Afgørelser

Da klageren skulle rejse fra Østerport st. i zone 01 til Frederiksberg Allé st. også beliggende i zone 01, valgte han ikke den korteste rute med Metro-Cityringen via København H i zone 01, men derimod den længere rute via Nørrebro st., som ligger i zone 02.

Da klagerens billet ikke var gyldig til zone 02, hvor kontrollen foregik, blev kontrolafgiften for manglende zone dermed pålagt klageren med rette.

To medlemmer fandt dog, at Metro Service skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende sagsbehandling, da det efter deres opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til rejsen, da han søgte efter denne information på Rejseplanen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og hans hustru skulle rejse fra med bus fra Grindsted til Vejle, hvorfra de skulle nå et tog til København. Da bussen ikke ankom til stoppestedet til tiden, valgte klageren at tage en taxa til Vejle for at nå toget. Klageren havde tidligere samme morgen ringet til Sydtrafik for at høre, om der var forsinkelse på busserne, hvilket der på tidspunktet ikke var.

Klageren søgte refusion for udgifterne til taxa, men fik ikke medhold, da Sydtrafiks rejsegaranti kun gælder, når bussen er forsinket 20, og den pågældende bus kun havde været forsinket med 9 min. Derudover fandt ankenævnet ikke, at Sydtrafik var forpligtet efter andre regler til at erstatte klagerens udgift til taxa.

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Rejsekort Kundecenter v/DSB har ved klagerens manglende betaling af 300 kr. for optankningen været berettiget til at overdrage fordringen til et eksternt inkassofirma. Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger.

Klageren, som var bosat i Storbritannien, skulle den sammen med sine to sønner rejse med Metroen fra Kastrup st., men på stationen var klageren i tvivl om, hvordan han skulle billettere i billetautomaten. Klageren downloade DOT-appen for at købe sine billetter der, men steg på Metroen, før billetterne var modtaget og blev pålagt en kontrolafgift.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Som sagsfremstillingen foreligger, finder forbrugerrepræsentanterne, at forbrugeren ikke skal betale kontrolafgiften. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at vilkåret om, at det ikke er lovligt at påstige transportmidlet, før man har modtaget billetten i app’en, er et byrdefuldt vilkår, som ikke har været særligt fremhævet, og dermed må anses for at være ugyldigt. Sådanne byrdefulde vilkår, skal i vores optik fremgå tydeligt af skiltning, samt der hvor købet fortages i app’en og ikke som et underpunkt i handelsbetingelserne.”

Klageren havde først bestilt og modtaget sin mobilbillet efter påstigning.

Klagerens datter havde modtaget en kontrolafgift, men klageren mente ikke, at hun var blevet kontrolleret i bussen den pågældende dag. Ankenævnet fandt det dog tilstrækkeligt godtgjort, at det var klagerens datter, der rejste med bussen. Da datteren havde et gyldigt ungdomskort, blev kontrolafgiften nedsat til 125 kr.

Klagerens Ungdomskort blev fornyet og leveret automatisk, indtil beløbet for den kommende periode ikke kunne trækkes fra klagerens betalingskort, idet betalingskortet var udløbet. Klageren opdaterede herefter sine betalingsoplysninger, men var ikke opmærksom på, at han skulle genbestille nye perioder på Ungdomskortet og fik derfor ikke leveret et nyt Ungdomskort forud for sin rejse, hvor han blev pålagt en kontrolafgift.

Ankenævnet fandt det dog problematisk, at der udelukkende kommunikeres på dansk til kundegruppen, der benytter Ungdomskort i en situation, hvor der kræves noget særligt af kunden, for at undgå at ungdomskortleverancen ophører.

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klagerens to døtre på henholdsvis under 16 år og 16 år skulle rejse med buslinje 620R. Klageren havde forinden købt to standard DSB-billetter til dem med kundetypen ”barn”, som de viste ved kontrol i bussen.

Da den ene datter var fyldt 16 år forud for rejsen og dermed skulle have haft en voksenbillet, blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren anførte, at hendes datter havde været udsat for racisme og forskelsbehandling, da der i bussen var en anden pige, som ikke fik en kontrolafgift for manglende billet.

Indledningsvist bemærkede ankenævnet, at det ligger udenfor ankenævnets kompetence at bedømme, om klagerens datter var blevet udsat for en racistisk behandling, idet sådanne klager henhører under Ligebehandlingsnævnet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgift var blevet pålagt med rette, men at Movia skulle frafalde to rykkergebyrer, da klageren under sin klage til Movia havde oplyst, at hun ikke ville betale kontrolafgiften, hvorefter det ikke var rimeligt at opkræve rykkergebyrer for kontrolafgiften.

Klageren og hendes medrejsendes skulle på en busferie i Tyskland med opsamling i Nykøbing F kl. 10:10. Herfra ville bussen køre til færgen i Gedser, som ville sejle kl. 11:15. For at komme til Nykøbing F, skulle klageren med toget fra Aarhus H til Odense Banegård. Herfra skulle de videre til Ringsted St., hvor de skulle skifte til toget til Nykøbing F.

Undervejs blev toget til Odense dog forsinket 9 min, og for at nå deres færge i Gedser, valgte de at tage en taxa fra Odense til færgen i Gedser.

