Kontrolafgift

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 23. juni 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i DSB-appen før påstigning på buslinje 202A. Klageren steg på ved Roskilde Handelsskole kl. 12:45:00 og swipede først check ind kl. 12:45:13, 13 sekunder efter busens afgang.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, og at forsinkelsen gjorde, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved billetkontrollen. Oplysningerne i appen anses som tilstrækkeligt tydelige, og kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., udstedt den 8. august 2025, fordi klageren ikke havde gyldig billet til zone 4 på sin rejse med Metroen fra Københavns centrum til Lufthavnen. Klageren havde købt en mobilbillet til to zoner fra zone 1, hvilket kun dækkede zonerne 1–3.

Ankenævnet fastslog, at klageren manglende gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at selv om fejlen skyldtes en forkert indtastet destination, påhviler det passageren at sikre gyldig billet til hele rejsen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 20. august 2025 til klagerens 16-årige datter, fordi hun først swipede check ind i DSB-appen efter påstigning på buslinje 600S. Bussen afgik fra Hundige Kirke kl. 13:38:23, mens check ind blev gennemført kl. 13:38:31, 8 sekunder for sent.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at datterens manglende viden om dette ikke ændrer vurderingen. Reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 21. august 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet efter påstigning på buslinje 400S fra Psykiatrisk Center Ballerup kl. 15:06:29. Billetmodtagelsen på telefonen skete kl. 15:06:39, mens kontrollørerne var ombord kl. 15:06:11.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at en tilkøbsbillet til én zone ikke var gyldig sammen med klagerens pendlerkort, da zone 42 ikke grænser op til zonerne 01–02. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. september 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet kl. 10:26:43, efter at bussen var afgået fra stoppestedet Kornmarksvej kl. 10:25:28.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke er tilstrækkeligt, at bestillingen er påbegyndt. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.100 kr., udstedt den 16. september 2025, fordi klageren ikke kunne fremvise billet til toget mellem Skærbæk og Tønder Nord.

Ankenævnet fastslog, at klageren kun havde købt en billet til busrejsen mellem Lovrup og Skærbæk, og at kvitteringen, hun indsendte, vedrørte et tidligere køb den 15. september. Der forelå derfor ingen dokumentation for, at hun havde købt en gyldig billet til togrejsen.

Det påhviler passageren at sikre, at mobilbillet er modtaget og synlig i Rejsebillet-appen inden påstigning, og der var ingen tekniske problemer med appen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte to kontrolafgifter på hver 750 kr., udstedt den 6. september 2025, fordi klagerne fremviste DSB Print-selv-billetter, der var gyldige den 5. september, men udløbet ved billetkontrollen i Metroen den 6. september.

Ankenævnet fastslog, at billetterne ikke var gyldige på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre, at billettens dato svarer til rejsen.

Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette, og en tastefejl ved billetkøbet ændrer ikke dette, da det ellers åbner mulighed for omgåelse af reglerne.

Klageren bestilte en billet, men købet blev aldrig fuldført, fordi klagerens blodsukker faldt, og der blev derfor ikke leveret nogen billet til klagerens telefon. Ankenævnet udtalte, at dette ikke satte rejsereglerne ud af kraft, hvorefter det er passagerens ansvar at vente med at stige på transportmidlet, indtil billetten er modtaget på telefonen.

Klageren havde købt en Orange-billet på sin telefon, som han efter påstigning lagde i lommen. Dette havde telefonen registreret som åbningsforsøg og låste automatisk. Da han ikke kunne forevise billetten på telefonen ved en efterfølgende kontrol, blev han pålagt en kontrolafgift på 375 kr., som DSB efterfølgende nedsatte til 125 kr., fordi de kunne se, at klageren havde haft en gyldig billet. Ankenævnet fastholdt, at DSB kunne fastholde kravet om de 125 kr., da den manglende forevisning af billetten i kontrolsituationen ikke beroede på en fejl ved DSB’s app.

