Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
28. oktober 2026
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
Afgørelse
25-0525
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning på Metroen. Ankenævnet lagde afgørende vægt på Rejsekort-systemets oplysninger, Metroens elektroniske dørrapport og kontrollørens notat, som samlet viste, at check ind blev registreret på Enghave Brygge St. kl. 11:29:05, efter at Metroen var afgået fra København H. At rejsehistorikken efterfølgende viste København H som startstation, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette skyldtes appens registrering af telefonens lokations- og bevægelsesdata. Da gyldig rejsehjemmel skal være modtaget inden påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.