Afgørelser

To passagerer blev pålagt kontrolafgifter i Metroen, fordi de rejste uden billet. De gjorde gældende, at tekniske problemer og manglende netværksforbindelse forhindrede billetkøb. Ankenævnet lagde vægt på, at Metroen drives efter et selvbetjeningssystem, og at der på stationerne findes alternative muligheder for billetkøb og vejledning. Da passagererne steg på uden gyldig rejsehjemmel, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Metro Service kunne opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 750 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet tidligere samme dag. Ankenævnet lagde vægt på, at pendlerkortet ikke var gyldigt på kontroltidspunktet, og at en efterfølgende fornyelse ikke kunne tillægges betydning. Manglende opmærksomhed på udløbet eller manglende notifikation ændrede ikke ansvaret for at have gyldig rejsehjemmel, og kontrolafgiften på 750 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ikke havde købt billet inden påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var optaget af at dokumentere bussens forsinkelse, da bussen ankom. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager herfra. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Letbanen, fordi check ind i Rejsekort-appen blev registreret efter togets afgang. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer, som viste, at check ind først skete efter påstigning. Da gyldig rejsehjemmel skal foreligge ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften på 1.000 kr. var pålagt med rette.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet samme morgen. Han fornyede kortet umiddelbart efter kontrollen og henviste til, at der var tale om en forglemmelse. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at efterfølgende køb af pendlerkort ikke kunne tillægges betydning. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren og hendes mor blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check-ind på Rejsekort efter påstigning i bus. De gjorde gældende, at de var steget på via bagdøren, og at trængsel forhindrede dem i at komme frem til kortlæseren. Ankenævnet lagde vægt på, at de havde opholdt sig i bussen i flere minutter uden at checke ind, og at passageren selv bærer ansvaret for straks-check ind. Movia var derfor berettiget til at opretholde de to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende straks-check ind i bus. Han gjorde gældende, at han først stillede sin bagage fra sig, inden han ville checke ind, og derfor blev mødt af kontrolløren, før han nåede det. Ankenævnet lagde vægt på, at han allerede havde opholdt sig i bussen i et tidsrum, som ikke var foreneligt med kravet om straks-check ind, og fandt ikke, at forholdene omkring bagagen kunne fritage ham for ansvaret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Han gjorde gældende, at han troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som han tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at der var tale om selvbetjening, og at passageren skal have gyldig billet ved påstigning. Misforståelsen om billetkøbsmulighederne kunne ikke føre til et andet resultat, og Midttrafik var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi han havde glemt at checke ind i Rejsekort-appen. Han anførte, at der var tale om en enkeltstående forglemmelse under et praktikophold i Danmark. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at en forglemmelse ikke fritager for ansvar efter selvbetjeningssystemet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Hun gjorde gældende, at hun troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som hun tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren i selvbetjeningssystemet skal have gyldig billet ved påstigning, og at tidligere erfaringer fra andre busser ikke ændrede dette ansvar. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans check ind i Rejsekort-appen først blev registreret efter påstigning. Han gjorde gældende, at han havde påbegyndt check ind-processen inden påstigning og forventede, at registreringen ville blive gennemført korrekt. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være korrekt checket ind inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt processen. Da der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, blev kontrolafgiften på 750 kr. opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren checkede ud i Rejsekort-appen undervejs på rejsen, men forblev i toget, hvor han checkede ind igen 3 minutter senere. Han blev pålagt en kontrolafgift, da det check ind, som kontrolløren kunne se ved kontrollen, var sket efter toget havde forladt stationen. Klageren gjorde gældende, at han endte med at betale for to rejser, hvilket var dyrere end, hvis han havde betalt for een samlet strækning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren var forblevet ombord, selv om han var checket ud, og først checkede ind 3 minutter senere.

Klageren rejser med 3 børn under 135 cm med Midttrafiks Flextur, hvor der er selekrav, og ønskede at Midttrafik blev pålagt selv at have barnesæder i Flexbilen, eller at betragte bilen som en taxa, hvor der ikke er krav om barnesæde. Ankenævnet afviste sagen, da det falder uden for ankenævnets virke at fortolke færdselsloven, seledirektivet og medhørende bekendtgørelse.

Klageren kunne ikke åbne DSB-appen undervejs på rejsen og bad sin mand om at logge ind i appen og sende hendes Orangebillet til hendes telefon. Ved kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift, da en videresendt billet ikke er gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med henvisning til de tydelige rejseregler om at rejse på kopi af billetter, og da billetten var købt anonymt i appen samt leveret til en anden telefon end den klageren fik leveret sine personlige billetter til.

Klageren kom løbende efter bussen, satte sig ned og skulle lige få vejret, inden han ville tage sin telefon frem for at checke ind. Forinden blev han pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind inden påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Efter såvel klagerens som kontrollørens oplysninger om det passerede er det uomtvisteligt, at klageren havde taget plads i bussen, da kontrolløren bad om at se hans rejsehjemmel. På dette tidspunkt befandt klagerens telefon sig stadig i lommen, og klageren havde ikke checket ind i appen. Kunden skal imidlertid have swipet sit billetkøb inden påstigning, og klageren havde derfor ikke gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet bemærker, at heller ikke med det fysiske Rejsekort ville det være i overensstemmelse med rejsereglerne at sætte sig ned uden at være checket ind, idet det gælder for det fysiske Rejsekort, at check ind skal ske staks efter påstigning, og inden passageren sætter sig i bussen."

Klagerens pendlerkort var udløbet natten inden hans rejse med Metroen, hvor der var kontrol. Da han ikke foreviste nogen rejsehjemmel, blev han pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens søn swipede 9 sekunder inden busafgang fra det stoppested, hvor kontrollører steg om bord. Klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved samme stop som kontrolløren, men denne noterede på kontrolafgiften, at klagerens søn allerede befandt sig i bussen, da han steg om bord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klagerne ankom til Københavns Lufthavn og skulle videre med tog til Odense, men der var indsat togbusser mellem lufthavnen og København H. Klagerne vidste ikke, hvornår busserne afgik, og de besluttede derfor at tage Metroen til Hovedbanen for at nå deres tog, som de havde billet til. Da der kom en steward imod dem, spurgte de, om DSB-billetter var gyldige i Metroen. Dette bekræftede stewarden, og de steg alle ombord. Her kontrollerede stewarden deres billetter, men da der var tale om Orange-billetter, der ikke er gyldige i Metroen, blev de pålagt en kontrolafgift hver. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, da en kunde, der vil have vejledning af personalet om en billets gyldighed, er nærmest til at vide, hvilken billet, der er blevet købt, og derfor tydeligt skal oplyse dette, så personalet kan vejlede på et korrekt grundlag. Et mindretal udtalte, at det bør være den professionelle part, der er ansvarlig for at spørge ind til en kundes billet, inden der gives vejledning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet

Se under 25-0497

Klageren søn på 16 år rejste på barnebillet, der kræver et aktivt valg i bestillingsflow'et, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som han blev pålagt for at rejse på billet til forkert kundetype

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens søn modtog en mobilbillet 9 sekunder efter busafgang fra det stoppested, hvor kontrolløren steg ombord og observerede sønnen siddende i bussen. Selv om klageren gjorde gældende, at sønnen var steget om bord ved det samme stoppested, fandt ankenævnet ikke grundlag for at lægge denne oplysning til grund, og fastholdt kontrolafgiften for at købe billet efter påstigning.