Kontrolafgift

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Klageren, bosat i Sverige, rejste den 30. maj 2025 med Metroen fra Nørrebro st. til København H og anvendte et pendlerkort fra Skånetrafiken, gyldigt fra Malmø C til Ørestad, svarende til zonerne 01, 03 og 04. Under en billetkontrol ved Nørrebro st. i zone 02 blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kortet ikke omfattede denne zone.

Klageren anførte, at han ikke var klar over, at gennemrejse i zone 02 krævede gyldig billet, og at zonedækningen ikke fremgik tydeligt ved bestillingen. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og oplyste, at zoner og kort tydeligt fremgår i Skånetrafiken-appen.

Ankenævnet fandt, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel, idet pendlerkortet ikke dækkede zone 02, og at afgiften derfor var pålagt med rette. Tre medlemmer lagde vægt på, at klageren burde have undersøgt kortets gyldighedsområde, og at ukendskab til zonesystemet ikke fritager for ansvar.

To forbrugerrepræsentanter mente dog, at afgiften burde frafaldes eller nedsættes, da klageren handlede i god tro i et komplekst, grænseoverskridende billetsystem, hvor købsflowet og betegnelsen “+metro” kunne skabe misforståelser. De anbefalede samtidig, at informationsniveauet og harmoniseringen mellem de danske og svenske systemer forbedres.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning.

Den 6. juni 2025 rejste klageren med buslinje 300S og steg på bussen ved stoppestedet Mileparken. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 15:30:54, og bussen forlod stoppestedet kl. 15:31:06. Klageren modtog først sin mobilbillet på telefonen kl. 15:31:21, altså efter påstigning. Kontrolløren udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. kl. 15:35:53.

Klageren gjorde gældende, at mobilbilletten var købt uden for bussen, men Movia fastholdt, at billetten først blev modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel inden ombordstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt bestillingen. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke på, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at den kunne frafaldes.

Den 12. juni 2025 steg klageren på buslinje 1A ved stoppestedet Sjælør Boulevard. Bussen forlod stoppestedet kl. 12:35:32, og klageren modtog først mobilbilletten på sin telefon kl. 12:35:48, efter påstigning. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 12:35:02, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt kl. 12:38:07.

Klageren gjorde gældende, at netværksproblemer havde forsinket billetkøbet, men Movia fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt købet. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald.

Den 17. maj 2025 skulle klageren rejse med buslinje 5C fra Rådhuspladsen og benyttede DOT-appen som betaling. Klageren steg på bussen i hast og åbnede først appen ombord for at købe billet, hvilket blev observeret af kontrolløren. Kontrolløren havde dog fejlagtigt ikke registreret sin påstigning ved det korrekte stoppested, men dette ændrede ikke, at klageren modtog sin mobilbillet efter påstigning. Klageren anmodede Movia om at annullere kontrolafgiften med henvisning til travlhed, tidligere tekniske problemer med appen samt økonomiske vanskeligheder, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om, at billet skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde modtaget sin billet ombord, og selvom han kunne fremvise den under kontrol, var dette ikke tilstrækkeligt, da check ind skulle være foretaget før påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og tidligere problemer med appen eller ukorrekt registrering fra kontrollørens side ændrede ikke afgørelsen.

Den 23. juni 2025 steg klageren på Metroen ved Aksel Møllers Have st. og forsøgte at anvende DSB-appen som rejsehjemmel. Ifølge loggen fra DSB-appen swipede han sit check ind kl. 06:36:54, mens dørene til Metroen lukkede kl. 06:36:50, og toget forlod stationen kl. 06:36:53.

Da check ind således fandt sted efter påstigning, blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr., idet de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.5 kræver, at check ind i DSB-appen sker inden ombordstigning.

Ankenævnet fastslog, at det var uden betydning, at klageren var checket ind på tidspunktet for billetkontrollen; det afgørende er, at check ind sker inden påstigning. Data fra DSB-appen og Metroens log blev lagt til grund, da der ikke var grundlag for at antage, at de var fejlbehæftet.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og ankenævnet understregede vigtigheden af reglen for at sikre trafikvirksomhedernes indtægter og forhindre, at passagerer venter med at checke ind, indtil de ser en kontrollør.

Den 3. juli 2025 steg klageren på buslinje 7A uden at have swipet sit check ind i DSB-appen inden påstigning. Kontrollørens log viste, at klageren steg på ved Tårnvej kl. 09:06:15, mens klagerens check ind først blev gennemført kl. 09:06:56 – 41 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet.

Ifølge de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4 skal check ind i DSB-appen ske inden påstigning. Det er uden betydning, at klageren var i telefon med sin mor, da reglerne kræver, at gyldig rejsehjemmel foreligger ved påstigning.

Ankenævnet fandt, at oplysningen om at swipe inden påstigning er tilstrækkelig tydelig i appen, og at reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor pålagt med rette.

Klageren rejste den 14. februar 2025 med buslinje 5A og ønskede at benytte DSB-appens check-ind-funktion som billet. Ifølge klageren havde han påbegyndt check ind inden påstigning, men kom ved en fejl til at vælge en forkert afgang og rettede dette først, da han var ombord på bussen. Kontrolløren bemærkede, at klageren først gennemførte sit swipe efter påstigning, og udstedte derfor en kontrolafgift på 1.000 kr. for “for sen billettering”. Klageren anmodede Midttrafik om annullering med henvisning til, at han var i gang med at rette sin fejl, men Midttrafik fastholdt afgiften, idet check ind skal være fuldført inden påstigning. Ankenævnet vurderede på baggrund af loggede data og parternes oplysninger, at klageren ikke havde gennemført check ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da det ikke er tilstrækkeligt at starte check ind-processen før påstigning; selve swipet skal være afsluttet inden rejsen.

