Gå til sidens indhold

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 26-0202

Klageren rejste med Letbanen og modtog først sin mobilbillet kl. 18:30:03 i forbindelse med påstigningen ved Tranbjerg. Ankenævnet fandt, at billetten ikke var modtaget inden påstigning, uanset om klageren steg på ved Tranbjerg, som han forklarede, eller allerede befandt sig i Letbanen. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der havde været problemer med betalingsmetoden, eller at startzonen var angivet forkert. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

2. september 2026 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i DSB-appen 26-0204

Klageren rejste med buslinje 6A og forsøgte først at checke ind med et fysisk Rejsekort, som blev afvist på grund af manglende saldo. Han checkede herefter ind i DSB-appen kl. 10:28:15, seks sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 10:28:09. Ankenævnet fandt, at check ind i DSB-appen skal være foretaget inden påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Det forhold, at hans fysiske Rejsekort ikke kunne anvendes, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var således berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

2. september 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 26-0217

Klagerens 16-årige søn rejste med fysisk Rejsekort og checkede først ind kl. 10:01:10, mens bussen var afgået fra stoppestedet kl. 10:00:05. Kontrolafgiften var oprindeligt registreret med en forkert begrundelse, men Movia berigtigede dette efterfølgende til manglende straks-check ind. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget straks efter påstigning, og at den administrative fejl i den oprindelige begrundelse ikke ændrede grundlaget for kontrolafgiften, som var uændret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

2. september 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Orangebillet 26-0226

Klageren og to medrejsende rejste fra Aarhus mod Københavns Lufthavn på tre Orangebilletter. Da deres tog uventet kun kørte til Københavns Hovedbanegård, fortsatte de med Metroen til lufthavnen, hvor Orangebilletterne ikke var gyldige. Ankenævnet fandt, at de tre passagerer derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel til Metrorejsen. Metro Servicevar således berettiget til at opretholde tre kontrolafgifter på hver 750 kr.

2. september 2026 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0231

Klageren rejste med buslinje 19 med sit 4-årige barn og checkede ind i Rejsekort-appen 17 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Han havde først sikret sit urolige barn efter påstigningen. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget inden påstigning, og at de særlige omstændigheder omkring barnet ikke kunne begrunde en fritagelse. Det er ikke en betingelse for kontrolafgift, at passageren bevidst har forsøgt at unddrage sig betaling. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

2. september 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0233

Klagerens datter rejste med buslinje 123 og checkede ind i Rejsekort-appen 22 sekunder efter bussens afgang. Klageren henviste til datterens indlæringsvanskeligheder og vanskeligheder med at huske at checke ind. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigningen, og at de oplyste indlæringsvanskeligheder ikke kunne føre til et andet resultat. Da pligten til at betale kontrolafgift ikke er betinget af forsæt til at unddrage sig betaling, forelå der ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde fritagelse. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

2. september 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0249

Klageren rejste med buslinje 2A og checkede først ind i Rejsekort-appen efter påstigning. Han henviste til manglende mobilforbindelse, men systemoplysningerne viste, at check ind først blev registreret, efter at han var steget på bussen. Ankenævnet lagde vægt på, at check ind med Rejsekort-appen skal være foretaget inden påstigning, og at passageren selv har ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden rejsens begyndelse. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

2. september 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Refusion af taxaregning 25-0467

Klagerens søn tog den 1. november 2025 en taxa hjem, efter at buslinje 44 ikke betjente det sædvanlige stoppested på grund af en midlertidig ruteændring. Klageren krævede derfor taxaudgiften på 243 kr. refunderet, idet sønnen ikke mente at have modtaget information om ændringen.

Midttrafik afviste kravet med henvisning til, at ruteændringen var varslet mere end 24 timer i forvejen via trafikinfo, Midttrafik Live, Rejseplanen og opslag på stoppestedet. Ankenævnet lagde dette til grund og fandt derfor, at Midttrafik var berettiget til at afvise refusion efter reglerne om rejsegaranti. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 25-0491

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 25-0527

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0093

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hun checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på buslinje 250S. Hun gjorde gældende, at Movia ikke havde dokumenteret, at check ind var sket for sent.

Movia fremlagde logoplysninger, der viste, at check ind blev gennemført efter påstigning og efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde disse oplysninger til grund og fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 26-0026

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Nordjyllands Trafikselskab Trafikvirksomheden medhold
Erstatningssager 26-0042

En passager blev 30 minutter forsinket, da et tog blev omdirigeret, og passageren mente ikke at have modtaget den nødvendige assistance fra DSB. Klageren krævede derfor 1.500 kr. i erstatning for de gener og belastninger, som den manglende hjælp havde medført.

DSB afviste kravet og henviste til reglerne om Rejsetidsgaranti. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge DSB et erstatningsansvar og gav derfor ikke klageren medhold.

