Gå til sidens indhold

Togpassagerrettigheds-forordningen

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Togpassagerrettigheds-forordningen 2020-0091
Klageren fik ikke medhold i, at DSB skulle dække hans udgift til taxakørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser på S-togslinje A. Ankenævnet lagde vægt på, at DSB indsatte togbusser, hvilket der blev oplyst om på stationen, og at klageren, om end forsinket, kunne være nået frem til sin destination med togbussen.
28. oktober 2020 DSB S-tog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2019-0173
Annoncerede driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup mod Grenaa. Klageren havde misforstået informationen, og regnede med at kunne komme med en bus fra Ryomgård til Grenaa. Da dette ikke var tilfældet, tog han en taxa hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre hans udgifter på 1.026 kr. Nævnet afviste dette, men statuerede, at Midttrafik skulle refundere den del af billettens pris vedrørende strækningen Lystrup - Grenaa, som klageren ikke havde anvendt.
11. december 2019 Midttrafik Trafikvirksomhed overvejende medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2019-0193
Akut aflysning af en togafgang, som klageren skulle have været med. Hun tog derfor en taxa hjem og anmodede DSB om at godtgøre hende taxaregningen på 1.320 kr. Der blev ikke indsat togbusser, da næste togafgang var 74 minutter senere. Selv om det blev meddelt i højttalerne kl. 19:47, at næste tog ville afgå kl. 20:17, tog klageren en taxa kl. 19:51. Nævnet fandt, at DSB havde opfyldt togpassagerrettighedsforordningen art. 18 om løbende information, og at betingelsen for at ifalde erstatningsansvar om påregnelighed ikke var opfyldt, når der afgik et tog 74 minutter efter aflysningen.
11. december 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2019-0194
Planlagte driftsændringer på Letbanen, der indebar, at der ikke kørte tog fra Lystrup til Grenaa, hvor klageren skulle til. Han havde læst informationen på stationen således, at der kørte bus fra Ryomgård til Grenaa, hvorfor han steg ombord. Men han havde misforstået informationen om, at der ikke kørte nogen tog fra Lystrup. Han tog derfor en taxa fra Lystrup hjem og anmodede Midttrafik om at godtgøre ham udgiften. Nævnet fandt, at klagerens misforståelse af informationen ikke indebar, at Midttrafik blev erstatningsansvarlig. Midttrafik skulle refundere den del af billetten fra Lystrup til Grenaa, som klageren ikke havde gjort brug af, jf. Togpassagerrettighedsforordningen art. 16.
11. december 2019 Metro Trafikvirksomhed overvejende medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2019-0102
I en sag hvor DSB havde indstillet togdriften, udtalte ankenævnet: "Det er kritisabelt, at DSBs Kundeservice ikke ringede tilbage, som klageren var stillet i udsigt, og at sagsbehandleren først i det tredje svar oplyste klageren om muligheden for at søge Basisrejsetidsgaranti. Derudover har DSB ikke overholdt Togpassagerrettighedsforordningens art. 18,1. om at give til-strækkelig information til passagererne ved aflysninger og forsinkelser, art. 18, 2 A. om at tilbyde forplejning ved ventetid i mere end 60 minutter, henset til at der var 2 frostgrader, art. 18, 3. om at tilbyde alternativ transport, henset til at togbusserne ikke holdt ved Årslev st., og klageren ikke blev tilbudt en taxa under disse omstændigheder. Inden sagen blev indbragt for ankenævnet erkendte, beklagede og undskyldte DSB, at de ikke havde levet op til forordningen, og de tilbød ud over den hjemlede godtgørelse en kompensation i form af gæstebilletter for overtrædelse af forordningen. Herefter finder flertallet, at der på tids-punktet for nævnets behandling ikke længere forelå en tvist, der kan begrunde, at DSB skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger for tabt sag." Et mindretal fandt, at DSB skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet for at have overtrådt forordningen.
11. september 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Klager medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2018-0252
Genoptagelsessag. DSB havde allerede kompenseret klagerens udgift til den ubenyttede togbillet efter togpassagerrettighedsforordningen art. 16, hvorfor han ikke også skulle godtgøres efter art. 17.
8. maj 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2018-0252
Klageren valgte at tage et indenrigsfly, da hans tog var aflyst, og der var indsat togbusser. Han anmodede DSB om at godtgøre sine ekstraudgifter til taxa og flybillet. Ankenævnet fandt, at DSB skulle godtgøre 50 % af prisen for den ubenyttede togbillet efter DSB's Basisrejsetidsgaranti, men afviste klagerens øvrige krav som uforholdsmæssige. DSB anmodede efterfølgende om genoptagelse, da de efter Togpassagerrettighedsforordningen art. 16 allerede havde tilbagebetalt togbilletten. Ankenævnet omgjorde sagen, idet Togpassagerrettighedsforordningen artk. 17 om (yderligere) godtgørelse ikke finder anvendelse, når der er ydet kompensation efter art. 16, fordi togbilletten ikke er anvendt.
6. marts 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2018-0117
Spørgsmålet om DSB overholder togpassagerrettighedsforordningen vedr. handicappedes adgang til assistance til at medtage cykler, idet der kan være hindringer ved tog med høj indstigning. Nævnet gav ikke klageren medhold, idet DSB's lifte overholder EU's krav og har 39 ugentlige togafgange med lav indstigning mellem landsdelene, hvor cyklen kan køres om bord.
12. december 2018 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2018-0178
Fuld refusion af togbillet i anledning af forsinkelse på ca. 80 minutter og afbrudt rejse samt refusion af pladsbillet grundet overfyldt togsæt. Klageren købte togbilletter til 2 voksne med DSB ’1. klasse samt 2 pladsbilletter til København - Aalborg til i alt 1.295 kr. inkl. pladsbilletter til 60 kr. Planmæssig afgang var kl. 12:10 fra København H. med skift i Roskilde til intercitytog. På strækningen Langå – Aalborg var der planlagte sporarbejder og derfor indsat togbusser. Ankomst til Langå var ifølge Rejseplanen kl. 16:14. Klageren og den medrejsende steg af regionaltoget på Roskilde st., men ifølge klageren blev det flere gange meddelt over højttaleren, at intercitytoget var forsinket, og til sidst, at det var aflyst grundet manglende klargjorte tog. Der ville afgå et tog 20 minutter senere, men dette viste sig at være yderligere 10-15 minutter forsinket. Toget var propfyldt af passagerer og bagage i 28 graders varme, hvorfor deres billet til 1. klasse ikke kunne anvendes. DSB ville tilbagebetale DSB 1’ tillægget og pladsbilletterne, i alt 420 kroner samt kompensere efter basisrejsetidsgarantien for forsinkelsen, som efter trafikinformationen var på 73 minutter, svarende til 50% af billettens pris fratrukket DSB 1’ tillægget på i alt 438 kroner. Samlet udbetalte de 858 kr. til klageren. Klageren ønskede i alt 1.296 kr. i godtgørelse. Ankenævnets flertal fandt, klageren og dennes medrejsende modtog den primære ydelse - at blive transporteret fra København H. til Langå st., hvor de af egen drift valgte at afbryde rejsen. En pladsreservation må i den sammenhæng betegnes som en biydelse. Flertallet fandt derfor, at DSB, som allerede har tilbagebetalt tillægget for DSB ’1. og pladsbilletterne til klageren, ikke også er forpligtet til at kompensere for, at klageren og den medrejsende først fik en siddeplads fra Langeskov st., idet dette forhold ikke indebærer en så væsentlig mangel, at der er grundlag for en reduktion i restbeløbet på 402 kr. Mindretallet fandt, at der forelå en væsentlig mangel, hvorfor DSB skulle tilpligtes at betale 50% af restbeløbet.
12. december 2018 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Togpassagerrettigheds-forordningen 2018-0198
Opkrævning på 300 kr. vedrørende tank-op-aftale samt rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger, i alt 905,82 kr. Klageren krævede fritagelse for betaling af det fulde beløb. Der kunne ikke hæves 300 kr. for optankningsaftale, da klager havde fået nyt betalingskort, som ikke var blevet tilknyttet tank-op-aftalen. Klageren modtog en e-mail fra Rejsekort Kundecenter den 4. maj 2018, hvoraf det fremgik, at beløbet ikke kunne hæves, og at klageren derfor ville modtage en faktura på det pågældende beløb. Endvidere blev det oplyst, at klageren skulle ændre sine betalingskortoplysninger i Rejsekorts selvbetjening, hvilket klageren gjorde dagen efter. Det er ankenævnet opfattelse, at klageren på baggrund af den e-mail, som hun modtog fra Rejsekort Kundecenter den 4. maj 2018 om, at hun skyldte 300 kr. for en optankning, som ikke kunne trækkes på hendes betalingskort, burde have reageret, hvis hun ikke, således som hun har gjort gældende, modtog en opkrævning herfor, idet det var klagerens ansvar at sørge for at betale det skyldige beløb til DSB. DSB var derfor berettiget til at opretholde kravet om klagerens betaling af optankningen på 300 kr. Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, inkassoomkostninger og renter.
12. december 2018 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2017-0292
Planlagte driftsomlægninger. Togbusser indsat. Klageren delte en taxa fra Odense med to andre for at nå færgen fra Svendborg til Ærø grundet Maraton i Odense. Et flertal udtalte: Det er vores opfattelse, at DSB var nærmest til at tage højde for togbustrafikafviklingen under maratonløbet, og at det indebærer et ansvarsgrundlag for DSB, at der ikke var korrekt information på rejseplanen, som passagerer altid opfordres til at konsultere, om, hvorledes passagererne skulle forholde sig i de perioder, hvor togbusserne ikke kunne køre. Det var fejlagtigt meldt ud, at der kl. 11:35 ville afgå en togbus til Svendborg fra banegården i Odense, hvilket ifølge det oplyste viste sig ikke at være tilfældet. Herefter er det vores opfattelse, at det reelt ikke var muligt for klageren at gennemføre rejsen med mindre hun tog en taxa helt til Svendborg. Vi har herved lagt vægt på følgende: Klageren fik af taxachaufføren oplyst, at hun med taxa til Odense Sygehus ikke kunne nå togbus-sen som planlagt. Vi finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at betvivle denne oplysning. Hvis klageren havde benyttet bybuslinje 51, som afgik kl. 11:58 med ankomst til Odense Sygehus st. kl. 12:19, hvorefter hun skulle med en togbus, ville hun ikke have nået færgen kl. 13:05, idet der fremgår af ovennævnte, at togbussen havde en estimeret rejsetid på 1 time og 6 minutter. Klageren ville dermed først have nået færgen kl. 15:05 og ville ud af en samlet planmæssig rejse-tid på knapt 4 timer være blevet forsinket 2 timer. Det er ankenævnets opfattelse, at en forsinkelse af denne varighed ville have indebåret et an-svarsgrundlag for DSB, og at DSB herefter skal godtgøre klagerens andel af taxaregningen, sva-rende til 1/3 af 747 kr., i alt 249 kr. Fra dette beløb skal fratrækkes prisen for rejsen på klagerens rejsekort (77 kr. hvis der ikke er optjent rabattrin) på strækningen Odense Banegård – Svendborg st., som hun skulle have betalt ved en planmæssig afvikling af rejsen. Da DSB allerede har udbetalt 167 kr. til klageren, svarende til prisen for en taxa mellem banegården og sygehuset, resterer der alene 5 kr., som DSB skal betale. Klageren kan ikke gøre krav på, at DSB skal godtgøre hendes udlæg for de to medpassagerer, som i øvrigt efter det oplyste har fået udbetalt rejsetidsgodtgørelse af DSB. Da klageren har fået medhold i den del af klagen, som vedrører hendes andel af udgifterne til taxaregningen, tilbagebetales klagegebyret. DSB er ikke forpligtet til at betale de medrejsendes andel af taxaregningen og har kompenseret næsten 100 % af klagerens andel af regningen. Herefter skal DSB ikke betale 10.000 kr. i omkostninger for sagens behandling i ankenævnet.
19. februar 2018 DSB Fjern- og Regionaltog Klager delvist medhold
Togpassagerrettigheds-forordningen 2016-0198
Grundet indstilling af togdriften skulle passagererne med togbusser. Ifølge klageren afgik der imidlertid ikke nogen bus fra Birkerød st. i de 90 minutter han ventede. Klageren tog derfor en taxa, som han anmodede DSB om at godtgøre. I førte omgang afviste DSB dette, men efterkom kravet efterfølgende. Et flertal på 3-2 fandt, at DSB ikke havde levet op til togpassagerrettighedsforordningen ved ikke at tilbyde vand og sikre, at der afgik togbusser. DSB anmodede ankenævnet om genoptagelse, men flertallet fastholdt sit votum.
7. marts 2017 DSB Fjern- og Regionaltog Klager medhold (dissens)