Afgørelser

Klageren blev den 24. januar 2024 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ved en billetkontrol ikke kunne fremvise gyldig billet. Hun forklarede, at hun på grund af stress glemte at købe billet, og fremviste senere en SMS-billet købt efter kontrollen. Metro Service og ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig ved kontroltidspunktet, og at stress ikke udgør en særlig omstændighed, der kan medføre annullering.

Klageren, bosiddende i Norge, rejste den 18. januar 2025 med buslinje 5C i København, men fremviste en 12-timers billet, som først var gyldig dagen efter. Hun forklarede, at fejlen skyldtes en misforståelse ved billetkøbet i DOT-appen og bad Movia annullere kontrolafgiften på 1.000 kr. Movia afviste, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet fastslog, at det er passagerens eget ansvar at sikre sig en gyldig billet, og at en fejltastning ikke fritager for dette ansvar. Da billetten var markeret som “Not yet valid” på kontroltidspunktet, blev kontrolafgiften fastholdt som korrekt pålagt.

Klageren rejste med Metroen den 3. marts 2025 kl. 12:24, men hans Ungdomskort var udløbet samme dag kl. 03:59. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren bestilte et nyt Ungdomskort samme dag og anmodede om at få afgiften nedskrevet til 125 kr. med henvisning til en tidligere praksis hos Metro Service. Ankenævnet fandt dog, at klageren selv havde ansvar for at sikre gyldig rejsehjemmel, og at Metro Service havde afskaffet den tidligere praksis med nedskrivning ved samme-dags fornyelse. Afgiften blev derfor fastholdt.

Klageren rejste den 25. oktober 2024 med en DSB Orangebillet fra Odense til Hovedbanegården og steg derefter på buslinje 2A for at komme hjem. Orangebilletten er ikke gyldig i busser. Ved påstigning spurgte hun en kontrollør, om billetten kunne bruges i bussen. Kontrolløren bad om hendes sundhedskort og oplyste derefter, at billetten ikke var gyldig. Klageren checkede herefter ind med sit Rejsekort, men modtog senere en kontrolafgift på 1.000 kr. i e-Boks.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at Orangebilletter ikke gælder i bus, og at indcheckning med Rejsekort skal ske ved påstigning. Klageren havde ikke gjort dette straks og havde desuden ikke kontaktet chaufføren, som det kræves ved tvivl om billetgyldighed.

Flertallet i ankenævnet mente, at informationen om Orangebillettens begrænsninger var tydelig, og at kontrollen var korrekt. Mindretallet mente dog, at klagerens forklaring var troværdig, og at Movia burde have hørt kontrolløren. De fandt, at kontrolafgiften burde frafaldes, da klageren forsøgte at sikre sig gyldig billet.

Klageren blev den 18. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han i buslinje 150S checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning, hvilket strider imod rejsereglerne. Klageren forklarede, at han først havde forsøgt at checke ind med sit fysiske Rejsekort, men da der ikke var dækning, benyttede han Rejsekort-appen i stedet. Movia og Ankenævnet vurderede, at check ind i appen skal ske inden påstigning – uanset at klageren faktisk havde betalt for rejsen, og uanset hvilken af de to nærliggende stoppesteder han steg på ved DTU.

Ankenævnet kritiserede samtidig, at Rejsekort-appen ikke tydeligt nok informerer om kravet om check ind før påstigning, men fandt ikke, at dette kunne føre til annullering i den konkrete sag. Klagerens tidligere korrekte brug af appen og den manglende saldo på det fysiske kort blev inddraget som medvirkende forhold.

Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren og datteren havde bedt om 2 billetter til Nørreport st., der krævede billet til 5 zoner og ville have kostet 2x44 kr., når de havde lagt 50 kr. og fået udstedt billetter til 2 zoner. Kontrolafgifterne til dem begge for at mangle zoner blev derfor fastholdt.

Et mindretal fandt, at kontrolafgiften til klageren skulle frafaldes, da chaufføren havde begået en fejl ved at udstede 2 tillægsbilletter a 1 zone til datteren, som derfor kunne indgå i klagerens samlede rejsehjemmel, så han havde 3 zoner, hvilket var nok til dér, hvor kontrollen fandt sted. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se 24-0407

Klageren havde taget en taxa til 139 kr., da den elektroniske afgangstavle viste, at næste bus ville afgå 30 minutter senere. Et flertal fastslog, at Rejsegarantien kræver, at kunden venter i minimum20 minutter for at se, om bussen rent faktisk er forsinket. Klagerens bus afgik med 15 minutters forsinkelse, og han kunne ikke få godtgjort sin taxaregning. Et mindretal fandt, at det var berettiget, når klageren troede, at den elektroniske afgangstavle var udtryk for realtider, hvilket den ikke er.

