Kontrolafgift

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende mobilbillet. Klageren gjorde gældende, at han var i gang med billetkøbet i Midttrafiks app ved påstigning, og at appen ikke fungerede korrekt. Midttrafiks logoplysninger viste imidlertid, at der ikke forelå gyldig billet ved rejsens begyndelse. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette og kunne opretholdes.

Klageren rejste som turist med bus 5C uden billet. Han havde forsøgt at betale med kontaktløst betalingskort og oprettede under rejsen en profil i DOT-appen, men købte ikke billet. Ved kontrollen kunne han ikke fremvise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr., som klageren skal betale.

Klagerens datter rejste med et Ungdomskort, hvor den nye periode ikke var blevet aktiveret ved check ind. Selvom kortet var bestilt og betalt på forhånd, havde hun ikke gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Ankenævnet fandt, at Fynbus var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klagerens datter rejste med Lokaltog uden gyldigt Ungdomskort. En tidligere kortperiode var udløbet, og en ny bestilling var ved en fejl foretaget som et fysisk kort med senere gyldighed. På kontroltidspunktet havde hun derfor ikke gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Lokaltog A/S var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren steg på buslinje 8A, hvorefter hans mobilbillet blev registreret købt få sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Han havde påbegyndt billetkøbet i forbindelse med påstigningen, men billetten var først modtaget efterfølgende. Ankenævnet fandt, at billetten således ikke forelå som gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste fra Svendborg mod Odense den 2. februar 2026 og foreviste et Ungdomskort, som først var gyldigt fra den følgende dag. Hun havde købt kortet samme dag og troede, at det var gyldigt straks. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel på rejsen, og at DSB Vores Tog (tidligere GoCollective) derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.100 kr.

Klageren rejste med buslinje 300A og havde påbegyndt og bekræftet køb af en mobilbillet før påstigning, men billetten blev først registreret efter bussens afgang. Ankenævnet fandt, at billetten ikke forelå rettidigt som gyldig rejsehjemmel, og at Fynbus derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med buslinje 123 og foreviste en DSB-app, som ifølge oplysningerne ikke havde et aktivt check ind ved kontrollen. Hun havde tidligere på dagen checket ind og havde ikke checket ud efter et hospitalsbesøg, idet hun forventede at vende tilbage inden for kort tid. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Movia derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.

Klageren og en medrejsende havde købt fysiske 72-timers City Pass, men havde glemt at medbringe dem på en metrorejse. Ved kontrollen kunne klageren derfor ikke fremvise den fysiske billet, selv om hun efterfølgende indsendte kopi og betalingsdokumentation. Ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr.

Klagerens 17-årige datter rejste med bus 56A, hvor mobilbilletten først blev modtaget kl. 09:07:33, efter at bussen var afgået fra stoppestedet kl. 09:05:40. Ankenævnet lagde til grund, at hun derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at billetkøbet var påbegyndt inden påstigning, eller at den sene modtagelse efter klagerens opfattelse skyldtes tekniske eller netværksmæssige forhold. Ankenævnet fandt endvidere, at kontrolafgiften for en 17-årig var 1.000 kr. Fynbus var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med Letbanen og modtog først sin mobilbillet kl. 18:30:03 i forbindelse med påstigningen ved Tranbjerg. Ankenævnet fandt, at billetten ikke var modtaget inden påstigning, uanset om klageren steg på ved Tranbjerg, som han forklarede, eller allerede befandt sig i Letbanen. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der havde været problemer med betalingsmetoden, eller at startzonen var angivet forkert. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med buslinje 6A og forsøgte først at checke ind med et fysisk Rejsekort, som blev afvist på grund af manglende saldo. Han checkede herefter ind i DSB-appen kl. 10:28:15, seks sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 10:28:09. Ankenævnet fandt, at check ind i DSB-appen skal være foretaget inden påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Det forhold, at hans fysiske Rejsekort ikke kunne anvendes, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var således berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med et Ungdomskort, der var udløbet en uge tidligere. Ankenævnet lagde vægt på, at hun forud for kontrollen havde modtaget beskeder om, at hendes bestillinger af et nyt Ungdomskort var blevet annulleret på grund af betalingsproblemer, og at hun derfor var eller burde have været bekendt med, at kortet ikke var gyldigt. Det blev ikke godtgjort, at kontrolløren havde givet hende tilladelse til at rejse uden gyldig rejsehjemmel. At hun ikke modtog den fysiske kontrolafgift og først blev bekendt med den via digital post, kunne ikke føre til et andet resultat. Lokaltog var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. og rykkergebyret på 100 kr.

Klagerens 13-årige datter rejste med en mobilbillet, som faderen havde købt på sin egen telefon og videresendt som et skærmbillede. Ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig rejsehjemmel, fordi en mobilbillet alene er gyldig på det telefonnummer, hvortil den er bestilt, og ikke må videresendes eller deles. At datteren på grund af sin alder ikke selv kunne købe billetten, kunne ikke føre til et andet resultat, og det var heller ikke afgørende, at billetten faktisk var købt før rejsen. Kontrolafgiften på 500 kr. var derfor pålagt med rette.

Klageren rejste i zone 04 med et pendlerkort, der dækkede andre zoner, samt en tilkøbsbillet til zone 42. Ingen af billetterne dækkede zone 04. Ankenævnet fandt, at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde købt tilkøbsbilletten i forbindelse med pendlerkortet og efter det oplyste havde misforstået appens brugerflade. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren havde et gyldigt pendlerkort, men kunne ikke fremvise det ved billetkontrol i Metroen, fordi hendes telefon var slukket. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til 125 kr. efter reglerne om efterfølgende dokumentation. Ankenævnet fandt, at passageren selv bærer risikoen for at kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Metro Service derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 125 kr. samt de pålagte rykkergebyrer på i alt 200 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet. Han havde forventet, at en tidligere automatisk fornyelsesaftale fortsatte efter skift til et andet produkt. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens 13-årige søn blev pålagt en kontrolafgift, fordi han havde købt en SMS-billet med forkert startzone. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten ikke dækkede den faktisk påbegyndte rejse, og at passageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed, at fejlen skyldtes en forkert zoneangivelse, og at passageren var mindreårig, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 500 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ved billetkontrollen ikke kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Hun indsendte efterfølgende en City Pass-billet og gjorde gældende, at hun havde glemt den på sit opholdssted. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal kunne forevise gyldig rejsehjemmel under rejsen, og at den efterfølgende fremsendte upersonlige billet ikke kunne knyttes til klageren. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift og to rykkergebyrer, fordi han ikke havde gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Han gjorde gældende, at han troede, kortet var bestilt, og at han først efter kontrollen blev opmærksom på en afvist betaling. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt Ungdomskort ved rejsen, og at oplysningerne om senere bestillinger ikke ændrede dette. DSB var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. samt de to rykkergebyrer, men var ikke berettigede til at overdrage kontorlafgiften til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi en mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Ankenævnet lagde vægt på, at det efter rejsereglerne er tidspunktet for modtagelsen af den gyldige billet på telefonen, der er afgørende, og ikke tidspunktet for bestillingen. Da billetten blev modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og Midttrafik kunne opretholde kravet på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hans mobilbillet efter Movias registreringer først var modtaget efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse. Da billetten ikke var modtaget inden påstigning, var der ikke forevist gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.