Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
22. april 2026
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
25-0393
Sagen angår to kontrolafgifter på hver 750 kr., som klageren og hans kæreste blev pålagt den 17. august 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren havde checket sig selv ind før påstigning, men checkede ud igen efter påstigning for at checke to personer ind. Herefter opstod tekniske problemer i appen, så et nyt check ind ikke kunne gennemføres.
Ved billetkontrol kunne ingen af dem fremvise gyldig rejsehjemmel. Logdata viste, at klageren kun kortvarigt var checket ind, hvorefter han selv checkede ud, og at kæresten slet ikke var checket ind.
Metro Service gjorde gældende, at problemet sandsynligvis skyldtes manglende lokationsdata på klagerens telefon, og at der derfor var tale om forhold på klagerens side.
Ankenævnet lagde til grund, at begge passagerer ikke var checket ind på kontroltidspunktet, og at check ind skal ske før påstigning og opretholdes under hele rejsen.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren forsøgte at rette fejlen undervejs eller oplevede tekniske problemer.
Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette og opretholdt.