Afgørelser

Den 25. november 2025 steg klageren på buslinje 164 ved Bernstorffsvej uden at have modtaget sin mobilbillet i DOT-appen. Hun havde påbegyndt billetkøbet, men blev afbrudt af en anden bus og en chauffør, hvilket forsinkede købet. Kontrolløren steg på bussen kl. 20:30, og klageren modtog først billetten efter påstigning.

Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev udstedt, da det i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2. er kundens ansvar at have endeligt modtaget sin billet på mobilen før påstigning. Det er ikke tilstrækkeligt, at bestillingen blot er påbegyndt.

Ankenævnet fandt, at den beskrevne situation med samtale og afbrydelse fra en anden chauffør ikke ændrer på dette ansvar. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen angår en rejse den 15. oktober 2025, hvor klageren købte DSB Orange Europa-billetter til sig selv og fire medrejsende fra Berlin Hbf til Aarhus med skift i Hamborg, Flensborg og Fredericia til 2.037 kr. Rejsen blev væsentligt forsinket som følge af driftsforstyrrelser i Tyskland på DB-strækningen, herunder aflysninger, omdirigeringer med S-tog og mangelfuld information, og familien ankom til Aarhus kl. 22:47, 3 timer og 5 minutter senere end planlagt. Klageren afholdt herefter udgifter til mad og taxa hjem og krævede fuld refundering af billetten samt godtgørelse af disse udgifter. DSB udbetalte 50 % af billetprisen efter togpassagerrettighedsforordningen art. 19 og afviste at dække yderligere udgifter med henvisning til, at destinationen var nået, og at forplejning under forsinkelsen påhviler DB.

Ankenævnet afviste kravet som ikke påregneligt, idet udgifterne ikke er en påregnelig følge af forsinkelsen. DSB er således ikke erstatningsansvarlig ud over den udbetalte 50 % kompensation, og at eventuelle krav om manglende forplejning under forsinkelsen må rettes mod DB.

Klageren spurgte chaufføren om billettens gyldighed.

Klagerens telefon løb tør for strøm, men rejsens pris blev beregnet korrekt i Rejsekort-appen.

Klageren mente, at DSB skyldte hende 500 kr. for en optankning hun havde foretaget. Klageren havde dog ikke betalt den oprindelige faktura på 500 kr., som DSB havde tanket op på hendes Rejsekort, og som hun havde rejst for.

Logningen af data var afgørende for ankenævnets bedømmelse af, om klageren havde swipet sit check ind på Rejsekort inden påstigning

Klagerens cykel var ikke checket med ind på hans Rejsekort, da han ikke havde valgt antal med +knappen på rejsekortstanderen.

Klageren var ikke-dansktalende og kom til at købe en billet, der kun var gyldig til Fyn og Langeland med Fynbus i stedet for en billet, der var gyldig til København.

Klageren gjorde gældende, at appen frøs. Ankenævnet afgjorde sagen ud fra de loggede data og bemærkede, at hvis passageren oplever problemer med at checke ind, skal man vente på den næste bus.

Klageren bekræftede ikke billetkøbet i sms-tjenesten 1415 inden for 1 minut, og købet gik derfor ikke igennem, hvilket hun fik en sms-besked om.

Klageren gjorde gældende, at appen frøs og ikke kunne finde hans stoppested.

Klageren gjorde gældende, at bussens internet var for langsomt

Klageren og hendes to venner købte ikke nogen billet inden påstigning, og forsøgte at tappe deres betalingskort på bussens rejsekortudstyr. De havde de to foregående dage købt billetter til tog i DOT-appen.

Klageren havde købt billetter via klippekort i Midttrafiks app, men billetterne var ikke gyldige til GoCollective, som klageren og ægtefællen rejste med.

Turister, der havde købt et Copenhagen Card, som de ikke kunne få frem i appen. De besluttede at tage Metroen til Copenhagen Cards Kundecenter for at få hjælp, og blev pålagt en kontrolafgift undervejs. Ankenævnet besluttede at nedsætte kontrolafgiften til 125 kr.

Klagerne købte via BlaBlaCar billetter til en busrejse med BerlinExpressen fra Berlin til København den 20. juli 2025 kl. 02:00.
Ved ankomst til Berlin ZOB viste det sig, at bussen ikke kørte, og klagerne blev først efter gentagne opkald informeret om aflysningen uden at blive tilbudt alternativ transport.
De arrangerede derfor selv transport med taxa og fly til København til en samlet merudgift på 378,22 EUR.
Klagerne krævede efterfølgende refundering af billetpris, kompensation samt dækning af merudgifter efter EU-reglerne.
BerlinExpressen tilbød alene tilbagebetaling af billetprisen, som klagerne modtog via BlaBlaCar.
Selskabet gjorde gældende, at afgangen aldrig havde eksisteret, og at fejlen lå hos BlaBlaCar.
BlaBlaCar oplyste derimod, at afgangen fremgik af transportørens eget datafeed via et globalt distributionssystem.
Ankenævnet lagde til grund, at fejlen kunne stamme fra BerlinExpressens data og fandt derfor selskabet ansvarligt.
Klagerne fik tilkendt kompensation svarende til 50 % af billetprisen efter EU-forordningen.
Krav om fuld dækning af taxa og fly blev afvist, da tabsbegrænsningspligten ikke var opfyldt.
I stedet blev der tilkendt en skønsmæssig erstatning på 1.500 kr. for manglende assistance.
BerlinExpressen blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger samt tilbagebetale klagegebyret.

Klageren checkede ind i appen 11 sekunder for sent, men ville ikke anerkende de loggede data.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.100 kr., som klageren blev pålagt den 2. juni 2025, da hun rejste med GoCollectives tog uden at have importeret og betalt sit bestilte Ungdomskort i Rejsebillet-appen inden påstigning. Klageren havde bestilt Ungdomskortet for perioden 31. maj til 29. juni 2025, men gennemførte først betalingen og importen i appen efter togets afgang og i forbindelse med billetkontrollen. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt for hele perioden, og at hun derfor reelt havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Flertallet i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet Ungdomskortet først er gyldigt, når perioden er betalt og kortet er modtaget på telefonen inden påstigning, jf. rejsereglerne. Flertallet lagde vægt på selvbetjeningsprincippet og risikoen for omgåelse, hvis betaling kan udskydes til efter påstigning eller til kontrol.

Mindretallet fandt derimod, at kontrolafgiften burde frafaldes, idet klageren havde et Ungdomskort med en gyldighedsperiode, der dækkede rejsedagen, og havde handlet i overensstemmelse med de offentliggjorte handelsbetingelser. Mindretallet påpegede desuden uklarhed og modstrid mellem handelsbetingelserne og rejsereglerne.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 17. juli 2025 under en rejse med buslinje 150S, fordi han ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på bussen ved Nørreport st., men gennemførte først check ind flere minutter senere og efter, at kontrollørerne var steget på bussen. Klageren gjorde gældende, at manglende rettidig check ind skyldtes uopmærksomhed relateret til hans ADHD, og at han derfor havde været udsat for forskelsbehandling.

Ankenævnets flertal fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet reglerne for Rejsekort på app klart foreskriver, at check ind skal ske inden påstigning, og at denne regel er tydeligt kommunikeret i appen. Flertallet fandt endvidere, at klagerens diagnose ikke kunne fritage ham for kravet om gyldig rejsehjemmel, og at spørgsmål om diskrimination lå uden for nævnets kompetence. Forbrugerrepræsentanterne tilsluttede sig afgørelsen, men udtalte kritik af, at rejsereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for psykisk sårbare brugere, og opfordrede til større konduite og klarere retningslinjer på området.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren fik den 18. juli 2025 under en rejse med Metroen mellem Frederiksberg st. og Vanløse st. Klageren havde bestilt en ny Rejsekort Pendler-periode, men havde ikke aktiveret den med check ind, da billetkontrollen fandt sted kl. 08:23. Kortet blev først checket ind kl. 08:37.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at en pendlerperiode aktiveres med check ind inden påstigning, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Det er uden betydning, om passageren havde til hensigt at betale for rejsen, og der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne føre til annullering af afgiften.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. juli 2025, fordi klageren ikke havde swipet check ind i Rejsekort-appen før påstigning på buslinje 2A fra Hovedbanegården Tivoli. Klageren checkede først ind kl. 14:49:16, 11 sekunder efter bussens afgang kl. 14:49:05 og 25 sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 14:48:51.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at check ind sker før påstigning, og at kontrollens registrering derfor var korrekt. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da klagerens indcheckning skete for sent til at opfylde kravene om gyldig rejsehjemmel.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. juni 2025 under en rejse med Metroen fra Enghave Brygge st. til Rådhuspladsen st. Afgiften blev udstedt, fordi klageren ikke havde checket ind sammen med sin ægtefælle i Rejsekort-appen, selvom ægtefællen havde checket ind korrekt. Klageren antog, at appen automatisk ville huske indstillingen fra dagen før, hvor de havde checket to personer ind, men valget af ekstra rejsende nulstilles ved hvert check ud, og det skal derfor foretages før hver enkelt rejse.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Flertallet vurderede, at klageren burde have kontrolleret, at ekstra rejsende var valgt korrekt, idet appen tydeligt markerer, hvis ingen ekstra rejsende er valgt. Afgiften var derfor ikke afhængig af, om klageren bevidst havde forsøgt at unddrage sig betaling. Forbrugerrepræsentanterne påpegede dog, at selvbetjeningssystemets kompleksitet kan være vanskeligt at navigere for mange brugere, især turister, og mente, at selskabet burde have udvist større konduite i sagsbehandlingen. De bemærkede, at klageren havde én gyldig billet, og at hendes forventning om, at appen ville huske sidste dags indstilling, var forståelig.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 23. juni 2025, fordi klageren ikke havde checket ind i DSB-appen før påstigning på buslinje 202A. Klageren steg på ved Roskilde Handelsskole kl. 12:45:00 og swipede først check ind kl. 12:45:13, 13 sekunder efter busens afgang.

Ankenævnet fastslog, at check ind i DSB-appen skal ske inden påstigning, og at forsinkelsen gjorde, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved billetkontrollen. Oplysningerne i appen anses som tilstrækkeligt tydelige, og kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., udstedt den 8. august 2025, fordi klageren ikke havde gyldig billet til zone 4 på sin rejse med Metroen fra Københavns centrum til Lufthavnen. Klageren havde købt en mobilbillet til to zoner fra zone 1, hvilket kun dækkede zonerne 1–3.

Ankenævnet fastslog, at klageren manglende gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at selv om fejlen skyldtes en forkert indtastet destination, påhviler det passageren at sikre gyldig billet til hele rejsen. Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette.