Afgørelser

Klageren købte flere billetter lige efter hinanden i DSB-appen, men den ene billet blev ikke leveret. Da beløbet stod som "reserveret " på hans konto, og ikke var frigivet på afrejsedagen 2 dage senere, regnede han med at have betalt for rejsen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Klageren kunne have ringet til DSB for at spørge, om billetten ville blive leveret, og kunne se på sin konto, at beløbet for billetten ikke var rødt, som med de billetter, der var blevet leveret til ham i appen. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at hun spurgte en steward på perronen, om hun kunne rejse på en Orangebillet, hvilket stewarden ikke kunne svare på. Da metroen ankom i det samme steg de ombord, og nu udstedte stewarden en kontrolafgift. Stewarden gjorde imidlertid gældende, at klageren var blevet bedt om at spørge de 2 andre informationsmedarbejdere, der stod på perronen, fordi stewarden skulle med Metroen, der ankom, men klageren havde svaret, at det havde hun ikke tid til. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren havde indtastet de eksakte destinationer i DSB-appen, og købte derefter det billigste pendlerprodukt, som appen foreslog. Men med dette kort manglende han zone 20, hvor Campus Køge, hans arbejdsplads, ligger. Et flertal fandt, at klageren burde have undersøgt kortets dækningsområde ved at zoome ind på telefonen undervejs i bestillingsflow'et og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal udtalte: "Det ligger i selve ordet ”pendler”, at kunden skal kunne benytte pendlerkortet til at rejse frem og tilbage mellem de ønskede destinationer. Som det fremgår af fotos fra bestillingsflow’et, var der ingen oplysninger til kunden om, at kunden selv skulle gå/cykle det sidste stykke vej fra S-togsstationen til Campus Køge, hvis man valgte det billigste pendlerprodukt (uden zone 20). Kunden fik heller ikke nogen vejledning i fx at søge ruten på Rejseplanen.dk, vælge pendlerkort som billet, og derefter zone og priser for at se numrene på de eksakte zoner, der var nødvendige for at kunne rejse den respektive rute.

Vi finder, at opbygningen af appen, der foreslår det billigste produkt først, selv om kunden reelt ikke kan komme helt til destinationen, er så misvisende og vildledende, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han regnede med at kunne benytte sit pendlerkort til den indtastede rute mellem de to destinationer. Der er i øvrigt ikke tale om – som Movia gjorde gældende i den indledende sagsbehandling, at kunden kan komme fra A-B, idet klageren ikke med denne terminologi rent faktisk kunne komme til ”B” med pendlerkortet.". Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og tre medrejsende skulle checkes ind på Rejsekort, men de var i tvivl om, de var checket ind og spurgte en steward i det samme, hvor Metroen ankom. De steg med stewarden om bord, og her konstaterede han ved at scanne kortet, at der kun var checket 1 rejsende ind. De havde fejlbetjent kortlæseren til ekstra-check-ind, fordi de havde holdt Rejsekortet hen til det Blå Punkt først, hvilket man ikke skal, når standeren skal aktiveres til at kunne checke flere rejsende ind. Metro Service havde dog begrundet afgørelsen ukorrekt, fordi de lagde til grund, at saldoen til check ind af flere rejsende var for lav. Der var tank-op 2 gange i døgnet på det pågældende Rejsekort, hvorfor der automatisk ville være blevet tanket op på Rejsekortet, hvis der var checket 4 rejsende ind. Metro Service skulle derfor godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, men kunne fastholde de 3 kontrolafgifter.

Klageren havde købt 10 24-timers billet fra Malmø til Nørreport. st. inkl. Metro i Skånetrafikens app, hvorfor han regnede med at kunne rejse frit med Metroen i billettens gyldighedstid. Imidlertid manglede han zone 02 på billetten, og blev pålagt en kontrolafgift for at rejse i zone 02. Ankenævnets flertal mente, at når klageren besluttede sig for at rejse rundt i København med Metro, hvilket dermed indebar, at destinationen ikke længere var ”Nørreport st.”, skulle klageren sikret sig, at billetten ville være gyldig til at rejse rundt med. Klageren undlod at undersøge billettens gyldighedsområde nærmere, fx ved at trykke på ”See zone”-knappen, hvor han kunne have zoomet ind på gadeplan for at se billettens præcise gyldighedsområde i København. Et mindretal udtalte, at oplysningen på billetten om ”Metro in Copenhagen included” gjorde det berettiget, at klageren troede, at han kunne anvende billetten til at rejse med Metroen, når blot han rejste inden for billettens gyldighedsperiode på 24 timer. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.

Klagerne er gangbesværet og går med rollator. Hun steg ind ad midterdørene, og først da hun fik sat sig i bussen for at slå sin rollator sammen, opdagede hun, at hun havde glemt sit buskort og pung derhjemme. Hun trykkede "stop", men i det samme kom der en kontrollør, som udstedte en kontrolafgift.

Klageren købte først en billet, da bussen ankom til det næste stoppested, hvor kontrollørerne steg om bord.

Klagerens datter rejste med en bus uden stander til check ind bagi og forsøgte derfor efter påstigning at købe en mobilbillet, men det tog 3 1/2 minut, før der blev betalt for billetten, hvilket var for lang tid ifølge et flertal blandt ankenævnets medlemmer.

Ankenævnet vurderede, at oplysningerne om en anden passagers indcheckning ved Emil Vetts Passage ikke ændrer sagen, da passagertællesystemet kun viser antal påstigende, ikke hvem de er. Den anden passager kan have været med allerede før stoppestedet, men det kan heller ikke udelukkes, at klageren faktisk steg på dér og havde gyldig rejsehjemmel.

Der er uoverensstemmelser mellem klagerens og kontrollørens forklaringer samt i tidsregistreringen, men Midttrafik undlod at høre kontrollørerne, hvilket kunne have oplyst sagen bedre. Ankenævnet fastholdt herefter afgørelsen af 20. august 2025.

En norsk passager rejste den 16. oktober 2024 med Metroen mod Nordhavn for at nå en færge til Oslo. Under billetkontrol mellem Østerport og Nordhavn kl. 15:54 kunne hun ikke fremvise gyldig billet og blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Passageren oplyste, at hun ikke fik besked om afgiften, kun blev bedt om ID, og at hun ikke fik udleveret den fysiske kontrolafgift, da hun havde travlt med at nå færgen. Metro Services steward noterede, at hun skulle nå en færge og derfor ikke fik afgiften udleveret, men at hun havde udfyldt og underskrevet en kvitteringsslip med navn og adresse.

Da afgiften ikke blev betalt, sendte Metro Service en rykker med 100 kr. i gebyr. Passageren klagede den 3. februar 2025 og hævdede bl.a., at hun aldrig havde udfyldt eller underskrevet kvitteringsslippen. Metro Service afviste klagen, idet oplysningerne på kvitteringsslippen matchede hendes adresse i Norge, som ikke fremgik af kørekortet, hvilket ankenævnet vurderede som bevis for, at hun selv havde udfyldt slippen.

Ankenævnet fastslog, at der ikke var fremlagt dokumentation for gyldig billet, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Manglende fysisk udlevering af afgiften eller passagerens travlhed ændrede ikke på gyldigheden. Stavningsforskelle i fornavnet blev heller ikke tillagt betydning.

Kontrolafgiften og rykkergebyret blev derfor opretholdt.

Sagen omhandler kontrolafgifter udstedt til en klager og hans to sønner i forbindelse med en rejse med Metroen til Københavns Lufthavn. Klageren oplyste først, at han havde checket ind for sig selv, sine to sønner og en veninde på Nørrebro st., men ændrede senere forklaring til, at han i stedet havde checket ind for venindens to børn og at sønnerne først stod på senere med egen billet. Rejsekortets historik viser dog, at kortet blev checket ud allerede på Frederiksberg st., hvilket ifølge klageren var en fejl, da de skulle nå et fly og ikke kunne være steget af. Ankenævnet fandt, at check ud sandsynligvis skete ved en fejl under linjeskift, og at Rejsekortet ikke var checket ind på kontroltidspunktet. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, og da klagerens ændrede forklaring ikke var blevet sandsynliggjort, blev kontrolafgifterne til klageren og hans to sønner fastholdt.

Den 24. oktober 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre uden at købe billet, hvilket hun forklarede skyldtes sygdom. Ved billetkontrol i zone 2 kunne hun ikke fremvise gyldig rejsehjemmel og fik en kontrolafgift på 1.000 kr.

Da hun ikke betalte, sendte Movia to rykkere med gebyrer på 100 kr. hver.

Ankenævnet fandt, at afgiften var korrekt pålagt, at sygdom ikke fritog for betaling, og at rykkergebyrerne var lovlige efter renteloven.

Den 19. november 2024 rejste klageren med buslinje 1A fra Hvidovre Hospital i zone 33. Ved billetkontrol viste han et pendlerkort gyldigt til zonerne 1, 2, 32 og 42, men ikke zone 33. Han blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr.

