Afgørelser

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hun ikke kunne forevise et registreret check ind i Rejsekort-appen. Hun gjorde gældende, at appen havde svigtet teknisk. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret et gyldigt check ind, og at fejlmeddelelsen i appen viste, at check ind ikke var gennemført. Det blev ikke anset for godtgjort, at der forelå en systemfejl, som kunne fritage for ansvar, og kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ved billetkontrollen ikke kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Hun indsendte efterfølgende en City Pass-billet og gjorde gældende, at hun havde glemt den på sit opholdssted. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal kunne forevise gyldig rejsehjemmel under rejsen, og at den efterfølgende fremsendte upersonlige billet ikke kunne knyttes til klageren. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun rejste på en DSB Orange Fri-billet, som ikke er gyldig til busrejser. Hun gjorde gældende, at chaufføren havde oplyst, at billetten kunne anvendes. Ankenævnet lagde vægt på, at både købsflowet og selve billetten tydeligt oplyste, at Orange Fri-billetten ikke var gyldig i bus, og fandt ikke grundlag for at lægge klagerens forklaring om chaufførens vejledning til grund. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift og to rykkergebyrer, fordi han ikke havde gyldigt Ungdomskort på kontroltidspunktet. Han gjorde gældende, at han troede, kortet var bestilt, og at han først efter kontrollen blev opmærksom på en afvist betaling. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå et gyldigt Ungdomskort ved rejsen, og at oplysningerne om senere bestillinger ikke ændrede dette. DSB var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. samt de to rykkergebyrer, men var ikke berettigede til at overdrage kontorlafgiften til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hendes check ind i Rejsekort-appen ikke var registreret før påstigning. Hun gjorde gældende, at en teknisk fejl i appen havde forhindret korrekt registrering. Ankenævnet lagde vægt på, at det er passagerens ansvar at sikre sig, at check ind er gennemført inden påstigning, og at der ikke var grundlag for at anse den manglende registrering som en fejl, der fritog for ansvar. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi en mobilbillet først blev modtaget på telefonen efter påstigning. Ankenævnet lagde vægt på, at det efter rejsereglerne er tidspunktet for modtagelsen af den gyldige billet på telefonen, der er afgørende, og ikke tidspunktet for bestillingen. Da billetten blev modtaget efter påstigning, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og Midttrafik kunne opretholde kravet på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hans mobilbillet efter Movias registreringer først var modtaget efter bussens afgang fra stoppestedet. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse. Da billetten ikke var modtaget inden påstigning, var der ikke forevist gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

To passagerer blev pålagt kontrolafgifter i Metroen, fordi de rejste uden billet. De gjorde gældende, at tekniske problemer og manglende netværksforbindelse forhindrede billetkøb. Ankenævnet lagde vægt på, at Metroen drives efter et selvbetjeningssystem, og at der på stationerne findes alternative muligheder for billetkøb og vejledning. Da passagererne steg på uden gyldig rejsehjemmel, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Metro Service kunne opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 750 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet tidligere samme dag. Ankenævnet lagde vægt på, at pendlerkortet ikke var gyldigt på kontroltidspunktet, og at en efterfølgende fornyelse ikke kunne tillægges betydning. Manglende opmærksomhed på udløbet eller manglende notifikation ændrede ikke ansvaret for at have gyldig rejsehjemmel, og kontrolafgiften på 750 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus, fordi hun ikke havde købt billet inden påstigning. Hun gjorde gældende, at hun var optaget af at dokumentere bussens forsinkelse, da bussen ankom. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved påstigning, og at personlige forhold ikke fritager herfra. Movia var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Letbanen, fordi check ind i Rejsekort-appen blev registreret efter togets afgang. Ankenævnet lagde vægt på de elektroniske tidsregistreringer, som viste, at check ind først skete efter påstigning. Da gyldig rejsehjemmel skal foreligge ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgiften på 1.000 kr. var pålagt med rette.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans pendlerkort var udløbet samme morgen. Han fornyede kortet umiddelbart efter kontrollen og henviste til, at der var tale om en forglemmelse. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at efterfølgende køb af pendlerkort ikke kunne tillægges betydning. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren og hendes mor blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check-ind på Rejsekort efter påstigning i bus. De gjorde gældende, at de var steget på via bagdøren, og at trængsel forhindrede dem i at komme frem til kortlæseren. Ankenævnet lagde vægt på, at de havde opholdt sig i bussen i flere minutter uden at checke ind, og at passageren selv bærer ansvaret for straks-check ind. Movia var derfor berettiget til at opretholde de to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende straks-check ind i bus. Han gjorde gældende, at han først stillede sin bagage fra sig, inden han ville checke ind, og derfor blev mødt af kontrolløren, før han nåede det. Ankenævnet lagde vægt på, at han allerede havde opholdt sig i bussen i et tidsrum, som ikke var foreneligt med kravet om straks-check ind, og fandt ikke, at forholdene omkring bagagen kunne fritage ham for ansvaret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Han gjorde gældende, at han troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som han tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at der var tale om selvbetjening, og at passageren skal have gyldig billet ved påstigning. Misforståelsen om billetkøbsmulighederne kunne ikke føre til et andet resultat, og Midttrafik var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi han havde glemt at checke ind i Rejsekort-appen. Han anførte, at der var tale om en enkeltstående forglemmelse under et praktikophold i Danmark. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at en forglemmelse ikke fritager for ansvar efter selvbetjeningssystemet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i bus for rejse uden billet. Hun gjorde gældende, at hun troede, det var muligt at købe kontantbillet om bord, som hun tidligere havde gjort i andre busser. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren i selvbetjeningssystemet skal have gyldig billet ved påstigning, og at tidligere erfaringer fra andre busser ikke ændrede dette ansvar. Midttrafik var derfor berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen, fordi hans check ind i Rejsekort-appen først blev registreret efter påstigning. Han gjorde gældende, at han havde påbegyndt check ind-processen inden påstigning og forventede, at registreringen ville blive gennemført korrekt. Ankenævnet lagde vægt på, at passageren skal være korrekt checket ind inden påstigning, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have påbegyndt processen. Da der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved rejsens begyndelse, blev kontrolafgiften på 750 kr. opretholdt.

