Afgørelser

Klagerens datter steg om bord på bussen og gik til et sæde for at finde sit Rejsekort i tasken. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift, da rejsereglerne foreskriver, at det fysiske Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, hvilket indebærer, at kunden skal have sit Rejsekort klar inden påstigning med henblik på at kunne checke ind på den første stander, som passeres ved påstigning. Datterens mentale udfordringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Klageren swipede sit Rejsekort 3 sekunder efter busafgang, hvilket var for sent.

Klageren rejste den 18. september 2025 med buslinje 318 og videre med linje 310R til Frederikssund. Han medbragte en lille hund, som sad på hans skød, uden at have købt billet til den. Klageren forklarede, at han ved påstigning havde spurgt chaufføren i første bus om reglerne og fået oplyst, at små hunde kunne medtages gratis. Derfor checkede han kun sig selv ind.

Ved billetkontrol i den efterfølgende bus kunne han ikke fremvise billet til hunden og blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Klageren klagede straks til Movia og henviste til den vejledning, han mente at have fået. Movia indhentede en udtalelse fra chaufføren, som ikke kunne genkende situationen og oplyste, at reglerne kræver, at hunde uden taske eller bur skal have billet.

Movia fastholdt derfor kontrolafgiften med henvisning til rejsereglerne. Sagen blev herefter indbragt for ankenævnet.

Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at han havde fået fejlagtig vejledning, og lagde chaufførens forklaring til grund. Desuden havde klageren ikke sikret sig korrekt vejledning ved omstigning. Da hunden ikke havde billet, var kontrolafgiften berettiget.

Et mindretal fandt derimod, at klageren havde søgt vejledning og handlet i tillid hertil, og at dette udgjorde en særlig omstændighed, som burde føre til annullation af afgiften.

Afgørelsen blev truffet efter flertallet, og kontrolafgiften blev således opretholdt.

Sagen angår to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klagerne blev pålagt den 28. november 2025 i buslinje 500S fra Ballerup st., hvor de rejste på et Rejsekort Flex. Klagerne forklarede, at de ved påstigning bad chaufføren om at indstille kortet til to voksne, hvorefter de checkede ind og satte sig. Ved efterfølgende kontrol viste det sig imidlertid, at der ikke var checket korrekt ind, idet kortet stod som ét barn.

Movia gjorde gældende, at klagerne ikke var checket ind ved kontrollen, og at check ind først skete efter, at kontrolafgifterne var udstedt. De loggede data viste, at kortet blev scannet flere gange før check ind, og at check ind først skete kl. 11:05:43, dvs. efter kontroltidspunktet.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske data til grund, at klagerne ikke havde checket korrekt ind ved påstigning, og at kontrolafgifterne derfor som udgangspunkt var pålagt med rette. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at klagerne først rettede henvendelse til chaufføren efter billetkontrollen, hvor kundetypen blev ændret til barn.

Parterne havde afgivet modstridende forklaringer, men ankenævnet fandt, at de objektive logdata understøttede Movias version af hændelsesforløbet.

Ankenævnet kritiserede dog, at kontrolløren havde noteret, at der var rettet henvendelse til chaufføren uden at beskrive denne nærmere, samt at Movia ikke tidligt i sagsforløbet sendte sagen i høring hos kontrolløren.

Endvidere fandt ankenævnet, at Movia begik en sagsbehandlingsfejl ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder ved at undlade at undersøge forholdene nærmere trods klagernes henvendelse.

På denne baggrund blev kontrolafgifterne opretholdt, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens udgift til klagegebyr på 160 kr.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. april 2025 i buslinje 2A for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved Hasle Bibliotek og begyndte først at swipe check ind efter påstigning, idet hun troede, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort.

Loggede data viste, at kontrollørerne steg på kl. 12:20:29, mens klageren først checkede ind kl. 12:21, og kontrolafgiften blev herefter udstedt for for sen billettering.

Klageren gjorde gældende, at hun var i god tro og ikke var klar over, at check ind skulle ske før påstigning. Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til gældende rejseregler.

Ankenævnet lagde til grund, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, og at klageren ikke opfyldte dette krav. Det forhold, at appens information på daværende tidspunkt ikke var helt tydelig, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnet lagde vægt på, at der var tydelig skiltning på bussen om, at check ind skal ske før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 12. april 2025 i Letbanen linje L2 for manglende billet. Klageren havde tidligere samme dag forsøgt at købe en dagsbillet i Midttrafik app kl. 10:01 og var af den opfattelse, at købet var gennemført.

Logdata viste imidlertid, at der kun blev registreret en uafsluttet bestilling, og at der derfor ikke blev udstedt nogen billet, selv om der blev reserveret 49 kr. på klagerens betalingskort. Ved billetkontrol kl. 11:52 kunne klageren derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at reservationen måtte skyldes en fejl i appen, og at han var i god tro. Midttrafik oplyste, at der ikke var generelle tekniske problemer på tidspunktet, og fastholdt afgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig billet, og at en betalingsreservation ikke dokumenterer et gennemført køb.

Nævnet fremhævede, at det er passagerens eget ansvar at sikre, at billetten er korrekt købt og modtaget før påstigning.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 10. juni 2025 i buslinje 100, fordi han ikke kunne checke ind på sit personlige Rejsekort på grund af for lav saldo. Klageren steg på ved Lyseng Allé/Oddervej, men saldoen var under minimumsgrænsen på 25 kr., hvorfor check ind ikke var muligt.

Klageren forklarede, at han ønskede at stige af igen eller alternativt købe billet via app, men blev mødt af en kontrollør og fik oplyst, at dette ikke var muligt efter påstigning. Kontrolløren bekræftede, at klageren ikke havde tilstrækkelig saldo og først forsøgte at finde en løsning efter kontrolsituationen var indledt.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at det er passagerens eget ansvar at sikre tilstrækkelig saldo på Rejsekortet samt at købe billet inden påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet bemærkede, at check ind skal ske ved rejsens begyndelse, og at lav saldo tidligere var blevet varslet ved en tidligere rejse.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren ønskede at købe billet efter påstigning eller stige af igen, da dette skete efter kontrolsituationen var opstået.

På den baggrund fandt ankenævnet, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og kontrolafgiften blev opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 9. september 2025 i Metroen for manglende zone. Klageren rejste fra Lufthavnen (zone 04) mod Trianglen (zone 01) og foreviste et pendlerkort i DSB app, der omfattede zonerne 01, 02, 32, 43, 54 og 66, men ikke zone 03 og 04.

Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til, at pendlerkort kun gælder i de valgte zoner, også når det inkluderer Metro.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel i zone 04, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af både købsflow og pendlerkort, hvilke zoner kortet dækkede, og at ”Med Metro” kun giver adgang inden for disse zoner.

Det forhold, at klageren havde misforstået produktet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som blev udstedt den 12. juni 2025 i Metroen for manglende billet. Ved kontrollen foreviste passageren ikke gyldigt ID, men viste en Facebook-profil med navn, som kontrolløren noterede og fotograferede. Der blev samtidig registreret fejl i både navn, CPR-nummer og adresse på kontrolafgiften.

Efterfølgende blev der sendt rykkerskrivelser til klagerens e-Boks med gebyrer. Klageren gjorde gældende, at han ikke var den pågældende passager, og at der måtte være tale om en fejl eller misbrug af hans identitet.

Metro Service anmodede klageren om dokumentation i form af tro- og loveerklæring samt politianmeldelse for identitetsmisbrug, hvilket klageren afviste at indsende.

Ankenævnet lagde vægt på, at det påhviler trafikvirksomheden at bevise kontrolafgiftens rigtighed, men også at klageren må medvirke til sagens oplysning.

Da klageren hverken indsendte den efterspurgte dokumentation eller på anden måde sandsynliggjorde, at han ikke var til stede, fandt ankenævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, der rejste uden billet.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt, og det samme gjaldt de to rykkergebyrer, da betalingsfristen ikke var overholdt.

Sagen angår to kontrolafgifter på hver 750 kr., som klageren og hans kæreste blev pålagt den 17. august 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren havde checket sig selv ind før påstigning, men checkede ud igen efter påstigning for at checke to personer ind. Herefter opstod tekniske problemer i appen, så et nyt check ind ikke kunne gennemføres.

Ved billetkontrol kunne ingen af dem fremvise gyldig rejsehjemmel. Logdata viste, at klageren kun kortvarigt var checket ind, hvorefter han selv checkede ud, og at kæresten slet ikke var checket ind.

Metro Service gjorde gældende, at problemet sandsynligvis skyldtes manglende lokationsdata på klagerens telefon, og at der derfor var tale om forhold på klagerens side.

Ankenævnet lagde til grund, at begge passagerer ikke var checket ind på kontroltidspunktet, og at check ind skal ske før påstigning og opretholdes under hele rejsen.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren forsøgte at rette fejlen undervejs eller oplevede tekniske problemer.

Kontrolafgifterne blev derfor pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 4. juli 2025 i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på ved Hans Hartvig Seedorffs Stræde, men kunne ikke checke ind pga. tekniske problemer og forventede, at forbindelsen ville virke kort efter.

Ved næste stoppested, Busgaden, blev der foretaget billetkontrol, hvor klageren ikke kunne fremvise gyldig billet.

Midttrafik fastholdt afgiften og oplyste, at der ikke var registreret generelle problemer med appen, samt at passagerer skal sikre sig billet inden påstigning – eventuelt via anden løsning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på uden gyldig rejsehjemmel, og at check ind i appen skal være gennemført før påstigning.

Det forhold, at klageren forventede at kunne checke ind efterfølgende, eller oplevede tekniske problemer, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 25. august 2025 i buslinje 2A for for sent billetkøb. Klageren steg på ved stoppestedet Ekkodalen/Paludan Müllers Vej, mens kontrolløren allerede var ombord.

Loggede data viste, at bussen forlod stoppestedet omkring kl. 10:36:03, mens klagerens mobilbillet først blev købt kl. 10:36:06.

Klageren gjorde gældende, at han var i gang med at købe billetten ved påstigning, men Midttrafik fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da klageren først modtog billetten efter bussens afgang, havde han ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens datter blev pålagt den 12. august 2025 i buslinje 500S for for sent modtaget mobilbillet. Hun steg på ved Værløse St. kl. 17:23:28, mens billetten først blev modtaget på telefonen kl. 17:23:38.

Kontrollører var allerede ombord, og kontrolafgiften blev udstedt kort efter. Datteren gjorde gældende, at billetkøbet var i gang ved påstigning, og at hun fremviste billetten, så snart den blev modtaget.

Movia fastholdt, at billetten var modtaget efter påstigning, hvilket er i strid med rejsereglerne.

Ankenævnet lagde til grund, at mobilbilletter skal være endeligt modtaget på telefonen inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Da billetten først blev modtaget efter bussens afgang, havde klagerens datter ikke gyldig rejsehjemmel ved påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 18. oktober 2025 i Metroen for manglende check ind i Rejsekort-appen. Klageren oplyste, at hun havde checket ind før påstigning ved Femøren st., men at hendes telefonskærm var blank ved kontrol.

Ved billetkontrol ved Amagerbro st. var der imidlertid ikke registreret et aktivt check ind i appen, og kontrolløren udstedte derfor en kontrolafgift.

Metro Service indhentede oplysninger fra Rejsekort A/S, som viste, at der hverken var registreret check ind eller forsøg herpå på det relevante tidspunkt.

Ankenævnet lagde derfor til grund, at klageren ikke havde checket ind før påstigning og dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det forhold, at klageren mente, der var tale om en teknisk fejl, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke var dokumenteret.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klagerens 16-årige datter blev pålagt den 25. september 2025 i buslinje 11 for manglende billet. Datteren nåede bussen i sidste øjeblik og havde derfor ikke gennemført køb af mobilbillet inden påstigning, men påbegyndte købet straks efter.

Inden købet blev gennemført, blev hun mødt af en kontrollør, som udstedte kontrolafgiften. Klageren gjorde gældende, at datteren havde haft pendlerkort, men dette var mistet, og at hun derfor var i gang med at købe billet.

NT fastholdt, at mobilbilletten ikke var modtaget inden påstigning, og at et eventuelt efterfølgende køb ikke ændrer dette.

Ankenævnet lagde til grund, at billetten ikke var modtaget før påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt, at købet er påbegyndt.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af kontrollørens adfærd, men bemærkede, at der bør udvises særlig hensynsfuldhed over for unge passagerer.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 8. oktober 2025 i en busrejse, fordi han rejste uden for sit pendlerkorts zoner. Klageren havde pendlerkort til zone 01 og 02, men blev kontrolleret i zone 43.

Klageren forklarede, at han havde købt en billet tidligere samme dag og troede, den gjaldt i 24 timer, men den var udløbet ved kontrollen.

Movia fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel i zone 43, og at den tidligere købte billet ikke længere var gyldig.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 22. november 2025 i buslinje 150S for manglende zoner. Klageren steg på i zone 51, men havde kun pendlerkort til zone 01 og 02 og havde ikke købt tillægsbillet inden påstigning.

Klageren forklarede, at hun forsøgte at spørge en kontrollør om køb af tillægsbillet, men blev i stedet pålagt en kontrolafgift. Hun henviste også til en svær personlig situation.

Movia fastholdt, at billetten ikke var gyldig uden for pendlerkortets zoner.

Ankenævnet lagde til grund, at tillægsbillet skulle være købt inden påstigning, da rejsen begyndte uden for pendlerkortets gyldighedsområde.

Nævnet bemærkede, at vejledning skulle søges hos chaufføren ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager for reglerne.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 21. november 2025 i buslinje 600S for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved stoppestedet Ved Kirken, men checkede først ind efter påstigning.

Logdata viste, at klageren først swipede check ind kl. 19:40:48 – efter kontrollørens påstigning og efter bussens afgang fra næste stoppested.

Klageren gjorde gældende, at han checkede ind kort efter påstigning, og at en eventuel forsinkelse skyldtes tekniske problemer, samt at kontrolløren havde oplyst, at afgiften kunne annulleres ved klage.

Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at check ind skal ske inden påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind rettidigt, og at reglerne er tydeligt oplyst i appen.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette, og et efterfølgende rykkergebyr blev ligeledes opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. januar 2026 i Metroen for for sent check ind i Rejsekort-appen. Klageren steg på ved Kongens Nytorv st., hvor dørene lukkede kl. 14:57:01 og metroen afgik kl. 14:57:04.

Logdata viste, at klageren først swipede check ind kl. 14:57:09, altså efter påstigning og metroens afgang.

Klageren gjorde gældende, at han havde påbegyndt check ind før påstigning, men Metro Service fastholdt, at check ind først var gennemført efter dørlukning.

Ankenævnet lagde til grund, at check ind i appen skal være gennemført inden påstigning, og at senere check ind ikke er tilstrækkeligt.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette.

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som blev udstedt den 19. maj 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning på buslinje 11. Klageren mente, at appen fungerede som det fysiske Rejsekort, hvor man kunne checke ind oppe i bussen, så længe bussen stod stille. Logdata viste imidlertid, at klageren først swipede sit check ind kl. 12:25:34 ved stoppestedet H.H. Seedorffs Stræde, 44 sekunder efter, at kontrolløren steg ombord. Bussens GPS og app-log dokumenterede, at klageren var på bussen tidligere, men check ind skete først efter påstigning. Ankenævnet fastslog, at Rejsekort-appen krævede check ind inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler, og at det ikke ændrede afgørelsen, selv om klageren havde åbnet appen i god tid. Reglen blev vurderet som vigtig for at beskytte trafikvirksomhedernes billetindtægter. Oplysningen om at swipe inden påstigning blev anset som tilstrækkeligt tydelig, og kontrolafgiften blev derfor korrekt pålagt.

Klagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren fik den 6. august 2025 for ikke at have checket ind, inden hun steg på buslinje 4A med Rejsekort-appen. Bussen afgik kl. 14:09:26, kontrollørerne steg på kl. 14:14:41, og klageren swipede først sit check ind kl. 14:18:35. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at afgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren og hans familie rejste den 23. juli 2025 med Metroen til Enghave Plads med to små hunde, som han ikke havde købt billet til. Klageren havde checket sig selv og familien ind på Rejsekortet, men ikke hundene. Under billetkontrol efter Nørrebros Runddel fremviste han kun gyldige billetter for de personer, og blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at hunde, som ikke transporteres i taske eller bur, skulle have børnebillet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 6A den 27. august 2025. Hun steg på bussen ved Rigshospitalet Syd, men modtog mobilbilletten først 55 sekunder efter bussens afgang. Movia fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet vurderede, at billetmodtagelsen på telefonen skulle ske inden påstigning. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren blev den 18. august 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. under en busrejse med linje 305, fordi han ikke havde checket ind på Rejsekort-appen inden påstigning. Han steg på bussen ved U/NORD Hillerød, men swipede først ind 1 minut og 31 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet vurderede, at check ind på appen skulle ske før påstigning, uanset tekniske problemer med lokationsbestemmelse. Afgiften blev derfor pålagt med rette.

Klageren købte den 27. august 2025 to 2-zoners billetter i Metroens billetautomat, men medbragte kun én billet og en kvittering, da hun steg ombord. Under billetkontrol ved Marmorkirken st. kunne hun kun fremvise én billet, og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Metro Service fastholdt afgiften, idet kvitteringen ikke kunne erstatte den manglende billet, og logdata viste, at automaten havde udskrevet to billetter med få sekunders mellemrum. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev udstedt med rette, da det var passagerens ansvar at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning.