Afgørelser

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind for sent i Rejsekort-appen under en busrejse med linje 8A den 22. oktober 2024. Klageren steg på bussen ved Lergravsparken kl. 11:59:10 og checkede ind kl. 12:00:39, efter bussens afgang.

Kontrolløren loggede påstigningen kl. 11:55:27 og noterede, at klageren ikke havde checket ind før påstigning. Kontrolafgiften blev udstedt kl. 12:02:25.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt reglerne om at checke ind før påstigning, da indcheckningen skete 1 minut og 29 sekunder for sent. Afgiften blev pålagt korrekt, selvom klageren checkede ind på kontroltidspunktet.

Ankenævnet bemærkede, at oplysningen om at checke ind før påstigning burde være tydeligere i appen, men den manglende oplysning kunne ikke føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af afgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren rejste den 13. oktober 2024 med Metroen fra Københavns Lufthavn til Lergravsparken. Han havde et pendlerkort til zonerne 01 og 02 og en kontantbillet til zonerne 03 og 04, som hans kollega havde betalt for, men som hun havde medtaget, da klageren steg af i Lergravsparken.

Under rejsen blev klageren kontrolleret, og han fremviste sit pendlerkort, som ikke dækkede zone 03. Derfor blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anførte, at han blev kontrolleret i zone 01 og derfor burde have været undtaget fra afgiften, da hans pendlerkort var gyldigt i den zone. Metro Service fastholdt imidlertid kontrolafgiften, da billetteringen foregik i zone 03, og klageren ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel for denne zone.

Klageren fastholdt, at han havde en gyldig kontantbillet, men Metro Service kunne ikke bekræfte dette, og de vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne annullere afgiften. Sagen blev sendt til ankenævnet, som fandt, at kontrolafgiften var pålagt korrekt, da klageren ikke havde gyldig billet til zone 03.

Klageren skulle den 15. oktober 2024 rejse fra Københavns Lufthavn til Nyborg St. med skift på Hovedbanegården og købte en DSB Orangebillet. På grund af en forsinkelse på 9 minutter tog han Metroen i stedet for DSB-toget for at nå sin videre forbindelse. DSB Orangebilletter er dog ikke gyldige i Metroen, hvilket klageren ikke var opmærksom på.

Under kontrol blev klageren pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse med en ugyldig billet. Han anmodede Metro Service om at frafalde kontrolafgiften og forklarede, at han ikke vidste, at Orangebilletten ikke var gyldig i Metroen.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften, da dette var tydeligt angivet både i købsflowet og på billetten. Ankenævnet vurderede, at klageren var tilstrækkeligt informeret og kunne ikke forvente at tage Metroen med denne billet. Kontrollafgiften blev derfor opretholdt, og der blev ikke fundet nogen særlige omstændigheder for at frafalde den.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 30. september 2024 for manglende straks-check ind ved en busrejse med linje 31. Klageren steg ombord på bussen ved stoppestedet Knippelsbro kl. 18:15:21, men checkede først ind på sit Rejsekort kl. 18:15:41, efter bussen var kørt.

Ankenævnet fastslog, at klageren skulle have checket ind straks efter påstigning, som krævet af de Fælles landsdækkende rejseregler, og at hun ikke kunne undskylde sin fejl med, at hun først tjekkede ind senere. Ankenævnet tillagde det vægt, at klageren flere gange tidligere havde rejst med linje 31 og derfor måtte være bekendt med, hvor Rejsekortstanderne var placeret.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, efter han ved en fejl tog bussen i den forkerte retning og blev kontrolleret i zone 150, som ikke var dækket af hans pendlerkort. Han havde kun gyldigt pendlerkort til zone 120 og 130.

Ankenævnet fastslog, at det var klagerens ansvar at have gyldig billet til hele rejsen, som krævet af selvbetjeningsprincippet. Kontrolafgiften blev derfor fastholdt, selvom klageren var ny i Danmark og havde begået en fejltagelse. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 27. september 2024, da han først godkendte sit mobilbilletkøb 11 minutter efter, at han var steget af bussen. Han påstod, at tekniske problemer havde forsinket billetmodtagelsen.

Ankenævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget billetten før påstigning, hvilket er et krav ifølge rejsereglerne. Kontrolafgiften blev dermed fastholdt, da klagerens billettidspunkt ikke opfyldte kravene. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 1. juli 2024, da hendes 2-zoners mobilklip ikke dækkede den nødvendige zone for hendes rejse med buslinje 13. Klageren påstod at have fået fejlinformation fra Midttrafik om, at 2 zoner var nok til bybusser i Horsens, men dette kunne ikke bekræftes.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren ikke havde korrekt billet, og manglende viden om zoner kunne ikke fritage hende for afgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Den 20. februar 2025 afgjorde Ankenævnet, at Movia skulle frafalde en kontrolafgift på 1.000 kr., som var pålagt en passager i buslinje 150S. Klageren havde fremvist et gyldigt pendlerkort til zone 41 og oplyste, at hun var steget på bussen ved stoppestedet Klampenborgvej i netop denne zone. Kontrolløren hævdede dog, at klageren allerede befandt sig i bussen, da den ankom fra zone 51, hvilket ikke var dækket af pendlerkortet.

Ankenævnet vurderede, at Movia ikke havde godtgjort, at afgiften var korrekt udstedt, blandt andet fordi kontrollørerne først loggede deres påstigning 19 sekunder efter bussens ankomst, og fordi sagen ikke blev oplyst tilstrækkeligt ved henvendelse til kontrollørerne. Derfor blev kontrolafgiften annulleret, og Movia blev samtidig pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

Efterfølgende anmodede Movia om genoptagelse med henvisning til nye oplysninger fra bussernes tællesystem, som angiveligt viste, at ingen passagerer steg på via bagdøren ved Klampenborgvej. Movia fandt dette bekræftede kontrollørens observation, og at klageren måtte have været i bussen tidligere end klageren selv oplyste.

Ankenævnet fandt, at tællesystemets log (med 95 % nøjagtighed) og kontrollørens notat tilstrækkeligt underbyggede, at klageren allerede var i bussen før stoppestedet Klampenborgvej. Derfor var kontrolafgiften berettiget, og afgørelsen af 20. februar 2025 blev ophævet.

Et flertal fandt, at klageren ikke uden at have undersøgt den specifikke rejserute nærmere, kunne gå ud fra, at det billigste pendlerkort ville være tilstrækkeligt til at dække zonerne. Da han derudover kunne se på selve stoppestedstavlen, at bussen afgik fra zone 70, blev kontrolafgiften fastholdt. Klagerens daglige pendling omfattede både et grænsestoppested og en station i en delezone, hvorfor mindretallet fandt, at det ikke var gennemskueligt for klageren, der havde indtastet sine destinationer og fået tilbudt et pendlerkort, ikke ville kunne benytte dette.

Klageren, en turist bosiddende i Stockholm, rejste den 6. november 2024 med Metroen i København. Forud for rejsen købte hun en 2-zoners billet til 4 voksne i automaten på Ørestad Station, i den tro at billetten kunne bruges til fire separate rejser i løbet af dagen. Hun var ikke klar over, at billetten var gyldig fra købstidspunktet og kun i en begrænset periode (indtil kl. 16:21). Ved en billetkontrol kl. 18:25 kunne hun ikke fremvise en gyldig billet og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Klageren anmodede om annullering af kontrolafgiften med henvisning til god tro og manglende kendskab til det danske billetsystem. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og tydelig information om billettens gyldighed.

Flertallet (3 medlemmer) fandt, at kontrolafgiften var berettiget, da klagerens billet var udløbet, og dette fremgik tydeligt af billetten. De lagde vægt på, at det ikke fritager passageren for ansvar, at det var hendes første dag i Danmark, eller at der ikke forelå forsætlig snyd.

Mindretallet (2 medlemmer) anerkendte, at kontrolafgiften formelt var korrekt, men mente, at den burde være frafaldet i den efterfølgende sagsbehandling. De lagde vægt på klagerens forsøg på at betale korrekt, kompleksiteten i billetsystemet, og at klageren var turist. De foreslog i stedet et administrationsgebyr på 125 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren blev den 2. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i linje 161, da han påbegyndte sin rejse i zone 32, som ikke var omfattet af hans DSB-pendlerkort til zonerne 01 og 02. Han modtog en tilkøbsbillet via mobilen kl. 17:38:39, efter at bussen var kørt fra stoppestedet kl. 17:38:09. Ifølge rejsereglerne skal mobilbilletter være modtaget inden påstigning og være gyldige i forhold til rejsens udgangspunkt. Da dette ikke var tilfældet, blev han pålagt en kontrolafgift.

Afgiften blev i første omgang registreret med en forkert årsag: "voksen på børnebillet". Klageren gjorde straks opmærksom på fejlen og anerkendte sin betalingspligt, men ønskede, at afgiften blev udstedt med den korrekte årsag.

Movia erkendte fejlen og ændrede den interne begrundelse til ”for sent modtaget mobilbillet”, men fastholdt kontrolafgiften og afviste at udstede en ny med korrekt formuleret årsag på fakturaen.

Flertallet (3 medlemmer) fandt, at selvom det er beklageligt, at der blev angivet en forkert årsag på kontrolafgiften, havde det ingen negativ betydning for klagerens retsstilling. Fejlen blev internt rettet kort efter kontrolsituationen, og klageren modtog efterfølgende den korrekte begrundelse skriftligt. Afgørelsen blev derfor vurderet som gyldig i henhold til forvaltningslovens § 24, og Movia blev ikke pålagt at udstede en ny kontrolafgift.

Mindretallet (2 medlemmer) mente, at det er rimeligt og nødvendigt, at den kontrolafgift, der betales, indeholder en korrekt beskrivelse af den faktiske hændelse. De fandt det uacceptabelt, at fejlen ikke blev rettet formelt og foreslog, at den oprindelige kontrolafgift skulle annulleres og en ny, korrekt formuleret afgift udstedes.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

En 16-årig dreng købte en 2-zoners billet via Midttrafik appen, kort før han steg på et GoCollective-tog fra Skive til Højslev. Han havde tidligere anvendt samme app til at købe sit pendlerkort, som er gyldigt til strækningen, og antog derfor, at en almindelig billet købt i samme app også var gyldig. Kort efter afgang blev han pålagt en kontrolafgift på 1.100 kr., da billetten ikke gjaldt til GoCollectives tog. Drengen klagede med henvisning til, at han i god tro havde forsøgt at købe en billet og ikke var klar over forskellen mellem de forskellige selskaber. GoCollective afviste klagen med henvisning til, at appen tydeligt oplyser, at billetterne ikke gælder i deres tog. Et flertal i ankenævnet vurderede, at oplysningerne i appen var tilstrækkeligt tydelige, og fandt derfor, at afgiften var korrekt pålagt. Mindretallet mente dog, at afgiften burde være frafaldet, da drengen havde forsøgt at betale og brugt den app, han normalt anvender. De fremhævede, at systemet er komplekst og foreslog i stedet et mindre administrationsgebyr på 125 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Da klageren skulle rejse fra Østerport st. i zone 01 til Frederiksberg Allé st. også beliggende i zone 01, valgte han ikke den korteste rute med Metro-Cityringen via København H i zone 01, men derimod den længere rute via Nørrebro st., som ligger i zone 02.

Da klagerens billet ikke var gyldig til zone 02, hvor kontrollen foregik, blev kontrolafgiften for manglende zone dermed pålagt klageren med rette.

To medlemmer fandt dog, at Metro Service skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende sagsbehandling, da det efter deres opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til rejsen, da han søgte efter denne information på Rejseplanen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren og hans hustru skulle rejse fra med bus fra Grindsted til Vejle, hvorfra de skulle nå et tog til København. Da bussen ikke ankom til stoppestedet til tiden, valgte klageren at tage en taxa til Vejle for at nå toget. Klageren havde tidligere samme morgen ringet til Sydtrafik for at høre, om der var forsinkelse på busserne, hvilket der på tidspunktet ikke var.

Klageren søgte refusion for udgifterne til taxa, men fik ikke medhold, da Sydtrafiks rejsegaranti kun gælder, når bussen er forsinket 20, og den pågældende bus kun havde været forsinket med 9 min. Derudover fandt ankenævnet ikke, at Sydtrafik var forpligtet efter andre regler til at erstatte klagerens udgift til taxa.

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Rejsekort Kundecenter v/DSB har ved klagerens manglende betaling af 300 kr. for optankningen været berettiget til at overdrage fordringen til et eksternt inkassofirma. Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger.

Klageren, som var bosat i Storbritannien, skulle den sammen med sine to sønner rejse med Metroen fra Kastrup st., men på stationen var klageren i tvivl om, hvordan han skulle billettere i billetautomaten. Klageren downloade DOT-appen for at købe sine billetter der, men steg på Metroen, før billetterne var modtaget og blev pålagt en kontrolafgift.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Som sagsfremstillingen foreligger, finder forbrugerrepræsentanterne, at forbrugeren ikke skal betale kontrolafgiften. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at vilkåret om, at det ikke er lovligt at påstige transportmidlet, før man har modtaget billetten i app’en, er et byrdefuldt vilkår, som ikke har været særligt fremhævet, og dermed må anses for at være ugyldigt. Sådanne byrdefulde vilkår, skal i vores optik fremgå tydeligt af skiltning, samt der hvor købet fortages i app’en og ikke som et underpunkt i handelsbetingelserne.”

