Afgørelser

Klageren var turist i København og kørte sit kreditkort foran det blå punkt på en rejsekortstander, og regnede med at have gyldig billet, som han er vant til i andre lande. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren var blevet pålagt efterfølgende for at mangle billet.

Klageren gjorde gældende, at have haft købt en 2-zoners billet i tillæg til sin billet i Skåne-billetappen, og at han havde forevist begge billetter ved kontrollen i Metroen. Ankenævnet fandt ikke, at klagerens forklaring var troværdig og udtalte: "Ankenævnet lægger til grund, at hvis klageren i kontrolsituationen havde forevist den 2-zoners billet, som han har indsendt efterfølgende, ville kontrolløren ikke have udstedt en kontrolafgift eller have taget billeder af klagerens Skånetrafiken-billet, ID mv.

På baggrund af at der blev udstedt en kontrolafgift og taget diverse fotos i kontrolsituationen, lægger ankenævnet til grund, at klageren ikke foreviste en gyldig billet til zone 02.

Herefter blev kontrolafgiften til klageren pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at klageren efterfølgende har indsendt en upersonlig kontantbillet til zone 02, der kun er gyldig for ihændehaveren ved forevisning i kontrolsituationen, kan efter ankenævnets faste praksis ikke føre til et andet resultat."

Ifølge klageren opdagede han, at han ikke havde meget strøm tilbage på sin mobiltelefon og snakkede med sine kollegaer om det, mens han swipede sit check ind i Rejsekort-appen, hvilket kollegaerne så. Derefter slog han mobildata og GPS fra for at spare på strømmen. Ifølge Metro Service godkender man vilkårene for brug af Rejsekort-appen, når man opretter sig som bruger, inden man kan benytte appen, hvor der står: "Når du rejser med Rejsekort som app og er checket ind, skal din telefon være tændt og lokationsdata skal være slået til under hele rejsen. Er din telefon slukket eller løber den tør for strøm, så kan korrekt rute og billetpris ikke beregnes, og ved eventuel billetkontrol vil du derfor ikke kunne vise gyldig billet. Er din telefon sat på flytilstand, kan du risikere at blive automatisk tjekket ud. Undlad derfor at vælge flytilstand, når du rejser på Rejsekort som app."

Klageren blev automatisk checket ud af appen, da den mistede forbindelse til internettet, og han blev pålagt en kontrolafgift.

Ankenævnet fastholdt denne, og udtalte: "Klageren slog lokationsdata fra straks efter, at han havde swipet sit check ind, hvilket indebar, at appen ikke kunne registrere hans rejse eller beregne nogen pris.

På det tidspunkt, hvor klageren swipede sit check ind, havde appen forbindelse til internettet, hvilket forklarer, at klageren og hans kollegaer så, at appen registrerede klagerens check ind. Imidlertid mistede telefonen og appen forbindelsen til internettet, da klageren slog mobildata fra, hvilket også må være baggrunden for, at appen ikke kan give kunden nogen notifikation om, at rejsen afbrydes med et automatisk check ud.

Der er ingen forbindelse til kundens Rejsekort-app, fordi den kræver internet for at virke. Når kunden ikke er checket ind på tidspunktet for kontrollen, udstedes der en kontrolafgift. Kontrolafgiften til klageren for manglende check ind på kontroltidspunktet blev dermed pålagt med rette. Klageren er ikke opkrævet nogen pris for denne rejse.

Dette er et område med stor mulighed for omgåelse af passagerens pligt til at betale for sin rejse, hvis det accepteres, at der er checket ind på et Rejsekort, uanset at dette ikke kan vises på telefonen eller i loggen."

Klageren var turist i København og havde købt en 5-dages billet, hvor dato og klokkeslæt for billettens udløb stod på selve billetten. Den var gyldig, mens klageren kørte med bussen til Grundtvigskirken på sightseeing, men udløb imens. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift, da hun på tilbageturen rejste med bussen på den udløbne billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Ifølge klageren, steg hun og sønnen på bussen, hvor hun viste sin billet til chaufføren, der bekræftede, at de kunne komme ombord på bussen, og lod dem rejse med. DA der var tale om en Orange-billet, var den imidlertid ikke gyldig til busrejse, og klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastholdt denne og udtalte:

"Det fremgår af den interne elektroniske kontrolafgift, at kontrolløren krydsede ”nej” i feltet, om kunden havde spurgt chaufføren.

Det er ankenævnets opfattelse, at det ville være oplagt og naturligt, at kunden henleder kontrollørens opmærksomhed derpå i de tilfælde, hvor kunden mener, at en chauffør har givet kunden lov til at rejse med bussen, så det kan afklares, mens alle parter er til stede, hvad der blev forevist til chaufføren, og hvad denne svarede.

Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren ikke rettede en direkte og tydelig henvendelse til chaufføren, hvor hun spurgte denne til råds om billettens gyldighed ved påstigningen. Dette er en betingelse for, at ansvaret for passagerens gyldige rejsehjemmel skal overgå fra passageren til chaufføren.

Herefter blev kontrolafgiften for at rejse på en Orangebillet pålagt klageren med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Ankenævnet bemærker, at klageren ifølge den vedhæftede rejseplan til billetten, skulle have taget et S-tog fra Glostrup st. til Høje Taastrup st., men i stedet valgte at stige ombord på en bus.

Imidlertid finder ankenævnet anledning til at kommentere Movias udsagn om,

”at buschauffører ikke foretager billetkontrol, men udelukkende kan vejlede, mens en udtalelse om, at man har ret til at køre med bussen, ikke udgør en validering af billettens gyldighed. Det er alene passagerens ansvar at sikre sig, at den anvendte billet er gyldig til rejsen – også selvom chaufføren udviser imødekommenhed”.

Ankenævnet har i flere sager statueret, at hvis passageren udtrykkeligt anmoder om chaufførens udtalelse om en billets gyldighed og foreviser hele billetten på en tydelig måde, overgår ansvaret for billettens gyldighed fra passageren til chaufføren ved en efterfølgende kontrol i den samme bus. Ved passagerens eventuelle omstigning til en anden bus, skal passageren igen forhøre sig hos den respektive chauffør. Der ses ikke at være noget grundlag for at ændre denne praksis."

Klageren rejste på et pensionistkort i spærretiden, og ankenævnet fastholdt hendes kontrolafgift.

Klageren gjorde gældende, at hun steg på bussen ved samme stop som kontrolløren, som kom løbende over vejen, og som derfor ikke så hendes påstigning, men fejlagtigt antog, at hun havde rejst med bussen fra et tidligere stop. Da hun var gravid protesterede hun ikke over kontrolafgiften, som hun blev pålagt for at rejse i en zone, der ikke var på hendes pendlerkort. Movia gjorde gældende, at kontrolløren havde set, at klageren allerede sad i bussen, da den ankom til stoppestedet.

Ankenævnet udtalte: "Imidlertid finder ankenævnet det påfaldende, at klageren undlod at sige noget til kontrolløren i det ca. 1 ½ minut, som selve kontrolsituationen tog, hvilket ville have været naturligt, hvis hun lige var steget ombord og mente, at hun ikke skulle have en kontrolafgift. Påstigning i buslinje 11 skal ske oppe ved chaufføren, der herefter ville have kunnet bekræfte klagerens påstand.

Når klageren ikke kom med nogen indsigelser, havde kontrolløren ikke noget belæg for at undersøge klagerens påstigningssted hos chaufføren.

Ankenævnet lægger til grund, at hvis chaufføren havde bekræftet klagerens påstigningssted som Hvidovrevej (inden for pendlerkortets zoner), ville kontrolløren ikke have udstedt nogen kontrolafgift til klageren.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at klageren var steget om bord på bussen, inden den kørte ind i zone 02, og at påstigningsstedet derfor lå uden for hendes pendlerkorts zoner.

Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og da det ikke er en betingelse for at pålægge en kontrolafgift, at passageren bevidst har søgt at unddrage sig at betale fuld pris for rejsen, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes.

Den omstændighed, at selve kontrollen fandt sted i zone 02, som var på klagerens pendlerkort, ændrer ikke herved, da passageren skal have gyldig rejsehjemmel til hele rejsen."

Klageren gjorde gældende, at hun checkede ind, da hun kom løbende efter bussen med sin barnevogn. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som klageren blev pålagt for at checke ind efter kontrollørens påstigning, der steg ombord efter klageren. Ankenævnet udtalte:

"Således som den konkrete sag foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at bussen holdt ved stoppestedet, Hovedbanegården, i tidsrummet mellem kl.16:00:32 og kl. 16:01:16. Kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 16:00:51, som den sidst påstigende, og no-terede på kontrolafgiften, at klageren havde udtalt, at der ingen steder står, at kunden skal checke ind inden påstigning.

Klageren swipede sit check ind 18 sekunder efter kontrollørens påstigning.

Selv om dette swipe skete 7 sekunder, før bussen rent faktisk forlod stoppestedet, er det for sent i relation til rejsereglerne, hvor check ind ved at swipe skal ske inden kundens egen påstigning.

Som følge af det anførte, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at klageren havde swipet sit check ind inden påstigning. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe. Kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette, og den omstændighed, at klageren skulle stille en barnevogn fra sig og placere sin datter på et sæde, sætter ikke rejsereglerne ud af kraft."

Ifølge klageren swipede han et check ind og lagde derefter sin telefon i lommen, og opdagede derfor ikke, at check ind ikke kunne gennemføres, da Rejsekortsystemet ikke kunne trække penge fra hans konto. Efter nogle minutter checkede klageren dog ind. Der var uoverensstemmelser mellem klagerens og kontrollørens oplysninger om klagerens påstigningssted. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt, og udtalte:

"Hvis passageren først swiper sit check ind på appen oppe i bussen, anses passageren dermed for ikke at være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel. Dette gælder også, selv om passageren er checket ind på det tidspunkt, hvor kontrolløren foretager sin kontrol af rejsehjemmelen.

Således som sagen foreligger oplyst med de loggede data, lægger ankenævnet til grund, at kontrolløren loggede sin påstigning til kl. 18:55:30 ved stoppestedet, Søndervangsskolen, og kontrolløren noterede, at klageren allerede befandt sig ombord på bussen, hvor han checkede ind foran kontrolløren.

Bussen GPS viser, at bussen ankom til stoppestedet kl. 18:55:30 og forlod det igen kl. 18:55:59.

Klageren har oplyst, at han først steg ombord på bussen ved det efterfølgende stoppested, men denne oplysning stemmer ikke overens med kontrollørens observation om, at klageren allerede befandt sig i bussen og checkede ind foran kontrolløren.

Sagen må derfor afgøres ud fra de faktuelle konstaterbare oplysninger. Heraf ses det, at klageren først swipede sit check ind kl. 18:58:01, hvilket var 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet, Banegårdsvej/Glostrup Centret, kl. 18:57:44, hvor klageren hævder at være steget ombord.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at reglen om at swipe sit check ind inden påstigning er

vigtig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter, idet passageren ellers vil kunne vente

med at swipe sit check ind, til passageren fik øje på en kontrollør. Ankenævnet finder, at oplysningen om at swipe inden påstigning er givet tilstrækkeligt tydeligt, når kunden åbner appen for at swipe.

Selv om det forekommer ulogisk, at rejsekortsystemet blokerede klagerens konto om natten den 4. september 2025 kl. 03:52 med begrundelsen, at de ikke havde været i stand til at trække penge fra kontoen, og kontoen stod som ”insolvent”, selvom saldoen så ud til at være på flere tusinde kroner, og at kontoen senere skiftede til ”solvent” kl. 18:56, kan ankenævnet ikke se bort fra, at klageren først swipede sit check ind minimum 17 sekunder efter sin påstigning."

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klageren rejste den 3. marts 2025 med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33, mens hun kun havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 1 og 2. På grund af sygdom og stress var hun ikke opmærksom på, at hendes pendlerkort ikke dækkede zone 33. Da kontrolløren steg på bussen kl. 13:53:55, checkede hun dog ind i DSB-appen, men først kl. 13:56:11, hvilket var over to minutter efter kontrollørens påstigning. Ved billetkontrollen kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren bad Movia om at annullere afgiften med henvisning til uvidenhed om zonen og til at hun havde checket ind i appen, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og krav om gyldig billet inden påstigning. Ankenævnet vurderede, at klageren havde rejst uden for sit pendlerkorts gyldighedsområde og ikke havde checket ind rettidigt, og fandt, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, uanset klagerens stress og sygdom, da ansvaret for gyldig rejsehjemmel påhviler

Klagerens ægtefælle forsøgte den 30. april 2025 kl. 13:28 at forny sit pendlerkort i DSB-appen, men efter bestillingen fremkom intet kort i appen. Da hun samtidig kunne se, at beløbet på 435 kr. var reserveret i MobilePay og banken, antog hun, at købet var gennemført. Under en billetkontrol i Odense Letbane kl. 15:13 fremviste hun kvitteringen fra MobilePay, men da intet pendlerkort kunne vises i appen, blev der udstedt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Senere samme dag kontaktede hun DSB, der kunne oplyse, at købet var blevet annulleret, og hun gennemførte derfor et nyt køb kl. 16:11. Fynbus fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at gyldig billet skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Klageren gjorde gældende, at ægtefællen handlede i god tro, da hun havde modtaget betalingskvitteringer.

DSB kunne efterfølgende bekræfte, at købet kl. 13:28 ikke blev gennemført, men uden at der var fejl i appens drift. Fejlen kunne skyldes, at appen blev lukket for tidligt.

Ankenævnet fandt, at pendlerkortet ikke var modtaget inden rejsen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette efter rejsereglerne. Fire medlemmer stemte for at fastholde afgiften, mens ét medlem mente, at særlige omstændigheder – herunder kundens gode tro og manglende fejlmelding fra DSB – burde føre til, at afgiften blev frafaldet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Klagen vedrørte et par fra England, som den 17. april 2025 skulle rejse med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport. Ifølge parret kunne de ikke finde en billetautomat eller betjent billetsalg på vej til perronen og besluttede derfor at stige på Metroen med henblik på at købe billet ombord. Da der kort efter var billetkontrol, kunne de ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og blev derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. Parret bad Metro Service om at annullere afgifterne med henvisning til manglende kendskab til billetsystemet og manglende adgang til billetkøb, men afgifterne blev fastholdt. Ankenævnet fandt, at klagerne selv havde ansvaret for at sikre gyldig billet i henhold til selvbetjeningsprincippet, og at der på Lufthavnen station både var billetautomater og informationstavler på dansk og engelsk. Det blev derfor vurderet, at kontrolafgifterne var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage parret for betalingen.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.

Klagen omhandlede en passager, der den 1. april 2025 skulle rejse med buslinje 300S fra Glostrup st. og planlagde at bruge Rejsekort-appen som betaling. Klageren oplevede tekniske problemer med appen og kunne først gennemføre sit check ind efter at være steget på bussen. Ved billetkontrollen loggede kontrolløren sin påstigning kl. 11:38:30, mens klagerens check ind blev registreret kl. 11:39:25, 55 sekunder senere. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. med årsagen “Rejsekort checket ind for sent”. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde sikret gyldig rejsehjemmel inden påstigning, da han kunne have kontaktet chaufføren eller billetteret på anden vis, og fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt. Selv om der var en sagsbehandlingsfejl i Movias første afgørelse om tidspunktet for check ind, ændrede dette ikke sagens udfald, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens klagegebyr på 160 kr.

Klageren, bosat i Sverige, rejste den 30. maj 2025 med Metroen fra Nørrebro st. til København H og anvendte et pendlerkort fra Skånetrafiken, gyldigt fra Malmø C til Ørestad, svarende til zonerne 01, 03 og 04. Under en billetkontrol ved Nørrebro st. i zone 02 blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kortet ikke omfattede denne zone.

Klageren anførte, at han ikke var klar over, at gennemrejse i zone 02 krævede gyldig billet, og at zonedækningen ikke fremgik tydeligt ved bestillingen. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og oplyste, at zoner og kort tydeligt fremgår i Skånetrafiken-appen.

Ankenævnet fandt, at klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel, idet pendlerkortet ikke dækkede zone 02, og at afgiften derfor var pålagt med rette. Tre medlemmer lagde vægt på, at klageren burde have undersøgt kortets gyldighedsområde, og at ukendskab til zonesystemet ikke fritager for ansvar.

To forbrugerrepræsentanter mente dog, at afgiften burde frafaldes eller nedsættes, da klageren handlede i god tro i et komplekst, grænseoverskridende billetsystem, hvor købsflowet og betegnelsen “+metro” kunne skabe misforståelser. De anbefalede samtidig, at informationsniveauet og harmoniseringen mellem de danske og svenske systemer forbedres.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertal, og kontrolafgiften blev fastholdt.

Den 9. juni 2025 rejste klageren med Metroen mellem Kongens Nytorv st. og Femøren st., men glemte at checke ind på sit Rejsekort inden påstigning. Ved Amager Strand st. blev der foretaget billetkontrol, og klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind, selvom han kort forinden havde overført 100 kr. til sit kort. Klageren anmodede Metro Service om at annullere afgiften og henviste til, at han havde haft til hensigt at betale, men blev distraheret af mange mennesker i forbindelse med Royal Run. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om gyldig check ind før påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst uden gyldig rejsehjemmel, og at dokumentation for optankning af kortet ikke ændrer ved dette. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren, og trængsel på stationen kunne ikke undskylde den manglende check ind.

Den 10. juni 2025 skulle klageren, bosiddende i Spanien og ikke-dansktalende, rejse med Metroen til Lufthavnen. Hun havde tidligere haft problemer med at købe billet i DOT-appen og havde derfor fejlagtigt antaget, at en kontrolafgift, hun havde modtaget fra Movia på en tidligere bustur, kunne anvendes som billet til Metroen. Under billetkontrollen ved Øresund st. blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da kontrolafgiften fra Movia ikke var gyldig som rejsehjemmel i Metroen. Klageren forklarede, at hun havde misforstået vejledningen fra Movia-kontrolløren, men havde ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling. Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften tydeligt angav, at den kun var gyldig til bussens endestation og kun for det selskab, der havde udstedt afgiften, samt at kun børn under 15 år kan bruge en kontrolafgift til videre rejse med andre transportformer. På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften i Metroen var korrekt pålagt, og at klagerens problemer med DOT-appen ikke kunne fritage hende fra betalingen, da hun kunne have købt billet på anden vis inden påstigning.

Den 6. juni 2025 rejste klageren med buslinje 300S og steg på bussen ved stoppestedet Mileparken. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 15:30:54, og bussen forlod stoppestedet kl. 15:31:06. Klageren modtog først sin mobilbillet på telefonen kl. 15:31:21, altså efter påstigning. Kontrolløren udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. kl. 15:35:53.

Klageren gjorde gældende, at mobilbilletten var købt uden for bussen, men Movia fastholdt, at billetten først blev modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel inden ombordstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt bestillingen. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke på, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at den kunne frafaldes.

Den 12. juni 2025 steg klageren på buslinje 1A ved stoppestedet Sjælør Boulevard. Bussen forlod stoppestedet kl. 12:35:32, og klageren modtog først mobilbilletten på sin telefon kl. 12:35:48, efter påstigning. Kontrollørerne loggede deres påstigning kl. 12:35:02, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt kl. 12:38:07.

Klageren gjorde gældende, at netværksproblemer havde forsinket billetkøbet, men Movia fastholdt, at billetten først var modtaget efter påstigning, hvilket ikke opfylder kravet om gyldig rejsehjemmel.

Ankenævnet lagde til grund, at billetmodtagelsen først skete efter påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt købet. Selvom billetten kunne fremvises på telefonen under kontrol, ændrer det ikke, at den ikke var gyldigt modtaget i rette tid.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald.

Den 25. juni 2025 rejste klageren med tog fra Nørreport st. til Høje Taastrup st. og fortsatte med buslinje 116. Hun havde forud købt en Orangebillet i DSB-appen til togstrækningen. Klageren var i god tro og havde ikke været opmærksom på, at Orangebilletten ikke var gyldig i busser.

Under billetkontrollen på bussen blev klageren pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da billetten ikke var gyldig som rejsehjemmel i bussen. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at Orangebilletter kun gælder til den specifikke togafgang og ikke i busser, hvilket fremgår tydeligt i købsflowet og på selve billetten.

Ankenævnet vurderede, at købsflowet og billettens ordlyd gjorde det tilstrækkeligt klart, at Orangebilletten ikke kunne bruges til videre rejse med bus. Klageren kunne derfor ikke med rette regne med, at hun kunne rejse videre med buslinje 116 uden en gyldig billet.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor pålagt med rette. Det forhold, at klageren lejlighedsvis køber enkeltbilletter i stedet for pendlerkort, eller at bussen endnu ikke havde forladt stationen, ændrer ikke på afgørelsen. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Den 3. juni 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Helsingør st. til Grønnehave st., men glemte at checke ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Under billetkontrollen blev han pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet.

Klageren anmodede efterfølgende Lokaltog om annullering og begrundede, at han aldrig tidligere havde fået en kontrolafgift og ønskede at få muligheden for at rette fejlen på næste station. Lokaltog fastholdt afgiften med henvisning til, at det er passagerens ansvar at være checket ind inden påstigning, og at selskabet ikke vurderer kundens intention.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind ved påstigning, og dermed overtrådte de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2, som kræver, at billetter i app er modtaget på den mobile enhed før påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften kunne frafaldes, da det ikke kræves, at passageren bevidst har forsøgt at omgå reglerne.

Den 18. juni 2025 rejste klageren med Metroen til Lufthavnen st. uden gyldig billet og fremviste en DSB-kontrolafgift, som ikke kunne anvendes som rejsehjemmel i Metroen.

Billetkontrollen blev foretaget på Metroens område umiddelbart efter, at klageren var steget af toget, i det område med informationstavler, brochurestander, billetautomat og Rejsekort-standere, som Metro Service dokumenterede som værende en del af Metroens område.

Ankenævnet lagde til grund, at kontrolafgiften blev udstedt korrekt inden for Metroens område, og at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel. Det er uden betydning, at klageren blev mødt af en anden steward efter at have forladt toget, idet passagerens pligt til at medvirke til billetkontrol fortsætter, indtil Metroens område forlades.

Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor pålagt med rette, og der var ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde et frafald.

Den 28. juni 2025 kunne klageren ikke fremvise gyldig rejsehjemmel på buslinje 350S, fordi hans nye pendlerperiode på Rejsekort Pendler endnu ikke var aktiveret. Den tidligere periode udløb først den 27. juni kl. 23:59, og den nye periode blev først aktiveret ved check ind den 28. juni kl. 21:35.

Ifølge de fælles landsdækkende rejseregler skal et Rejsekort Pendler altid aktiveres med check ind ved påstigning. Betaling for en ny periode trækkes først ved aktivering, og perioden gælder derfor først fra tidspunktet for check ind.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 1.000 kr. blev pålagt med rette, da klageren rejste uden aktiveret gyldig pendlerperiode. Det forhold, at klageren havde bestilt perioden i forvejen, ændrer ikke afgørelsen, og der var ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald af kontrolafgiften.

Den 17. maj 2025 skulle klageren rejse med buslinje 5C fra Rådhuspladsen og benyttede DOT-appen som betaling. Klageren steg på bussen i hast og åbnede først appen ombord for at købe billet, hvilket blev observeret af kontrolløren. Kontrolløren havde dog fejlagtigt ikke registreret sin påstigning ved det korrekte stoppested, men dette ændrede ikke, at klageren modtog sin mobilbillet efter påstigning. Klageren anmodede Movia om at annullere kontrolafgiften med henvisning til travlhed, tidligere tekniske problemer med appen samt økonomiske vanskeligheder, men Movia fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om, at billet skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde modtaget sin billet ombord, og selvom han kunne fremvise den under kontrol, var dette ikke tilstrækkeligt, da check ind skulle være foretaget før påstigning. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og tidligere problemer med appen eller ukorrekt registrering fra kontrollørens side ændrede ikke afgørelsen.