Klageren tog en taxa til 311 kr., efter at hendes bus ikke betjente stoppestedet som følge af en ruteændring. Midttrafik afviste at yde rejsegaranti med henvisning til, at ændringen skyldtes forhold uden for selskabets kontrol.

Under sagen kom det frem, at Midttrafiks kundeservice fejlagtigt havde oplyst klageren, at bussen var kørt forkert, hvilket klageren handlede ud fra ved at tage en taxa. Ankenævnet fandt, at Midttrafik på erstatningsretligt grundlag måtte hæfte for taxaudgiften og gav derfor klageren medhold.

Sagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt, fordi han først checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning på en Movia-bus. Klageren gjorde gældende, at han først forsøgte at checke ind med sit fysiske Rejsekort, men at kortlæseren ved midterdøren viste fejlmeddelelsen "Starter, vent et øjeblik", hvorefter han straks foretog check ind i appen. Movia fastholdt, at check ind skete for sent, og at kortlæseren fungerede korrekt. Ankenævnet fandt imidlertid, at Movia ikke havde dokumenteret en sikker og problemfri drift af Rejsekort-udstyret på tidspunktet for klagerens påstigning. Nævnet lagde endvidere vægt på klagerens foto af kortlæserens fejlmeddelelse, hans hurtige efterfølgende check ind i appen samt Movias manglende indhentelse af kontrollørudtalelse og logfiler. Efter en samlet vurdering fandt ankenævnet, at der forelå særlige omstændigheder, som begrundede, at kontrolafgiften skulle frafaldes.

Sagen vedrører Movias anden anmodning om genoptagelse af en sag, hvor ankenævnet tidligere havde pålagt Movia at frafalde en kontrolafgift på 1.000 kr. og betale sagsomkostninger. Movia gjorde gældende, at nye GPS-, lokations- og passagertællingsdata viste, at klager allerede befandt sig i bussen før stoppestedet Bellahøj og derfor først checkede ind efter påstigning. Ankenævnet fandt imidlertid, at de nye oplysninger ikke ændrede den tidligere bevisvurdering, idet de ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumenterede klagerens påstigningssted eller modbeviste de øvrige oplysninger i sagen. Da der således ikke var fremkommet nye væsentlige oplysninger, blev de tidligere afgørelser fastholdt, herunder at kontrolafgiften skulle frafaldes, og at Movia skulle betale sagsomkostningerne.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 11. juni 2025 i buslinje 100 for manglende billet. Klageren ønskede at benytte DSB app og forklarede, at hun var i gang med at checke ind, men blev afbrudt, da hun hjalp en passager med barnevogn. Hun gennemførte check ind kort efter.

Loggede data viste imidlertid, at bussen forlod stoppestedet kl. ca. 15:28, mens klageren først checkede ind kl. 15:29:43 – altså efter påstigning og bussens afgang.

Midttrafik fastholdt afgiften med henvisning til, at check ind skal ske før påstigning.

Ankenævnet lagde de tekniske data til grund og fandt, at klageren checkede ind for sent og derfor ikke havde gyldig rejsehjemmel.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren havde hjulpet en anden passager, ligesom passagertælling og øvrige oplysninger ikke understøttede hendes forklaring.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klageren checkede ud i Rejsekort-appen undervejs på rejsen, men forblev i toget, hvor han checkede ind igen 3 minutter senere. Han blev pålagt en kontrolafgift, da det check ind, som kontrolløren kunne se ved kontrollen, var sket efter toget havde forladt stationen. Klageren gjorde gældende, at han endte med at betale for to rejser, hvilket var dyrere end, hvis han havde betalt for een samlet strækning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren var forblevet ombord, selv om han var checket ud, og først checkede ind 3 minutter senere.

Klageren rejser med 3 børn under 135 cm med Midttrafiks Flextur, hvor der er selekrav, og ønskede at Midttrafik blev pålagt selv at have barnesæder i Flexbilen, eller at betragte bilen som en taxa, hvor der ikke er krav om barnesæde. Ankenævnet afviste sagen, da det falder uden for ankenævnets virke at fortolke færdselsloven, seledirektivet og medhørende bekendtgørelse.