Afgørelser

Klageren købte en mobilbillet om bord på bussen, der først var gyldig 2 dage senere.

Data understøttede ikke klagerens forklaring om, hvornår hun havde modtaget billetten.

Klageren gjorde gældende, at han bar på 4 store indkøbsposer, som han skulle sætte fra sig, før han kunne checke ind, men kontrolløren så ham sætte sine 2 poser uden at gå mod check ind-standeren.

Klageren gjorde gældende, at hun ingen intentioner havde om at rejse uden billet, men på grund af en brækket hånd, måtte hun sætte to tasker fra sig på et sæde, før hun kunne checke ind. Kontrollørerne så klageren sætte sig og først rejste sig for at checke ind, da de bad hende om at vise rejsehjemmel

Klageren gør gældende, at sønnen og vennen bad chaufføren om at checke dem ind på vennens Rejsekort som voksne, og at chaufføren derfor bærer ansvaret for fejlen. Chaufføren kunne ikke bekræfte dette, da kontrolløren spurgte ham. Kunden kan se på displayet, hvilken kundetype der checkes ind.

Rejsekort Flex var ikke omstillet til den korrekte kundetype.

Klageren havde fået stjålet sin pung med sit Rejsekort flere dage inden rejsen, men steg alligevel om bord på bussen at købe billet hos chaufføren

Klageren havde et Pendler20, der skal swipes i appen inden hver påstigning, men klageren swipede først efter, at bussen havde forladt stoppestedet

Klagerens gravide datter ville finde sig et sæde først, inden hun checkede ind, men ved kontrollen flere minutter senere var der ikke noget check ind på Rejsekortet, og check ind skal ske, inden kunden sætter sig.

Klageren havde glemt sit City-pass på hotellet og havde heller ikke sørget for at købe et Travel-pass, som konferencen, han deltog i, udbød.

Klageren oplyste at være mentalt udfordret og tog bussen i den forkerte retning, men havde ikke nogen billet eller Rejsekort

Klageren havde ikke fuldført check ind af flere rejsende på den korrekte måde, således som standeren vejleder om

Klageren gjorde gældende at en fejl i appen var årsag til, at han først kunne vise billetten i den næste zone. Dette blev ikke lagt til grund

Klageren sagde, at han havde hørt lyden for korrekt check ind. Dette blev ikke lagt til grund.

Klageren købte en billet til for få zoner hos buschaufføren

Klageren havde modtaget sms og mail om, at der ikke kunne trækkes penge på hans kort til levering af Ungdomskort. Da han fik bestilt et nyt kort, rejste han dagen inden, at dette kort var gyldigt

Rejst på pensionistkort i kortets spærretid inden kl. 9:00

Klageren havde ikke checket ind for flere rejsende. Ingen fejl på standeren.

Klageren rejste med Metroen på DSB Orangebillet, der ikke er gyldig til Metro. Et mindretal fandt, at der kunne have været informeret tydeligere

Klageren var på sin egen telefon kommet til at købe et pendlerkort via sin onkels profil i Midttrafiks app, og da onklen åbnede pendlerkortet på sin telefon, låste pendlerkortet på klagerens telefon og kunne ikke vises ved kontrol i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren men pålagde Midttrafik at godtgøre klageren resten af perioden på pendlerkortet, da hun ikke kunne benytte dette til at rejse på med onklens profil

Klagen vedrørte spørgsmålet om Flixbus' vouchers er omfattet af Betalingsloven om ikke-elektroniske penge. Ankenævnet afviste sagen som henhørende under Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med Betalingsloven. Ankenævnet udtalte: "Det er ankenævnets opfattelse, at sagens hovedspørgsmål er, om klageren har et retskrav på at få udbetalt kontanter i stedet for voucheren i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (betalingsloven) § 96, stk. 2, i en situation, hvor kunden selv har afbestilt busrejsen.

Det afledte spørgsmål er herefter, om der er et krav på renter efter renteloven ved forsinket kontant udbetaling af værdien af den pågældende voucher.