Movia afviste klagerens anmodning om at få afgiften annulleret med henvisning til, at han havde rejst uden for kortets gyldighedsområde.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen, idet passageren selv har ansvaret for at have gyldig billet, og der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage for afgiften.

Den 21. januar 2025 steg klageren på buslinje 23 ved Mozarts Plads og forsøgte at checke ind på sit Erhvervsrejsekort. Ifølge hende viste standeren blot ”Starter…”, og hun kunne derfor ikke checke ind. En kontrollør ombord udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel.

Kontrolløren afviste, at standeren var ude af funktion, og logs fra bussen viste, at det var muligt at checke ind på standeren ved fordøren. Movia fastholdt afgiften, men gengav fejlagtigt, at klageren havde oplyst at have set beskeden ”OK god rejse” på displayet.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have henvendt sig til chaufføren, og at ansvaret for manglende billet derfor lå hos hende. Kontrolafgiften blev stadfæstet, men Movia skulle tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. pga. sagsbehandlingsfejlen.

Den 10. februar 2025 købte klageren et pendlerkort i DOT-appen og troede, at det var gyldigt med det samme. Kortet var dog først gyldigt fra 12. februar 2025 kl. 00:00, fordi hun havde bestilt det som en forlængelse af et tidligere pendlerkort, der stod til at udløbe denne dato, men som hun tidligere havde annulleret.

Samme morgen rejste hun med Metroen og fik en kontrolafgift på 750 kr., da kortet endnu ikke var gyldigt. Ankenævnet fandt, at gyldighedsdatoen tydeligt fremgik af kortet, og at hun derfor selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne fritage hende for betaling.

Den 12. februar 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Hillerød til Helsinge og forsøgte at bruge Rejsekort-appen til betaling. Hun forklarede, at hun havde checket ind på perronen inden afgang og kunne se et aktivt check ind på telefonen. Under billetkontrol ved Duemosen st. bad kontrolløren hende åbne appen for at scanne QR-koden, hvorefter check ind forsvandt.

Lokaltog fastholdt afgiften på 1.000 kr., da hverken deres systemer, Rejsekort Kundecenter eller app-leverandøren kunne finde digitale spor af et check ind på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde til grund, at der ikke var sket korrekt check ind før påstigning, og at ansvaret herfor lå hos klageren. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke var særlige omstændigheder, der kunne fritage hende.

Den 30. januar 2025 steg klageren på buslinje 500S ved Skovvejens Skole kl. 12:09:39. Hun modtog først sin mobilbillet kl. 12:12:37, hvilket var efter påstigning og efter at kontrollører var steget på bussen ved Ballerup Rådhus kl. 12:11:54.

Movia fastholdt kontrolafgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget på telefonen inden påstigning. Ankenævnet lagde de elektroniske logs til grund og fandt, at kravet i rejsereglerne ikke var opfyldt. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en annullering.

Den 13. marts 2025 steg klageren på letbanens linje L ved SDU Syd – Hospital Nord kl. 09:35 uden at have modtaget sin mobilbillet. Under kontrol kl. 09:37:12 kunne han ikke fremvise billet, og betalingen for billetten blev først gennemført kl. 09:37:33.

Fynbus fastholdt afgiften på 1.000 kr. med henvisning til, at mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning. Ankenævnet lagde til grund, at billetten først blev gyldig efter påstigning og efter kontrol.

Den 19. marts 2025 steg klageren på Metroen ved Lufthavnen st. uden at have checket ind i Rejsekort-appen. Metroen afgik kl. 07:11:10, og klageren swipede først sit check ind kl. 07:12:03 – 57 sekunder efter afgang. Under kontrol mellem Lufthavnen og Kastrup kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel.

Klageren mente, at hun måtte checke ind efter påstigning, og at informationen om at swipe inden ombordstigning ikke var tydelig i appen. Hun påpegede også, at hendes mand ikke blev pålagt afgift, selvom han heller ikke havde checket ind.

Ankenævnet lagde vægt på, at rejsereglerne kræver check ind i appen inden påstigning, ligesom med det fysiske Rejsekort, og at klagerens check ind derfor var for sent. Mangelfuld information i appen ændrede ikke på resultatet, da der også er tydelige mærkater og skilte på station og perrondøre om kravet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev fastholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. den 15. marts 2025, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en kontrol i Metroen. Han havde et Rejsekort Pendler Kombi med automatisk fornyelse, men pendlerperioden var udløbet den 14. marts, og den nye periode var ikke blevet aktiveret, fordi han ikke havde checket ind på sit kort ved rejsens start. Årsagen til, at han ikke kunne checke ind, var, at han havde mistet sin pung med Rejsekortet. Klageren mente derfor, at han kunne rejse uden at checke ind, da han anså sin pendlerperiode som aktiv og kunne dokumentere betaling efterfølgende. Metro Service fastholdt kontrolafgiften, idet klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Ankenævnet bekræftede denne vurdering og lagde vægt på, at klageren skulle have checket ind ved rejsens start for at aktivere den nye pendlerperiode, og at det ikke ændrer noget, at han havde mistet sit kort. Der var derfor ikke grundlag for at frafalde eller nedsætte kontrolafgiften.

Klageren rejste den 14. marts 2025 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport station og videre med regionaltog til Snekkersten station. Forud for rejsen havde han i DSB-appen købt en Orangebillet, som han antog dækkede hele strækningen fra Københavns Lufthavn til Snekkersten. Orangebilletten var dog kun gyldig på regionaltogsdelen fra Nørreport til Snekkersten og ikke til Metroen. Under en billetkontrol på Metroen mellem Christianshavn og Nørreport blev klageren derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende gyldig billet til denne del af rejsen.

Ankenævnet fandt, at det var rimeligt, at kunden kan vælge en Orangebillet, selvom den ikke dækker hele rejsen, da den ofte giver en økonomisk fordel, men det forudsætter, at man køber separate billetter til de øvrige dele. Købsflowet i DSB-appen og billettens vilkår gjorde det klart, at billetten ikke gælder til Metroen, og derfor kunne klageren ikke med rette forvente at kunne rejse med Metroen på denne billet.

På den baggrund fandt ankenævnet, at kontrolafgiften var pålagt med rette, og der var ikke særlige omstændigheder, som kunne føre til frafald. Endvidere var Metro Service berettiget til at pålægge rykkerskrivelse med gebyr, da klageren ikke betalte inden betalingsfristen.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks ved påstigning på buslinje 4A den 13. februar 2025. Hun fremviste et udløbet Pendlerkort og checkede først ind på sit personlige Rejsekort 33 sekunder efter kontrolafgiften blev udstedt. Klagerens forklaring om, at hun skulle finde plads til sin datter og finde kortet i tasken, blev ikke anset som særlige omstændigheder, der kunne undskylde forsinkelsen. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens start, og check-ind skal ske straks ved påstigning.

Klageren bestilte den 3. marts 2025 en ny 30-dages pendlerperiode til sit Rejsekort Pendler og checkede ind samme dag, men da den tidligere periode først udløb den 4. marts kl. 23:59, blev den nye periode ikke aktiveret. En pendlerperiode aktiveres først ved et check ind efter den tidligere periodes udløb. Klageren rejste med Metroen den 21. marts 2025 uden at have aktiveret den nye periode, og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klageren forklarede, at han troede, pendlerperioden var aktiv efter check ind den 3. marts, men Metro Service fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet stadfæstede, da klageren også havde modtaget en SMS-påmindelse om, at den nye periode først aktiveres ved check ind efter udløb af den gamle. Betalingen trækkes først ved aktivering, og perioden løber fra første gyldige check ind.

Ankenævnet fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen, og at kontrolafgiften var korrekt, da klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel.

Klageren forsøgte den 3. april 2025 at checke ind på sit fysiske Rejsekort ved en check-ind-stander på Københavns Lufthavn Metrostation, men oplevede, at standeren ikke virkede. Efter flere forsøg opgav hun og steg på Metroen uden at være checket ind. Ved billetkontrol blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Metro Service undersøgte sagen og kunne dokumentere, at klagerens kort ikke var checket ind, og at der ikke var registreret fejl på check-ind-udstyret på stationen. Der er flere check-ind-standere og automater på stationen, så klageren kunne have benyttet en anden stander eller søgt hjælp via opkaldspunkter eller steward.

Ankenævnet fandt, at klageren selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning og dermed for at finde en alternativ måde at checke ind på, hvis den ene stander ikke virkede.

Klageren blev den 11. april 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks ved påstigning på buslinje 2A. Kontrollørerne var allerede ombord, da klageren steg på bussen, og bemærkede, at klageren tog plads, før han havde checket ind på sit Rejsekort.

Klageren bad efterfølgende om at få annulleret kontrolafgiften med den begrundelse, at han var i gang med at finde sit kort frem, da kontrolløren kom.

Ankenævnet vurderede, at reglerne kræver, at check ind på Rejsekortet skal ske straks ved påstigning og inden kunden finder sin plads. Da klageren ikke gjorde dette, var kontrolafgiften berettiget, og der var ikke særlige omstændigheder til at annullere den.