Afgørelser

Klageren skulle den 22. juli 2025 rejse med toget fra Aalborg st. til Hobro st. Hun havde glemt sit Rejsekort og nåede ikke at købe billet i DSB-appen inden påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. DSB fastholdt afgiften, og klageren modtog efterfølgende to rykkergebyrer på 100 kr. hver for manglende betaling. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften og rykkergebyrerne blev pålagt med rette, da klageren steg på toget uden gyldig billet, og der ikke var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen.

Klageren var på cykelferie fra Sverige til Tyskland og ankom til København den 16. august 2025. Han løb tør for data på sin telefon og kunne derfor ikke købe en mobilbillet, og der var ingen billetautomat ved stoppestedet. Klageren steg alligevel på buslinje 250S i forventning om at kunne købe billet fra kontrolløren. Ved billetkontrollen kunne han ikke fremvise gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften, og ankenævnet fandt, at den var pålagt med rette, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel, og at han i stedet kunne have henvendt sig til chaufføren ved påstigning.

Klageren skulle den 1. oktober 2025 rejse med buslinje 350S fra Brønshøj Torv og forsøgte at forny sit pendlerkort i DOT-appen, men oplevede gentagne fejlmeddelelser. Efter ca. 20 minutters forgæves forsøg steg hun på bussen uden gyldig billet. Ved billetkontrollen tre stop senere kunne hun ikke fremvise billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at hun skulle have sikret sig gyldig billet på anden vis eller henvendt sig til chaufføren. Ankenævnet fandt, at afgiften blev pålagt med rette, da klageren ikke havde modtaget en gyldig rejsehjemmel, og bemærkede, at hendes handicap og tekniske problemer ikke ændrede dette, ligesom eventuel diskrimination lå uden for nævnets kompetence.

Klagerens søn skulle den 21. oktober 2025 rejse med buslinje 101A fra Køge st. Han modtog først mobilbilletten kl. 18:17:11, altså efter at bussen var kørt kl. 18:16:49 og efter kontrollørernes påstigning ved Ølby st. Klageren anmodede Movia om annullering af kontrolafgiften på 500 kr., men Movia fastholdt den, da mobilbilletten først var modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, idet sønnen burde have sikret, at billet var gyldig inden påstigning, og at det ikke var relevant, at billetten kunne fremvises under selve kontrollen.

Den 25. oktober 2025 rejste klageren med fire medrejsende i Metroen. Hun havde købt fem billetter i Metroens automat, men medbragte kun én printet billet, som var gyldig til én voksen. Under billetkontrol kunne kun én billet fremvises, og klageren samt tre af de medrejsende blev pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren hævdede, at automaten havde fejludskrevet én billet, men Metro Service fastholdt kontrolafgifterne, idet billetterne var upersonlige og kun gyldige, hvis de fysisk forevises under kontrollen. Loggen fra automaten viste, at alle fem billetter blev udskrevet med få sekunders mellemrum.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have sikret sig, at hun havde modtaget og kontrolleret alle fem billetter, og at kontrolafgifterne derfor blev pålagt med rette. Indsendelse af bankudskrift kan ikke erstatte forevisning af gyldig billet ved kontrollen.

Den 10. november 2025 rejste klageren med buslinje 184 og anvendte Rejsekort-appen som rejsehjemmel. Kontrolløren steg på bussen kl. 13:19:30, hvor klageren allerede sad, men klageren swipede først check ind i appen kl. 13:19:37 – 7 sekunder efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da check ind skal ske inden påstigning, jf. de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4. Ankenævnet vurderede, at internetforsinkelse ikke fritager for reglen, og at oplysningerne i appen om at swipe inden påstigning er tilstrækkeligt tydelige.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Den 25. november 2025 steg klageren på buslinje 164 ved Bernstorffsvej uden at have modtaget sin mobilbillet i DOT-appen. Hun havde påbegyndt billetkøbet, men blev afbrudt af en anden bus og en chauffør, hvilket forsinkede købet. Kontrolløren steg på bussen kl. 20:30, og klageren modtog først billetten efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da det i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2. er kundens ansvar at have endeligt modtaget sin billet på mobilen før påstigning. Det er ikke tilstrækkeligt, at bestillingen blot er påbegyndt.

Ankenævnet fandt, at den beskrevne situation med samtale og afbrydelse fra en anden chauffør ikke ændrer på dette ansvar. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen angår en rejse den 15. oktober 2025, hvor klageren købte DSB Orange Europa-billetter til sig selv og fire medrejsende fra Berlin Hbf til Aarhus med skift i Hamborg, Flensborg og Fredericia til 2.037 kr. Rejsen blev væsentligt forsinket som følge af driftsforstyrrelser i Tyskland på DB-strækningen, herunder aflysninger, omdirigeringer med S-tog og mangelfuld information, og familien ankom til Aarhus kl. 22:47, 3 timer og 5 minutter senere end planlagt. Klageren afholdt herefter udgifter til mad og taxa hjem og krævede fuld refundering af billetten samt godtgørelse af disse udgifter. DSB udbetalte 50 % af billetprisen efter togpassagerrettighedsforordningen art. 19 og afviste at dække yderligere udgifter med henvisning til, at destinationen var nået, og at forplejning under forsinkelsen påhviler DB.

Ankenævnet afviste kravet som ikke påregneligt, idet udgifterne ikke er en påregnelig følge af forsinkelsen. DSB er således ikke erstatningsansvarlig ud over den udbetalte 50 % kompensation, og at eventuelle krav om manglende forplejning under forsinkelsen må rettes mod DB.

Klageren spurgte chaufføren om billettens gyldighed.

Klagerens telefon løb tør for strøm, men rejsens pris blev beregnet korrekt i Rejsekort-appen.

Klageren mente, at DSB skyldte hende 500 kr. for en optankning hun havde foretaget. Klageren havde dog ikke betalt den oprindelige faktura på 500 kr., som DSB havde tanket op på hendes Rejsekort, og som hun havde rejst for.

Logningen af data var afgørende for ankenævnets bedømmelse af, om klageren havde swipet sit check ind på Rejsekort inden påstigning

Klagerens cykel var ikke checket med ind på hans Rejsekort, da han ikke havde valgt antal med +knappen på rejsekortstanderen.

Klageren var ikke-dansktalende og kom til at købe en billet, der kun var gyldig til Fyn og Langeland med Fynbus i stedet for en billet, der var gyldig til København.

Klageren gjorde gældende, at appen frøs. Ankenævnet afgjorde sagen ud fra de loggede data og bemærkede, at hvis passageren oplever problemer med at checke ind, skal man vente på den næste bus.

Klageren bekræftede ikke billetkøbet i sms-tjenesten 1415 inden for 1 minut, og købet gik derfor ikke igennem, hvilket hun fik en sms-besked om.

Klageren gjorde gældende, at appen frøs og ikke kunne finde hans stoppested.

Klageren checkede ind i appen 11 sekunder for sent, men ville ikke anerkende de loggede data.

Klageren gjorde gældende, at bussens internet var for langsomt

Klageren og hendes to venner købte ikke nogen billet inden påstigning, og forsøgte at tappe deres betalingskort på bussens rejsekortudstyr. De havde de to foregående dage købt billetter til tog i DOT-appen.

Klageren havde købt billetter via klippekort i Midttrafiks app, men billetterne var ikke gyldige til GoCollective, som klageren og ægtefællen rejste med.

Turister, der havde købt et Copenhagen Card, som de ikke kunne få frem i appen. De besluttede at tage Metroen til Copenhagen Cards Kundecenter for at få hjælp, og blev pålagt en kontrolafgift undervejs. Ankenævnet besluttede at nedsætte kontrolafgiften til 125 kr.

Klagerne købte via BlaBlaCar billetter til en busrejse med BerlinExpressen fra Berlin til København den 20. juli 2025 kl. 02:00.
Ved ankomst til Berlin ZOB viste det sig, at bussen ikke kørte, og klagerne blev først efter gentagne opkald informeret om aflysningen uden at blive tilbudt alternativ transport.
De arrangerede derfor selv transport med taxa og fly til København til en samlet merudgift på 378,22 EUR.
Klagerne krævede efterfølgende refundering af billetpris, kompensation samt dækning af merudgifter efter EU-reglerne.
BerlinExpressen tilbød alene tilbagebetaling af billetprisen, som klagerne modtog via BlaBlaCar.
Selskabet gjorde gældende, at afgangen aldrig havde eksisteret, og at fejlen lå hos BlaBlaCar.
BlaBlaCar oplyste derimod, at afgangen fremgik af transportørens eget datafeed via et globalt distributionssystem.
Ankenævnet lagde til grund, at fejlen kunne stamme fra BerlinExpressens data og fandt derfor selskabet ansvarligt.
Klagerne fik tilkendt kompensation svarende til 50 % af billetprisen efter EU-forordningen.
Krav om fuld dækning af taxa og fly blev afvist, da tabsbegrænsningspligten ikke var opfyldt.
I stedet blev der tilkendt en skønsmæssig erstatning på 1.500 kr. for manglende assistance.
BerlinExpressen blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger samt tilbagebetale klagegebyret.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.