Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
18. juni 2025
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
Afgørelse
25-0090
Klageren rejste med Metroen den 3. marts 2025 kl. 12:24, men hans Ungdomskort var udløbet samme dag kl. 03:59. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren bestilte et nyt Ungdomskort samme dag og anmodede om at få afgiften nedskrevet til 125 kr. med henvisning til en tidligere praksis hos Metro Service. Ankenævnet fandt dog, at klageren selv havde ansvar for at sikre gyldig rejsehjemmel, og at Metro Service havde afskaffet den tidligere praksis med nedskrivning ved samme-dags fornyelse. Afgiften blev derfor fastholdt.