Ankenævnet

2022-0094

08. februar 2023

Sagen vedrører klagerens udgift på 200 kr. til betaling af en bilist, der kørte klageren og ægtefællen til slutdestinationen, fordi de var blevet forsinket undervejs på rejsen med Midttrafik. Rejsen var oprindeligt planlagt til at skulle foregå med bus, letbane og Flexbus. Ankenævnet besluttede den 1. november 2022, at Midttrafik under de helt særlige omstændigheder i sagen, skulle godtgøre klageren de 200 kr. og udtalte: "Ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder og henset til formålet med rejsegarantien – at hjælpe kunderne videre på rejsen – at klageren er berettiget til at få re-funderet udgifterne på 200 kr. til betaling af bilens fører for at køre dem til Rude Strand Højskole, når klageren har fremlagt busbilletter og dokumentation for opholdet på højskolen, således at den foretagne rejse den pågældende aften kan anses for tilstrækkeligt godtgjort. Det er ankenævnets opfattelse, at kørslen i situationen kunne sidestilles med taxakørsel og ikke kørsel i egen bil, der afregnes til statens takster. Klageren ville have opfyldt betingelserne for at have fået refunderet en taxaregning fra Odder Busterminal til højskolen, fordi klageren omlagde rejsen til en anden buslinje, sådan som Midttrafik foreslår i rejsegarantireglerne. Klageren begrænsede tilmed eventuelle taxaudgifter ved denne omlægning. Ankenævnet bemærker, at det ikke hermed er statueret, at passagerer i tilfælde af aktivering af rejsegarantien selv kan vælge transportform til den videre rejse. Midttrafik skal godtgøre klagerens udgifter på 200 kr. men skal ikke betale sagsomkostninger til ankenævnet, da klageren overtrådte en for så vidt klar instruks om at benytte en taxa eller egen bil som erstatningstransport." Midttrafik begærede derpå genoptagelse af sagen, fordi klageren ikke ville have kunnet få rejsegaranti til taxa fra Odder Busterminal til slutdestinationen, da rejsegaranti ikke dækker kundens samlede rejse, og klageren kun ville have kunnet få rejsegaranti fra Nyvangsvej/Vestervej til Malling St. Ankenævnet genoptog sagen, og fastholdt afgørelsen med denne præcisering: "Ankenævnet medgiver, som anført i Midttrafiks genoptagelsesbegæring, at der ikke direkte i med-før af Midttrafiks Rejsegaranti var en forpligtelse til at godtgøre klagerens udgift til (videre) transport på den del af rejsen, der skulle have været foretaget med Flexbus fra Malling til Rude Strand – og dermed heller ikke fra Odder til Rude strand. Ankenævnet bemærker dog, at ved søgning på Midttrafiks hjemmeside om busruter, fremkommer buslinje 302, som klageren aflyste, da det undervejs stod klart for ham, at de ikke ville kunne nå busafgangen. Imidlertid finder ankenævnet ud fra en rimelighedsbetragtning på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder at Midttrafik har medgivet, at klageren ville have været berettiget til at få godtgjort en udgift til taxa fra Aarhus til Malling, hvilket ville have udgjort et større beløb end de omhandlede 200 kr., at Midttrafik skal godtgøre klagerens udgifter på 200 kr. til den transport, der i den konkrete sag viste sig rimelig. Den omstændighed, at klageren i situationen valgte at køre til Odder frem for Malling, indebærer ikke, at klageren derved er afskåret fra at få godtgjort de 200 kr. Ankenævnet bemærker, at Odder kilometermæssigt ligger tættere på Rude Strand end Malling."

2022-0202

08. februar 2023

Klagerens søn var blevet pålagt en kontrolafgift for ikke at forevise gyldig rejsehjemmel i bussen, fordi han ikke nåede at spørge chaufføren om antal zoner, inden kontrollørerne kontaktede ham. Ankenævnet fandt, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt fra Movias side og kunne derfor ikke afvise sønnens forklaring om, at han havde behov for at spørge chaufføren til råds. Når dette sammenholdtes med det tidsmæssige forløb, sønnens alder og Rejseplanens oplysninger i forbindelse med Tour de France, fandt ankenævnet efter en samlet konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, at Movia ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, hvorfor Movia skulle frafalde denne og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Sagen er efterfølgende begæret genoptaget og er under behandling.

2022-0182

08. februar 2023

Klageren havde flere gange foretaget busrejser, hvor han havde checket ud meget få sekunder efter check ind, hvorved rejserne blev beregnet til 0 kr. Da klagerens Rejsekort efter orientering om at vente med at checke ud, til bussen var ved stoppestedet, hvor han skulle af, og klageren fortsatte med de såkaldte "nul-rejser", sendte Rejsekort Kundecenter ham en advarsel om, at hans Rejsekort kunne blive spærret. Dette skete, og klageren ville ikke betale 50 kr. for et nyt Rejsekort. Ankenævnet fastslog, at det skulle han, da det beroede på hans eget forhold, at kortet var blevet spærret og var blevet spærret med rette.

