Kontrolafgift anvendt som billet
| Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| Kontrolafgift anvendt som billet |
25-0244
Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning. |
29. oktober 2025 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| Kontrolafgift anvendt som billet |
24-0164
Klagerens datter skiftede gymnasium, hvilket indebærer, at Ungdomskort skal bestilles på ny inde i selve ungdomskortsystemet, hvilket hun havde fået både sms og mail om, men ikke havde gjort. Hendes kort var udløbet ved kontrollen på en metrorejse, hvor datteren var levet pålagt en kontrolafgift (sag nr. 24-0151). Da hun havde forstået stewarden således, at hun kunne rejse hele vejen hjem på den udstedte kontrolafgift, hvilket ikke er korrekt, når passageren er over 15 år, rejste hun med bus og benyttede kontrolafgiften som rejsehjemmel. Da dette ikke var gyldig rejsehjemmel for hende, blev hun også pålagt en kontrolafgift i bussen. |
31. oktober 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Kontrolafgift anvendt som billet |
2016-0165
Klageren troede, at kontrolafgiften var gyldig som billet længere end den station, han havde angivet til stewarden som sin destination. |
7. december 2016 | Metro Service | Klager delvist medhold |
| Kontrolafgift anvendt som billet |
2013-0402
Klageren havde modtaget kontrolafgift i S-tog - Klageren anvendte denne som billet i metroen. Kontrolafgiften var dog kun gyldig billet til en uafbrudt rejse til en S-tog station jf. DSBs forretningsbetingelser. Dette fremgik ligeledes af den udstedte kontrolafgift. |
3. april 2014 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |