Afgørelser
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) |
23-0310
Hundekontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af rejsereglerne, at små hunde kun kan medbringes gratis, hvis de under hele rejsen er anbragt i en dertil indrettet taske, og da klageren ikke havde købt en børnebillet til sin lille hund, som hun sad med på skødet, blev kontrolafgiften fastholdt. |
7. februar 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
23-0326
Klageren glemte at checke ind på sit Rejsekort, da han skulle rejse med Metroen og hans pendlerkort var udløbet 2 dage forinden. Ifølge klageren bad stewarden ham om at oplyse CPR-nummer i andre passagerers påhør. Ankenævnet henstillede til, at Metro Service indskærper over for sine medarbejdere, at de overholder Metro Services egen instruks og ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret, men fastholdt kontrolafgiften, da klageren rejste uden billet. |
7. februar 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0195
Klageren glemte at checke ind da hun talte i telefon ved påstigningen, og checkede først ind ved det næste stoppested, hvor der steg kontrollører om bord. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
23-0281
Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomhed overvejende medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0064
Klageren havde ikke modtaget sin billet på telefonen inden påstigning på Metroen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på baggrund af de elektroniske logs, hvorefter klagerens bestilling af den første mobilbillet kl. 15:21:22 ikke blev gennemført med betaling og efterfølgende modtagelse på klagerens telefon. Den næste billet blev modtaget på telefonen kl. 15:22:27, hvilket var næsten 1 minut efter at bussen havde forladt stoppestedet. |
13. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Kontrolafgift | 23-0151 | 13. december 2023 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0085
Klageren gik forbi chaufføren på buslinje 250S for at checke sig selv og sin far ind på standeren midt i bussen, som på buslinje 5C. Der er kun mulighed for check ind af flere rejsende med hjælp fra chaufføren på buslinje 250S. Klageren blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Parterne gav divergerende forklaringer om det passerede, idet kontrollørerne noterede, at klageren stod stille midt i bussen, da de som de sidste steg ombord. Klageren sagde, at han var på vej op til chaufføren, da kontrollørerne kontaktede ham. Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften kunne fastholdes, da klageren havde forpasset sin mulighed for check ind ved at gå forbi chaufføren. |
13. december 2023 | Movia | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Vilkår og betingelser |
23-0017
Fynbus begærede genoptagelse af den genoptagede og afgjorte sag, hvori ankenævnet havde fastholdt, at kontrolafgiften skulle nedsættes til 125 kr., men hvor Fynbus ikke skulle betale sagsomkostninger. Ankenævnet fastholdt denne afgørelse med yderligere kommentarer blandt andet om det forvaltningsretlige princip om forbud mod at sætte skøn under regel. |
6. december 2023 | FynBus | Genoptagelse - afgørelse fastholdt |
Manglende straks-check-ind |
23-0077
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren, da bussen forlod stoppestedet kl. 16:30:55, at klagerens Rejsekort blev checket ind kl. 16:31:03. Selv om Rejsekortet rent faktisk var checket ind, da kontrolløren satte et kontrolmærke kl. 16:31:26, var Rejsekortet i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldigt på kontroltidspunktet. Dette beror på, at Rejsekortet først blev checket ind 8 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, 40 sekunder efter, at kontrollørerne som de sidste steg om bord ved samme stoppested kl. 16:30:23, samt at klageren satte sig ned, før hun checkede ind, og da det udtrykkeligt er fastlagt i de Fælles landsdækkende rejseregler, at Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, inden passageren sætter sig ned. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0081
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som var udstedt grundet manglende straks check ind i bussen, men pålagde Movia at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret på 160 kr. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0097
Kontrolafgiften til klagerens datter blev fastholdt af ankenævnet. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
23-0143
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klagerens søn, da han ikke på tilstrækkelig vis sikrede sig at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, da han rejste med bussen. Chaufføren kunne ikke bekræfte at være blevet bedt om at checke sønnen med ind på vennens Rejsekort. Ankenævnet kan ikke lægge til grund, at dette beroede på sproglige udfordringer hos chaufføren, således som klageren gjorde gældende. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0146
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da der ikke var checket ind på Rejsekort, inden kontrollen fandt sted. Passageren havde befundet sig i bussen i omkring 3 minutter uden at checke ind, selv om der også var en check ind stander ved midterdøren, hvor hun steg på bussen. Kontrolløren noterede i forbindelse med kontrolafgiftens udstedelse, at passageren sad ned, da de steg ombord, men straks derefter rejste sig. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
23-0147
Klagerens og hans ægtefælles kontrolafgift for manglende check ind af flere rejsende blev fastholdt. Rejsekortnummer fremgik hverken af loggene fra standerne på Metroens område eller på de øvrige standere på Nørreport st. Det er ankenævnets opfattelse, at klageren ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende, og han kan ikke have fået lyden for korrekt check ind eller den medfølgende tekst på displayet om ”Voksne: 2” og ”Ok God rejse”. |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Fortolkning og andet |
23-0157
Midttrafik havde begæret genoptagelse af den trufne afgørelse, hvorefter de skulle betale 79,06 kr. til klageren i Rejsegaranti, når han indsendte naboens bils indregistreringsnummer. Naboen havde kørt klageren til arbejde, da bussen udgik, hvilket klageren havde betalt naboen 100 kr. for. Ankenævnet havde imidlertid lagt en ukorrekt præmis til grund for den tidligere afgørelse, som de omgjorde med medhold til Midttrafik, der vil udbetale Rejsegaranti efter statens takster til klagerens nabo, når han søger dette. |
6. december 2023 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Billet udløbet |
23-0161
Klageren og hans ægtefælle, der var turister i København, havde købt to billetter, hvorpå det var trykt på dansk og engelsk, at billetterne var gyldige fra kl. 11:07 til kl. 12:22. Kontrolafgifterne blev udstedt kl. 13:34, hvorfor billetterne var udløbet på det tidspunkt, hvor klageren og ægtefællen steg ombord på Metroen. |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0167
Ankenævnet fastholdt kontrolafgift for at stige ombord på bussen, før mobilbilletten var modtaget på klagerens mobiltelefon. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0173
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren, der bestilte en mobilbillet kl. 19:07:55, og betalingen gik igennem kl. 19:08:14, hvor billetten blev leveret til hendes telefon. Kontrollørerne loggede deres påstigning til kl. 19:07:44, og klageren oplyste, at hun steg om bord, selv om det ikke var lykkedes for hende at købe en billet ”idet appen loadede”. Klageren havde derfor i relation til rejsereglerne ikke gyldig rejsehjemmel, fordi hun ikke havde modtaget billetten på det tidspunkt, hvor hun steg på bussen, uanset at hun ved den efterfølgende kontrol foreviste billetten til kontrolløren. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilprodukter |
23-0181
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren for ikke at have modtaget pendlerkortet på sin telefon inden påstigning, eftersom Metroen forlod stationen kl. 16:37:16, klageren påbegyndte betalingen ved at swipe i Mobilepay kl. 16:37:40, Time of sale på billetten var kl. 16:39:41, og pendlerkortet blev hentet i appen kl. 16:39:45. De Fælles landsdækkende rejseregler kræver, at pendlerkortet er modtaget på telefonen inden påstigning, for at passageren har gyldig rejsehjemmel. Selv om den kontrolafgift, som stewarden udfyldte og udleverede til klageren, var tidsfæstet kl. 16:39, og klagerens betaling skete kl. 16:39:41, betyder det ikke, at klageren havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, idet det afgørende er, hvornår kunden modtager rejsehjemlen på telefonen, hvilket skal ske inden påstigning. |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Systemfejl? |
23-0190
Ankenævnet fandt ikke grundlag for helt at annullere den nedsatte kontrolafgift på 125 kr., da det ikke kunne lægges til grund, at der var fejl på mobilbilletsystemet. Klagerens datter havde ikke opdateret appen, hvilket gjorde, at hun ved kontrollen ikke kunne åbne DOT-appen, hvorpå hun havde sit gyldige pendlerkort til zonerne 01 og 02. Eftersom stewarden ikke kunne se pendlerkortet, havde han ikke andet grundlag at pålægge kontrolafgiften på, end at DOT-appen ikke kunne åbnes, hvilket han noterede. Men selv om klagerens datter havde kunnet forevise pendlerkortet for stewarden, ville hun være blevet pålagt en kontrolafgift, fordi kortet ikke var gyldigt til de zoner, hvori hun rejste. |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Pensionistkort i spærretiden |
23-0204
Kontrolafgift for at rejse på et deltidspensionistkort i spærretiden. Ifølge klageren lider hun af hukommelsesbesvær og huskede ikke tiden. Ikke medhold |
6. december 2023 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Ingen billet |
23-0213
Klageren troede fejlagtigt, at fordi hun har beskyttelse i cpr-registret, behøver hun ikke købe billet, når hun rejser med kollektiv transport. Klageren gjorde gældende, at hendes cpr-nummer er blevet misbrugt, men hun foreviste sit pas til identifikation i forbindelse med de 11 kontrolafgifter, som ankenævnet tog stilling til. Kontrolafgifterne blev fastholdt og klageren blev vejledt om et pendlerkort vil være et bedre produkt for hende. |
6. december 2023 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
23-0226
Kontrolafgift for manglende zone på pendlerkort. Ikke medhold |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
23-0227
Klagerens mor er dement og glemmer indimellem at checke ind, når hun rejser med kollektiv transport. Morens Rejsekort har påklistret mærker fra demensforeningen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men tilsluttede sig klagerens opfordring om, at trafikvirksomhederne drøfter problematikken med de relevante patientgruppers foreninger, hvis dette ikke allerede er sket. |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
23-0244
Ifølge klageren har hans mor en hjerneskade, og hun var overbevist om, at hun var checket ind. Imidlertid var der for lav saldo til at checke ind på hendes Rejsekort, og ankenævnet fastholdt den udstedet kontrolafgift. Ikke medhold |
6. december 2023 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |