Afgørelser

Klageren rejste med Letbanen og modtog først sin mobilbillet kl. 18:30:03 i forbindelse med påstigningen ved Tranbjerg. Ankenævnet fandt, at billetten ikke var modtaget inden påstigning, uanset om klageren steg på ved Tranbjerg, som han forklarede, eller allerede befandt sig i Letbanen. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at der havde været problemer med betalingsmetoden, eller at startzonen var angivet forkert. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren rejste med buslinje 6A og forsøgte først at checke ind med et fysisk Rejsekort, som blev afvist på grund af manglende saldo. Han checkede herefter ind i DSB-appen kl. 10:28:15, seks sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 10:28:09. Ankenævnet fandt, at check ind i DSB-appen skal være foretaget inden påstigning, og at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse. Det forhold, at hans fysiske Rejsekort ikke kunne anvendes, kunne ikke føre til et andet resultat. Movia var således berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klagerens 16-årige søn rejste med fysisk Rejsekort og checkede først ind kl. 10:01:10, mens bussen var afgået fra stoppestedet kl. 10:00:05. Kontrolafgiften var oprindeligt registreret med en forkert begrundelse, men Movia berigtigede dette efterfølgende til manglende straks-check ind. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget straks efter påstigning, og at den administrative fejl i den oprindelige begrundelse ikke ændrede grundlaget for kontrolafgiften, som var uændret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren og to medrejsende rejste fra Aarhus mod Københavns Lufthavn på tre Orangebilletter. Da deres tog uventet kun kørte til Københavns Hovedbanegård, fortsatte de med Metroen til lufthavnen, hvor Orangebilletterne ikke var gyldige. Ankenævnet fandt, at de tre passagerer derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel til Metrorejsen. Metro Servicevar således berettiget til at opretholde tre kontrolafgifter på hver 750 kr.

Klageren rejste med buslinje 19 med sit 4-årige barn og checkede ind i Rejsekort-appen 17 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Han havde først sikret sit urolige barn efter påstigningen. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget inden påstigning, og at de særlige omstændigheder omkring barnet ikke kunne begrunde en fritagelse. Det er ikke en betingelse for kontrolafgift, at passageren bevidst har forsøgt at unddrage sig betaling. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klagerens datter rejste med buslinje 123 og checkede ind i Rejsekort-appen 22 sekunder efter bussens afgang. Klageren henviste til datterens indlæringsvanskeligheder og vanskeligheder med at huske at checke ind. Ankenævnet fandt, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel ved påstigningen, og at de oplyste indlæringsvanskeligheder ikke kunne føre til et andet resultat. Da pligten til at betale kontrolafgift ikke er betinget af forsæt til at unddrage sig betaling, forelå der ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde fritagelse. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren rejste med buslinje 2A og checkede først ind i Rejsekort-appen efter påstigning. Han henviste til manglende mobilforbindelse, men systemoplysningerne viste, at check ind først blev registreret, efter at han var steget på bussen. Ankenævnet lagde vægt på, at check ind med Rejsekort-appen skal være foretaget inden påstigning, og at passageren selv har ansvaret for at sikre sig gyldig rejsehjemmel inden rejsens begyndelse. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens datter rejste med Fynbus uden at være checket ind på Rejsekort, idet udstyret ved afgang fra Glamsbjerg ikke var fuldt opstartet. Ankenævnet lagde til grund, at der senere blev foretaget check ind af andre passagerer, og at datteren under den knap en time lange rejse hverken checkede ind, købte anden rejsehjemmel eller henvendte sig til chaufføren. Hun havde derfor ikke foretaget tilstrækkelige skridt til at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Fynbus var herefter berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren steg på toget uden at være checket ind på Rejsekort. Der var modstridende forklaringer om dialogen med kontrolløren, men Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kontrollørens detaljerede og sammenhængende notat, som også blev understøttet af, at klageren ubestridt steg på uden check ind. Det blev derfor ikke godtgjort, at hun havde fået tilladelse til at rejse uden gyldig rejsehjemmel eller havde en berettiget forventning herom. DSB var dermed berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. og rykkergebyret på 100 kr.

Klageren rejste med et Ungdomskort, der var udløbet en uge tidligere. Ankenævnet lagde vægt på, at hun forud for kontrollen havde modtaget beskeder om, at hendes bestillinger af et nyt Ungdomskort var blevet annulleret på grund af betalingsproblemer, og at hun derfor var eller burde have været bekendt med, at kortet ikke var gyldigt. Det blev ikke godtgjort, at kontrolløren havde givet hende tilladelse til at rejse uden gyldig rejsehjemmel. At hun ikke modtog den fysiske kontrolafgift og først blev bekendt med den via digital post, kunne ikke føre til et andet resultat. Lokaltog var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr. og rykkergebyret på 100 kr.

Klageren kunne ved billetkontrollen ikke forevise gyldig rejsehjemmel, fordi Rejsekort-appen var fastlåst under færdigbehandlingen af en tidligere rejse. Oplysninger fra Rejsekort viste, at der ikke var registreret check ind på den aktuelle rejse, og at appens tilstand formentlig skyldtes, at den tidligere rejse ikke var færdigbehandlet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde sikret sig gyldig rejsehjemmel inden rejsen og heller ikke havde købt billet på anden måde eller henvendt sig til chaufføren, selv om der gik knap ti minutter fra påstigningen til kontrollen. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren, der var turist i Danmark, kunne ikke checke ind i Rejsekort-appen efter en tidligere rejse, fordi appen var låst under beregningen af den foregående rejse. Hun steg herefter på en togbus uden check ind eller anden gyldig rejsehjemmel og kunne alene fremvise et City Pass, der ikke dækkede den aktuelle rejse. Ankenævnet lagde vægt på, at hun ved kontrollen ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel, og at der fandtes andre muligheder for at købe billet. Hendes hensigt om at betale og problemerne med appen kunne ikke føre til fritagelse. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens 13-årige datter rejste med en mobilbillet, som faderen havde købt på sin egen telefon og videresendt som et skærmbillede. Ankenævnet fandt, at billetten ikke var gyldig rejsehjemmel, fordi en mobilbillet alene er gyldig på det telefonnummer, hvortil den er bestilt, og ikke må videresendes eller deles. At datteren på grund af sin alder ikke selv kunne købe billetten, kunne ikke føre til et andet resultat, og det var heller ikke afgørende, at billetten faktisk var købt før rejsen. Kontrolafgiften på 500 kr. var derfor pålagt med rette.

Klageren rejste i zone 04 med et pendlerkort, der dækkede andre zoner, samt en tilkøbsbillet til zone 42. Ingen af billetterne dækkede zone 04. Ankenævnet fandt, at klageren derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hun havde købt tilkøbsbilletten i forbindelse med pendlerkortet og efter det oplyste havde misforstået appens brugerflade. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens søn tog den 1. november 2025 en taxa hjem, efter at buslinje 44 ikke betjente det sædvanlige stoppested på grund af en midlertidig ruteændring. Klageren krævede derfor taxaudgiften på 243 kr. refunderet, idet sønnen ikke mente at have modtaget information om ændringen.

Midttrafik afviste kravet med henvisning til, at ruteændringen var varslet mere end 24 timer i forvejen via trafikinfo, Midttrafik Live, Rejseplanen og opslag på stoppestedet. Ankenævnet lagde dette til grund og fandt derfor, at Midttrafik var berettiget til at afvise refusion efter reglerne om rejsegaranti. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 149, fordi hendes mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Hun gjorde gældende, at billetten var bestilt, mens bussen stadig holdt stille ved stoppestedet.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at billetten først blev modtaget efter påstigning og efter kontrollørens påstigning på bussen. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. i Metroen, fordi hun ikke havde en gyldig billet ved påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var i gang med at købe billet, da hendes kæreste skubbede hende ind i toget

Metroselskabet fastholdt afgiften, da billetten først blev købt og modtaget efter påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de loggede oplysninger, at klageren ikke havde gyldig billet ved påstigning, og at de anførte personlige forhold ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hun checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på buslinje 250S. Hun gjorde gældende, at Movia ikke havde dokumenteret, at check ind var sket for sent.

Movia fremlagde logoplysninger, der viste, at check ind blev gennemført efter påstigning og efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde disse oplysninger til grund og fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

En passager blev 30 minutter forsinket, da et tog blev omdirigeret, og passageren mente ikke at have modtaget den nødvendige assistance fra DSB. Klageren krævede derfor 1.500 kr. i erstatning for de gener og belastninger, som den manglende hjælp havde medført.

DSB afviste kravet og henviste til reglerne om Rejsetidsgaranti. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge DSB et erstatningsansvar og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. Han gjorde gældende, at bussen holdt stille ved endestationen, og at chaufføren havde pause, da han steg ombord.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning. Ankenævnet lagde de registrerede tidspunkter til grund og fandt, at klageren først checkede ind efter påstigning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i buslinje 5C, fordi hun først checkede ind i Rejsekort-appen, da hun allerede var steget på bussen. Hun gjorde gældende, at hun checkede ind samtidig med påstigningen.

Movia fastholdt afgiften med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at check ind skal ske inden påstigning. Ankenævnet fandt på baggrund af de registrerede tider, at check ind ikke var gennemført rettidigt, og gav derfor ikke klageren medhold.

Klageren krævede omkring 5.000 kr. tilbagebetalt for sin søns Ungdomskort, fordi sønnen gennem cirka to år havde haft et dyrere kort end nødvendigt. Klageren gjorde gældende, at DSB havde ydet mangelfuld rådgivning ved bestillingen.

DSB afviste kravet og henviste til, at sønnen selv havde valgt korttypen, og at systemet oplyste om de forskellige muligheder. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DSB havde begået en rådgivningsfejl, og gav derfor ikke klageren medhold.

To passagerer blev hver pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi de først checkede ind i Rejsekort-appen efter at være steget på bussen. De gjorde gældende, at de handlede i god tro og checkede ind umiddelbart efter påstigning.

Movia fastholdt afgifterne med henvisning til, at check ind skal være gennemført inden påstigning. Ankenævnet lagde de loggede data til grund og fandt, at check ind var sket for sent. Klagerne fik derfor ikke medhold.

Sagen angik et principielt krav om, at DSB skulle tilbyde et billetsystem, som ikke er afhængigt af mobilnetværk ved brug af Rejsekort-appen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde nogen retlig interesse og således ikke kunne få medhold.