17. juni 2026 DSB Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0063

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. Han gjorde gældende, at bussen holdt stille ved endestationen, og at chaufføren havde pause, da han steg ombord.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning. Ankenævnet lagde de registrerede tidspunkter til grund og fandt, at klageren først checkede ind efter påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0102

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 5C, fordi hun først checkede ind i Rejsekort-appen, da hun allerede var steget på bussen. Hun gjorde gældende, at hun checkede ind samtidig med påstigningen.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at check ind skal ske inden påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de registrerede tider, at check ind ikke var gennemført rettidigt, og gav derfor ikke klageren medhold.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Refusion af pendlerkort, klippekort og billetter 26-0139

Klageren krævede omkring 5.000 kr. tilbagebetalt for sin søns Ungdomskort, fordi sønnen gennem cirka to år havde haft et dyrere kort end nødvendigt. Klageren gjorde gældende, at DSB havde ydet mangelfuld rådgivning ved bestillingen.

DSB afviste kravet og henviste til, at sønnen selv havde valgt korttypen, og at systemet oplyste om de forskellige muligheder. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DSB havde begået en rådgivningsfejl, og gav derfor ikke klageren medhold.

17. juni 2026 DSB Trafikvirksomheden medhold
For sent check ind i Rejsekort-appen 26-0147

To passagerer blev hver pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi de først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. De gjorde gældende, at de handlede i god tro og checkede ind umiddelbart efter påstigning.

Movia fastholdt afgifterne med henvisning til, at check ind skal være gennemført inden påstigning. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at check ind var sket for sent. Klagerne fik derfor ikke medhold.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Principielle spørgsmål 25-0531

Sagen angik et principielt krav om, at DSB skulle tilbyde et billetsystem, som ikke er afhængigt af mobilnetværk ved brug af Rejsekort-appen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde nogen retlig interesse og således ikke kunne få medhold.

17. juni 2026 DSB Afvist af ankenævn
Manglende straks-check-ind 25-0199

Klageren og dennes ægtefælle blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check ind på Rejsekort ved påstigning i bus. Ankenævnet lagde til grund, at de passerede check-ind-standeren uden at checke ind og ikke foretog straks-check ind efter påstigning. Da passagerer skal være checket ind ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Movia var berettiget til at opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende Check ind 25-0417

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort i bus. Hun gjorde gældende, at alle check-ind-standere var ude af drift, men ankenævnet lagde vægt på, at der i perioden blev registreret flere check ind i bussen, og at klageren først foretog check ind efter kontrollørens påstigning. Det blev derfor ikke anset for godtgjort, at hun var forhindret i at checke ind ved rejsens begyndelse, og Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Fejl på rejsekortstanderen? 25-0434

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Lokaltog, da der ikke var registreret check ind på hans Rejsekort. Han gjorde gældende, at han havde checket ind, men at standeren havde svigtet. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret noget check ind på kortet, og at der samtidig blev registreret andre kunders check ind på stationens standere. Det blev derfor ikke anset for sandsynliggjort, at en fejl ved standeren havde forhindret check ind, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

17. juni 2026 Lokaltog A/S Trafikvirksomheden medhold
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død 25-0442

Klageren havde et gyldigt pendlerkort, men kunne ikke fremvise det ved billetkontrol i Metroen, fordi hendes telefon var slukket. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til 125 kr. efter reglerne om efterfølgende dokumentation. Ankenævnet fandt, at passageren selv bærer risikoen for at kunne fremvise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at Metro Service derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 125 kr. samt de pålagte rykkergebyrer på i alt 200 kr.

17. juni 2026 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Billet/periodekort udløbet 25-0483

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet. Han havde forventet, at en tidligere automatisk fornyelsesaftale fortsatte efter skift til et andet produkt. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

17. juni 2026 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 25-0510

Klagerens 13-årige søn blev pålagt en kontrolafgift, fordi han havde købt en SMS-billet med forkert startzone. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten ikke dækkede den faktisk påbegyndte rejse, og at passageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel. Den omstændighed, at fejlen skyldtes en forkert zoneangivelse, og at passageren var mindreårig, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 500 kr.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold
Hvilket rejsekort blev forevist 25-0511

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, fordi det anonyme Rejsekort, som han fremviste ved kontrollen, ikke var checket ind. Efterfølgende oplyste han, at han ved en fejl havde fremvist et forkert anonymt Rejsekort, og at et andet kort var checket ind. Ankenævnet lagde vægt på, at det efterfølgende fremviste anonyme kort ikke med sikkerhed kunne knyttes til klageren, og at kontrollen måtte vurderes på grundlag af den rejsehjemmel, der blev fremvist ved kontrollen. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

17. juni 2026 Movia Trafikvirksomheden medhold