Afgørelser

7 kontrolafgifter. Klageren gjorde gældende, at han tilkaldes på arbejde med kort varsel og derfor ikke kunne nå at købe billet i appen, fordi den lukkede for billetsalg 5 minutter inden togafgang. Ankenævnet fandt, at klageren kunne have købt billet på anden måde

Klageren gjorde gældende, at der måtte være noget galt med billettautomaten, når den kun havde udstedt een billet og ikke to. Metro Service dokumenterede, at der var blevet udskrevet to separate billetter.

Klageren gør gældende, at Movias afgørelse ikke hænger sammen tidsmæssigt. Ankenævnet fandt, at de loggede data viste, at klageren ikke havde modtaget billetten inden påstigning

Klageren er udenlandsk studerende i Danmark og gjorde gældende, at han ikke kunne kende forskel på standeren til check ud og ind, og at man i andre lande ikke har to forskellige standere. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ved forsøg på check ud uden check ind, ville have fået en tydelig besked på standeren på engelsk om en Error, og at man skulle være checket ind for at kunne checke ud.

Klageren gjorde gældende, at han ikke havde fået nogen notifikation om, at hans Ungdomskort var udløbet. Ankenævnet udtalte: "Ud fra loggen i www.mitungdomskort.dk lægger ankenævnet til grund, at det var klageren selv, der slettede de bestilte pendlerperioder efter den 3. juni 2025, og han havde derfor ikke modtaget noget nyt kort efter denne dato, inden han rejste med Metroen den 7. juni 2025. Først derefter bestilte han en ny pendlerperiode fra den 8. juni 2025.

Det beroede således på klagerens eget forhold, at han ikke havde et gyldigt Ungdomskort, inden han steg ombord på Metroen den 7. juni 2025."

Klageren gjorde gældende, at der måtte være fejl ved bussens kortlæsere, som hun ved, at chaufførerne "vender om" fra check ind til check ud. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Klageren gjorde gældende, at kortlæseren ikke havde virket, og at chaufføren havde givet ham lov til at køre med. Dette kunne dog ikke bekræftes.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DOT-appen - bopæl og kirkens adresse, og derefter købt det pendlerkort, som appen først foreslog. Der manglende imidlertid zone 03 på det pendlerkort, fordi kunden kan vælge at gå 391 meter fra det sidste stop i zone 01 hen til kirken. Der var en pop-up-besked undervejs i bestillingsflow'et, som advarede om, at en af de indtastede destinationer, lå uden for pendlerkortets område. Klageren kunne have set dette ved at zoome ind på skærmen.

Klageren gjorde gældende, at det ikke burde være muligt at købe billet eller checke sin cykel ind i spærretiden, og at stewarden havde givet ham lov til at rejse videre, selv om han samtidigt udstedte en kontrolafgift til klageren for at medbringe cykel i spærretiden. Ankenævnet udtalte: "Ankenævnet bemærker, at der er information i højtalere og på skilte samt informationstavlerne, der angiver, at cykler ikke må medbringes i Metroen i spærretiden. Det er passagerens ansvar at orientere sig, og en eventuel manglende opmærksomhed fritager ikke passageren fra at overholde rejsereglerne.

Herefter blev cykelkontrolafgiften pålagt klageren med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren har handlet bevidst, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at kontrolløren gav klageren lov til at fortsætte rejsen med cyklen efter kontrolafgiftens udstedelse, indebærer ikke, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at en kontrolafgift til en passager, der ikke har den korrekte rejsehjemmel, retter op på forholdet, så passageren herefter kan rejse videre med en gyldig rejsehjemmel i form af kontrolafgiften.

Dette kan ikke sammenlignes med en kontrolafgift for at rejse med cykel i spærretiden, hvilket ikke retter op på forholdet, hvis kunden får lov til at fortsætte rejsen med cyklen (der stadig med-tages i spærretiden).

Men det er ankenævnets opfattelse, at kunderne ved at få lov til at rejse videre med cyklen herved stilles bedre end, hvis de samtidigt med cykelkontrolafgiften blev nægtet at rejse videre med cyklen. Ankenævnet vil derfor ikke kritisere Metro Service for at give passageren lov til at fortsætte rejsen med cyklen i spærretiden.

Ankenævnet har i en tidligere sag nr. 2012-0296 udtalt, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af muligheden for at købe cykelbillet i billetautomaterne i spærretiden.

Dette kan efter ankenævnet sidestilles med muligheden for at checke en cykel ind på Rejsekort i spærretiden, og ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere denne mulighed.

For så vidt angår billetautomaterne har de en særskilt besked om spærretiden i købsflow’et. Men da Rejsekortsystemet udfaser det fysiske Rejsekort i 2026, vil ankenævnet ikke pålægge Rejsekort&Rejseplanen A/S at udvikle en advarsel om spærretid ved cykelcheck-ind.

Men Metro Service bør overveje om, der skal videreudvikles på det digitale Rejsekort, således at der kommer en advarselsbesked om spærretid, når kunden befinder sig på en Metrostation og vil checke en cykel ind i spærretiden."

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at hun spurgte en steward på perronen, om hun kunne rejse på en Orangebillet, hvilket stewarden ikke kunne svare på. Da metroen ankom i det samme steg de ombord, og nu udstedte stewarden en kontrolafgift. Stewarden gjorde imidlertid gældende, at klageren var blevet bedt om at spørge de 2 andre informationsmedarbejdere, der stod på perronen, fordi stewarden skulle med Metroen, der ankom, men klageren havde svaret, at det havde hun ikke tid til. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og tre medrejsende skulle checkes ind på Rejsekort, men de var i tvivl om, de var checket ind og spurgte en steward i det samme, hvor Metroen ankom. De steg med stewarden om bord, og her konstaterede han ved at scanne kortet, at der kun var checket 1 rejsende ind. De havde fejlbetjent kortlæseren til ekstra-check-ind, fordi de havde holdt Rejsekortet hen til det Blå Punkt først, hvilket man ikke skal, når standeren skal aktiveres til at kunne checke flere rejsende ind. Metro Service havde dog begrundet afgørelsen ukorrekt, fordi de lagde til grund, at saldoen til check ind af flere rejsende var for lav. Der var tank-op 2 gange i døgnet på det pågældende Rejsekort, hvorfor der automatisk ville være blevet tanket op på Rejsekortet, hvis der var checket 4 rejsende ind. Metro Service skulle derfor godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, men kunne fastholde de 3 kontrolafgifter.

Klageren havde købt 10 24-timers billet fra Malmø til Nørreport. st. inkl. Metro i Skånetrafikens app, hvorfor han regnede med at kunne rejse frit med Metroen i billettens gyldighedstid. Imidlertid manglede han zone 02 på billetten, og blev pålagt en kontrolafgift for at rejse i zone 02. Ankenævnets flertal mente, at når klageren besluttede sig for at rejse rundt i København med Metro, hvilket dermed indebar, at destinationen ikke længere var ”Nørreport st.”, skulle klageren sikret sig, at billetten ville være gyldig til at rejse rundt med. Klageren undlod at undersøge billettens gyldighedsområde nærmere, fx ved at trykke på ”See zone”-knappen, hvor han kunne have zoomet ind på gadeplan for at se billettens præcise gyldighedsområde i København. Et mindretal udtalte, at oplysningen på billetten om ”Metro in Copenhagen included” gjorde det berettiget, at klageren troede, at han kunne anvende billetten til at rejse med Metroen, når blot han rejste inden for billettens gyldighedsperiode på 24 timer. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.

Klagerne er gangbesværet og går med rollator. Hun steg ind ad midterdørene, og først da hun fik sat sig i bussen for at slå sin rollator sammen, opdagede hun, at hun havde glemt sit buskort og pung derhjemme. Hun trykkede "stop", men i det samme kom der en kontrollør, som udstedte en kontrolafgift.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

En norsk passager rejste den 16. oktober 2024 med Metroen mod Nordhavn for at nå en færge til Oslo. Under billetkontrol mellem Østerport og Nordhavn kl. 15:54 kunne hun ikke fremvise gyldig billet og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Passageren oplyste, at hun ikke fik besked om afgiften, kun blev bedt om ID, og at hun ikke fik udleveret den fysiske kontrolafgift, da hun havde travlt med at nå færgen. Metro Services steward noterede, at hun skulle nå en færge og derfor ikke fik afgiften udleveret, men at hun havde udfyldt og underskrevet en kvitteringsslip med navn og adresse.

Da afgiften ikke blev betalt, sendte Metro Service en rykker med 100 kr. i gebyr. Passageren klagede den 3. februar 2025 og hævdede bl.a., at hun aldrig havde udfyldt eller underskrevet kvitteringsslippen. Metro Service afviste klagen, idet oplysningerne på kvitteringsslippen matchede hendes adresse i Norge, som ikke fremgik af kørekortet, hvilket ankenævnet vurderede som bevis for, at hun selv havde udfyldt slippen.

Ankenævnet fastslog, at der ikke var fremlagt dokumentation for gyldig billet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Manglende fysisk udlevering af afgiften eller passagerens travlhed ændrede ikke på gyldigheden. Stavningsforskelle i fornavnet blev heller ikke tillagt betydning.

Kontrolafgiften og rykkergebyret blev derfor opretholdt.