Klageren havde under en kampagne hos Metro Service fået 5 gratis billetter. Da han skulle med Metroen til lufthavnen dagen før udløbet af kampagnen, regnede han med at kunne benytte en af de resterende 4 gratis billetter i Metroens app. Der var imidlertid en fejl, der gjorde, at klageren ikke kunne fremfinde billetterne, og han steg om bord uden at have købt billet på anden vis. Ankenævnet fandt, at han i bedre tid brude have tjekket sine billetter, så han kunne have kontaktet Metro Kundeservice og have fået udstedt nye billetter, som det fremgik, at andre kunder havde fået. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagerens søn bærer Solsikkesnoren for at vise, at han har et ikke-synligt handicap. Han glemte at checke ind og blev pålagt en kontrolafgift, som blev indbragt for ankenævnet, der fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Klagerens søn glemte at checke sit Rejsekort ind, inden han steg om bord på Metroen den 13. februar 2025.

Solsikkesnoren signalerer, at der skal udvises lidt større tålmodighed, og at bæreren kan have brug for hjælp eller mere tid til fx at finde sin gyldige rejsehjemmel. Dette ville i klagerens søns tilfælde dog ikke have ændret på situationen, idet der ikke var checket ind på Rejsekortet inden påstigning.

Da en Solsikkesnor ikke indebærer, at ansvaret for at kunne forevise gyldig rejsehjemmel pr. automatik overgår fra passageren til trafikvirksomheden, finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klagerens søn for manglende check ind, blev pålagt med rette.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge trafikvirksomheder at udvise konduite, idet sagerne skal afgøres på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. ankenævnets vedtægter § 16, stk. 3.

Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser.

Det er en gruppe, der kan have særlige behov for at benytte rejsesystemet. Rejsesystemet er blevet mere kompliceret gennem de senere år, og det hviler på selvbetjening. Der kan derfor være behov for at håndhæve nogle regler mere lempeligt overfor brugere af den kollektive transport med særlige behov og udfordringer.

Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.

Klageren stiger på en bus, hvorefter hun sætter sig på et klapsæde uden at checke ind, og derefter rejser sig og venter på, at to andre passagerer spænder deres barnevogne fast, stadig uden at checke ind, og herefter flytter sig for den ene passager, hvorefter klageren checker ind på sit Rejsekort og sætter sig et nyt sted. Klagerens kontrolafgift for manglende straks- check ind blev fastholdt.

Klageren var blevet pålagt en kontrolafgift for at have købt en mobilbillet efter påstigning og ville have refunderet de 24 kr. for billetten, når kontrolafgiften også fungerede som billet. Ankenævnet afviste dette og udtalte:

"Således som forarbejderne til reglerne for trafikvirksomhedens opkrævning af kontrolafgifter er formuleret, er det ankenævnets opfattelse, at lovgiver ikke givet hjemmel til, at passageren, der bliver pålagt en kontrolafgift, kan kræve at få refunderet en eventuel billets pris.

Når det hertil kommer, at klagerens mobilbillet ville være gyldig til rejse med tog og bus efter kontrolafgiftens udstedelse, finder ankenævnet ikke grundlag for at pålægge Metro Service at refundere billettens pris til klageren."

Klagerens mobilbillet loadede ved hans påstigning på bussen. Han omsteg senere til en anden bus, og billetten loadede stadig. Efter 1 time og 20 minutter var der kontrol, hvor klageren blev pålagt en kontrolafgift. Klageren havde 48 uafsluttede billetkøb, og ankenævnet udtalte: "Klageren har haft mange både mislykkede og vellykkede købsforsøg i dagene op til rejsen den 5. september 2024. Midttrafik har oplyst, at uafsluttede køb kan skyldes faktorer som manglende netværk, for lang svartid til betalingsudbyderen eller, at kunden selv afbryder købet. Ankenævnet har ikke mulighed for at konkludere, hvad årsagen var i klagerens tilfælde om morgenen den 5. sep-tember 2024, men ankenævnet lægger til grund, at klageren var vidende om, at købet ikke var gået igennem, både ved sin første busrejse og ved omstigningen til buslinje 118, hvor han ifølge det oplyste så, at appen stadig loadede. På trods af dette var der ikke flere købsforsøg efter kl. 07:28, og klageren kunne derfor ved kontrollen kl. 08:58 ikke forevise nogen billet.

Ankenævnet finder, at et tidsforløb på 1 time og 20 minutter uden at skaffe rejsehjemmel på anden vis er for lang tid, og at kontrolafgiften til klageren dermed blev pålagt med rette.

Da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Hvis det lægges til grund, at chaufføren på den sidste bus sagde til klageren, at han ”kunne sætte sig og skulle få styr på billetten”, er det ankenævnets opfattelse, at chaufføren ikke hæfter for klagerens manglende rejsehjemmel ved kontrollen 1 time efter påstigningen.

