Kontrolafgift

Klageren havde modtaget sin mobilbillet efter påstigning uanset om dette skete ved det stoppested, som klageren oplyste at have benyttet eller det stoppested, hvor kontrolløren havde noteret, at klageren steg på bussen.

Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet.

Loggen fra automaten viser, at der blev udskrevet i alt 5 billetter med få sekunders mellemrum. Klageren kunne over for ankenævnet fremvise en bankudskrift for betaling af 5 billetter, men da der var tale om upersonlige billetter som kun er gyldige for ihændehaveren på kontoltidspunktet, kunne bankudskriften efter nævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om passageren var i besiddelse af og foreviste gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Klageren og hendes datter, der er bosiddende i Tyskland, skulle rejse til København og havde dagen inden deres ankomst til lufthavnen købt to 3-zoners billetter i DOT app. Billetterne var dog udløbet, da der var billetkontrol i Metroen dagen efter. Klageren gjorde gældende, at de ikke var klar over, at billetterne var gyldige straks efter købet, for i Tyskland er billetterne først gyldige, når man aktiverer dem efter købet.

Da det fremgår på dansk og engelsk i DOT app, at enkeltbilletter er gyldige straks efter køb, fandt ankenævnet, at klageren ikke var berettiget til at antage, at deres billetter var gyldige ved rejsen dagen efter købet. Ankenævnet bemærker, at udenlandske passagerer ikke automatisk kan gå ud fra, at billetsystemet i et andet land virker på samme måde som i hjemlandet.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren, der var turist, havde læst på Visit Copenhagen, at man kan kunne købe billetter om bord på Havnebussen. Hun oplyste, at have spurgt kontrolløren ved påstigning og denne havde bedt hende vente. Men efterfølgende pålagde kontrolløren hende en kontrolafgift.

Ankenævnet udtalte:

"Det fremgår af DOT’s hjemmeside og af Movias oplysninger, at kontantbilletter kan købes om bord, og Movia har præciseret, at billetter sælges lige inden for døren til passagersektionen ved trapperne op til styrehuset. Det er ikke oplyst, hvorledes dette er skiltet til passagerne. Ankenævnet finder klageren oplysninger om hændelsesforløbet lige så sandsynlige som Movias, hvorfor det ikke kan afvises, at klageren tog plads, udelukkende fordi kontrolløren havde bedt dem blive om bord. Kontrollørens oplysning om, at klageren ikke var i færd med at købe billet, modsi-ger ikke klagerens version af forløbet, idet hun afventede svar på, hvordan de kunne købe billet.

Den omstændighed, at det står anført på stoppestedet, at billet kan købes på DOT-appen, kan ikke betragtes som en oplysning om, at billetten kun kan købes dér. Der er også mulighed for køb af billet om bord.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at kontrolløren ved klagerens henvendelse om køb af billetter burde have vejledt hende om at købe billet, der hvor salget foregår.

Herefter finder ankenævnet, at der i den konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften til klageren skal frafaldes." Movia blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klageren rejste med S-toget fra Valby, men kunne ikke huske, om han steg på ved Valby St. eller Valby Langgade St.. Ankenævnet lagde til grund, at klageren enten steg på tog ved Valby st. eller allersenest Valby Langgade st., hvor kontrollen af klagerens rejsehjemmel fandt sted, og at klagers mobilbillet i alle tilfælde var modtaget efter påstigning.

Klageren var på besøg i København, hvor hun skulle rejse med Metroen. For at sikre sig at være i god tid, købte hun allerede billet om morgenen, men skulle først foretage sin rejse om eftermiddagen. Da tidspunktet for gyldighed fremgik af selve billetten, fandt ankenævnet, at klager ikke var berettiget til at kunne gå ud fra, at hun kunne benytte billetten til sin rejse senere på dagen.

Klageren var ankommet til København med et krydstogtskib og havde tidligere på dagen købt en 2-zoners billet, der udløb kl. 12:33. Klageren havde ikke gennemført et nyt billetkøb, da hun rejste med Metroen kl. 12:59 på vej tilbage til skibet og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Kunden var ikke checket ind med Rejsekort straks efter påstigning i linje 21.

Klageren modtog sin billet i Midttrafiks app ca. 1 minut og 23 sekunder efter påstigning.

Klageren hævdede, at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde foretaget rejsen eller havde fået pålagt en kontrolafgift i bussen. Klageren ønskede imidlertid ikke at deltage i opklaringen af sagen, herunder anmelde forholde til politiet eller at underskrive en tro- og loveerklæring. Ved klagerens undladelse heraf anså ankenævnet det for tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, som havde foretaget rejsen og dermed fået pålagt en kontrolafgift.

Da klagerens søn rejste med bussen, var hans pendlerkort udløbet 5 dage forinden.

