Kontrolafgift

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.

Klagerens datter havde ikke internet på sin telefon grundet et landsdækkende nedbrud hos udbyderen. Hun steg ombord uden billet og blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da Movia ikke var ansvarlig for det manglende internet.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.

Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.

Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som blev udstedt den 12. juni 2025 i Metroen for manglende billet. Ved kontrollen foreviste passageren ikke gyldigt ID, men viste en Facebook-profil med navn, som kontrolløren noterede og fotograferede. Der blev samtidig registreret fejl i både navn, CPR-nummer og adresse på kontrolafgiften.

Efterfølgende blev der sendt rykkerskrivelser til klagerens e-Boks med gebyrer. Klageren gjorde gældende, at han ikke var den pågældende passager, og at der måtte være tale om en fejl eller misbrug af hans identitet.

Metro Service anmodede klageren om dokumentation i form af tro- og loveerklæring samt politianmeldelse for identitetsmisbrug, hvilket klageren afviste at indsende.

Ankenævnet lagde vægt på, at det påhviler trafikvirksomheden at bevise kontrolafgiftens rigtighed, men også at klageren må medvirke til sagens oplysning.

Da klageren hverken indsendte den efterspurgte dokumentation eller på anden måde sandsynliggjorde, at han ikke var til stede, fandt ankenævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, der rejste uden billet.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt, og det samme gjaldt de to rykkergebyrer, da betalingsfristen ikke var overholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 25. august 2025 i buslinje 2A for for sent billetkøb. Klageren steg på ved stoppestedet Ekkodalen/Paludan Müllers Vej, mens kontrolløren allerede var ombord.

Loggede data viste, at bussen forlod stoppestedet omkring kl. 10:36:03, mens klagerens mobilbillet først blev købt kl. 10:36:06.

Klageren gjorde gældende, at han var i gang med at købe billetten ved påstigning, men Midttrafik fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da klageren først modtog billetten efter bussens afgang, havde han ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens datter blev pålagt den 12. august 2025 i buslinje 500S for for sent modtaget mobilbillet. Hun steg på ved Værløse St. kl. 17:23:28, mens billetten først blev modtaget på telefonen kl. 17:23:38.

Kontrollører var allerede ombord, og kontrolafgiften blev udstedt kort efter. Datteren gjorde gældende, at billetkøbet var i gang ved påstigning, og at hun fremviste billetten, så snart den blev modtaget.

Movia fastholdt, at billetten var modtaget efter påstigning, hvilket er i strid med rejsereglerne.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da billetten først blev modtaget efter bussens afgang, havde klagerens datter ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens 16-årige datter blev pålagt den 25. september 2025 i buslinje 11 for manglende billet. Datteren nåede bussen i sidste øjeblik og havde derfor ikke gennemført køb af mobilbillet inden påstigning, men påbegyndte købet straks efter.

Inden købet blev gennemført, blev hun mødt af en kontrollør, som udstedte kontrolafgiften. Klageren gjorde gældende, at datteren havde haft pendlerkort, men dette var mistet, og at hun derfor var i gang med at købe billet.

NT fastholdt, at mobilbilletten ikke var modtaget inden påstigning, og at et eventuelt efterfølgende køb ikke ændrer dette.

Ankenævnet lagde til grund, at billetten ikke var modtaget før påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af kontrollørens adfærd, men bemærkede, at der bør udvises særlig hensynsfuldhed over for unge passagerer.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 8. oktober 2025 i en busrejse, fordi han rejste uden for sit pendlerkorts zoner. Klageren havde pendlerkort til zone 01 og 02, men blev kontrolleret i zone 43.

Klageren forklarede, at han havde købt en billet tidligere samme dag og troede, den gjaldt i 24 timer, men den var udløbet ved kontrollen.

Movia fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel i zone 43, og at den tidligere købte billet ikke længere var gyldig.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. november 2025 i buslinje 150S for manglende zoner. Klageren steg på i zone 51, men havde kun pendlerkort til zone 01 og 02 og havde ikke købt tillægsbillet inden påstigning.

Klageren forklarede, at hun forsøgte at spørge en kontrollør om køb af tillægsbillet, men blev i stedet pålagt en kontrolafgift. Hun henviste også til en svær personlig situation.

Movia fastholdt, at billetten ikke var gyldig uden for pendlerkortets zoner.

Ankenævnet lagde til grund, at tillægsbillet skulle være købt inden påstigning, da rejsen begyndte uden for pendlerkortets gyldighedsområde.

Nævnet bemærkede, at vejledning skulle søges hos chaufføren ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager for reglerne.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren og hans familie rejste den 23. juli 2025 med Metroen til Enghave Plads med to små hunde, som han ikke havde købt billet til. Klageren havde checket sig selv og familien ind på Rejsekortet, men ikke hundene. Under billetkontrol efter Nørrebros Runddel fremviste han kun gyldige billetter for de personer, og blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at hunde, som ikke transporteres i taske eller bur, skulle have børnebillet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 6A den 27. august 2025. Hun steg på bussen ved Rigshospitalet Syd, men modtog mobilbilletten først 55 sekunder efter bussens afgang. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at billetmodtagelsen på telefonen skulle ske inden påstigning. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren købte den 27. august 2025 to 2-zoners billetter i Metroens billetautomat, men medbragte kun én billet og en kvittering, da hun steg ombord. Under billetkontrol ved Marmorkirken st. kunne hun kun fremvise én billet, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt afgiften, idet kvitteringen ikke kunne erstatte den manglende billet, og logdata viste, at automaten havde udskrevet to billetter med få sekunders mellemrum. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev udstedt med rette, da det var passagerens ansvar at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning.

Klageren, en turist fra Spanien, købte et City Pass Small 120 Adult i DOT-appen, gyldigt i zonerne 1–4 fra 4. til 9. september 2025. Den 5. september 2025 rejste han med buslinje 388 fra Nørre Campus til Taarbæk Havn, men kom under kontrol i zone 40 ved Klampenborg st. Hans City Pass dækkede ikke denne zone, og han blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, idet det var passagerens ansvar at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig billet til hele rejsen, og at turiststatus eller forvirring omkring zonesystemet ikke fritog ham for betaling.

Klagerens søn rejste den 19. september 2025 med Letbanen i Odense i forbindelse med en skoletur. Han havde forud for rejsen købt en billet, men kunne under billetkontrol kl. 09:53 ikke fremvise denne. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren hævdede efterfølgende, at købet kunne dokumenteres med bankkvittering, men fremsendte aldrig dokumentation til hverken Fynbus eller ankenævnet. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og at afgiften derfor var pålagt med rette.

Klageren var på cykelferie fra Sverige til Tyskland og ankom til København den 16. august 2025. Han løb tør for data på sin telefon og kunne derfor ikke købe en mobilbillet, og der var ingen billetautomat ved stoppestedet. Klageren steg alligevel på buslinje 250S i forventning om at kunne købe billet fra kontrolløren. Ved billetkontrollen kunne han ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet fandt, at den var pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel, og at han i stedet kunne have henvendt sig til chaufføren ved påstigning.

Klageren skulle den 1. oktober 2025 rejse med buslinje 350S fra Brønshøj Torv og forsøgte at forny sit pendlerkort i DOT-appen, men oplevede gentagne fejlmeddelelser. Efter ca. 20 minutters forgæves forsøg steg hun på bussen uden gyldig billet. Ved billetkontrollen tre stop senere kunne hun ikke fremvise billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at hun skulle have sikret sig gyldig billet på anden vis eller henvendt sig til chaufføren. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde modtaget en gyldig rejsehjemmel, og bemærkede, at hendes handicap og tekniske problemer ikke ændrede dette, ligesom eventuel diskrimination lå uden for nævnets kompetence.

Klagerens søn skulle den 21. oktober 2025 rejse med buslinje 101A fra Køge st. Han modtog først mobilbilletten kl. 18:17:11, altså efter at bussen var kørt kl. 18:16:49 og efter kontrollørernes påstigning ved Ølby st. Klageren anmodede Movia om annullering af kontrolafgiften på 500 kr., men Movia fastholdt den, da mobilbilletten først var modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, idet sønnen burde have sikret, at billet var gyldig inden påstigning, og at det ikke var relevant, at billetten kunne fremvises under selve kontrollen.

Den 25. oktober 2025 rejste klageren med fire medrejsende i Metroen. Hun havde købt fem billetter i Metroens automat, men medbragte kun én printet billet, som var gyldig til én voksen. Under billetkontrol kunne kun én billet fremvises, og klageren samt tre af de medrejsende blev pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren hævdede, at automaten havde fejludskrevet én billet, men Metro Service fastholdt kontrolafgifterne, idet billetterne var upersonlige og kun gyldige, hvis de fysisk forevises under kontrollen. Loggen fra automaten viste, at alle fem billetter blev udskrevet med få sekunders mellemrum.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have sikret sig, at hun havde modtaget og kontrolleret alle fem billetter, og at kontrolafgifterne derfor blev pålagt med rette. Indsendelse af bankudskrift kan ikke erstatte forevisning af gyldig billet ved kontrollen.

Den 25. november 2025 steg klageren på buslinje 164 ved Bernstorffsvej uden at have modtaget sin mobilbillet i DOT-appen. Hun havde påbegyndt billetkøbet, men blev afbrudt af en anden bus og en chauffør, hvilket forsinkede købet. Kontrolløren steg på bussen kl. 20:30, og klageren modtog først billetten efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da det i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2. er kundens ansvar at have endeligt modtaget sin billet på mobilen før påstigning. Det er ikke tilstrækkeligt, at bestillingen blot er påbegyndt.

Ankenævnet fandt, at den beskrevne situation med samtale og afbrydelse fra en anden chauffør ikke ændrer på dette ansvar. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Klagerens telefon løb tør for strøm, men rejsens pris blev beregnet korrekt i Rejsekort-appen.

Klageren bekræftede ikke billetkøbet i sms-tjenesten 1415 inden for 1 minut, og købet gik derfor ikke igennem, hvilket hun fik en sms-besked om.