Forbrugerrådets repræsentanter udtalte kritik af størrelsen af kontrolafgiften, som de mente skulle ned på 750 kr.

Klageren havde ved ankomst til Danmark købt et city-pass til 12 Euro. Nogle dage senere skulle hun med Metroen og havde travlt, hvorfor hun kom til at købe en børnebillet til 12 kr. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften da det tydeligt stod på billetten på engelsk, at den gjaldt til et barn, og hvornår den udløb.

Klageren kunne ikke være steget på bussen dér, hvor han oplyste, og han måtte derfor have befundet sig i i hvert fald 25 sekunder uden at checke ind, da han blev antruffet på vej op til forenden af bussen for at checke ind.

Klageren kom rejsende fra Sverige via Helsingør og skulle nå et fly fra Københavns Lufthavn. Selv om der ikke havde været de opståede driftsforstyrrelser og forsinkelser undervejs med Metroen, havde klageren planlagt sin planmæssige ankomst i lufthavnen 9 minutter efter flyafgang og 49 minutter efter, at check ind lukkede. Han kunne derfor ikke få erstattet fly, tog og færgebilletter.

Klageren kom til at købe en billet i Midttrafiks app, der ikke gjaldt til rejse med GoCollective. Klageren vidste ikke, at Arriva havde skiftet navn, og regnede derfor med, at hun kunne rejse på billetten. Ankenævnet fastholdt, at det var oplyst tilstrækkeligt tydeligt, at billetten ikke gjaldt til GoCollective og heller ikke ville have været til gyldig til Arriva uanset, om de havde skiftet navn eller ej.

Klagerens Rejsekort kunne ikke checke ind grundet for lav saldo på 11,85 kr., og ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren havde hørt lyden og set teksten for korrekt check ind.

Klageren havde ad to omgange købt pendlerkort til nogle andre zoner end dem, han rejste og blev kontrolleret i, og de to kontrolafgifter blev fastholdt. Klagerens påstand om, at busserne kørte i andre zoner grundet letbanearbejde, kunne ikke lægges til grund.

Klageren fik medhold af et flertal i ankenævnet, der fastslog, at kontrolafgiften til klagerens søn for at rejse på en mobilbillet, som klageren havde købt og videresendt til ham, skulle frafaldes, da der forelå særlige omstændigheder.

Klagerens pendlerkort udløb natten inden, han rejste den efterfølgende morgen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, da han kunne have set teksten "expired", hvis han havde undersøgt kortets gyldighed inden påstigning. Det havde ikke betydning, at klageren fornyede perioden straks efter kontrolafgiften.

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Klageren er visiteret til Flextrafik Handicapkørsel, hvor kunden skal tåle 150% omvejskørsel for at hente og afsætte andre passagerer. Klageren ønsker, at reglerne ændres, så kunden ikke skal tåle så lange kørsler. Da klagerens specifikke kørsel havde været 6 minutter længere end de 150%, refunderede Movia Flextrafik klagerens betaling for rejsen. Ankenævnet afviste klagen efter sin beskaffenhed, da ankenævnet ikke har kompetence til at ændre reglerne, der er fastsat i samråd mellem Movia og deres ejerkreds. Ankenævnet anbefalede Movia Flextrafik at det vises tydeligt i bestillingsflow'et, at kunden skal tåle op til 150 % omvejskørsel, da det kan være flere år siden, at kunden har læst betingelserne i forbindelse med tilmelding til ordningen.

Klageren forlod bussen for at gå på toilettet, men gjorde ikke chaufføren opmærksom derpå, eller spurgte ham om, hvor langt tid bussen ville gøre holdt. Da bussen afgik efter de planlagte 5 minutter, og klageren ikke var kommet ombord, måtte han tage en taxa til 3.000 kr. for at komme fra holdepladsen til København og få sin bagage. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav, da han havde udvist en sådan grad af egen skyld, at Flixbus ikke havde ifaldet noget erstatningsansvar.

Samme forhold og klager som i sag nr. 24-0444. Hun havde tidligere haft et Rejsekort, hvor hendes rejser blev takseret til 2 zoner. Da hun overgik til Erhvervspendlerkort, regnede hun med, at det ville være tilstrækkeligt med køb af start- og slutzonerne. Imidlertid gik hendes rejser igennem en yderligere zone, som hun ikke havde på pendlerkortet. Kontrolafgifterne blev pålagt med 2 dages mellemrum, og et flertal i ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. Et mindretal fastholdt kun den seneste kontrolafgift, hvor klageren ikke havde sørget for at tilkøbe den ekstra zone, selv om hun to dage forinden var blevet pålagt en kontrolafgift på samme stækning.