Ingen rejsehjemmel

Klageren og hans familie rejste den 23. juli 2025 med Metroen til Enghave Plads med to små hunde, som han ikke havde købt billet til. Klageren havde checket sig selv og familien ind på Rejsekortet, men ikke hundene. Under billetkontrol efter Nørrebros Runddel fremviste han kun gyldige billetter for de personer, og blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at hunde, som ikke transporteres i taske eller bur, skulle have børnebillet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt.

Klagerens søn rejste den 19. september 2025 med Letbanen i Odense i forbindelse med en skoletur. Han havde forud for rejsen købt en billet, men kunne under billetkontrol kl. 09:53 ikke fremvise denne. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren hævdede efterfølgende, at købet kunne dokumenteres med bankkvittering, men fremsendte aldrig dokumentation til hverken Fynbus eller ankenævnet. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og at afgiften derfor var pålagt med rette.

Klageren var på cykelferie fra Sverige til Tyskland og ankom til København den 16. august 2025. Han løb tør for data på sin telefon og kunne derfor ikke købe en mobilbillet, og der var ingen billetautomat ved stoppestedet. Klageren steg alligevel på buslinje 250S i forventning om at kunne købe billet fra kontrolløren. Ved billetkontrollen kunne han ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet fandt, at den var pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel, og at han i stedet kunne have henvendt sig til chaufføren ved påstigning.

Den 25. oktober 2025 rejste klageren med fire medrejsende i Metroen. Hun havde købt fem billetter i Metroens automat, men medbragte kun én printet billet, som var gyldig til én voksen. Under billetkontrol kunne kun én billet fremvises, og klageren samt tre af de medrejsende blev pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren hævdede, at automaten havde fejludskrevet én billet, men Metro Service fastholdt kontrolafgifterne, idet billetterne var upersonlige og kun gyldige, hvis de fysisk forevises under kontrollen. Loggen fra automaten viste, at alle fem billetter blev udskrevet med få sekunders mellemrum.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have sikret sig, at hun havde modtaget og kontrolleret alle fem billetter, og at kontrolafgifterne derfor blev pålagt med rette. Indsendelse af bankudskrift kan ikke erstatte forevisning af gyldig billet ved kontrollen.

Klageren bekræftede ikke billetkøbet i sms-tjenesten 1415 inden for 1 minut, og købet gik derfor ikke igennem, hvilket hun fik en sms-besked om.

Klageren og hendes to venner købte ikke nogen billet inden påstigning, og forsøgte at tappe deres betalingskort på bussens rejsekortudstyr. De havde de to foregående dage købt billetter til tog i DOT-appen.

Klageren var turist i København og kørte sit kreditkort foran det blå punkt på en rejsekortstander, og regnede med at have gyldig billet, som han er vant til i andre lande. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren var blevet pålagt efterfølgende for at mangle billet.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning.

Klageren var træt efter en hel dag som turist i København og glemte at købe billet inden påstigning, fordi han er ikke er vant til at kunne stige om bord uden billet i Frankrig.

7 kontrolafgifter. Klageren gjorde gældende, at han tilkaldes på arbejde med kort varsel og derfor ikke kunne nå at købe billet i appen, fordi den lukkede for billetsalg 5 minutter inden togafgang. Ankenævnet fandt, at klageren kunne have købt billet på anden måde

Klagerne er gangbesværet og går med rollator. Hun steg ind ad midterdørene, og først da hun fik sat sig i bussen for at slå sin rollator sammen, opdagede hun, at hun havde glemt sit buskort og pung derhjemme. Hun trykkede "stop", men i det samme kom der en kontrollør, som udstedte en kontrolafgift.

Klagerens datter rejste med en bus uden stander til check ind bagi og forsøgte derfor efter påstigning at købe en mobilbillet, men det tog 3 1/2 minut, før der blev betalt for billetten, hvilket var for lang tid ifølge et flertal blandt ankenævnets medlemmer.

Sagen vedrører en passager, der blev pålagt en kontrolafgift, idet han steg ombord i bussen uden gyldig rejsehjemmel. Flertallet bemærkede, at klageren allerede inden påstigning var klar over, at den ønskede 12-timers billettype ikke længere kunne findes i applikationen. Ikke desto mindre steg han på bussen uden at have sikret sig anden gyldig billet eller anvendt sit Rejsekort.

Flertallet tillagde det væsentlig betydning, at klageren heller ikke straks efter påstigning rettede henvendelse til chaufføren med henblik på at få vejledning eller assistance til at erhverve gyldig rejsehjemmel. Det er efter reglerne passagerens eget ansvar at sikre sig billet inden rejsens påbegyndelse, eller omgående søge hjælp fra chaufføren, hvis vanskeligheder opstår. Da klageren undlod dette, måtte han anses for at have tilsidesat sine forpligtelser som rejsende.

Det blev yderligere fremhævet, at de fælles landsdækkende rejseregler fastslår, at gyldig rejsehjemmel skal være modtaget på den rejsendes enhed før ombordstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købsprocessen blot er påbegyndt. På denne baggrund fandt flertallet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Mindretallet udtalte, at klageren straks søgte at erhverve gyldig rejsehjemmel, herunder ved at rette henvendelse til kontrolløren og tilbyde at benytte sit Rejsekort, og at afgiften derfor burde være frafaldet ud fra hensynet til konduite.

Klageren modtog en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet med Odense letbane den 17. september 2024. Hun havde kun kontanter og troede fejlagtigt, at hun kunne købe billet ombord som i bussen. Ved stoppestedet fandt hun ingen tydelig information om kontantbilletter og kunne ikke kontakte føreren efter påstigning. Fynbus oplyste, at kontantbilletter ikke kan købes i letbanen, men at der ved stoppestederne er skiltning med information om billetkøb og salgssteder, herunder fysiske butikker. Ankenævnet fandt, at informationen var tilstrækkelig, og at klageren burde have orienteret sig om reglerne før påstigning.

Klageren blev den 24. januar 2024 pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ved en billetkontrol ikke kunne fremvise gyldig billet. Hun forklarede, at hun på grund af stress glemte at købe billet, og fremviste senere en SMS-billet købt efter kontrollen. Metro Service og ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig ved kontroltidspunktet, og at stress ikke udgør en særlig omstændighed, der kan medføre annullering.

Klageren havde under en kampagne hos Metro Service fået 5 gratis billetter. Da han skulle med Metroen til lufthavnen dagen før udløbet af kampagnen, regnede han med at kunne benytte en af de resterende 4 gratis billetter i Metroens app. Der var imidlertid en fejl, der gjorde, at klageren ikke kunne fremfinde billetterne, og han steg om bord uden at have købt billet på anden vis. Ankenævnet fandt, at han i bedre tid brude have tjekket sine billetter, så han kunne have kontaktet Metro Kundeservice og have fået udstedt nye billetter, som det fremgik, at andre kunder havde fået. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 28. januar 2025 steg klageren på buslinje 150S ved Kildegårds Plads efter en aftale på hospitalet. Ifølge klageren løb han mod bussen og steg på via midterdøren uden først at købe billet, da han var forpustet og bange for at falde. Han satte sig kort ned, men rejste sig hurtigt for at købe en kontantbillet hos chaufføren. Inden han nåede frem, blev han mødt af en kontrollør og kunne ikke fremvise gyldig billet. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at man ikke må sætte sig uden først at have billet. Klageren indbragte sagen for ankenævnet, der lagde til grund, at klageren var bekendt med sin helbredsmæssige situation og kunne have valgt at tage næste bus eller stige på via fordøren for at købe billet først.

Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren og hans ægtefælle, som er turister fra Singapore, blev den 25. december 2024 pålagt kontrolafgifter på hver 750 kr., da de steg på Metroen fra Kongens Nytorv St. til Rådhuspladsen St. uden billet. Klageren forklarede, at han ikke kendte det danske billetsystem og troede, at betaling ville ske ombord, eller at Metroen var gratis, da der ikke var betalingsbomme, som han kendte det fra Singapore.

Ankenævnet vurderede, at klageren bar ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel, og at efterfølgende billetkøb ikke ændrer på forholdene ved kontrollen. Nævnet lagde også vægt på, at klageren tidligere samme dag havde rejst med Metroen med billet, hvilket viste, at han kendte til billetkravet.

Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet.

Loggen fra automaten viser, at der blev udskrevet i alt 5 billetter med få sekunders mellemrum. Klageren kunne over for ankenævnet fremvise en bankudskrift for betaling af 5 billetter, men da der var tale om upersonlige billetter som kun er gyldige for ihændehaveren på kontoltidspunktet, kunne bankudskriften efter nævnets faste praksis ikke medtages i bedømmelsen af, om passageren var i besiddelse af og foreviste gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Klageren, der var turist, havde læst på Visit Copenhagen, at man kan kunne købe billetter om bord på Havnebussen. Hun oplyste, at have spurgt kontrolløren ved påstigning og denne havde bedt hende vente. Men efterfølgende pålagde kontrolløren hende en kontrolafgift.

Ankenævnet udtalte:

"Det fremgår af DOT’s hjemmeside og af Movias oplysninger, at kontantbilletter kan købes om bord, og Movia har præciseret, at billetter sælges lige inden for døren til passagersektionen ved trapperne op til styrehuset. Det er ikke oplyst, hvorledes dette er skiltet til passagerne. Ankenævnet finder klageren oplysninger om hændelsesforløbet lige så sandsynlige som Movias, hvorfor det ikke kan afvises, at klageren tog plads, udelukkende fordi kontrolløren havde bedt dem blive om bord. Kontrollørens oplysning om, at klageren ikke var i færd med at købe billet, modsi-ger ikke klagerens version af forløbet, idet hun afventede svar på, hvordan de kunne købe billet.

Den omstændighed, at det står anført på stoppestedet, at billet kan købes på DOT-appen, kan ikke betragtes som en oplysning om, at billetten kun kan købes dér. Der er også mulighed for køb af billet om bord.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at kontrolløren ved klagerens henvendelse om køb af billetter burde have vejledt hende om at købe billet, der hvor salget foregår.

Herefter finder ankenævnet, at der i den konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften til klageren skal frafaldes." Movia blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren havde ikke indsendt vagtplan til dokumentation for, at han var på vej til eller fra arbejde som Letbanefører, da han kørte gratis med Letbanen.

Klagerens datter skiftede gymnasium, hvilket indebærer, at Ungdomskort skal bestilles på ny inde i selve ungdomskortsystemet, hvilket hun havde fået både sms og mail om, men ikke havde gjort. Hendes kort var udløbet ved kontrollen på en metrorejse, hvor datteren var levet pålagt en kontrolafgift (sag nr. 24-0151). Da hun havde forstået stewarden således, at hun kunne rejse hele vejen hjem på den udstedte kontrolafgift, hvilket ikke er korrekt, når passageren er over 15 år, rejste hun med bus og benyttede kontrolafgiften som rejsehjemmel. Da dette ikke var gyldig rejsehjemmel for hende, blev hun også pålagt en kontrolafgift i bussen.

Et flertal fandt, at det var klageren, der havde rejst med toget uden billet, fordi det var klagerens sundhedskort, der var blev forevist ved kontrollen, og da sundhedskortet ikke havde været stjålet.

Klageren havde for lav saldo til at checke ind og vidste ikke, at man ikke længere kunne betale med mønter i bussen, men da hun blev ombord på bussen syv stop, fastholdt ankenævnet den udstedte kontrolafgift for rejse uden billet.