Sagen omhandler kontrolafgifter udstedt til en klager og hans to sønner i forbindelse med en rejse med Metroen til Københavns Lufthavn. Klageren oplyste først, at han havde checket ind for sig selv, sine to sønner og en veninde på Nørrebro st., men ændrede senere forklaring til, at han i stedet havde checket ind for venindens to børn og at sønnerne først stod på senere med egen billet. Rejsekortets historik viser dog, at kortet blev checket ud allerede på Frederiksberg st., hvilket ifølge klageren var en fejl, da de skulle nå et fly og ikke kunne være steget af. Ankenævnet fandt, at check ud sandsynligvis skete ved en fejl under linjeskift, og at Rejsekortet ikke var checket ind på kontroltidspunktet. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, og da klagerens ændrede forklaring ikke var blevet sandsynliggjort, blev kontrolafgifterne til klageren og hans to sønner fastholdt.

Den 24. oktober 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre uden at købe billet, hvilket hun forklarede skyldtes sygdom. Ved billetkontrol i zone 2 kunne hun ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og fik en kontrolafgift på 1.000 kr.

Da hun ikke betalte, sendte Movia to rykkere med gebyrer på 100 kr. hver.

Ankenævnet fandt, at afgiften var korrekt pålagt, at sygdom ikke fritog for betaling, og at rykkergebyrerne var lovlige efter renteloven.

Den 19. november 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33. Ved billetkontrol viste han et pendlerkort gyldigt til zonerne 1, 2, 32 og 42, men ikke zone 33. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia afviste klagerens anmodning om at få afgiften annulleret med henvisning til, at han havde rejst uden for kortets gyldighedsområde.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen, idet passageren selv har ansvaret for at have gyldig billet, og der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage for afgiften.

Den 21. januar 2025 steg klageren på buslinje 23 ved Mozarts Plads og forsøgte at checke ind på sit Erhvervsrejsekort. Ifølge hende viste standeren blot ”Starter…”, og hun kunne derfor ikke checke ind. En kontrollør ombord udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel.

Kontrolløren afviste, at standeren var ude af funktion, og logs fra bussen viste, at det var muligt at checke ind på standeren ved fordøren. Movia fastholdt afgiften, men gengav fejlagtigt, at klageren havde oplyst at have set beskeden ”OK god rejse” på displayet.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have henvendt sig til chaufføren, og at ansvaret for manglende billet derfor lå hos hende. Kontrolafgiften blev stadfæstet, men Movia skulle tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. pga. sagsbehandlingsfejlen.

Den 10. februar 2025 købte klageren et pendlerkort i DOT-appen og troede, at det var gyldigt med det samme. Kortet var dog først gyldigt fra 12. februar 2025 kl. 00:00, fordi hun havde bestilt det som en forlængelse af et tidligere pendlerkort, der stod til at udløbe denne dato, men som hun tidligere havde annulleret.

Samme morgen rejste hun med Metroen og fik en kontrolafgift på 750 kr., da kortet endnu ikke var gyldigt. Ankenævnet fandt, at gyldighedsdatoen tydeligt fremgik af kortet, og at hun derfor selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage hende for betaling.

Den 12. februar 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Hillerød til Helsinge og forsøgte at bruge Rejsekort-appen til betaling. Hun forklarede, at hun havde checket ind på perronen inden afgang og kunne se et aktivt check ind på telefonen. Under billetkontrol ved Duemosen st. bad kontrolløren hende åbne appen for at scanne QR-koden, hvorefter check ind forsvandt.

Lokaltog fastholdt afgiften på 1.000 kr., da hverken deres systemer, Rejsekort Kundecenter eller app-leverandøren kunne finde digitale spor af et check ind på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde til grund, at der ikke var sket korrekt check ind før påstigning, og at ansvaret herfor lå hos klageren. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke var særlige omstændigheder, der kunne fritage hende.

Den 30. januar 2025 steg klageren på buslinje 500S ved Skovvejens Skole kl. 12:09:39. Hun modtog først sin mobilbillet kl. 12:12:37, hvilket var efter påstigning og efter at kontrollører var steget på bussen ved Ballerup Rådhus kl. 12:11:54.

Movia fastholdt kontrolafgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Ankenævnet lagde de elektroniske logs til grund og fandt, at kravet i rejsereglerne ikke var opfyldt. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering.

Den 13. marts 2025 steg klageren på letbanens linje L ved SDU Syd – Hospital Nord kl. 09:35 uden at have modtaget sin mobilbillet. Under kontrol kl. 09:37:12 kunne han ikke fremvise billet, og betalingen for billetten blev først gennemført kl. 09:37:33.

Fynbus fastholdt afgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev gyldig efter påstigning og efter kontrol.