Klagerens pendlerkort var udløbet kl. 23:59 dagen inden rejsen. Ankenævnet fandt, at det stod tydeligt anført på kortet, hvornår det udløb.

Klagerens søn rejste den 11. marts 2025 med linje 200S fra Nørre Gymnasium mod Husum st. Ifølge klageren bad chaufføren passagererne om at stige på via midterdøren på grund af trængsel, hvorfor sønnen ikke kunne checke ind med Rejsekortet, da check-ind kun er muligt foran i bussen. Ved næste stoppested, Husum Torv, kom der billetkontrol, og sønnen – som ikke havde nået at checke ind – blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til kontrollørens forklaring om, at der ikke var væsentlig trængsel, at sønnen ikke forsøgte at checke ind, og at han ikke havde et Rejsekort fremme. Elektroniske logs viste, at bussen kørte fra Nørre Gymnasium kl. 15:16:56, og at kontrollen fandt sted kl. 15:20:25, dvs. mindst 3 minutter og 29 sekunder efter påstigning.

DSB bekræftede, at sønnen først checkede ind i DSB-appen kl. 15:22:43 – efter udstedelsen af kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde vægt på, at sønnen havde opholdt sig i bussen flere minutter uden gyldig billet, og at der ikke var dokumenteret en sådan trængsel, at check-ind var umuligt. Uanset at sønnen var blevet bedt om at stige ind ad midterdøren, fandt nævnet ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde frafald af afgiften.

Klagerens søn var på skoletur til Danmark og taler kun fransk og meget lidt engelsk. Han forstod derfor ikke, at billetten var udløbet, da han i Frankrig er vant til at billetten er gyldig hele dagen.

Klageren var træt efter en hel dag som turist i København og glemte at købe billet inden påstigning, fordi han er ikke er vant til at kunne stige om bord uden billet i Frankrig.

7 kontrolafgifter. Klageren gjorde gældende, at han tilkaldes på arbejde med kort varsel og derfor ikke kunne nå at købe billet i appen, fordi den lukkede for billetsalg 5 minutter inden togafgang. Ankenævnet fandt, at klageren kunne have købt billet på anden måde

Klageren gjorde gældende, at der måtte være noget galt med billettautomaten, når den kun havde udstedt een billet og ikke to. Metro Service dokumenterede, at der var blevet udskrevet to separate billetter.

Klageren gør gældende, at Movias afgørelse ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ankenævnet fandt, at de loggede data viste, at klageren ikke havde modtaget billetten inden påstigning

Klageren gjorde gældende, at han ikke havde fået nogen notifikation om, at hans Ungdomskort var udløbet. Ankenævnet udtalte: "Ud fra loggen i www.mitungdomskort.dk lægger ankenævnet til grund, at det var klageren selv, der slettede de bestilte pendlerperioder efter den 3. juni 2025, og han havde derfor ikke modtaget noget nyt kort efter denne dato, inden han rejste med Metroen den 7. juni 2025. Først derefter bestilte han en ny pendlerperiode fra den 8. juni 2025.

Det beroede således på klagerens eget forhold, at han ikke havde et gyldigt Ungdomskort, inden han steg ombord på Metroen den 7. juni 2025."

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DOT-appen - bopæl og kirkens adresse, og derefter købt det pendlerkort, som appen først foreslog. Der manglende imidlertid zone 03 på det pendlerkort, fordi kunden kan vælge at gå 391 meter fra det sidste stop i zone 01 hen til kirken. Der var en pop-up-besked undervejs i bestillingsflow'et, som advarede om, at en af de indtastede destinationer, lå uden for pendlerkortets område. Klageren kunne have set dette ved at zoome ind på skærmen.

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

Sagen omhandler kontrolafgifter udstedt til en klager og hans to sønner i forbindelse med en rejse med Metroen til Københavns Lufthavn. Klageren oplyste først, at han havde checket ind for sig selv, sine to sønner og en veninde på Nørrebro st., men ændrede senere forklaring til, at han i stedet havde checket ind for venindens to børn og at sønnerne først stod på senere med egen billet. Rejsekortets historik viser dog, at kortet blev checket ud allerede på Frederiksberg st., hvilket ifølge klageren var en fejl, da de skulle nå et fly og ikke kunne være steget af. Ankenævnet fandt, at check ud sandsynligvis skete ved en fejl under linjeskift, og at Rejsekortet ikke var checket ind på kontroltidspunktet. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, og da klagerens ændrede forklaring ikke var blevet sandsynliggjort, blev kontrolafgifterne til klageren og hans to sønner fastholdt.

Den 24. oktober 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre uden at købe billet, hvilket hun forklarede skyldtes sygdom. Ved billetkontrol i zone 2 kunne hun ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og fik en kontrolafgift på 1.000 kr.

Da hun ikke betalte, sendte Movia to rykkere med gebyrer på 100 kr. hver.

Ankenævnet fandt, at afgiften var korrekt pålagt, at sygdom ikke fritog for betaling, og at rykkergebyrerne var lovlige efter renteloven.