De søgte efterfølgende om refusion af udgifter til taxa og broforbindelse.

DSB havde udbetalt Rejsetidsgaranti efter DSB’s regler, og spørgsmålet var herefter, om DSB på andet grundlag hæftede for klagerens taxa- og broudgift i anledning af den opståede forsinkelse hos DSB.

Det var ankenævnets opfattelse, at en forsinkelse på 9 minutter på en rejse på 1 time og 35 minutter ikke udgør et ansvarsgrundlag for DSB. Herudover fandt ankenævnet, at klagerens planlægning af togrejsen med en margin på 13 minutter mellem togets ankomst til Nykøbing F og turistbussens afgang på en togrejse af ca. 4 timers varighed og med 2 togskift undervejs, er for lille en margin til uforudsete hændelser.

Selv med en meget lille forsinkelse af få minutters varighed ville klageren være i risiko for ikke at kunne nå en af videreforbindelserne.

Endelig finder ankenævnet, at det ikke var påregneligt for DSB, at en opstået forsinkelse i ankomst til Odense på 9 minutter indebar, at en passager tog en taxa til Gedser Havn til 4.028 kr.

Sagen omhandler to kontrolafgifter på hver 1000 kr. Klagerne løb efter bussen og havde ikke modtaget deres mobilbilletter inden påstigning og dermed var kontrolafgifterne pålagt med rette.

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.

Klageren og hans ægtefælle var på besøg i København, hvor de skulle rejse med Metroen til Nørrebro st. Forinden havde de i billetautomaten i Lufthavnen købt to enkeltbilletter. Men ved en fejl kom de til at medtage kvitteringen for købet i stedet for selve billetterne, idet de syntes, at kvitteringen, der havde en sølvstrimmel, lignede en billet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne var pålagt med rette af den grund, at klageren og ægtefællen ikke undersøgte kvitteringerne nøjere, som det kræves i henhold til rejsereglerne. De ville dermed have kunnet se oplysningen med fed skrift om, at der var tale om en kvittering og ikke en billet.

Klageren havde ikke modtaget sin mobilbillet inden påstigning, når man sammenholdt tiderne for billetkøb md bussens GPS.

Klagerens datter havde ikke endeligt modtaget sin mobilbillet på telefonen, da hun steg på bussen.

Klageren fremviste en udløbet mobilbillet ved billetkontrollen, og oplyste, at han havde oplevet at have bestilt en billet og godkendt købet ovre i Mobilepay-appen, hvor han hørte den korrekte lyd for betaling, og regnede med, at billetten som altid var gået igennem. Først senere oppe i bussen så han, at der stod, at ”køberen havde afbrudt købet”.

Det er ankenævnets opfattelse, at en buspassager, der ikke modtager en billet inden påstigning, enten må købe billet på anden vis eller spørge chaufføren til råds.

Klageren modtog ikke sin mobilbillet inden påstigning, og forklarede at han 3 dage inden rejsen, havde undergået en operation og stadig var under påvirkning af medicin, hvorfor hans reaktionsevne var nedsat. Der var kun tale om få sekunder, og han kunne grundet smerter ikke vente på den næste afgang. Da mobilbilletten var modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 5C fra Nørreport st. Ifølge klageren skulle hun have været af ved stoppestedet Amagerbro st. i zone 01, men hun var ved at tale i telefon om noget vigtigt, og opdagede derfor ikke, at hun kørte for langt. Ved billetkontrol i zone 03 blev hun derfor pålagt en kontrolafgift.

Det var klagerens første dag som immigreret til Danmark, og hans fætter havde købt billetten til ham og sendte et foto af den via WhatsApp, da klageren endnu ikke havde danske penge eller et dansk telefonnummer. Da det jf. rejsereglerne ikke er tilladt at kopiere og videresende originale billetter, blev kontrolafgiften pålagt med rette.

Klageren ønskede, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, fordi der var mange med bussen, så datteren gik ned i bussen til den næste stander for at checke ind.

Da check ind først skete 26 sekunder efter bussens afgang og klagerens datter var siddende i bussen, og checkede først ind, da hun fik øje på kontrolløren, blev kontrolafgiften imidlertid pålagt med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet det problematisk, at kontrolløren havde noteret på den elektroniske kontrolafgift, at klagerens datter steg på bussen ved stoppestedet Peter Bangs Vej, når bussen endnu ikke var ankommet til dette stoppested på tidspunktet for kontrollørens eget kontrolmærke på Rejsekortet eller ifølge bussens GPS-log.

Derfor skulle Movia godtgøre klagerens udgift på 160 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren havde modtaget sin mobilbillet efter påstigning uanset om dette skete ved det stoppested, som klageren oplyste at have benyttet eller det stoppested, hvor kontrolløren havde noteret, at klageren steg på bussen.

Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet.

Loggen fra automaten viser, at der blev udskrevet i alt 5 billetter med få sekunders mellemrum. Klageren kunne over for ankenævnet fremvise en bankudskrift for betaling af 5 billetter, men da der var tale om upersonlige billetter som kun er gyldige for ihændehaveren på kontoltidspunktet, kunne bankudskriften efter nævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om passageren var i besiddelse af og foreviste gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.