Klageren havde først bestilt og modtaget sin mobilbillet efter påstigning.

Klagerens datter havde modtaget en kontrolafgift, men klageren mente ikke, at hun var blevet kontrolleret i bussen den pågældende dag. Ankenævnet fandt det dog tilstrækkeligt godtgjort, at det var klagerens datter, der rejste med bussen. Da datteren havde et gyldigt ungdomskort, blev kontrolafgiften nedsat til 125 kr.

Klagerens Ungdomskort blev fornyet og leveret automatisk, indtil beløbet for den kommende periode ikke kunne trækkes fra klagerens betalingskort, idet betalingskortet var udløbet. Klageren opdaterede herefter sine betalingsoplysninger, men var ikke opmærksom på, at han skulle genbestille nye perioder på Ungdomskortet og fik derfor ikke leveret et nyt Ungdomskort forud for sin rejse, hvor han blev pålagt en kontrolafgift.

Ankenævnet fandt det dog problematisk, at der udelukkende kommunikeres på dansk til kundegruppen, der benytter Ungdomskort i en situation, hvor der kræves noget særligt af kunden, for at undgå at ungdomskortleverancen ophører.

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klagerens to døtre på henholdsvis under 16 år og 16 år skulle rejse med buslinje 620R. Klageren havde forinden købt to standard DSB-billetter til dem med kundetypen ”barn”, som de viste ved kontrol i bussen.

Da den ene datter var fyldt 16 år forud for rejsen og dermed skulle have haft en voksenbillet, blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. Klageren anførte, at hendes datter havde været udsat for racisme og forskelsbehandling, da der i bussen var en anden pige, som ikke fik en kontrolafgift for manglende billet.

Indledningsvist bemærkede ankenævnet, at det ligger udenfor ankenævnets kompetence at bedømme, om klagerens datter var blevet udsat for en racistisk behandling, idet sådanne klager henhører under Ligebehandlingsnævnet.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgift var blevet pålagt med rette, men at Movia skulle frafalde to rykkergebyrer, da klageren under sin klage til Movia havde oplyst, at hun ikke ville betale kontrolafgiften, hvorefter det ikke var rimeligt at opkræve rykkergebyrer for kontrolafgiften.

Klageren og hendes medrejsendes skulle på en busferie i Tyskland med opsamling i Nykøbing F kl. 10:10. Herfra ville bussen køre til færgen i Gedser, som ville sejle kl. 11:15. For at komme til Nykøbing F, skulle klageren med toget fra Aarhus H til Odense Banegård. Herfra skulle de videre til Ringsted St., hvor de skulle skifte til toget til Nykøbing F.

Undervejs blev toget til Odense dog forsinket 9 min, og for at nå deres færge i Gedser, valgte de at tage en taxa fra Odense til færgen i Gedser.

De søgte efterfølgende om refusion af udgifter til taxa og broforbindelse.

DSB havde udbetalt Rejsetidsgaranti efter DSB’s regler, og spørgsmålet var herefter, om DSB på andet grundlag hæftede for klagerens taxa- og broudgift i anledning af den opståede forsinkelse hos DSB.

Det var ankenævnets opfattelse, at en forsinkelse på 9 minutter på en rejse på 1 time og 35 minutter ikke udgør et ansvarsgrundlag for DSB. Herudover fandt ankenævnet, at klagerens planlægning af togrejsen med en margin på 13 minutter mellem togets ankomst til Nykøbing F og turistbussens afgang på en togrejse af ca. 4 timers varighed og med 2 togskift undervejs, er for lille en margin til uforudsete hændelser.

Selv med en meget lille forsinkelse af få minutters varighed ville klageren være i risiko for ikke at kunne nå en af videreforbindelserne.

Endelig finder ankenævnet, at det ikke var påregneligt for DSB, at en opstået forsinkelse i ankomst til Odense på 9 minutter indebar, at en passager tog en taxa til Gedser Havn til 4.028 kr.

Sagen omhandler to kontrolafgifter på hver 1000 kr. Klagerne løb efter bussen og havde ikke modtaget deres mobilbilletter inden påstigning og dermed var kontrolafgifterne pålagt med rette.

Klageren var rejst uden for de zoner, som fremgik af hans pendlerkort. Ankenævnet fandt, at det var tydeligt oplyst i forbindelse med købet, hvilke zoner kortet var gyldigt i og i hvilket område med mulighed for at zoome ind på kortet.