Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
28. oktober 2026
Selskab:
Movia
Afgørelsen som PDF:
Afgørelse
26-0115
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med bus uden gyldig billet, da hun ikke kunne aktivere en rejsedag på sit Pendler20-produkt i DSB-appen. Ankenævnet lagde vægt på, at klagerens sidste rejsedag var anvendt den 10. februar 2026, og at hun allerede inden påstigning var bekendt med, at hun ikke kunne aktivere en rejse. Hun havde derfor mulighed for at undersøge problemet nærmere eller anskaffe billet på anden vis inden rejsens begyndelse. Det forhold, at appen fortsat viste én rejse, kunne ikke føre til et andet resultat, og der var ikke oplysninger om en generel systemfejl. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette.