Afgørelser
| Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
|---|---|---|---|---|
| Medtog kvittering i stedet for billet |
26-0132
Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da han under billetkontrol i Metroen alene kunne fremvise en kvittering fra billetautomaten og ikke den købte billet. Ankenævnet lagde til grund, at det beroede på sønnens eget forhold, at han ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, og at hverken efterfølgende dokumentation for betalingen eller den utilsigtede fejl kunne føre til et andet resultat. Da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har forsøgt at omgå rejsereglerne, fandt ankenævnet ikke grundlag for at frafalde afgiften. |
28. oktober 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| Check-ud i stedet for check-ind /check ud i stedet for skifte-check-ind |
26-0136
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hendes Rejsekort var checket ud ved Vibenhus Runddel og ikke checket ind på den efterfølgende bustur. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Klagerens forklaring om, at hun ved en fejl havde anvendt en check-ud-læser, kunne ikke føre til et andet resultat, da det er passagerens ansvar at anvende den korrekte kortlæser og sikre, at check ind er gennemført. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, blev kontrolafgiften fastholdt. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0176
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun først checkede ind i Rejsekort-appen 12 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde til grund, at check ind via appen skal gennemføres inden påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Ankenævnet fandt, at oplysningen om kravet var tilstrækkeligt tydeligt i appen, og fremhævede, at reglen skal sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i DSB-appen |
26-0253
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hans check ind i DSB-appen blev registreret ét sekund efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren allerede var ombord ved kontrollørens påstigning, og at check ind derfor var gennemført efter påstigning. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0262
Klageren modtog en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel i buslinje 4A, da han ikke var checket ind i Rejsekort-appen ved billetkontrollen. Ankenævnet lagde vægt på, at klageren først checkede ind efter udstedelsen af kontrolafgiften, og at han derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. De oplyste tekniske problemer med appen kunne ikke føre til et andet resultat, da det er passagerens ansvar at sikre, at check ind er gennemført inden påstigning. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Rejsekort - app |
26-0284
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, da hun ikke havde gyldig rejsehjemmel, fordi Rejsekort-appen var fastlåst under beregningen af en tidligere rejse. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind inden påstigning, og bemærkede, at det er passagerens ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden rejsens begyndelse. Da klageren ikke kunne checke ind i appen, måtte hun anskaffe en anden gyldig billet inden påstigning. Kontrolafgiften var derfor pålagt med rette. |
28. oktober 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For få zoner |
26-0286
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 32 med et pendlerkort, der alene var gyldigt til zone 01, 02, 31 og 41. Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden for pendlerkortets gyldighedsområde, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette. Det var uden betydning, om klageren bevidst havde undladt at betale for rejsen. Hendes oplysninger om, at hun efter skift af arbejdsplads havde fået en ny pendlerrute og fejlagtigt troede, at kortet dækkede rejsen, udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at kontrolafgiften blev frafaldet eller nedsat. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For få zoner |
26-0287
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden for pendlerkortets gyldighedsområde, da hun på vej mod Lufthavnen først købte en tilkøbsbillet, efter at Metroen havde forladt Lergravsparken og var kørt ind i zone 03. Ankenævnet lagde vægt på, at billetten blev købt efter zonens grænse, var passeret, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel til den videre rejse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde forsøgt at købe billetten tidligere, men måtte opdatere sine betalingskortoplysninger, eller at billetten blev købt kort tid efter. Ankenævnet bemærkede desuden, at hverken pendlerkortet eller tilkøbsbilletten dækkede rejsen til Lufthavnen i zone 04. |
28. oktober 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0299
Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind i Rejsekort-appen efter påstigning på bussen. Ankenævnet lagde til grund, at check ind først blev gennemført efter påstigning, hvilket både kontrollørens observationer og klagerens egne oplysninger understøttede. Ankenævnet fastslog, at check ind skal ske inden påstigning, og at passageren derfor ikke har gyldig rejsehjemmel, selv om check ind er gennemført inden billetkontrollen. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Ingen billet |
26-0306
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse med Lokaltog uden at være checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at klageren hverken var checket ind eller havde anden gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Det forhold, at klageren havde glemt at checke ind, forsøgte at gøre det under rejsen og normalt huskede at checke ind, kunne ikke føre til et andet resultat. |
28. oktober 2026 | Lokaltog A/S | Trafikvirksomheden medhold |
| For få zoner |
26-0342
Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse i zone 03 med et pendlerkort, der alene var gyldigt i zone 01, 02, 30 og 40. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Det forhold, at klageren havde købt et pendlerkort, som dækkede en del af rejsen, og at der var tale om en utilsigtet fejl, kunne ikke føre til et andet resultat, da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at omgå rejsereglerne. |
28. oktober 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
25-0338
Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende mobilbillet. Klageren gjorde gældende, at han var i gang med billetkøbet i Midttrafiks app ved påstigning, og at appen ikke fungerede korrekt. Midttrafiks logoplysninger viste imidlertid, at der ikke forelå gyldig billet ved rejsens begyndelse. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette og kunne opretholdes. |
2. september 2026 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
| Ingen billet |
25-0471
Klageren rejste som turist med bus 5C uden billet. Han havde forsøgt at betale med kontaktløst betalingskort og oprettede under rejsen en profil i DOT-appen, men købte ikke billet. Ved kontrollen kunne han ikke fremvise gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr., som klageren skal betale. |
2. september 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Billet/periodekort udløbet |
25-0493
Klagerens datter rejste med et Ungdomskort, hvor den nye periode ikke var blevet aktiveret ved check ind. Selvom kortet var bestilt og betalt på forhånd, havde hun ikke gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Ankenævnet fandt, at Fynbus var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
| Nægtede at modtage kontrolafgift/kvittere for modtagelsen |
25-0503
Klageren rejste med tog med en sammenklappelig cykel og blev pålagt en kontrolafgift på 250 kr. for manglende cykelbillet samt et rykkergebyr på 100 kr. Ankenævnet fandt, at betingelserne for gratis medtagelse af cyklen ikke var opfyldt, og at DSB Vores Tog (tidligere GoCollective) derfor var berettiget til at opretholde kravet på i alt 350 kr. |
2. september 2026 | GoCollective | Trafikvirksomheden medhold |
| Billet/periodekort udløbet |
26-0002
Klagerens datter rejste med Lokaltog uden gyldigt Ungdomskort. En tidligere kortperiode var udløbet, og en ny bestilling var ved en fejl foretaget som et fysisk kort med senere gyldighed. På kontroltidspunktet havde hun derfor ikke gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at Lokaltog A/S var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | Lokaltog A/S | Trafikvirksomheden medhold |
| Orangebillet |
26-0027
Klageren rejste med et Orangebillet, der var gyldig til en afgang kl. 12.45, men hun steg på et tog kl. 10.45. Da Orangebilletten kun var gyldig til den angivne afgang, havde hun ikke gyldig rejsehjemmel på den benyttede afgang. Ankenævnet fandt, at DSB Vores Tog (tidligere GoCollective) var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.100 kr. |
2. september 2026 | GoCollective | Trafikvirksomheden medhold |
| Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
26-0050
Klageren steg på buslinje 8A, hvorefter hans mobilbillet blev registreret købt få sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Han havde påbegyndt billetkøbet i forbindelse med påstigningen, men billetten var først modtaget efterfølgende. Ankenævnet fandt, at billetten således ikke forelå som gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Manglende straks-check-ind |
26-0059
Klageren steg på buslinje 4A og foretog først check ind på Rejsekort efter kontrollørernes påstigning. Hun oplyste, at hun steg på gennem midterdøren og bevægede sig mod den forreste kortlæser på grund af trængsel. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget straks ved påstigning, og at Movia derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0066
Klageren rejste med Metroen og blev kontrolleret efter, at hendes check ind i Rejsekort-appen var registreret. Logoplysningerne viste, at check ind først blev registreret efter togets afgang fra København Syd Station, og rejsehistorikken viste check ind ved Enghave Brygge. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 750 kr. kunne opretholdes. |
2. september 2026 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
| Billet/periodekort udløbet |
26-0086
Klageren rejste fra Svendborg mod Odense den 2. februar 2026 og foreviste et Ungdomskort, som først var gyldigt fra den følgende dag. Hun havde købt kortet samme dag og troede, at det var gyldigt straks. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel på rejsen, og at DSB Vores Tog (tidligere GoCollective) derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.100 kr. |
2. september 2026 | GoCollective | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0119
Klageren rejste med buslinje 350S og anvendte Rejsekort-appen. Check ind blev registreret seks sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvorefter klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Ankenævnet fandt, at check ind først var registreret efter rejsens begyndelse, og at Movia derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften. |
2. september 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0127
Klagerens 13-årige datter rejste med buslinje 400S og foretog check ind i Rejsekort-appen efter påstigningen. Der var uenighed om tidspunktet for check ind, men Movia havde dokumenteret tidspunktet for bussens afgang og check ind. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 500 kr. var berettiget og skulle opretholdes. |
2. september 2026 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
| Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
26-0137
Klageren rejste med buslinje 300A og havde påbegyndt og bekræftet køb af en mobilbillet før påstigning, men billetten blev først registreret efter bussens afgang. Ankenævnet fandt, at billetten ikke forelå rettidigt som gyldig rejsehjemmel, og at Fynbus derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
| For sent check ind i Rejsekort-appen |
26-0153
Klageren rejste med Lokaltog uden at have checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Han havde glemt check ind og henviste til, at han tidligere havde fået mulighed for at checke ind efter påstigning. Ankenævnet fandt, at Lokaltog A/S var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. |
2. september 2026 | Lokaltog A/S | Trafikvirksomheden medhold |