Gå til sidens indhold

Information

Der er en ledig juriststilling i sekretariatet. Se under "om os - ledige stillinger"

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

29. oktober 2025

Selskab:

Movia

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

25-0179

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.