For sent check ind i Rejsekort-appen
| Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0519
Klagerens søn swipede 9 sekunder inden busafgang fra det stoppested, hvor kontrollører steg om bord. Klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved samme stop som kontrolløren, men denne noterede på kontrolafgiften, at klagerens søn allerede befandt sig i bussen, da han steg om bord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
22. april 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0104
Klageren swipede sit Rejsekort 3 sekunder efter busafgang, hvilket var for sent. |
22. april 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0520
Sagen angår to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klagerne blev pålagt den 28. november 2025 i buslinje 500S fra Ballerup st., hvor de rejste på et Rejsekort Flex. Klagerne forklarede, at de ved påstigning bad chaufføren om at indstille kortet til to voksne, hvorefter de checkede ind og satte sig. Ved efterfølgende kontrol viste det sig imidlertid, at der ikke var checket korrekt ind, idet kortet stod som ét barn. Movia gjorde gældende, at klagerne ikke var checket ind ved kontrollen, og at check ind først skete efter, at kontrolafgifterne var udstedt. De loggede data viste, at kortet blev scannet flere gange før check ind, og at check ind først skete kl. 11:05:43, dvs. efter kontroltidspunktet. Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske data til grund, at klagerne ikke havde checket korrekt ind ved påstigning, og at kontrolafgifterne derfor som udgangspunkt var pålagt med rette. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at klagerne først rettede henvendelse til chaufføren efter billetkontrollen, hvor kundetypen blev ændret til barn. Parterne havde afgivet modstridende forklaringer, men ankenævnet fandt, at de objektive logdata understøttede Movias version af hændelsesforløbet. Ankenævnet kritiserede dog, at kontrolløren havde noteret, at der var rettet henvendelse til chaufføren uden at beskrive denne nærmere, samt at Movia ikke tidligt i sagsforløbet sendte sagen i høring hos kontrolløren. Endvidere fandt ankenævnet, at Movia begik en sagsbehandlingsfejl ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder ved at undlade at undersøge forholdene nærmere trods klagernes henvendelse. På denne baggrund blev kontrolafgifterne opretholdt, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens udgift til klagegebyr på 160 kr. |
22. april 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0283
Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. april 2025 i buslinje 2A for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved Hasle Bibliotek og begyndte først at swipe check ind efter påstigning, idet hun troede, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort. Loggede data viste, at kontrollørerne steg på kl. 12:20:29, mens klageren først checkede ind kl. 12:21, og kontrolafgiften blev herefter udstedt for for sen billettering. Klageren gjorde gældende, at hun var i god tro og ikke var klar over, at check ind skulle ske før påstigning. Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til gældende rejseregler. Ankenævnet lagde til grund, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, og at klageren ikke opfyldte dette krav. Det forhold, at appens information på daværende tidspunkt ikke var helt tydelig, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at der var tydelig skiltning på bussen om, at check ind skal ske før påstigning. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette. |
22. april 2026 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0393
Sagen angår to kontrolafgifter på hver 750 kr., som klageren og hans kæreste blev pålagt den 17. august 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren havde checket sig selv ind før påstigning, men checkede ud igen efter påstigning for at checke to personer ind. Herefter opstod tekniske problemer i appen, så et nyt check ind ikke kunne gennemføres. Ved billetkontrol kunne ingen af dem fremvise gyldig rejsehjemmel. Logdata viste, at klageren kun kortvarigt var checket ind, hvorefter han selv checkede ud, og at kæresten slet ikke var checket ind. Metro Service gjorde gældende, at problemet sandsynligvis skyldtes manglende lokationsdata på klagerens telefon, og at der derfor var tale om forhold på klagerens side. Ankenævnet lagde til grund, at begge passagerer ikke var checket ind på kontroltidspunktet, og at check ind skal ske før påstigning og opretholdes under hele rejsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren forsøgte at rette fejlen undervejs eller oplevede tekniske problemer. Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette og opretholdt. |
22. april 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0450
Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 18. oktober 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren oplyste, at hun havde checket ind før påstigning ved Femøren st., men at hendes telefonskærm var blank ved kontrol. Ved billetkontrol ved Amagerbro st. var der imidlertid ikke registreret et aktivt check ind i appen, og kontrolløren udstedte derfor en kontrolafgift. Metro Service indhentede oplysninger fra Rejsekort A/S, som viste, at der hverken var registreret check ind eller forsøg herpå på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde derfor til grund, at klageren ikke havde checket ind før påstigning og dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel. Det forhold, at klageren mente, der var tale om en teknisk fejl, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke var dokumenteret. Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt. |
22. april 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0036
Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 21. november 2025 i buslinje 600S for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved stoppestedet Ved Kirken, men checkede først ind efter påstigning. Logdata viste, at klageren først swipede check ind kl. 19:40:48 – efter kontrollørens påstigning og efter bussens afgang fra næste stoppested. Klageren gjorde gældende, at han checkede ind kort efter påstigning, og at en eventuel forsinkelse skyldtes tekniske problemer, samt at kontrolløren havde oplyst, at afgiften kunne annulleres ved klage. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at check ind skal ske inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind rettidigt, og at reglerne er tydeligt oplyst i appen. Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette, og et efterfølgende rykkergebyr blev ligeledes opretholdt. |
22. april 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0067
Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. januar 2026 i Metroen for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved Kongens Nytorv st., hvor dørene lukkede kl. 14:57:01 og metroen afgik kl. 14:57:04. Logdata viste, at klageren først swipede check ind kl. 14:57:09, altså efter påstigning og metroens afgang. Klageren gjorde gældende, at han havde påbegyndt check ind før påstigning, men Metro Service fastholdt, at check ind først var gennemført efter dørlukning. Ankenævnet lagde til grund, at check ind i appen skal være gennemført inden påstigning, og at senere check ind ikke er tilstrækkeligt. Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette. |
22. april 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0315
Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som blev udstedt den 19. maj 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 11. Klageren mente, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort, hvor man kunne checke ind oppe i bussen, så længe bussen stod stille. Logdata viste imidlertid, at klageren først swipede sit check ind kl. 12:25:34 ved stoppestedet H.H. Seedorffs Stræde, 44 sekunder efter, at kontrolløren steg ombord. Bussens GPS og app-log dokumenterede, at klageren var på bussen tidligere, men check ind skete først efter påstigning. Ankenævnet fastslog, at Rejsekort-appen krævede check ind inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke ændrede afgørelsen, selv om klageren havde åbnet appen i god tid. Reglen blev vurderet som vigtig for at beskytte trafikvirksomhedernes billetindtægter. Oplysningen om at swipe inden påstigning blev anset som tilstrækkeligt tydelig, og kontrolafgiften blev derfor korrekt pålagt. |
26. februar 2026 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0328
Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 6. august 2025 for ikke at have checket ind, inden hun steg på buslinje 4A med Rejsekort-appen. Bussen afgik kl. 14:09:26, kontrollørerne steg på kl. 14:14:41, og klageren swipede først sit check ind kl. 14:18:35. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at afgiften derfor var korrekt pålagt. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0369
Klageren blev den 18. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 305, fordi han ikke havde checket ind på Rejsekort-appen inden påstigning. Han steg på bussen ved U/NORD Hillerød, men swipede først ind 1 minut og 31 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet vurderede, at check ind på appen skulle ske før påstigning, uanset tekniske problemer med lokationsbestemmelse. Afgiften blev derfor pålagt med rette. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0383
Klageren blev den 30. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning ved stoppestedet Toftegårds Plads. Bussen ankom kl. 18:21:50, kontrolløren steg på kl. 18:22:00, og klageren swipede først sit check ind kl. 18:22:22. Klageren gjorde gældende, at hun var checket ind inden påstigning, og at kontrolløren steg på efter hende, mens Movia fastholdt, at klageren allerede sad i bussen ved kontrollørens påstigning, og at check ind skete for sent. Sagen blev belyst med bussens GPS-data, kontrollørens logninger og data fra Rejsekort-appen. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0411
Klageren blev den 17. september 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have swipet ind på Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 2A. Klageren steg på bussen ved Aksel Møllers Have st., men swipede først sit check ind 4 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, da check-ind efter påstigning ikke anses som gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet vurderede, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at reglen om check-ind inden påstigning var tydeligt oplyst i appen. At klageren ikke modtog den fysiske kontrolafgift i bussen ændrede ikke afgørelsen. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0489
Den 10. november 2025 rejste klageren med buslinje 184 og anvendte Rejsekort-appen som rejsehjemmel. Kontrolløren steg på bussen kl. 13:19:30, hvor klageren allerede sad, men klageren swipede først check ind i appen kl. 13:19:37 – 7 sekunder efter påstigning. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da check ind skal ske inden påstigning, jf. de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4. Ankenævnet vurderede, at internetforsinkelse ikke fritager for reglen, og at oplysningerne i appen om at swipe inden påstigning er tilstrækkeligt tydelige. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0375
Logningen af data var afgørende for ankenævnets bedømmelse af, om klageren havde swipet sit check ind på Rejsekort inden påstigning |
26. februar 2026 | Trafikvirksomheden medhold | |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0490
Klageren gjorde gældende, at appen frøs. Ankenævnet afgjorde sagen ud fra de loggede data og bemærkede, at hvis passageren oplever problemer med at checke ind, skal man vente på den næste bus. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0475
Klageren gjorde gældende, at appen frøs og ikke kunne finde hans stoppested. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0436
Klageren checkede ind i appen 11 sekunder for sent, men ville ikke anerkende de loggede data. |
26. februar 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0291
Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 17. juli 2025 under en rejse med buslinje 150S, fordi han ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på bussen ved Nørreport st., men gennemførte først check ind flere minutter senere og efter, at kontrollørerne var steget på bussen. Klageren gjorde gældende, at manglende rettidig check ind skyldtes uopmærksomhed relateret til hans ADHD, og at han derfor havde været udsat for forskelsbehandling. Ankenævnets flertal fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet reglerne for Rejsekort på app klart foreskriver, at check ind skal ske inden påstigning, og at denne regel er tydeligt kommunikeret i appen. Flertallet fandt endvidere, at klagerens diagnose ikke kunne fritage ham for kravet om gyldig rejsehjemmel, og at spørgsmål om diskrimination lå uden for nævnets kompetence. Forbrugerrepræsentanterne tilsluttede sig afgørelsen, men udtalte kritik af, at rejsereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for psykisk sårbare brugere, og opfordrede til større konduite og klarere retningslinjer på området. |
17. december 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0322
Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. juli 2025, fordi klageren ikke havde swipet check ind i Rejsekort-appen før påstigning på buslinje 2A fra Hovedbanegården Tivoli. Klageren checkede først ind kl. 14:49:16, 11 sekunder efter bussens afgang kl. 14:49:05 og 25 sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 14:48:51. Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at check ind sker før påstigning, og at kontrollens registrering derfor var korrekt. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da klagerens indcheckning skete for sent til at opfylde kravene om gyldig rejsehjemmel. |
17. december 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0400
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på Metroen den 21. september 2025, fordi hun først swipede sit Rejsekort i appen kl. 16:04:00, hvilket var over et minut efter, at Metroen forlod Østerport st. Check ind skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler. Ankenævnet fastslog, at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at reglen er nødvendig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrollens oplysninger og Rejsekort-appens instruktioner vurderedes som tilstrækkeligt tydelige. |
17. december 2025 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0445
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 26. september 2025, fordi han først swipede sit Rejsekort i appen kl. 17:40:07, efter at bussen havde forladt stoppestedet Rigshospitalet Syd kl. 17:34:21. Ankenævnet fastslog, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, jf. de fælles landsdækkende rejseregler, og at passageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Selv om klageren oplyste, at han var kommet til skade med skulderen, kunne dette ikke fritage ham fra kravet om at swipe ind før påstigning. |
17. december 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0392
Klageren gjorde gældende, at hun checkede ind, da hun kom løbende efter bussen med sin barnevogn. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren blev pålagt for at checke ind efter kontrollørens påstigning, der steg ombord efter klageren. Ankenævnet udtalte: "Således som den konkrete sag foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at bussen holdt ved stoppestedet, Hovedbanegården, i tidsrummet mellem kl.16:00:32 og kl. 16:01:16. Kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 16:00:51, som den sidst påstigende, og no-terede på kontrolafgiften, at klageren havde udtalt, at der ingen steder står, at kunden skal checke ind inden påstigning. Klageren swipede sit check ind 18 sekunder efter kontrollørens påstigning. Selv om dette swipe skete 7 sekunder, før bussen rent faktisk forlod stoppestedet, er det for sent i relation til rejsereglerne, hvor check ind ved at swipe skal ske inden kundens egen påstigning. Som følge af det anførte, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at klageren havde swipet sit check ind inden påstigning. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe. Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og den omstændighed, at klageren skulle stille en barnevogn fra sig og placere sin datter på et sæde, sætter ikke rejsereglerne ud af kraft." |
17. december 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0410
Ifølge klageren swipede han et check ind og lagde derefter sin telefon i lommen, og opdagede derfor ikke, at check ind ikke kunne gennemføres, da Rejsekortsystemet ikke kunne trække penge fra hans konto. Efter nogle minutter checkede klageren dog ind. Der var uoverensstemmelser mellem klagerens og kontrollørens oplysninger om klagerens påstigningssted. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt, og udtalte: "Hvis passageren først swiper sit check ind på appen oppe i bussen, anses passageren dermed for ikke at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel. Dette gælder også, selv om passageren er checket ind på det tidspunkt, hvor kontrolløren foretager sin kontrol af rejsehjemmelen. Således som sagen foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 18:55:30 ved stoppestedet, Søndervangsskolen, og kontrolløren noterede, at klageren allerede befandt sig ombord på bussen, hvor han checkede ind foran kontrolløren. Bussen GPS viser, at bussen ankom til stoppestedet kl. 18:55:30 og forlod det igen kl. 18:55:59. Klageren har oplyst, at han først steg ombord på bussen ved det efterfølgende stoppested, men denne oplysning stemmer ikke overens med kontrollørens observation om, at klageren allerede befandt sig i bussen og checkede ind foran kontrolløren. Sagen må derfor afgøres ud fra de faktuelle konstaterbare oplysninger. Heraf ses det, at klageren først swipede sit check ind kl. 18:58:01, hvilket var 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet, Banegårdsvej/Glostrup Centret, kl. 18:57:44, hvor klageren hævder at være steget ombord. Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at reglen om at swipe sit check ind inden påstigning er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter, idet passageren ellers vil kunne vente med at swipe sit check ind, til passageren fik øje på en kontrollør. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe. Selv om det forekommer ulogisk, at rejsekortsystemet blokerede klagerens konto om natten den 4. september 2025 kl. 03:52 med begrundelsen, at de ikke havde været i stand til at trække penge fra kontoen, og kontoen stod som ”insolvent”, selvom saldoen så ud til at være på flere tusinde kroner, og at kontoen senere skiftede til ”solvent” kl. 18:56, kan ankenævnet ikke se bort fra, at klageren først swipede sit check ind minimum 17 sekunder efter sin påstigning." |
17. december 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
25-0211
Klagen omhandlede en passager, der den 1. april 2025 skulle rejse med buslinje 300S fra Glostrup st. og planlagde at bruge Rejsekort-appen som betaling. Klageren oplevede tekniske problemer med appen og kunne først gennemføre sit check ind efter at være steget på bussen. Ved billetkontrollen loggede kontrolløren sin påstigning kl. 11:38:30, mens klagerens check ind blev registreret kl. 11:39:25, 55 sekunder senere. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. med årsagen “Rejsekort checket ind for sent”. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde sikret gyldig rejsehjemmel inden påstigning, da han kunne have kontaktet chaufføren eller billetteret på anden vis, og fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt. Selv om der var en sagsbehandlingsfejl i Movias første afgørelse om tidspunktet for check ind, ændrede dette ikke sagens udfald, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens klagegebyr på 160 kr. |
29. oktober 2025 | Movia | Trafikvirksomhed overvejende medhold |