Afgørelser

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som en 16-årig klager blev pålagt den 30. juni 2025 under en rejse med buslinje 603 fra Næstved st. til Enøby. Afgiften blev udstedt, fordi klageren fremviste en børnebillet, selvom han var fyldt 16 år og dermed skulle rejse på voksenbillet. Klageren havde købt billetter kontant hos chaufføren på linje 601A tidligere samme dag og havde fået udstedt en børnebillet uden at være opmærksom på dette.

Et flertal i ankenævnet bemærkede, at det som udgangspunkt er passagerens ansvar at kontrollere, at billetens type svarer til rejsens krav. Klagerens henvendelse til Movia om chaufførens fejl blev modtaget først 25 dage efter hændelsen, hvilket overskred den fastsatte klagefrist på 14 dage, og det var derfor rimeligt af Movia at antage, at chaufføren ikke kunne bidrage meningsfuldt til oplysningen af sagen. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte dog, at klageren havde handlet i god tro ved at søge hjælp hos chaufføren og anvende den udstedte billet. De fremhævede, at systemet for billetkøb kan være svært at gennemskue for ikke-dansktalende og unge passagerer, og at ansvaret for fejlen i denne konkrete situation i overvejende grad lå hos chaufføren. Forbrugerrepræsentanterne vurderede derfor, at kontrolafgiften burde have været frafaldet i den efterfølgende sagsbehandling.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 20. august 2025 til klagerens 16-årige datter, fordi hun først swipede check ind i DSB-appen efter påstigning på buslinje 600S. Bussen afgik fra Hundige Kirke kl. 13:38:23, mens check ind blev gennemført kl. 13:38:31, 8 sekunder for sent.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at datterens manglende viden om dette ikke ændrer vurderingen. Reglen er vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 21. august 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet efter påstigning på buslinje 400S fra Psykiatrisk Center Ballerup kl. 15:06:29. Billetmodtagelsen på telefonen skete kl. 15:06:39, mens kontrollørerne var ombord kl. 15:06:11.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at en tilkøbsbillet til én zone ikke var gyldig sammen med klagerens pendlerkort, da zone 42 ikke grænser op til zonerne 01–02. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. september 2025, fordi klageren først modtog sin mobilbillet kl. 10:26:43, efter at bussen var afgået fra stoppestedet Kornmarksvej kl. 10:25:28.

Ankenævnet fastslog, at billetter skal være modtaget på mobilen inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke er tilstrækkeligt, at bestillingen er påbegyndt. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.100 kr., udstedt den 16. september 2025, fordi klageren ikke kunne fremvise billet til toget mellem Skærbæk og Tønder Nord.

Ankenævnet fastslog, at klageren kun havde købt en billet til busrejsen mellem Lovrup og Skærbæk, og at kvitteringen, hun indsendte, vedrørte et tidligere køb den 15. september. Der forelå derfor ingen dokumentation for, at hun havde købt en gyldig billet til togrejsen.

Det påhviler passageren at sikre, at mobilbillet er modtaget og synlig i Rejsebillet-appen inden påstigning, og der var ingen tekniske problemer med appen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte to kontrolafgifter på hver 750 kr., udstedt den 6. september 2025, fordi klagerne fremviste DSB Print-selv-billetter, der var gyldige den 5. september, men udløbet ved billetkontrollen i Metroen den 6. september.

Ankenævnet fastslog, at billetterne ikke var gyldige på kontroltidspunktet, og at det er passagerens ansvar at sikre, at billettens dato svarer til rejsen.

Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette, og en tastefejl ved billetkøbet ændrer ikke dette, da det ellers åbner mulighed for omgåelse af reglerne.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på Metroen den 21. september 2025, fordi hun først swipede sit Rejsekort i appen kl. 16:04:00, hvilket var over et minut efter, at Metroen forlod Østerport st. Check ind skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler.

Ankenævnet fastslog, at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at reglen er nødvendig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrollens oplysninger og Rejsekort-appens instruktioner vurderedes som tilstrækkeligt tydelige.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 26. september 2025, fordi han først swipede sit Rejsekort i appen kl. 17:40:07, efter at bussen havde forladt stoppestedet Rigshospitalet Syd kl. 17:34:21.

Ankenævnet fastslog, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, jf. de fælles landsdækkende rejseregler, og at passageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Selv om klageren oplyste, at han var kommet til skade med skulderen, kunne dette ikke fritage ham fra kravet om at swipe ind før påstigning.

Klageren bestilte en billet, men købet blev aldrig fuldført, fordi klagerens blodsukker faldt, og der blev derfor ikke leveret nogen billet til klagerens telefon. Ankenævnet udtalte, at dette ikke satte rejsereglerne ud af kraft, hvorefter det er passagerens ansvar at vente med at stige på transportmidlet, indtil billetten er modtaget på telefonen.

Klageren havde købt en Orange-billet på sin telefon, som han efter påstigning lagde i lommen. Dette havde telefonen registreret som åbningsforsøg og låste automatisk. Da han ikke kunne forevise billetten på telefonen ved en efterfølgende kontrol, blev han pålagt en kontrolafgift på 375 kr., som DSB efterfølgende nedsatte til 125 kr., fordi de kunne se, at klageren havde haft en gyldig billet. Ankenævnet fastholdt, at DSB kunne fastholde kravet om de 125 kr., da den manglende forevisning af billetten i kontrolsituationen ikke beroede på en fejl ved DSB’s app.

Klageren gjorde gældende, at han havde swipet sit check ind i DSB-appen inden påstigning, men de loggede data viste, at dette ikke var tilfældet, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren var turist i København og kørte sit kreditkort foran det blå punkt på en rejsekortstander, og regnede med at have gyldig billet, som han er vant til i andre lande. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren var blevet pålagt efterfølgende for at mangle billet.

Klageren gjorde gældende, at have haft købt en 2-zoners billet i tillæg til sin billet i Skåne-billetappen, og at han havde forevist begge billetter ved kontrollen i Metroen. Ankenævnet fandt ikke, at klagerens forklaring var troværdig og udtalte: "Ankenævnet lægger til grund, at hvis klageren i kontrolsituationen havde forevist den 2-zoners billet, som han har indsendt efterfølgende, ville kontrolløren ikke have udstedt en kontrolafgift eller have taget billeder af klagerens Skånetrafiken-billet, ID mv.

På baggrund af at der blev udstedt en kontrolafgift og taget diverse fotos i kontrolsituationen, lægger ankenævnet til grund, at klageren ikke foreviste en gyldig billet til zone 02.

Herefter blev kontrolafgiften til klageren pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at klageren efterfølgende har indsendt en upersonlig kontantbillet til zone 02, der kun er gyldig for ihændehaveren ved forevisning i kontrolsituationen, kan efter ankenævnets faste praksis ikke føre til et andet resultat."

Ifølge klageren opdagede han, at han ikke havde meget strøm tilbage på sin mobiltelefon og snakkede med sine kollegaer om det, mens han swipede sit check ind i Rejsekort-appen, hvilket kollegaerne så. Derefter slog han mobildata og GPS fra for at spare på strømmen. Ifølge Metro Service godkender man vilkårene for brug af Rejsekort-appen, når man opretter sig som bruger, inden man kan benytte appen, hvor der står: "Når du rejser med Rejsekort som app og er checket ind, skal din telefon være tændt og lokationsdata skal være slået til under hele rejsen. Er din telefon slukket eller løber den tør for strøm, så kan korrekt rute og billetpris ikke beregnes, og ved eventuel billetkontrol vil du derfor ikke kunne vise gyldig billet. Er din telefon sat på flytilstand, kan du risikere at blive automatisk tjekket ud. Undlad derfor at vælge flytilstand, når du rejser på Rejsekort som app."

Klageren blev automatisk checket ud af appen, da den mistede forbindelse til internettet, og han blev pålagt en kontrolafgift.

Ankenævnet fastholdt denne, og udtalte: "Klageren slog lokationsdata fra straks efter, at han havde swipet sit check ind, hvilket indebar, at appen ikke kunne registrere hans rejse eller beregne nogen pris.

På det tidspunkt, hvor klageren swipede sit check ind, havde appen forbindelse til internettet, hvilket forklarer, at klageren og hans kollegaer så, at appen registrerede klagerens check ind. Imidlertid mistede telefonen og appen forbindelsen til internettet, da klageren slog mobildata fra, hvilket også må være baggrunden for, at appen ikke kan give kunden nogen notifikation om, at rejsen afbrydes med et automatisk check ud.

Der er ingen forbindelse til kundens Rejsekort-app, fordi den kræver internet for at virke. Når kunden ikke er checket ind på tidspunktet for kontrollen, udstedes der en kontrolafgift. Kontrolafgiften til klageren for manglende check ind på kontroltidspunktet blev dermed pålagt med rette. Klageren er ikke opkrævet nogen pris for denne rejse.

Dette er et område med stor mulighed for omgåelse af passagerens pligt til at betale for sin rejse, hvis det accepteres, at der er checket ind på et Rejsekort, uanset at dette ikke kan vises på telefonen eller i loggen."

Klageren var turist i København og havde købt en 5-dages billet, hvor dato og klokkeslæt for billettens udløb stod på selve billetten. Den var gyldig, mens klageren kørte med bussen til Grundtvigskirken på sightseeing, men udløb imens. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift, da hun på tilbageturen rejste med bussen på den udløbne billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Ifølge klageren, steg hun og sønnen på bussen, hvor hun viste sin billet til chaufføren, der bekræftede, at de kunne komme ombord på bussen, og lod dem rejse med. DA der var tale om en Orange-billet, var den imidlertid ikke gyldig til busrejse, og klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne og udtalte:

"Det fremgår af den interne elektroniske kontrolafgift, at kontrolløren krydsede ”nej” i feltet, om kunden havde spurgt chaufføren.

Det er ankenævnets opfattelse, at det ville være oplagt og naturligt, at kunden henleder kontrollørens opmærksomhed derpå i de tilfælde, hvor kunden mener, at en chauffør har givet kunden lov til at rejse med bussen, så det kan afklares, mens alle parter er til stede, hvad der blev forevist til chaufføren, og hvad denne svarede.

Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren ikke rettede en direkte og tydelig henvendelse til chaufføren, hvor hun spurgte denne til råds om billettens gyldighed ved påstigningen. Dette er en betingelse for, at ansvaret for passagerens gyldige rejsehjemmel skal overgå fra passageren til chaufføren.

Herefter blev kontrolafgiften for at rejse på en Orangebillet pålagt klageren med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Ankenævnet bemærker, at klageren ifølge den vedhæftede rejseplan til billetten, skulle have taget et S-tog fra Glostrup st. til Høje Taastrup st., men i stedet valgte at stige ombord på en bus.

Imidlertid finder ankenævnet anledning til at kommentere Movias udsagn om,

”at buschauffører ikke foretager billetkontrol, men udelukkende kan vejlede, mens en udtalelse om, at man har ret til at køre med bussen, ikke udgør en validering af billettens gyldighed. Det er alene passagerens ansvar at sikre sig, at den anvendte billet er gyldig til rejsen – også selvom chaufføren udviser imødekommenhed”.

Ankenævnet har i flere sager statueret, at hvis passageren udtrykkeligt anmoder om chaufførens udtalelse om en billets gyldighed og foreviser hele billetten på en tydelig måde, overgår ansvaret for billettens gyldighed fra passageren til chaufføren ved en efterfølgende kontrol i den samme bus. Ved passagerens eventuelle omstigning til en anden bus, skal passageren igen forhøre sig hos den respektive chauffør. Der ses ikke at være noget grundlag for at ændre denne praksis."

Klageren rejste på et pensionistkort i spærretiden, og ankenævnet fastholdt hendes kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at hun steg på bussen ved samme stop som kontrolløren, som kom løbende over vejen, og som derfor ikke så hendes påstigning, men fejlagtigt antog, at hun havde rejst med bussen fra et tidligere stop. Da hun var gravid protesterede hun ikke over kontrolafgiften, som hun blev pålagt for at rejse i en zone, der ikke var på hendes pendlerkort. Movia gjorde gældende, at kontrolløren havde set, at klageren allerede sad i bussen, da den ankom til stoppestedet.

Ankenævnet udtalte: "Imidlertid finder ankenævnet det påfaldende, at klageren undlod at sige noget til kontrolløren i det ca. 1 ½ minut, som selve kontrolsituationen tog, hvilket ville have været naturligt, hvis hun lige var steget ombord og mente, at hun ikke skulle have en kontrolafgift. Påstigning i buslinje 11 skal ske oppe ved chaufføren, der herefter ville have kunnet bekræfte klagerens påstand.

Når klageren ikke kom med nogen indsigelser, havde kontrolløren ikke noget belæg for at undersøge klagerens påstigningssted hos chaufføren.

Ankenævnet lægger til grund, at hvis chaufføren havde bekræftet klagerens påstigningssted som Hvidovrevej (inden for pendlerkortets zoner), ville kontrolløren ikke have udstedt nogen kontrolafgift til klageren.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at klageren var steget om bord på bussen, inden den kørte ind i zone 02, og at påstigningsstedet derfor lå uden for hendes pendlerkorts zoner.

Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale fuld pris for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at selve kontrollen fandt sted i zone 02, som var på klagerens pendlerkort, ændrer ikke herved, da passageren skal have gyldig rejsehjemmel til hele rejsen."

Klageren gjorde gældende, at hun checkede ind, da hun kom løbende efter bussen med sin barnevogn. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren blev pålagt for at checke ind efter kontrollørens påstigning, der steg ombord efter klageren. Ankenævnet udtalte:

"Således som den konkrete sag foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at bussen holdt ved stoppestedet, Hovedbanegården, i tidsrummet mellem kl.16:00:32 og kl. 16:01:16. Kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 16:00:51, som den sidst påstigende, og no-terede på kontrolafgiften, at klageren havde udtalt, at der ingen steder står, at kunden skal checke ind inden påstigning.

Klageren swipede sit check ind 18 sekunder efter kontrollørens påstigning.

Selv om dette swipe skete 7 sekunder, før bussen rent faktisk forlod stoppestedet, er det for sent i relation til rejsereglerne, hvor check ind ved at swipe skal ske inden kundens egen påstigning.

Som følge af det anførte, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at klageren havde swipet sit check ind inden påstigning. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe. Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og den omstændighed, at klageren skulle stille en barnevogn fra sig og placere sin datter på et sæde, sætter ikke rejsereglerne ud af kraft."

Ifølge klageren swipede han et check ind og lagde derefter sin telefon i lommen, og opdagede derfor ikke, at check ind ikke kunne gennemføres, da Rejsekortsystemet ikke kunne trække penge fra hans konto. Efter nogle minutter checkede klageren dog ind. Der var uoverensstemmelser mellem klagerens og kontrollørens oplysninger om klagerens påstigningssted. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt, og udtalte:

"Hvis passageren først swiper sit check ind på appen oppe i bussen, anses passageren dermed for ikke at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel. Dette gælder også, selv om passageren er checket ind på det tidspunkt, hvor kontrolløren foretager sin kontrol af rejsehjemmelen.

Således som sagen foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 18:55:30 ved stoppestedet, Søndervangsskolen, og kontrolløren noterede, at klageren allerede befandt sig ombord på bussen, hvor han checkede ind foran kontrolløren.

Bussen GPS viser, at bussen ankom til stoppestedet kl. 18:55:30 og forlod det igen kl. 18:55:59.

Klageren har oplyst, at han først steg ombord på bussen ved det efterfølgende stoppested, men denne oplysning stemmer ikke overens med kontrollørens observation om, at klageren allerede befandt sig i bussen og checkede ind foran kontrolløren.

Sagen må derfor afgøres ud fra de faktuelle konstaterbare oplysninger. Heraf ses det, at klageren først swipede sit check ind kl. 18:58:01, hvilket var 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet, Banegårdsvej/Glostrup Centret, kl. 18:57:44, hvor klageren hævder at være steget ombord.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at reglen om at swipe sit check ind inden påstigning er

vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter, idet passageren ellers vil kunne vente

med at swipe sit check ind, til passageren fik øje på en kontrollør. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe.

Selv om det forekommer ulogisk, at rejsekortsystemet blokerede klagerens konto om natten den 4. september 2025 kl. 03:52 med begrundelsen, at de ikke havde været i stand til at trække penge fra kontoen, og kontoen stod som ”insolvent”, selvom saldoen så ud til at være på flere tusinde kroner, og at kontoen senere skiftede til ”solvent” kl. 18:56, kan ankenævnet ikke se bort fra, at klageren først swipede sit check ind minimum 17 sekunder efter sin påstigning."

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.