og at Metro Service havde afskaffet den tidligere praksis med nedskrivning ved samme-dags fornyelse. Afgiften blev derfor fastholdt.

Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren og datteren havde bedt om 2 billetter til Nørreport st., der krævede billet til 5 zoner og ville have kostet 2x44 kr., når de havde lagt 50 kr. og fået udstedt billetter til 2 zoner. Kontrolafgifterne til dem begge for at mangle zoner blev derfor fastholdt.

Et mindretal fandt, at kontrolafgiften til klageren skulle frafaldes, da chaufføren havde begået en fejl ved at udstede 2 tillægsbilletter a 1 zone til datteren, som derfor kunne indgå i klagerens samlede rejsehjemmel, så han havde 3 zoner, hvilket var nok til dér, hvor kontrollen fandt sted. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se 24-0407

Klageren havde under en kampagne hos Metro Service fået 5 gratis billetter. Da han skulle med Metroen til lufthavnen dagen før udløbet af kampagnen, regnede han med at kunne benytte en af de resterende 4 gratis billetter i Metroens app. Der var imidlertid en fejl, der gjorde, at klageren ikke kunne fremfinde billetterne, og han steg om bord uden at have købt billet på anden vis. Ankenævnet fandt, at han i bedre tid brude have tjekket sine billetter, så han kunne have kontaktet Metro Kundeservice og have fået udstedt nye billetter, som det fremgik, at andre kunder havde fået. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagerens mobilbillet loadede ved hans påstigning på bussen. Han omsteg senere til en anden bus, og billetten loadede stadig. Efter 1 time og 20 minutter var der kontrol, hvor klageren blev pålagt en kontrolafgift. Klageren havde 48 uafsluttede billetkøb, og ankenævnet udtalte: "Klageren har haft mange både mislykkede og vellykkede købsforsøg i dagene op til rejsen den 5. september 2024. Midttrafik har oplyst, at uafsluttede køb kan skyldes faktorer som manglende netværk, for lang svartid til betalingsudbyderen eller, at kunden selv afbryder købet. Ankenævnet har ikke mulighed for at konkludere, hvad årsagen var i klagerens tilfælde om morgenen den 5. sep-tember 2024, men ankenævnet lægger til grund, at klageren var vidende om, at købet ikke var gået igennem, både ved sin første busrejse og ved omstigningen til buslinje 118, hvor han ifølge det oplyste så, at appen stadig loadede. På trods af dette var der ikke flere købsforsøg efter kl. 07:28, og klageren kunne derfor ved kontrollen kl. 08:58 ikke forevise nogen billet.

Ankenævnet finder, at et tidsforløb på 1 time og 20 minutter uden at skaffe rejsehjemmel på anden vis er for lang tid, og at kontrolafgiften til klageren dermed blev pålagt med rette.

Da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Hvis det lægges til grund, at chaufføren på den sidste bus sagde til klageren, at han ”kunne sætte sig og skulle få styr på billetten”, er det ankenævnets opfattelse, at chaufføren ikke hæfter for klagerens manglende rejsehjemmel ved kontrollen 1 time efter påstigningen.

Forbrugerrådets repræsentanter udtalte kritik af størrelsen af kontrolafgiften, som de mente skulle ned på 750 kr.

Klageren havde ad to omgange købt pendlerkort til nogle andre zoner end dem, han rejste og blev kontrolleret i, og de to kontrolafgifter blev fastholdt. Klagerens påstand om, at busserne kørte i andre zoner grundet letbanearbejde, kunne ikke lægges til grund.

Klagerens pendlerkort udløb natten inden, han rejste den efterfølgende morgen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da han kunne have set teksten "expired", hvis han havde undersøgt kortets gyldighed inden påstigning. Det havde ikke betydning, at klageren fornyede perioden straks efter kontrolafgiften.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0444. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0433. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.

Den 28. januar 2025 steg klageren på buslinje 150S ved Kildegårds Plads efter en aftale på hospitalet. Ifølge klageren løb han mod bussen og steg på via midterdøren uden først at købe billet, da han var forpustet og bange for at falde. Han satte sig kort ned, men rejste sig hurtigt for at købe en kontantbillet hos chaufføren. Inden han nåede frem, blev han mødt af en kontrollør og kunne ikke fremvise gyldig billet. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at man ikke må sætte sig uden først at have billet. Klageren indbragte sagen for ankenævnet, der lagde til grund, at klageren var bekendt med sin helbredsmæssige situation og kunne have valgt at tage næste bus eller stige på via fordøren for at købe billet først.

Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Den 4. februar 2025 rejste klageren med buslinje 75 fra Vollsmose til Odense Banegård for at forny sit pensionistkort, der var udløbet pr. 31. januar. Da hun havde fået nyt betalingskort, oplevede hun problemer med at tilføje det i Rejsekort-appen og kunne derfor ikke checke ind. Hun steg på bussen uden gyldig billet og blev ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Klageren forklarede sin situation til kontrolløren, som efterfølgende vejledte hende i at forny sit pensionistkort via Rejsebillet-appen – hvilket hun straks gjorde. Ankenævnet fastholdt dog kontrolafgiften med henvisning til, at billettering skal ske inden påstigning, og at tekniske eller praktiske problemer ikke fritager passageren for ansvar. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald

Klageren og hans ægtefælle, som er turister fra Singapore, blev den 25. december 2024 pålagt kontrolafgifter på hver 750 kr., da de steg på Metroen fra Kongens Nytorv St. til Rådhuspladsen St. uden billet. Klageren forklarede, at han ikke kendte det danske billetsystem og troede, at betaling ville ske ombord, eller at Metroen var gratis, da der ikke var betalingsbomme, som han kendte det fra Singapore.

Ankenævnet vurderede, at klageren bar ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel, og at efterfølgende billetkøb ikke ændrer på forholdene ved kontrollen. Nævnet lagde også vægt på, at klageren tidligere samme dag havde rejst med Metroen med billet, hvilket viste, at han kendte til billetkravet.

Klageren blev den 3. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.100 kr., da han rejste med tog fra Viby J St. til Skanderborg St. uden gyldig billet. Hans Ungdomskort var udløbet den 29. november 2024, og han kunne derfor ikke checke ind. Klageren mente, at den udleverede vejledning og QR-kode var vildledende, idet han troede, han kunne få nedsat kontrolafgiften ved at kontakte kundeservice.

GoCollective fastholdt kontrolafgiften og oplyste, at QR-koden var til betaling, og at hans Ungdomskort ikke længere var gyldigt. De afviste nedsættelse til 125 kr., da klageren ikke havde et aktivt personligt pendlerkort, som kræves ifølge reglerne.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen og fandt, at klageren ikke havde været i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. De vurderede, at informationen på kontrolafgiften og den udleverede vejledning var tilstrækkeligt tydelig, og fandt ikke grundlag for hverken annullering eller nedsættelse af kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, da han først godkendte sit mobilbilletkøb 11 minutter efter, at han var steget af bussen. Han påstod, at tekniske problemer havde forsinket billetmodtagelsen.

Ankenævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget billetten før påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne. Kontrolafgiften blev dermed fastholdt, da klagerens billettidspunkt ikke opfyldte kravene. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.