Klageren gjorde gældende, at han havde swipet sit check ind i DSB-appen inden påstigning, men de loggede data viste, at dette ikke var tilfældet, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren var turist i København og kørte sit kreditkort foran det blå punkt på en rejsekortstander, og regnede med at have gyldig billet, som han er vant til i andre lande. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren var blevet pålagt efterfølgende for at mangle billet.

Klageren gjorde gældende, at have haft købt en 2-zoners billet i tillæg til sin billet i Skåne-billetappen, og at han havde forevist begge billetter ved kontrollen i Metroen. Ankenævnet fandt ikke, at klagerens forklaring var troværdig og udtalte: "Ankenævnet lægger til grund, at hvis klageren i kontrolsituationen havde forevist den 2-zoners billet, som han har indsendt efterfølgende, ville kontrolløren ikke have udstedt en kontrolafgift eller have taget billeder af klagerens Skånetrafiken-billet, ID mv.

På baggrund af at der blev udstedt en kontrolafgift og taget diverse fotos i kontrolsituationen, lægger ankenævnet til grund, at klageren ikke foreviste en gyldig billet til zone 02.

Herefter blev kontrolafgiften til klageren pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at klageren efterfølgende har indsendt en upersonlig kontantbillet til zone 02, der kun er gyldig for ihændehaveren ved forevisning i kontrolsituationen, kan efter ankenævnets faste praksis ikke føre til et andet resultat."

Klageren var turist i København og havde købt en 5-dages billet, hvor dato og klokkeslæt for billettens udløb stod på selve billetten. Den var gyldig, mens klageren kørte med bussen til Grundtvigskirken på sightseeing, men udløb imens. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift, da hun på tilbageturen rejste med bussen på den udløbne billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren gjorde gældende, at hun steg på bussen ved samme stop som kontrolløren, som kom løbende over vejen, og som derfor ikke så hendes påstigning, men fejlagtigt antog, at hun havde rejst med bussen fra et tidligere stop. Da hun var gravid protesterede hun ikke over kontrolafgiften, som hun blev pålagt for at rejse i en zone, der ikke var på hendes pendlerkort. Movia gjorde gældende, at kontrolløren havde set, at klageren allerede sad i bussen, da den ankom til stoppestedet.

Ankenævnet udtalte: "Imidlertid finder ankenævnet det påfaldende, at klageren undlod at sige noget til kontrolløren i det ca. 1 ½ minut, som selve kontrolsituationen tog, hvilket ville have været naturligt, hvis hun lige var steget ombord og mente, at hun ikke skulle have en kontrolafgift. Påstigning i buslinje 11 skal ske oppe ved chaufføren, der herefter ville have kunnet bekræfte klagerens påstand.

Når klageren ikke kom med nogen indsigelser, havde kontrolløren ikke noget belæg for at undersøge klagerens påstigningssted hos chaufføren.

Ankenævnet lægger til grund, at hvis chaufføren havde bekræftet klagerens påstigningssted som Hvidovrevej (inden for pendlerkortets zoner), ville kontrolløren ikke have udstedt nogen kontrolafgift til klageren.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at klageren var steget om bord på bussen, inden den kørte ind i zone 02, og at påstigningsstedet derfor lå uden for hendes pendlerkorts zoner.

Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale fuld pris for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at selve kontrollen fandt sted i zone 02, som var på klagerens pendlerkort, ændrer ikke herved, da passageren skal have gyldig rejsehjemmel til hele rejsen."

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Klageren, bosat i Sverige, rejste den 30. maj 2025 med Metroen fra Nørrebro st. til København H og anvendte et pendlerkort fra Skånetrafiken, gyldigt fra Malmø C til Ørestad, svarende til zonerne 01, 03 og 04. Under en billetkontrol ved Nørrebro st. i zone 02 blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kortet ikke omfattede denne zone.

Klageren anførte, at han ikke var klar over, at gennemrejse i zone 02 krævede gyldig billet, og at zonedækningen ikke fremgik tydeligt ved bestillingen. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og oplyste, at zoner og kort tydeligt fremgår i Skånetrafiken-appen.