Det er ankenævnets opfattelse, at det kræver en nærmere fortolkning af betalingslovens § 1 stk. 5, om en voucher fra Flixbus er en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, hvilket igen er afgørende for, om betalingslovens § 96, stk. 2, finder anvendelse, hvorefter der er et krav på at få udbetalt kontanter i stedet for en voucher. Ankenævnet bemærker, at Forbrugerklagenævnets flertalsafgørelse af 1. juli 2021 (gengivet nedenfor på side 14) i sagen om, at man som passager har krav på udbetaling af værdien af en voucher fra et flyselskab, ikke er direkte sammenlignelig med nærværende sag, idet sagen for Forbrugerklagenævnet angik en voucher udstedt i anledning af flyselskabets aflysning af flyrejsen.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af betalingslovens kapitel 6 og dermed betalingslovens § 96, jf. § 144. Forbrugerombudsmanden skal således bedømme, om et forhold falder inden for dette kapitel, hvilket kræver en fortolkning af loven, der falder uden for ankenævnets kompetence.

Allerede fordi ankenævnet ikke kan tage stilling til hovedspørgsmålet, om klageren har et retskrav på at få udbetalt kontanter for voucheren, tager ankenævnet ikke stilling til spørgsmålet om et eventuelt krav på renter efter rentelovens bestemmelser.

Selv om Forbrugerombudsmanden tidligere har afvist at behandle klagerens sag med henvisning til manglende ressourcer, falder sagen uden for ankenævnets kompetence.

Til orientering kan ankenævnet oplyse, at en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden ikke afskærer parterne fra efterfølgende at anlægge sag ved domstolene om de forhold, som sagen har vedrørt.

I et sådant tilfælde henvises klageren til at søge yderligere oplysning om eventuel bistand i forbindelse med sagsanlæg fx på www.domstol.dk, www.advokatnoeglen.dk og /eller eget forsikringsselskab om eventuel forsikringsretshjælp."

Klageren mistede sit fly i Kastrup grundet 61 minutters forsinkelse i ankomst med toget fra Struer via Vejle. Da klageren kun havde beregnet 46 minutter mellem planmæssig ankomst og afslutning på check ind i lufthavnen, fandt ankenævnet, at han ikke havde beregnet tilstrækkelig margin til uforudsete hændelser på en togrejse af 7 timers varighed.

Klagerens datter havde betalt for Ungdomskort, der imidlertid ikke kunne leveres med posten, og derfor fik hun udstedt et Nødkort. Da hun rejste på kortet dagen efter dets udløb, blev hun pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fandt, at Metro Service skulle nedsætte kontrolafgiften til 125 kr. efter en analogi af reglen om glemt pendlerkort, da hun havde betalt for rejsen den pågældende dag, men blot ikke havde modtaget det fysiske kort.

Klageren havde ikke tanket sit Rejsekort op i tide, hun havde kun en 500-kroneseddel, som chaufføren ikke kunne give tilbage på, og hun var grundet snyd blokeret fra at kunne købe mobilbilletter i DOT-appen. Klageren blev ikke afvist i bussen, men blev bedt om at købe en mobilbillet. Dette undlod hun via DSB-app eller sms, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, hun blev pålagt 14 busstop senere.

Klageren mistede sit Rejsekort Personligt efter at have checket det ind. Hun ringede ind og fik spærret kortet, og kunne ikke vise kortet ved den efterfølgende kontrol. DSB nedsatte kontrolafgiften først til 150 kr., svarende til et ekspeditionsgebyr på 125 kr. og restbetaling for rejsen, hvilket de dog ikke forklarede klageren. DSB nedsatte efterfølgende kravet til 125 kr., og klageren forstod derfor ikke, hvorfor de ikke kunne fjerne kravet helt. Ankenævnet fastholdt, at DSB var berettiget til et ekspeditionsgebyr, da klageren ikke havde forevist rejsehjemmel ved kontrollen, men DSB skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet på 80 kr., da de ikke havde begrundet deres afgørelser godt nok.