Afgørelser

Klagerens søn checkede ind 21 sekunder efter bussens ankomst til stoppestedet og gik først forbi chaufføren uden at checke ind.

Klageren og ægtefællen fra England havde købt billetter for at rejse med S-tog og Metro. Undervejs i skiftet mellem tog og Metro, blev ægtefællerne væk fra hinanden på vej til lufthavnen. Klageren holdt ikke billetten, og han blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, fordi der var tale om en upersonlig billet, der kun er gyldig for ihændehaveren.

Klageren havde rejse på sit Rejsekort om formiddagen, hvor saldoen blev for lav til check ind. Han tankede ikke Rejsekort op, inden han skulle rejse om eftermiddagen. Han havde DOT-appen, men troede ikke den gjaldt i busser. Han havde ingen kontanter til at købe billet hos chaufføren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren mistede sin billet undervejs på rejsen. Kontrolafgiften blev fastholdt, da kvittering for køb af en upersonlig billet, ikke kan fungere som rejsehjemmel.

Klageren var træt og glemte at checke ind.

Klageren ønskede, at hans rejse blev beregnet til en lavere pris, svarende til rejse inden for transittid, da forsinkelser med busserne var skyld i, at han ikke kunne følge sin planlagte rejseplan. Ankenævnet fastholdt, at rejserne skulle beregnes som separate rejser.

Klageren rejste på en Rejsetidsgarantibillet, som DSB havde udstedt fra en tidligere rejse med forsinkelser. Der opstod forsinkelser på den konkrete rejse, og klageren fik udstedt endnu en Rejsetidsgarantibillet, men klageren ønskede, at DSB skulle udstede en yderligere Rejsetidsgarantibillet, i stedet for den hun havde forspildt på den forsinkede rejse. Ankenævnet gav DSB medhold i deres afvisning af klagerens krav.

Klageren rejste med Metroen på en DSB Orangebillet, der ikke er gyldig til rejse med Metro. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og fandt ikke grundlag for at statuere, at klageren ikke havde fået udleveret kontroafgiften, som han gjorde gældende.

Klageren og hans kæreste, som begge bor i Ringsted og studerer i København, havde ikke krav på at få tilføjet zone 03 til deres Ungdomskort, da befordringsrabat til periodekort (Ungdomskort) til studerende ved videregående uddannelser gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb. Da normalprisen for et periodekort med zone 03 mellem parrets bopæl og deres uddannelsessteder er dyrere end normalprisen uden zone 03, kunne de ikke få medhold i deres krav.

Klagerens datter passerede check ind kortlæseren i bussen uden at checke sit Rejsekort ind, og hendes veninde gik ind i bussen uden først at have købt og modtaget sin mobilbillet på telefonen. Ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter.

Hundekontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af rejsereglerne, at små hunde kun kan medbringes gratis, hvis de under hele rejsen er anbragt i en dertil indrettet taske, og da klageren ikke havde købt en børnebillet til sin lille hund, som hun sad med på skødet, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren glemte at checke ind på sit Rejsekort, da han skulle rejse med Metroen og hans pendlerkort var udløbet 2 dage forinden. Ifølge klageren bad stewarden ham om at oplyse CPR-nummer i andre passagerers påhør. Ankenævnet henstillede til, at Metro Service indskærper over for sine medarbejdere, at de overholder Metro Services egen instruks og ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret, men fastholdt kontrolafgiften, da klageren rejste uden billet.

Klageren glemte at checke ind da hun talte i telefon ved påstigningen, og checkede først ind ved det næste stoppested, hvor der steg kontrollører om bord.

Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse.

Klageren gik forbi chaufføren på buslinje 250S for at checke sig selv og sin far ind på standeren midt i bussen, som på buslinje 5C. Der er kun mulighed for check ind af flere rejsende med hjælp fra chaufføren på buslinje 250S. Klageren blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Parterne gav divergerende forklaringer om det passerede, idet kontrollørerne noterede, at klageren stod stille midt i bussen, da de som de sidste steg ombord. Klageren sagde, at han var på vej op til chaufføren, da kontrollørerne kontaktede ham. Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften kunne fastholdes, da klageren havde forpasset sin mulighed for check ind ved at gå forbi chaufføren.