2022-0186

08. februar 2023

Kontrolafgift for at rejse på en Orange Fri Billet, som klageren havde købt til sin udrejse, men som ikke var gyldig til returrejsen. Ikke medhold

2022-0195

08. februar 2023

Kontrolafgift for manglende straks check ind. Det kunne ikke lægges til grund, at der var kø til check ind kortlæseren. Ikke medhold

2022-0239

08. februar 2023

Klageren medtog den forrige kundes kvittering i stedet for sin egen billet fra billetautomaten. Ankenævnet udtalte, at upersonlige billetter kun er gyldige for ihændehaveren på kontroltidspunktet, og klagerens efterfølgende indsendelse af bankudskrift, som viste, at hun havde betalt for en billet, kunne derfor efter ankenævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om hun havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ikke medhold

2022-0252

08. februar 2023

Ved kontrollen kunne klageren ikke finde sin én-dags billet, men kun kvitteringen på 80 kr., hvorfor hun blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt efter sin faste praksis om, at en kvittering for køb af en upersonlig billet ikke kan sidestilles med en billet. Ikke medhold

2022-0130

08. februar 2023

Ankenævnet lagde til grund, at klageren var vidende om, at hans pendlerkort var udløbet, og da han havde opholdt sig ombord på bussen i flere minutter og først forsøgte at købe en mobilbillet, da kontrollørerne steg på, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften. Ikke medhold

2022-0194

08. februar 2023

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for at rejse med Metroen på et pendlerkort, hvor hun ikke havde betalt metrotillæg. Selv om det ikke fremgik af selve pendlerkortet, at det var uden Metro, fandt ankenævnet, at det fremgik tydeligt af købsflowet, som klageren blev præsenteret for, da hun godt 14 dage forinden købte pendlerkortet, at fravalget af Metro betød, at der ikke var nogen adgang til at benytte Metroen. Ikke medhold

2022-0231

08. februar 2023

Klagerens datter var ombord på bussen og checkede ind samtidig med, at kontrollørerne steg på. Ikke medhold

2022-0170

08. februar 2023

Klageren købte mobilbillet fra en forkert påstigningszone og efter, at han var steget ombord på bussen. Ikke medhold

2022-0178

08. februar 2023

Efter at have søgt på www.rejseplanen.dk for rejseruter til sin destination, købte klageren en mobilbillet til 4 zoner, men valgte en rejserute, som krævede en 5-zoners billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende zone og bemærkede, at det ikke er afgørende, hvilken zone slutdestinationen ligger i, men hvilke zoner man rejser igennem, idet man i henhold til ringzonesystemet i hovedstaden skal have billet til den "dyreste" zone. Efter ankenævnets opfattelse fremgik det tilstrækkelig tydeligt, hvilke transportmidler, der hørte til de forskellige billetforslag på rejseplanen. Ikke medhold

2022-0142

08. februar 2023

Klagerens datter og veninde steg om bord på bussen via fordøren, men passerede standeren til check ind uden at gøre dette, og de checkede først ind på standeren midt i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne for manglende straks-check ind og udtalte: "I de dagældende Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.3 fremgik det, hvornår check ind skulle ske: ” For alle transportmidler, hvor check ind foregår inde i transportmidlet, gælder, at kun-den uden unødigt ophold skal checke ind straks efter påstigning, og inden kunden finder sin plads.” Det er ankenævnets opfattelse, at dette må forstås som ”ved først givne lejlighed”, hvilket i den konkrete situation indebærer den første check ind-stander, pigerne passerede ved påstigningen. Dette betyder således, at i busser må passageren prioritere at have sit Rejsekort klar inden påstig-ning, så der kan checkes ind straks, når kortlæseren passeres. Pigerne valgte at gå forbi check ind-standeren ved fordøren for at gå ned i bussen og først checke ind ved midterdørene. Kontrolløren noterede, at den ene pige efter at have fået øje på kontrollø-ren først skulle fremfinde Rejsekortet fra sin taske, og den anden pige efter at have vendt sig rundt, fandt sit Rejsekort frem. Herefter kan pigernes check ind ved midterdørene ikke betragtes som ”uden unødigt ophold og straks efter påstigning”, hvilket efter ankenævnets opfattelse i relation til lov om trafikselskaber § 17 29 og de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.3. indebærer, at der ikke blev forevist gyldig rejsehjemmel på forlangende, selv om Rejsekortene rent faktisk var checket ind inden kontrollen. Det kan under disse omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at check ind skete samtidigt med, eller inden bussen havde forladt stoppestedet. Herefter blev kontrolafgifterne pålagt med rette. Den omstændighed, at der befinder sig check ind-standere ved alle dørene i bussen, sætter ikke kravet om at checke ind straks efter påstigning ud af funktion. Standernes placering i A-busser sik-rer netop, at en passager kan checke ind straks efter påstigning, uanset om påstigningen sker oppe ved chaufføren eller via en af de to øvrige døre i bussen. Dermed kan passageren opfylde kravet om at checke ind uden unødigt ophold. En passager, som stiger ind i bussen uden samtidigt at checke ind, må derfor selv bære risikoen for ikke at kunne forevise gyldig rejsehjemmel ved en efterfølgende kontrol. Ankenævnet bemærker, at det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren har handlet bevidst, og ankenævnet finder, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændig-heder, at kontrolafgifterne skal frafaldes. Klageren efterspørger hvilke tilfælde, der falder under betegnelsen ’særlige omstændigheder’, men det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. Ankenævnet understreger, at kontrollørens subjektive vurdering af, at pigerne ingen intentioner havde om at checke ind, før de fik øje på kontrolløren, ikke er tillagt nogen vægt ved afgørelsen."

2022-0188

15. december 2022

Ved kontrol ombord på Metroen, blev klageren pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind på sit Rejsekort. Det fremgik af hans rejsehistorik, at han havde checket ind på stationen, men to minutter efter havde han checket ud igen, hvilket muligvis skyldtes, at han havde stået for tæt op ad en check ud kortlæser på stationen, mens han ventede på metrotoget. Ikke medhold

2022-0217

15. december 2022

Klageren søn checkede først ind i bussen 7 minutter efter, at den var kørt fra stoppestedet, og samtidig med at kontrollører ved et efterfølgende stoppested steg ombord på bussen. Ikke medhold

2022-0176

15. december 2022

Klageren glemte at forny sit pendlerkort efter sommerferien. Ikke medhold

2022-0173

15. december 2022

Klagerens mobilbillet var udløbet 1 time og 11 minutter, før han steg på bussen. Ankenævnet fandt, at det fremgik tydeligt af mobilbilletten, hvornår den udløb. Ikke medhold

2022-0078

15. december 2022

Kontrolafgift for manglende straks check ind. Ikke medhold

2022-0145

15. december 2022

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for ikke at checke sit Rejsekort ind straks, da han steg på bussen. Ankenævnet fandt, at klagerens forklaring, som stred imod kontrollørernes observationer, ikke kunne lægges til grund og fastholdt kontrolafgiften.

2022-0165

15. december 2022

Klageren havde købt DSB 1' billetter til sig selv og sin datter, da de efter at have overværet en fodboldkamp i Parken skulle rejse med DSB tog fra København til Horsens. På grund af ekstra mange passagerer på den pågældende togafgang valgte togpersonalet at åbne 1. klasses kupeen for rejsende med standardbillet, og efter klagerens opfattelse fik de derfor ikke den ydelse, de havde betalt for, hvorfor han krævede at få refunderet den fulde pris for billetterne. Dette afviste DSB, men tilbød at godtgøre DSB 1’ tillægget. Et flertal i ankenævnet fandt, at det ikke udgjorde en væsentlig mangel ved selve transportydelse, som klageren og hans datter modtog, og at klageren derfor ikke var berettiget til et yderligere afslag i billetprisen. Et mindretal fandt derimod, at DSB skulle refundere den fulde billetpris til klageren. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

2022-0191

15. december 2022

Klageren og hendes veninde rejste på børnebilletter, selv om de begge var fyldt 18 år. Ikke mehold

2022-0139

15. december 2022

Klageren rejste på en DSB Orangebillet i bussen, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, og kunne ikke lægge til grund, at klageren ved påstigningen spurgte chaufføren direkte, om han kunne rejse med bussen på sin DSB Orange Fribillet. Ankenævnet bemærkede, at det anså det for et krav ifølge rejsereglerne punkt 2.4, hvis chaufføren skal vejlede kunden, og hvis ansvaret for kundens gyldige rejsehjemmel skal overgå til chaufføren. Kontrolløren noterede på kontrolafgiften efter at have spurgt chaufføren, at klageren havde spurgt chaufføren, om DSB-billet er gyldig i bus, men uden at vise, at hans billet var en DSB Orange Fri-billet, hvortil chaufføren havde svaret ”som regel”. Ankenævnet udtalte, at klageren tydeligt burde have oplyst og vist chaufføren, hvilken DSB-billet, der var tale om, og ansvaret for, ved en eventuel senere kontrol at kunne forevise gyldig rejsehjemmel, påhvilede derfor fortsat klageren, jf. selvbetjeningsprincippet i de Fælles landsdækkende rejseregler.

2022-0140

15. december 2022

Klagerens søn havde et Rejsekort Pendler til kundetypen "Barn", men efter han fyldte 16 år, fornyede klagerens far pendlerperioden stadig med kundetypen "Barn" i stedet for voksen, som det kræves, og sønnen blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne, men udtalte at informationen til kunderne kan forbedres, og særligt med henblik på, at den er målrettet de helt unge, der ikke har samme forudsætninger som voksne for at forstå det oplyste.

2022-0177

15. december 2022

Klageren og ægtefællen bestilte mobilbilletter i Dot-appen, og swipede godkendelse af betalingen, hvorefter de steg om bord på Havnebussen, fandt en plads, og så, at der også steg kontrollører ombord. De modtog billetterne på telefonen, efter Havnebussens afgang, og blev ved kontrol pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden passagerens påstigning. Et mindretal fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgifterne, da betalingen var sket inden påstigning og inden Havnebussen forlod stoppestedet, og teksten på billetten om "gyldig fra" stod til bestillingstidspunktet. Klageren har oplyst, at de har indbragt sagen for domstolene. Ankenævnet er ikke part i sagen, der er anlagt mod Movia.

2022-0172

15. december 2022

Klagerens søn kunne ikke finde sit Ungdomskort i DOT-appen, fordi han havde fået ny telefon og ikke havde opdateret appen derefter. Han blev pålagt en kontrolafgift, som Movia efterfølgende nedsatte til 125 kr., da de kunne se, at han havde haft et gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Sønnen korresponderede via e-mail med Movia, der fastholdt de 125 kr., uden at sætte en fornyet betalingsfrist eller at henvise til den allerede meddelte frist. Movia sendte efterfølgende 2 rykkerskrivelser på 100 kr. til sønnens E-boks. Et flertal i ankenævnet fastholdt den nedsatte kontrolafgift, men statuerede, at de to rykkergebyrer skulle frafaldes. Movia skulle ikke betale sagsomkostninger, da de havde fået medhold i hovedspørgsmålet om opkrævning af kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at informationen om at opdatere appen ikke var tilstrækkelig tydelig og fandt at kontrolafgiften skulle frafaldes sammen med rykkergebyrerne. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

2022-0149

15. december 2022

Klageren var pålagt 2 rykkergebyrer på 100 kr. for manglende rettidig betaling af en cykelkontrolafgift. Klageren gjorde gældende, at han ikke havde modtaget Metro Services afgørelse i sin in-boks, og at hans spam-filter bliver slettet efter 30 dage. Under den indledende sagsbehandling frafaldt Metro Service det ene rykkergebyr, og ankenævnet fastholdt det resterende, da klageren havde siddet den første rykkerskrivelse overhørigt uden at kontakte Metro Service. Der er med afgørelsen ikke taget principielt stilling til, om en besked anses for at være "kommet frem", når den er endt i modtagerens spamfilter. Metro Service har efter afgørelsen oplyst, at kunden i forbindelse med indtastning af klagen på www. får meddelelse om at huske at checke sit spamfilter, inden browseren lukkes.

2022-0207

15. december 2022

Klageren købte et pendlerkort i Skånetrafikens app, hvor han valgte Islands Brygge Metrostation, som destination og derfor regnede med, at kortet ville blive udstedt med Metrotillæg. Dette var imidlertid ikke tilfældet, og klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen. Ankenævnet annullerede kontrolafgiften, da informationen i appen ikke var tydelig nok, hvilket vejede tungere end generelle handelsbetingelser, og at der er en særlig oplysningsforpligtelse i forbrugerforhold om tungtvejende forhold.

2022-0237

15. december 2022

Kontrolafgift på 750 kr. grundet manglende aktivering af fornyelse af perioden på Rejsekort Pendlerkort efter udløb af den forrige gyldighedsperiode. Klageren opfattede sms'en med udløbsdatoen, som den dato han skulle tanke Rejsekortet op og begynde en ny periode med check ind, hvilket han gjorde. Men da aktivering af en ny periode først kan ske, når den forrige periode er udløbet, hvilket først var den følgende dag, havde klageren mod forventning ikke gyldig rejsehjemmel ved en kontrol dagen efter udløbsdatoen. Ankenævnet besluttede, at Metro Service skulle nedsætte kontrolafgiften til 125 kr. og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. grundet manglende tydelig information til kunden. Ankenævnet udtalte bl.a.: "Kort efter klageren var blevet pålagt kontrolafgiften den 27. oktober 2022, foretog han check ind på sit Rejsekort, hvorefter den nye pendlerperiode blev aktiveret pr. 27. oktober 2022. Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder at klageren kun har været uden gyldigt periodekort den 26. oktober 2022, finder ankenævnet, at Metro Service skal nedsætte kontrolafgiften til 125 kr. efter en analogi af reglen om nedsættelse af kontrolafgiften ved efterfølgende fornyelse af et i en hverdag udløbet periodekort. En eventuel risiko for omgåelse kan ikke føre til en anden vurdering, og da der er lagt vægt på, at informationen har været for dårlig, er det ankenævnets opfattelse, at en bedre information kan rette op på dette. Det anbefales, at teksten til kunden i sms’en og i Rejsekortautomaten ændres til fx: ”Udløb 25. oktober kl. 23:59, hvorefter en ny periode kan aktiveres.” Ankenævnet finder også, at informationen og vejledningen i sms’en til kunderne kan være klarere, fx med en formulering som ”til og med” vedrørende datoen for kortets udløb, eller med angivelse af klokkeslæt: ”udløb dato kl. 23:59:59”.

2022-0041

15. december 2022

Klagerens datter havde godkendt betaling for mobilbilletten i Midttrafiks app ved at swipe i Apple Pay-appen, hvorefter hun modtog en kvittering i sin mobilbank hvor status stod som "godkendt". Ved en kontrol kunne hun dog ikke vise nogen mobilbillet, fordi der aldrig var blevet leveret nogen billet, og beløbet var kun reserveret til betaling fra hendes konto, men var aldrig blevet trukket. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, fordi datteren ikke havde sikret sig at have modtaget billetten inden påstigning.

2022-0184

15. december 2022

Klageren tilmeldte sig i 2017 Movias Flexhandicapkørsel, hvor han fik en folder om, at hvis der er andre passagerer, som skal hentes eller sættes af, kan turen blive forlænget med op til 150 pct. af den direkte rejsetid – dog skal alle kunne tåle mindst 30 minutters omvejskørsel. Klageren tilmeldte sig online Flextrafik Selvbetjening i maj 2022, hvor man accepterer bestemmelsen om omvejskørsel. Klageren bestilte en flextur med ankomst til Skibby senest kl. 12. Klageren ankom kl. 12:16 og bad derefter Movia om at refundere de 120 kr., som turen havde kostet, og en gratis erstatningstur. Ankenævnet fandt ikke grundlag herfor, da turen havde taget 1 time og 37 minutter, hvilket var inden for det tidsrum, som klageren måtte tåle på 1 time og 55 minutter. Den omstændighed, at klageren havde meddelt kl. 12 som seneste ankomsttidspunkt, indebar ikke, at reglen om 150 % omvejskørsel blev sat ud af kraft. Imidlertid oplyste den pågældende sagsbehandler i Movia forkert om, hvor lang tid klageren havde måttet tåle, nemlig 1 time og 32 minutter, hvorefter turen havde overskredet det tilladte med 9 minutter. Hvis klageren havde vidst, at hans tur reelt ikke havde overskredet de tidsmæssige rammer, kunne det ikke afvises, at han ville have undladt at klage til ankenævnet, hvilket kostede ham 80 kr. i klagegebyr. Herefter skulle Movia godtgøre ham denne udgift Ankenævnet bemærkede, at det ikke efter de nuværende regler om Flextrafik er muligt at give økonomisk kompensation ved kundens forsinkelse i ankomst. Klageren har heller ikke i øvrigt godtgjort, at det indebar et økonomisk tab for ham, at han kom frem kl. 12:16 og ikke 12:00. Der er tale om et forbrugerforhold, hvor Movia har en særlig oplysningsforpligtelse om tungtvejende forhold. Ankenævnet finder, at en omvejskørsel på op til 150 % udgør et sådant tungtvejende forhold, og at Movia skal tydeliggøre denne oplysning i bestillingsflowet. Således som bestillingsflow’et på nuværende tidspunkt præsenteres for kunden, hvor der gives en mulighed for at indtaste et ”senest ankomsttidspunkt”, men hvor der samtidigt ikke gives en synlig og tydelig oplysning om at måtte tåle 150 % tillæg i omvejskørsel, finder ankenævnet, at Movia har en forpligtelse til tage højde for dette, når afgangstiden beregnes for kunden.

2022-0151

03. november 2022

Klageren og hendes kæreste steg på bussen i den tro, at den anden havde et Rejsekort, som de begge kunne checke ind på. Men de fandt ud af, at ingen af dem havde medbragt noget kort, og de begyndte derfor at bestille sms-billetter. Disse blev modtaget på telefonen, men de blev hver pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at have modtaget billetterne, der var bestillt fra en forkert startzone, inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne og udtalte, at klageren burde have sikret sig inden påstigning, at de havde medbragt det Rejsekort, som de agtede at betale for transporten med.

2022-0156

01. november 2022

Klageren rejste med bussen på et pensionist pendlerkort, hvor han blev pålagt en kontrolafgift. Klageren gjorde gældende, at klokken var 08:59, da han steg ombord, og 9:00, da han blev kontrolleret, og at beregningen skal ske fra kontroltidspunktet. Der er spærretid i busser på hverdage fra kl. 7:00-9:00, når man rejser på et pensionist pendlerkort. Ankenævnet indhentede GPS fra bussen, der forlod stoppestedet kl. 8:58:53, hvorfor klageren var steget ombord i spærretiden, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

2022-0097

01. november 2022

Klageren rejste med sin mor, der skulle checke ind på sit eget Rejsekort. De mente at have hørt et bip og troede, at alt var i orden. ved en efterfølgende kontrol viste det sig, at moren ikke var checket ind, og hun blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at moren efter det oplyste har Alzheimers.

2022-0107

01. november 2022

Klageren har siden 2019 haft et handicap ledsagerkort, der indebærer, at han kan rejse på børnebillet. Klageren troede, at han kunne rejse gratis, og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren indsendte videoer til ankenævnet, der skulle dokumentere, at han ofte fik lov af chaufførerne til at stige om bord ved kun at vise ledsagerkortet. Ankenævnet udtalte, at klageren ofte havde påbegyndt billetkøb, som ikke blev gennemført, hvilket dokumenterede, at han var vidende om at skulle købe børnebillet sammen med ledsagerkortet. Ankenævnet udtalte videre, at chaufførerne ikke udfører systematisk kontrol, og ifølge Midttrafik ikke kan vejlede kunder om billetter og kort, men skal oplyse, at kunden skal kontakte Midttrafik. Ankenævnet bemærkede dog, at der ikke var overensstemmelse mellem de Fælles landsdækkende rejseregler og Midttrafiks rejseregler på dette punkt, idet chauffører kan give vejledning på forespørgsel ifølge de landsdækkende rejseregler, og anbefalede en præcisering i reglerne. Klageren gjorde gældende, at når det var en børnebillet, han manglede, skulle han kun betale en børnekontrolafgift. Dette afviste ankenævnet, da kontrolafgiften følger personen og ikke den manglende rejsehjemmel.

2022-0093

01. november 2022

Klageren rejste med Metroen med en hund, som stewarden så ikke var i en taske. Da klageren fik øje på stewarden, tog han en stofpose op af lommen og begyndte at sætte hunden deri. Klageren blev pålagt en kontrolafgift til hunden for ikke at have købt billet til den, når den ikke var i en taske. ifølge klageren blev der diskuteret med stewarden om, hvad der skal til at kvalificere en taske, hvis det ikke var en stofpose med hank, som var beregnet til hunden. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på baggrund af stewardens oplysninger, men Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr, da det ikke kunne afvises, at baggrunden for klagen var, at stewarden havde diskuteret med klageren om, hvilken tasketype, man skulle benytte, men når dette ikke var specificeret i rejsereglerne, var stewardens skønsudøvelse ikke nødvendigvis korrekt. Ankenævnet henstillede, at der kommer klarere regler.

2022-0058

01. november 2022

Klageren skiftede adresse, der indebar, at hans Ungdomskort skulle overgå fra blive leveret af DSB til at blive produceret og leveret af Midttrafik. Dette fik klageren ikke meddelt til Ungdomskort på den korrekte måde, fordi han forstod oplysningerne på hjemmesiden således, at han kunne vente med at bestille et nyt til det gamle udløb. Imidlertid betød dette, at Midttrafik ikke fik meddelelse om at skulle levere et Ungdomskort til klageren, der derfor i en periode på 12 dage, måtte købe dagsbilletter for at komme til sin uddannelse. Udgifterne til disse billetter anmodede klageren DSB om at godtgøre sig, hvilket de afviste med en besvarelse, der ikke tog stilling til klagerens anbringender i relevant omfang. Et flertal i ankenævnet fandt herefter, at DSB skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet. DSB skulle ikke godtgøre klagerens udgifter til billetter, da han havde begået en fejl i bestillingen af Ungdomskortet. Et mindretal fandt, at oplysningerne på Ungdomskorts hjemmeside var misvisende i en sådan grad, at DSB skulle godtgøre klagerens udgifter til billetter og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.

2022-0163

01. november 2022

Klageren og dennes familie skulle med Letbane fra Kolind - Aarhus H, derfra med DSB-tog til Kastrup Lufthavn for at nå et fly til Oslo. Imidlertid var Letbanen aflyst, og klageren var bange for ikke at kunne nå toget fra Aarhus, hvorfor de ringede efter en taxa. Da denne ikke var kommet efter 10 minutter, og efter det oplyste ville blive yderligere 20 minutter forsinket, valgte klageren at køre i egen bil til Aarhus og parkerede denne i den uge, de var væk. Parkeringsudgiften på 1.616 kr. anmodede klageren derefter Midttrafik om at godtgøre sig, hvilket de afviste. Under ankenævnssagen udbetalte de 159,10 kr. til klageren for kørslen i egen bil. Et flertal i ankenævnet udtalte, at i den konkrete situation, hvor det var særdeles vigtigt for klageren og familie, at de i tide nåede til Aarhus for at tage toget kl. 08:15 til Københavns Lufthavn for at nå et fly, og hvor selv en mindre forsinkelse undervejs på den 54 minutter lange Letbanetur fra Kolind, ville betyde, at de kunne komme i vanskeligheder med at nå togafgang kl. 08:15, at klageren havde en særlig anledning til at sikre sig at planlægge Letbanerejsen derefter. Der er halvtimesdrift på Letbanen, og den næste Letbane afgik planmæssigt kl. 07:30 med ankomst til Aarhus kl. 08:24, hvilket ville være efter togets afgang til København kl. 08:15. Klageren havde dermed undladt at planlægge rejsen med en tilstrækkelig margin til uforudsete hændelser. Videre udtalte de, at Rejsegarantiens dækning af taxaregning skal sikre passageren at kunne komme videre på rejsen i de tilfælde, hvor driftsforstyrrelser hindrer dette, men at det i visse landsdele kan være et problem at få en taxa i tide. En taxa der ikke kommer, forsinker passageren endnu mere, og det kan derfor være en god løs-ning, at passageren får mulighed for at fortsætte rejsen i egen bil, der parkeres. Trafikselskaberne kan derfor overveje at ændre Rejsegarantien, så den også omfatter dokumenterede parkeringsudgifter, eventuelt således, at dækningen begrænses til et beløb, svarende til hvad passageren maksimalt ville være berettiget til at få godtgjort i taxaregning. Et mindretal fandt, at klageren havde planlagt rejsen med tilstrækkelig margin til at skifte mellem transportformerne, og at han efter Rejsegarantiens ordlyd, ville have kunnet tage en taxa til Aarhus, hvorfor Midttrafik skulle godtgøre ham et beløb svarende dertil. Der afsiges kendelse efter flertallets votum

2022-0132

01. november 2022

Klageren havde et Rejsekort Flex, som han flere gange havde glemt at checke ud. Advarselsmailen om spærringen blev sendt til ægtefællens e-mail, og klageren var dermed ikke vidende om, at Rejsekortet var blevet spærret, da han skulle med bussen. Klageren gjorde gældende, at dørene i bussen var lukkede, da han fandt ud af det, og han forsøgte straks at købe en mobilbillet. Imidlertid kunne han ved kontrol 5 minutter senere ikke forevise nogen billet, og blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne, da 5 minutter var for lang tid at forholde sig passiv uden at skaffe sig gyldig rejsehjemmel.

2022-0133

01. november 2022

Klageren skulle rejse med en ven på klagerens Rejsekort Anonymt, men klageren fulgte ikke fremgangsmåden på ekstra check-ind standeren, og ved en efterfølgende kontrol, var der kun registreret check ind af 1 voksen. Det viste sig, at der desuden ikke var tilstrækkelig saldo på kortet til check ind af 2 voksne, der kræver 140 kr. i forudbetaling. Klageren blev pålagt en kontrolafgift og foreviste sit kørekort til identifikationen. Efterfølgende gjorde klageren gældende, at det var hans Rejsekort, som han tankede op, hvorfor han havde haft gyldig rejsehjemmel i situationen. Dette kunne ankenævnet ikke give ham ret i, da et Rejsekort Anonymt ikke er tilknyttet nogen specifik person, og derfor kunne det være klagerens medrejsende, der var checket ind den pågældende dag, og ikke klageren. Desuden havde klageren ikke fået besked på standeren om, at der var 2 voksne, men kun 1, og desuden var der ikke tilstrækkelig saldo, hvorfor kontrolafgiften til klageren blev fastholdt.

2022-0112

01. november 2022

Klageren er født i 1946 og havde fået hjælp af sit barnebarn til at installere DOT-appen på sin telefon. Hun var ikke bekendt med reglen om, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen, inden påstigning på bussen, og satte sig derfor på et sæde, hvorefter hun begyndte at købe en billet. Hun blev ved en efterfølgende kontrol pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne, da det er en af de helt grundlæggende og længe eksisterende regler i den kollektive transport, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen, inden kunden stiger om bord, fordi der ved denne billetform ellers vil være store omgåelsesmuligheder og på baggrund af ankenævnets hidtidige faste praksis. Videre udtalte ankenævnet: "Ankenævnet finder, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes, men ankenævnet anbefaler parterne bag DOT-appen, som Movia er en del af, at det ligesom ved køb af sms-billetter oplyses tydeligt til kunden i købsflow’et, fx ved en pop-up besked, at kunden ikke skal begynde rejsen, før billetten er modtaget på mobilen. Beskeden kan også fremgå af selve billetten, som fx i Midttrafiks billetapp, hvor det både fremgår af købsflow og af selve billetten, at denne ikke er gyldig til Arriva og DSB-tog. Midttrafik har desuden faste speaks i bussen, der orienterer passagererne om, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning."

2022-0161

01. november 2022

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift for ikke at checke ind straks, da han steg på bussen. Sønnen passerede check ind kortlæseren og satte sig på et sæde, før han checkede sit Rejsekort ind. Ikke medhold

2022-0144

01. november 2022

Klageren og hans hustru købte to billetter i Metroens billetautomat, men de medtog kun den ene billet, som de troede gjaldt for dem begge. Klageren blev herefter pålagt en kontrolafgift for at rejse uden gyldig rejsehjemmel. Ikke medhold

2022-0147

01. november 2022

Kontrolafgift for at rejse uden billet. Efter et skyderi i Fields, hvor der var gratis adgang til Metroen for at folk kunne komme væk fra området, troede klageren, at hun også dagen efter gratis kunne returnere med Metroen til Fields, da hun skulle afhente sin bil i P-huset. Ikke medhold

2022-0118

01. november 2022

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på den foreviste billet. Klageren, som er udlænding, skulle rejse i 4 zoner fra zone 41 til zone 01. Imidlertid købte hun sin 4-zoners billet i DOT-appen med GPS-funktionen slået til, mens hun befandt sig i zone 51, hvorfor billetten blev udstedt til 4-zoner fra zone 51. Derved havde hun ikke gyldig rejsehjemmel til zone 01, hvor hun skulle rejse til. Uanset, at kontrollører i en af Movias busser havde oplyst hende om, at billetten ikke var gyldig til hendes videre rejse, steg hun om til Metroen zone 01 uden at foretage sig yderligere. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som hun blev pålagt i Metroen for at rejse uden gyldig billet.

2022-0137

01. november 2022

Der gælder for alle Metroens linjer et lovbestemt krav om, at der skal betales et metrotillæg til billetprisen. Omkring 6 uger efter, at klageren havde købt et DSB pendlerkort og havde fravalgt at betale metrotillægget på 60 kr., rejste han med Metroen i en af pendlerkortets gyldighedszoner, men uden at købe en tillægsbillet til pendlerkortet. Ved kontrol ombord på Metroen blev han derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at have betalt metrotillægget. Et flertal i ankenævnet udtalte, at det som udgangspunkt ikke kan lægges passageren til last, at den pågældende ikke er opmærksom på, at pendlerkortet ikke er gyldig til rejser med metroen i de zoner, som pendlerkortet omfatter, når det ikke fremgår af selve pendlerkortet, at det er købt uden metrotillæg. I den konkrete sag fandt disse medlemmer imidlertid, at klageren burde have været bevidst om, at han på en rejse uden for sin sædvanlige pendlerrute ikke havde adgang til at rejse med Metroen på pendlerkortet uden at betale et tillæg, når han kun ca. halvanden måned forinden aktivt havde fravalgt at betale metrotillægget, og disse medlemmer fastholdt derfor kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften mod klagerens betaling af prisen for en tilkøbsbillet på 12 kr. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

2022-0126

01. november 2022

Der gælder for alle Metroens linjer et lovbestemt krav om, at der skal betales et metrotillæg til billetprisen. Kort tid efter, at klageren havde købt et DSB pendlerkort og havde fravalgt at betale metrotillægget på 60 kr., rejste han med Metroen i en af pendlerkortets gyldighedszoner, men uden at købe en tillægsbillet til pendlerkortet. Ved kontrol ombord på Metroen blev han derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at have betalt metrotillægget. Ankenævnet udtalte, at det som udgangspunkt ikke kan lægges passageren til last, at den pågældende ikke er opmærksom på, at pendlerkortet ikke er gyldig til rejser med metroen i de zoner, som pendlerkortet omfatter, når det ikke fremgår af selve pendlerkortet, at det er købt uden metrotillæg. I den konkrete sag fandt et flertal af ankenævnets medlemmer imidlertid, at klageren burde have været bevidst om, at han ikke havde adgang til at rejse med Metroen på pendlerkortet uden at betale et tillæg, når han kun 13 dage forinden aktivt havde fravalgt at betale metrotillægget og havde valgt en pendlerrute til Ørestaden uden Metro, hvortil han også kunne have valgt en rute med Metroen. Disse medlemmer fastholdt derfor kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften mod klagerens betaling af prisen for en tilkøbsbillet på 12 kr. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

2022-0140

01. november 2022

Klageren havde ikke læst mailen fra Rejsekort om, at sønnens Rejsekort Pendler Barn skulle ændres til Voksen, når sønnen fyldte 16 år. Ca. 1 måned efter sønnens fødselsdag, forlængede faderen pendlerkortet i 100 dage - stadig med kundetypen Barn. Sønnen blev ved en efterfølgende kontrol pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., som ankenævnet fastholdt. Ankenævnet udtalte, at det er et kendt fænomen, at mails ryger i spamfilter og slettes, og at vigtig information skal sendes via E-boks, hvis afsenderen vil være sikker på, at modtageren får denne. Informationen om at ændre kundetype er ikke tydelig nok, når det angår de delt unge, fra de er 15 år, kan oprette sig som bruger af et Rejsekort. Men da faderen i det konkrete tilfælde administrerede sønnens Ungdomskort, havde han som voksen andre forudsætninger for at forstå informationen om reglerne.

2022-0082

01. november 2022

Klageren gjorde gældende, at han var checket ind i bussen på vennens Rejsekort sammen med vennen. Der var imidlertid ikke nogen registrering af check ind på kortet, og klageren blev ved kontrol af sin rejsehjemmel pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Saldoen til check ind af flere rejsende på kortet, var desuden for lav. Under ankenævnssagen oplyste Midttrafik, at loggen viste, at Rejsekortet var ført 2 gange forbi standeren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men klageren begærede sagen genoptaget, da de ikke havde kørt Rejsekortet forbi standeren 2 gange. Rejsekort datamanager oplyste på forespørgsel, at loggen viste, at ekstra check ind-standeren var blevet aktiveret, men der var ikke valgt to voksne med piletasterne. Midttrafik besluttede at frafalde kontrolafgiften baseret på en fornyet vurdering af de tekniske logs.

2022-0075

12. september 2022

Klageren var turist i København og havde købt en City-Pass-billet, som hun lagde på sit hotelværelse og glemte at medbringe på en rejse med Metroen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, der blev udstedt til klageren for at rejse uden billet, da en City-Pass-billet er en upersonlig billet, som kun er gyldig for ihændehaveren.

2022-0123

12. september 2022

Ifølge klageren kunne han ikke nå at checke ind, fordi han havde problemer med at betale for en optankning i Rejsekortautomaten. Ikke medhold