Ankenævnet fandt, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel, idet pendlerkortet ikke dækkede zone 02, og at afgiften derfor var pålagt med rette. Tre medlemmer lagde vægt på, at klageren burde have undersøgt kortets gyldighedsområde, og at ukendskab til zonesystemet ikke fritager for ansvar.

To forbrugerrepræsentanter mente dog, at afgiften burde frafaldes eller nedsættes, da klageren handlede i god tro i et komplekst, grænseoverskridende billetsystem, hvor købsflowet og betegnelsen “+metro” kunne skabe misforståelser. De anbefalede samtidig, at informationsniveauet og harmoniseringen mellem de danske og svenske systemer forbedres.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning.

Den 6. juni 2025 rejste klageren med buslinje 300S og steg på bussen ved stoppestedet Mileparken. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 15:30:54, og bussen forlod stoppestedet kl. 15:31:06. Klageren modtog først sin mobilbillet på telefonen kl. 15:31:21, altså efter påstigning. Kontrolløren udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. kl. 15:35:53.

Klageren gjorde gældende, at mobilbilletten var købt uden for bussen, men Movia fastholdt, at billetten først blev modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel inden ombordstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt bestillingen. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke på, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at den kunne frafaldes.

Den 12. juni 2025 steg klageren på buslinje 1A ved stoppestedet Sjælør Boulevard. Bussen forlod stoppestedet kl. 12:35:32, og klageren modtog først mobilbilletten på sin telefon kl. 12:35:48, efter påstigning. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 12:35:02, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt kl. 12:38:07.

Klageren gjorde gældende, at netværksproblemer havde forsinket billetkøbet, men Movia fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt købet. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald.

Den 17. maj 2025 skulle klageren rejse med buslinje 5C fra Rådhuspladsen og benyttede DOT-appen som betaling. Klageren steg på bussen i hast og åbnede først appen ombord for at købe billet, hvilket blev observeret af kontrolløren. Kontrolløren havde dog fejlagtigt ikke registreret sin påstigning ved det korrekte stoppested, men dette ændrede ikke, at klageren modtog sin mobilbillet efter påstigning. Klageren anmodede Movia om at annullere kontrolafgiften med henvisning til travlhed, tidligere tekniske problemer med appen samt økonomiske vanskeligheder, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om, at billet skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde modtaget sin billet ombord, og selvom han kunne fremvise den under kontrol, var dette ikke tilstrækkeligt, da check ind skulle være foretaget før påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og tidligere problemer med appen eller ukorrekt registrering fra kontrollørens side ændrede ikke afgørelsen.

Den 23. juni 2025 steg klageren på Metroen ved Aksel Møllers Have st. og forsøgte at anvende DSB-appen som rejsehjemmel. Ifølge loggen fra DSB-appen swipede han sit check ind kl. 06:36:54, mens dørene til Metroen lukkede kl. 06:36:50, og toget forlod stationen kl. 06:36:53.

Da check ind således fandt sted efter påstigning, blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr., idet de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.5 kræver, at check ind i DSB-appen sker inden ombordstigning.

Ankenævnet fastslog, at det var uden betydning, at klageren var checket ind på tidspunktet for billetkontrollen; det afgørende er, at check ind sker inden påstigning. Data fra DSB-appen og Metroens log blev lagt til grund, da der ikke var grundlag for at antage, at de var fejlbehæftet.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og ankenævnet understregede vigtigheden af reglen for at sikre trafikvirksomhedernes indtægter og forhindre, at passagerer venter med at checke ind, indtil de ser en kontrollør.

Den 3. juli 2025 steg klageren på buslinje 7A uden at have swipet sit check ind i DSB-appen inden påstigning. Kontrollørens log viste, at klageren steg på ved Tårnvej kl. 09:06:15, mens klagerens check ind først blev gennemført kl. 09:06:56 – 41 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet.

Ifølge de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4 skal check ind i DSB-appen ske inden påstigning. Det er uden betydning, at klageren var i telefon med sin mor, da reglerne kræver, at gyldig rejsehjemmel foreligger ved påstigning.

Ankenævnet fandt, at oplysningen om at swipe inden påstigning er tilstrækkelig tydelig i appen, og at reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor pålagt med rette.