Afgørelser
| Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat | 
|---|---|---|---|---|
| Ingen billet | 23-0216 Klageren havde fået stjålet sin pung med sit Rejsekort flere dage inden rejsen, men steg alligevel om bord på bussen at købe billet hos chaufføren | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Manglende straks-check-ind | 23-0221 Klageren havde et Pendler20, der skal swipes i appen inden hver påstigning, men klageren swipede først efter, at bussen havde forladt stoppestedet | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Manglende straks-check-ind | 23-0302 Klagerens gravide datter ville finde sig et sæde først, inden hun checkede ind, men ved kontrollen flere minutter senere var der ikke noget check ind på Rejsekortet, og check ind skal ske, inden kunden sætter sig. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Efterfølgende indsendelse | 23-0345 Klageren havde glemt sit City-pass på hotellet og havde heller ikke sørget for at købe et Travel-pass, som konferencen, han deltog i, udbød. | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold | 
| Ingen rejsehjemmel | 23-0348 Klageren oplyste at være mentalt udfordret og tog bussen i den forkerte retning, men havde ikke nogen billet eller Rejsekort | 17. april 2024 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold | 
| Check-ind af flere rejsende | 23-0351 Klageren havde ikke fuldført check ind af flere rejsende på den korrekte måde, således som standeren vejleder om | 17. april 2024 | GoCollective | Trafikvirksomheden medhold | 
| For få zoner | 23-0356 Klageren gjorde gældende at en fejl i appen var årsag til, at han først kunne vise billetten i den næste zone. Dette blev ikke lagt til grund | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold | 
| Ikke registreret i Back Office / manglende check ind | 23-0360 Klageren sagde, at han havde hørt lyden for korrekt check ind. Dette blev ikke lagt til grund. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| For få zoner | 23-0361 Klageren købte en billet til for få zoner hos buschaufføren | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Rejste før kortets gyldighed | 23-0368 Klageren havde modtaget sms og mail om, at der ikke kunne trækkes penge på hans kort til levering af Ungdomskort. Da han fik bestilt et nyt kort, rejste han dagen inden, at dette kort var gyldigt | 17. april 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold | 
| Pensionistkort i spærretiden | 23-0371 Rejst på pensionistkort i kortets spærretid inden kl. 9:00 | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Check-ind af flere rejsende | 23-0381 Klageren havde ikke checket ind for flere rejsende. Ingen fejl på standeren. | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold | 
| Orangebillet | 24-0004 Klageren rejste med Metroen på DSB Orangebillet, der ikke er gyldig til Metro. Et mindretal fandt, at der kunne have været informeret tydeligere | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) | 
| Ikke vist kort/billet | 23-0258 Klageren var på sin egen telefon kommet til at købe et pendlerkort via sin onkels profil i Midttrafiks app, og da onklen åbnede pendlerkortet på sin telefon, låste pendlerkortet på klagerens telefon og kunne ikke vises ved kontrol i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren men pålagde Midttrafik at godtgøre klageren resten af perioden på pendlerkortet, da hun ikke kunne benytte dette til at rejse på med onklens profil | 17. april 2024 | Midttrafik | Trafikvirksomhed overvejende medhold | 
| Missede fly som følge af forsinkelser (driftsforstyrrelser) | 23-0318 Klageren mistede sit fly i Kastrup grundet 61 minutters forsinkelse i ankomst med toget fra Struer via Vejle. Da klageren kun havde beregnet 46 minutter mellem planmæssig ankomst og afslutning på check ind i lufthavnen, fandt ankenævnet, at han ikke havde beregnet tilstrækkelig margin til uforudsete hændelser på en togrejse af 7 timers varighed. | 17. april 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold | 
| Ingen rejsehjemmel | 23-0380 Klageren havde ikke tanket sit Rejsekort op i tide, hun havde kun en 500-kroneseddel, som chaufføren ikke kunne give tilbage på, og hun var grundet snyd blokeret fra at kunne købe mobilbilletter i DOT-appen. Klageren blev ikke afvist i bussen, men blev bedt om at købe en mobilbillet. Dette undlod hun via DSB-app eller sms, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, hun blev pålagt 14 busstop senere. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Ikke vist kort/billet | 23-0386 Klageren mistede sit Rejsekort Personligt efter at have checket det ind. Hun ringede ind og fik spærret kortet, og kunne ikke vise kortet ved den efterfølgende kontrol. DSB nedsatte kontrolafgiften først til 150 kr., svarende til et ekspeditionsgebyr på 125 kr. og restbetaling for rejsen, hvilket de dog ikke forklarede klageren. DSB nedsatte efterfølgende kravet til 125 kr., og klageren forstod derfor ikke, hvorfor de ikke kunne fjerne kravet helt. Ankenævnet fastholdt, at DSB var berettiget til et ekspeditionsgebyr, da klageren ikke havde forevist rejsehjemmel ved kontrollen, men DSB skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet på 80 kr., da de ikke havde begrundet deres afgørelser godt nok. | 17. april 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomhed overvejende medhold | 
| Manglende straks-check-ind | 23-0276 Klageren skulle først sige farvel til en ven inden han orienterede sig i bussen for at checke ind. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| For lav saldo | 23-0338 Rejsekort kunne ikke checkes ind grundet for lav saldo, og klageren havde ikke tanket op efter at have fået besked om dette ved det foregående check ud. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Ikke registreret i Back Office / manglende check ind | 23-0215 Kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort. Der var ikke registreret et check ind i Back-Office. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler | 24-0001 Klageren kunne ikke aktivere den nye pendlerperiode, som han havde købt til sit Rejsekort med Pendler Kombi, fordi saldoen på Rejsekortet var for lav til at checke ind. Da der altid kræves check ind, skrifte check ind og check ud for Rejsekort med Pendler Kombi, og da klageren fik besked på kortlæserens display om den lave saldo, fandt ankenævnet, at klageren selv bar ansvaret for, at han ikke kunne aktivere sin nye pendlerperiode. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Kvittering er ikke billet | 24-0019 Klageren og hans hustru medtog 2 rejseplaner fra DSB's billetautomat i ankomsthallen i lufthavnen i stedet for de billetter, som de lige havde købt, og ved kontrol i Metroen blev de derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Et flertal i ankenævnet fandt, at hvis parret havde set på de papirlapper, som de medtog, burde det have stået klart for dem, at det ikke var de købte billetter. Disse medlemmer lagde vægt på, at der hverken fremgik pris, antal zoner eller tidsgyldig, som normalt fremgår af en billet, og endvidere stod der ”Rejseplan” og ikke ”billet” på papirlapperne. Et mindretal i ankenævnet fandt, at det ikke fremgik tydeligt af de printede rejseplaner, at disse ikke gjaldt som billetter, da dette ikke stod direkte anført noget sted på papirlapperne, som – uanset, at der øverst stod Rejseplan Københavns Lufthavn-Lyngby – havde udseende af billetter til parrets rejse. På denne baggrund, og da klageren havdegodtgjort at have foretaget et køb i DSB-billetautomaten svarende til prisen for to 5-zoners pensionistbilletter, fandt disse medlemmer i den helt konkrete sag, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) | 
| Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler | 23-0220 Klageren checke ikke ind i bussen, som krævet, og derved blev hendes nye pendlerperiode ikke aktiveret. Ikke medhold. | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold | 
| Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning | 23-0342 Ifølge klageren var han i gang med at købe mobilbilletter til sig selv og sin hustru, da de steg ombord på Metroen. Imidlertid fremgik det af loggen for købet sammenholdt med Metroens dørrapport, at klageren i strid med rejsereglerne først havde påbegyndt købet efter, at Metroen havde forladt perronen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, som parret var blevet pålagt. | 17. april 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold | 
| Manglende straksbillettering | 23-0346 Kontrolafgift for manglende straks-billettering. Klageren havde for lav saldo på sit Rejsekort til at checke ind, men gik alligevel ind i bussen og satte sig på et sæde. Da der var kontrollører ombord på bussen, rejste hun sig igen og gik op til chaufføren for at købe en billet. Ikke medhold | 17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |