Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Dato:
22. april 2026
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
25-0497
Klagerne ankom til Københavns Lufthavn og skulle videre med tog til Odense, men der var indsat togbusser mellem lufthavnen og København H. Klagerne vidste ikke, hvornår busserne afgik, og de besluttede derfor at tage Metroen til Hovedbanen for at nå deres tog, som de havde billet til. Da der kom en steward imod dem, spurgte de, om DSB-billetter var gyldige i Metroen. Dette bekræftede stewarden, og de steg alle ombord. Her kontrollerede stewarden deres billetter, men da der var tale om Orange-billetter, der ikke er gyldige i Metroen, blev de pålagt en kontrolafgift hver. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, da en kunde, der vil have vejledning af personalet om en billets gyldighed, er nærmest til at vide, hvilken billet, der er blevet købt, og derfor tydeligt skal oplyse dette, så personalet kan vejlede på et korrekt grundlag. Et mindretal udtalte, at det bør være den professionelle part, der er ansvarlig for at spørge ind til en kundes billet, inden der gives vejledning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet