Kontrolafgift

Klageren rejste den 14. februar 2025 med buslinje 5A og ønskede at benytte DSB-appens check-ind-funktion som billet. Ifølge klageren havde han påbegyndt check ind inden påstigning, men kom ved en fejl til at vælge en forkert afgang og rettede dette først, da han var ombord på bussen. Kontrolløren bemærkede, at klageren først gennemførte sit swipe efter påstigning, og udstedte derfor en kontrolafgift på 1.000 kr. for “for sen billettering”. Klageren anmodede Midttrafik om annullering med henvisning til, at han var i gang med at rette sin fejl, men Midttrafik fastholdt afgiften, idet check ind skal være fuldført inden påstigning. Ankenævnet vurderede på baggrund af loggede data og parternes oplysninger, at klageren ikke havde gennemført check ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, da det ikke er tilstrækkeligt at starte check ind-processen før påstigning; selve swipet skal være afsluttet inden rejsen.

Klagerens pendlerkort var udløbet kl. 23:59 dagen inden rejsen. Ankenævnet fandt, at det stod tydeligt anført på kortet, hvornår det udløb.

Klagerens søn rejste den 11. marts 2025 med linje 200S fra Nørre Gymnasium mod Husum st. Ifølge klageren bad chaufføren passagererne om at stige på via midterdøren på grund af trængsel, hvorfor sønnen ikke kunne checke ind med Rejsekortet, da check-ind kun er muligt foran i bussen. Ved næste stoppested, Husum Torv, kom der billetkontrol, og sønnen – som ikke havde nået at checke ind – blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til kontrollørens forklaring om, at der ikke var væsentlig trængsel, at sønnen ikke forsøgte at checke ind, og at han ikke havde et Rejsekort fremme. Elektroniske logs viste, at bussen kørte fra Nørre Gymnasium kl. 15:16:56, og at kontrollen fandt sted kl. 15:20:25, dvs. mindst 3 minutter og 29 sekunder efter påstigning.

DSB bekræftede, at sønnen først checkede ind i DSB-appen kl. 15:22:43 – efter udstedelsen af kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde vægt på, at sønnen havde opholdt sig i bussen flere minutter uden gyldig billet, og at der ikke var dokumenteret en sådan trængsel, at check-ind var umuligt. Uanset at sønnen var blevet bedt om at stige ind ad midterdøren, fandt nævnet ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde frafald af afgiften.

Klagerens søn var på skoletur til Danmark og taler kun fransk og meget lidt engelsk. Han forstod derfor ikke, at billetten var udløbet, da han i Frankrig er vant til at billetten er gyldig hele dagen.

Klageren var træt efter en hel dag som turist i København og glemte at købe billet inden påstigning, fordi han er ikke er vant til at kunne stige om bord uden billet i Frankrig.

7 kontrolafgifter. Klageren gjorde gældende, at han tilkaldes på arbejde med kort varsel og derfor ikke kunne nå at købe billet i appen, fordi den lukkede for billetsalg 5 minutter inden togafgang. Ankenævnet fandt, at klageren kunne have købt billet på anden måde

Klageren gjorde gældende, at der måtte være noget galt med billettautomaten, når den kun havde udstedt een billet og ikke to. Metro Service dokumenterede, at der var blevet udskrevet to separate billetter.

Klageren gør gældende, at Movias afgørelse ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ankenævnet fandt, at de loggede data viste, at klageren ikke havde modtaget billetten inden påstigning

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DOT-appen - bopæl og kirkens adresse, og derefter købt det pendlerkort, som appen først foreslog. Der manglende imidlertid zone 03 på det pendlerkort, fordi kunden kan vælge at gå 391 meter fra det sidste stop i zone 01 hen til kirken. Der var en pop-up-besked undervejs i bestillingsflow'et, som advarede om, at en af de indtastede destinationer, lå uden for pendlerkortets område. Klageren kunne have set dette ved at zoome ind på skærmen.

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

Klageren gjorde gældende, at han ikke havde fået nogen notifikation om, at hans Ungdomskort var udløbet. Ankenævnet udtalte: "Ud fra loggen i www.mitungdomskort.dk lægger ankenævnet til grund, at det var klageren selv, der slettede de bestilte pendlerperioder efter den 3. juni 2025, og han havde derfor ikke modtaget noget nyt kort efter denne dato, inden han rejste med Metroen den 7. juni 2025. Først derefter bestilte han en ny pendlerperiode fra den 8. juni 2025.

Det beroede således på klagerens eget forhold, at han ikke havde et gyldigt Ungdomskort, inden han steg ombord på Metroen den 7. juni 2025."

Sagen omhandler kontrolafgifter udstedt til en klager og hans to sønner i forbindelse med en rejse med Metroen til Københavns Lufthavn. Klageren oplyste først, at han havde checket ind for sig selv, sine to sønner og en veninde på Nørrebro st., men ændrede senere forklaring til, at han i stedet havde checket ind for venindens to børn og at sønnerne først stod på senere med egen billet. Rejsekortets historik viser dog, at kortet blev checket ud allerede på Frederiksberg st., hvilket ifølge klageren var en fejl, da de skulle nå et fly og ikke kunne være steget af. Ankenævnet fandt, at check ud sandsynligvis skete ved en fejl under linjeskift, og at Rejsekortet ikke var checket ind på kontroltidspunktet. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, og da klagerens ændrede forklaring ikke var blevet sandsynliggjort, blev kontrolafgifterne til klageren og hans to sønner fastholdt.

Den 24. oktober 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre uden at købe billet, hvilket hun forklarede skyldtes sygdom. Ved billetkontrol i zone 2 kunne hun ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og fik en kontrolafgift på 1.000 kr.

Da hun ikke betalte, sendte Movia to rykkere med gebyrer på 100 kr. hver.

Ankenævnet fandt, at afgiften var korrekt pålagt, at sygdom ikke fritog for betaling, og at rykkergebyrerne var lovlige efter renteloven.

Den 19. november 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33. Ved billetkontrol viste han et pendlerkort gyldigt til zonerne 1, 2, 32 og 42, men ikke zone 33. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia afviste klagerens anmodning om at få afgiften annulleret med henvisning til, at han havde rejst uden for kortets gyldighedsområde.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen, idet passageren selv har ansvaret for at have gyldig billet, og der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage for afgiften.

Den 10. februar 2025 købte klageren et pendlerkort i DOT-appen og troede, at det var gyldigt med det samme. Kortet var dog først gyldigt fra 12. februar 2025 kl. 00:00, fordi hun havde bestilt det som en forlængelse af et tidligere pendlerkort, der stod til at udløbe denne dato, men som hun tidligere havde annulleret.

Samme morgen rejste hun med Metroen og fik en kontrolafgift på 750 kr., da kortet endnu ikke var gyldigt. Ankenævnet fandt, at gyldighedsdatoen tydeligt fremgik af kortet, og at hun derfor selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage hende for betaling.

Den 30. januar 2025 steg klageren på buslinje 500S ved Skovvejens Skole kl. 12:09:39. Hun modtog først sin mobilbillet kl. 12:12:37, hvilket var efter påstigning og efter at kontrollører var steget på bussen ved Ballerup Rådhus kl. 12:11:54.

Movia fastholdt kontrolafgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Ankenævnet lagde de elektroniske logs til grund og fandt, at kravet i rejsereglerne ikke var opfyldt. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering.

Den 13. marts 2025 steg klageren på letbanens linje L ved SDU Syd – Hospital Nord kl. 09:35 uden at have modtaget sin mobilbillet. Under kontrol kl. 09:37:12 kunne han ikke fremvise billet, og betalingen for billetten blev først gennemført kl. 09:37:33.

Fynbus fastholdt afgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev gyldig efter påstigning og efter kontrol.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. den 15. marts 2025, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en kontrol i Metroen. Han havde et Rejsekort Pendler Kombi med automatisk fornyelse, men pendlerperioden var udløbet den 14. marts, og den nye periode var ikke blevet aktiveret, fordi han ikke havde checket ind på sit kort ved rejsens start. Årsagen til, at han ikke kunne checke ind, var, at han havde mistet sin pung med Rejsekortet. Klageren mente derfor, at han kunne rejse uden at checke ind, da han anså sin pendlerperiode som aktiv og kunne dokumentere betaling efterfølgende. Metro Service fastholdt kontrolafgiften, idet klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Ankenævnet bekræftede denne vurdering og lagde vægt på, at klageren skulle have checket ind ved rejsens start for at aktivere den nye pendlerperiode, og at det ikke ændrer noget, at han havde mistet sit kort. Der var derfor ikke grundlag for at frafalde eller nedsætte kontrolafgiften.

Sagen vedrører en passager, der blev pålagt en kontrolafgift, idet han steg ombord i bussen uden gyldig rejsehjemmel. Flertallet bemærkede, at klageren allerede inden påstigning var klar over, at den ønskede 12-timers billettype ikke længere kunne findes i applikationen. Ikke desto mindre steg han på bussen uden at have sikret sig anden gyldig billet eller anvendt sit Rejsekort.

Flertallet tillagde det væsentlig betydning, at klageren heller ikke straks efter påstigning rettede henvendelse til chaufføren med henblik på at få vejledning eller assistance til at erhverve gyldig rejsehjemmel. Det er efter reglerne passagerens eget ansvar at sikre sig billet inden rejsens påbegyndelse, eller omgående søge hjælp fra chaufføren, hvis vanskeligheder opstår. Da klageren undlod dette, måtte han anses for at have tilsidesat sine forpligtelser som rejsende.

Det blev yderligere fremhævet, at de fælles landsdækkende rejseregler fastslår, at gyldig rejsehjemmel skal være modtaget på den rejsendes enhed før ombordstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købsprocessen blot er påbegyndt. På denne baggrund fandt flertallet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Mindretallet udtalte, at klageren straks søgte at erhverve gyldig rejsehjemmel, herunder ved at rette henvendelse til kontrolløren og tilbyde at benytte sit Rejsekort, og at afgiften derfor burde være frafaldet ud fra hensynet til konduite.

Klageren viste ingen billet ved kontrollen, men indsendte bagefter flere billetter til Metro Service, og gjorde gældende, at han ikke kunne finde dem ved kontrollen. Billetterne var upersonlige kontantbilletter, der ikke gjorde det ud for en gyldig billet på kontroltidspunktet.

Klageren var ombord på bussen i 7 minutter uden af skaffe sig gyldig rejsehjemmel.

Klageren kunne ikke bruge sit pensionistkort i spærretiden, men nåede ikke at købe en mobilbillet inden påstigning, da mobilepay drillede hende.

Klageren købte først billet 7 sekunder efter kontrollørens påstigning, hvilket var for sent.