Klageren havde ikke gennemført billetkøb i DSB app forud for billetkontrollen og hævdede, at dette skyldtes tekniske problemer med appen. Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at det må have beroet på forhold ved klagerens egen opsætning/indstilling/opdatering/forbindelse, der gjorde, at appen ikke kunne gennemføre hendes bestilling.

Klageren hævede ikke at have været til stede ved billetkontrollen i Metroen, til trods for at det var hans personlige pendlerkort, der var blevet fremvist. Ifølge DSBs billetsystem blev der ca. 14 dage efter udstedelsen leveret et pendlerkort til klagerens navn og den telefon, som det forrige pendlerkort også havde været gyldigt på.

Dertil lægges der til grund, at der 7 minutter efter kontrolafgiftens udstedelse blev købt en mobilbillet i klagerens DSB-app til metrostrækningen Nørreport st. – Islands-brygge st., hvilket ankenævnet ikke anså for sandsynligt, at en tyv ville gøre for at undgå endnu en kontrolafgift.

Ankenævnet anbefalede Metro Service at instruere deres stewards i at anvende notefeltet på den elektroniske kontrolafgift til at notere, hvilke kontrolspørgsmål, der er blevet stillet til passagerens identitet i de tilfælde, hvor der ikke forevises ID.

Da klageren steg ombord på Metroen om eftermiddagen, var hendes pendlerkort udløbet ca. 13 timer tidligere. Ifølge Metro Service var kunden ikke berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., fordi hun ikke havde fornyet pendlerkortet samme dag som billetkontrollen. Kunden anførte, at hun ikke havde fået dette at vide af stewarden, og at hun ikke havde fornyet kortet, fordi hun først skulle rejse igen flere dage senere.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal.

3 medlemmer udtalte, at stewarden ikke med sikkerhed kunne vide, om kundens køb af en ny pendlerperiode straks efter kontrolafgiftens udstedelse ville føre til, at kontrolafgiften nedsættes efterfølgende af kundeservice, og da betingelserne for at få nedsat kontrolafgiften er skrevet på bagsiden af det girokort, der udleveres til passageren ved kontrollen, fandt de 3 medlemmer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at det beroede på mangelfuld rådgivningen fra stewarden, at klageren ikke straks fornyede kortet.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at uanset at det oplyses bag på det girokort, der udleveres til passageren ved kontrolafgiftens udstedelse, hvad betingelserne er for at få nedsat kontrolafgiften, burde stewarden have vejledt klager, så hun kunne nå at forny kortet straks og dermed få nedsat kontrolafgiften til 125 kr.

Klageren påbegyndte købet af mobilbilletten efter, at hun var steget ombord på bussen, og gennemførte først købet ved bussens ankomst til det efterfølgende stoppested, hvor kontrollører stod klar til at stige ombord på bussen.

Ankenævnet fandt i den konkrete sag, at det ikke kunne medføre et andet resultat, at klageren havde glemt, at saldoen på hendes Rejsekort var blevet for lav til at checke ind, da klageren selv bar ansvaret for at holde øje med saldoen på Rejsekortet, og da klageren fire dage forinden fik en påmindelse om den lave saldo, da hun checkede ud i en anden bus.

Klageren kunne ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen i Movias buslinje 166 i zone 31, fordi hendes pendlerkort ikke var gyldigt til denne zone. Kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klagerens problemer med at købe mobilbillet skyldtes en it-teknisk fejl i Fynbus-appen, som Fynbus bar ansvaret for, da Fynbus havde forelagt data, som viste, at andre passagerer godt kunne købe billet af den billettype, som klageren havde prøvet at købe. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ved kontrol ombord på Odense Letbane på en rejse fra SDU University til Odense Banegård havde problemer med at åbne sin mobilbillet i Fynbus-appen. Det var godtgjort, at klageren havde købte en mobilbillet til 26 kr. i Fynbus-appen, men parterne havde fremlagt modsatrettede oplysninger om, hvornår mobilbilletten var gyldig. Ankenævnet bemærkede, at Fynbus skulle godtgøre, at det havde været berettiget at udstede og fastholde kontrolafgiften, og på det foreliggende grundlag fandt ankenævnet ikke at kunne afvise, at problemer med selve Fynbus-appen eller problemer med Fynbus-appens kommunikation med MobilePay-appen havde været årsag til de forskelligt loggede tidspunkter hos Fynbus/MobilePay og i klagerens Fynbus-app og MobilePay-app. Fynbus skulle derfor frafalde kontrolafgiften og skulle endvidere betale 10.000 kr. i sagsomkostninger for ankenævnets behandling af sagen.

Datteren havde ikke sørget for netværksforbindelse for at modtage billetten på telefonen, inden hun gik ned og tog en Metro.

Klageren tog den forkerte bus, og swipede først køb af billetten oppe i bussen.

Klageren havde ikke indsendt vagtplan til dokumentation for, at han var på vej til eller fra arbejde som Letbanefører, da han kørte gratis med Letbanen.