Afgørelser

Ankenævnet kunne ikke lægger til grund, at klagerens problemer med at købe mobilbillet skyldtes en it-teknisk fejl i Fynbus-appen, som Fynbus bar ansvaret for, da Fynbus havde forelagt data, som viste, at andre passagerer godt kunne købe billet af den billettype, som klageren havde prøvet at købe. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.

Klageren rejste med S-toget fra Valby, men kunne ikke huske, om han steg på ved Valby St. eller Valby Langgade St.. Ankenævnet lagde til grund, at klageren enten steg på tog ved Valby st. eller allersenest Valby Langgade st., hvor kontrollen af klagerens rejsehjemmel fandt sted, og at klagers mobilbillet i alle tilfælde var modtaget efter påstigning.

Klageren var på besøg i København, hvor hun skulle rejse med Metroen. For at sikre sig at være i god tid, købte hun allerede billet om morgenen, men skulle først foretage sin rejse om eftermiddagen. Da tidspunktet for gyldighed fremgik af selve billetten, fandt ankenævnet, at klager ikke var berettiget til at kunne gå ud fra, at hun kunne benytte billetten til sin rejse senere på dagen.

Klageren var ankommet til København med et krydstogtskib og havde tidligere på dagen købt en 2-zoners billet, der udløb kl. 12:33. Klageren havde ikke gennemført et nyt billetkøb, da hun rejste med Metroen kl. 12:59 på vej tilbage til skibet og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift, da hun ved billetkontrollen rejste med et Rejsekort Flex med kundetypen barn. Klagerens datter var fyldt 16 år ca. 3 uger inden billetkontrollen, og hverken klageren eller datteren havde været opmærksom på at få kundetypen på kortet ændret eller bestilt et nyt kort.

Ankenævnet udtalte, at det i udgangspunktet er kundens eget ansvar, at et Rejsekort Flex er indstillet til den korrekte kundetype. Det er ikke muligt systemmæssigt at give besked til Rejsekort Flex-kunder om at skifte kundetype ved det fyldte 16. år, da kortet kan benyttes af alle, og det ikke vides, hvornår den konkrete kunde har fødselsdag.

Klageren og hendes ægtefælle og deres to små børn rejste på Orange Billetter, som ikke er gyldige i Movias busser. De fik ved billetkontrollen pålagt to kontrolafgifter.

Kunden var ikke checket ind med Rejsekort straks efter påstigning i linje 21.

Klageren modtog sin billet i Midttrafiks app ca. 1 minut og 23 sekunder efter påstigning.

Klageren hævdede, at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde foretaget rejsen eller havde fået pålagt en kontrolafgift i bussen. Klageren ønskede imidlertid ikke at deltage i opklaringen af sagen, herunder anmelde forholde til politiet eller at underskrive en tro- og loveerklæring. Ved klagerens undladelse heraf anså ankenævnet det for tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, som havde foretaget rejsen og dermed fået pålagt en kontrolafgift.

Da klagerens søn rejste med bussen, var hans pendlerkort udløbet 5 dage forinden.

Klageren havde ved en fejl bestilt en Orangebillet, som var gyldig til den foregående måned, end den aktuelle rejse.

Klageren havde ikke gennemført billetkøb i DSB app forud for billetkontrollen og hævdede, at dette skyldtes tekniske problemer med appen. Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at det må have beroet på forhold ved klagerens egen opsætning/indstilling/opdatering/forbindelse, der gjorde, at appen ikke kunne gennemføre hendes bestilling.

Klageren hævede ikke at have været til stede ved billetkontrollen i Metroen, til trods for at det var hans personlige pendlerkort, der var blevet fremvist. Ifølge DSBs billetsystem blev der ca. 14 dage efter udstedelsen leveret et pendlerkort til klagerens navn og den telefon, som det forrige pendlerkort også havde været gyldigt på.

Dertil lægges der til grund, at der 7 minutter efter kontrolafgiftens udstedelse blev købt en mobilbillet i klagerens DSB-app til metrostrækningen Nørreport st. – Islands-brygge st., hvilket ankenævnet ikke anså for sandsynligt, at en tyv ville gøre for at undgå endnu en kontrolafgift.

Ankenævnet anbefalede Metro Service at instruere deres stewards i at anvende notefeltet på den elektroniske kontrolafgift til at notere, hvilke kontrolspørgsmål, der er blevet stillet til passagerens identitet i de tilfælde, hvor der ikke forevises ID.

Da klageren steg ombord på Metroen om eftermiddagen, var hendes pendlerkort udløbet ca. 13 timer tidligere. Ifølge Metro Service var kunden ikke berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., fordi hun ikke havde fornyet pendlerkortet samme dag som billetkontrollen. Kunden anførte, at hun ikke havde fået dette at vide af stewarden, og at hun ikke havde fornyet kortet, fordi hun først skulle rejse igen flere dage senere.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal.

3 medlemmer udtalte, at stewarden ikke med sikkerhed kunne vide, om kundens køb af en ny pendlerperiode straks efter kontrolafgiftens udstedelse ville føre til, at kontrolafgiften nedsættes efterfølgende af kundeservice, og da betingelserne for at få nedsat kontrolafgiften er skrevet på bagsiden af det girokort, der udleveres til passageren ved kontrollen, fandt de 3 medlemmer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at det beroede på mangelfuld rådgivningen fra stewarden, at klageren ikke straks fornyede kortet.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at uanset at det oplyses bag på det girokort, der udleveres til passageren ved kontrolafgiftens udstedelse, hvad betingelserne er for at få nedsat kontrolafgiften, burde stewarden have vejledt klager, så hun kunne nå at forny kortet straks og dermed få nedsat kontrolafgiften til 125 kr.

Klageren konstaterede ved påstigning, at rejsekortstanderne ikke var i funktion, idet der stod ”ude af drift”, men efter bussen forlod det stoppested, hvor klageren steg ombord, og inden den ankom til det næste stoppested, var der 4 andre passagerer, der havde checket ind på forskellige standere.

Klageren satte sig i bussen uden at foretage sig yderligere, og han kunne derfor ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Ankenævnet fandt, at ansvaret for den manglende rejsehjemmel ikke var overgået fra klageren til Movia, både som følge af klagerens undladelse af at forhøre sig hos chaufføren, men også som følge af, at han havde forholdt sig passiv i de ca. 6 minutter, indtil kontrollørerne steg ombord, og hvor samtlige standere havde været i drift i flere minutter.

Klagerne, der er bosiddende i England, skulle se Melodi Grand Prix i Malmø i maj måned 2024. De overnattede i København og ville pendle frem og tilbage. Som rejsehjemmel havde de købt en særlig Eurovision Copenhagen/Skåne-billet udbudt af Skånetrafiken. Billetten var efter sin ordlyd gyldig til zonerne FL+ABCDEFGHIJ til ubegrænset rejse til og fra København med Øresundstog og i Skåne.

Klagerne rejste på deres sidste opholdsdag med Metroen fra Femøren St., hvor de blev pålagt en kontrolafgift, da Eurovision-billetten ikke var gyldig i Metro.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertallet. 3 medlemmer fandt, at billettens anvendelsesområde fremgik med tilstrækkelig tydelighed, og at klagerne derfor ikke med rette kunne antage, at de kunne anvende billetten til også at rejse med øvrige transportformer i København, som fx bus og Metro.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at det ikke var entydigt for kunden, at billetten havde begrænset anvendelsesområde.

Klageren og hans kæreste rejste på metrostrækningen Østerport st. – Trianglen st. Klageren havde købt en Eurovisionsbillet udbudt af Skånetrafiken og regnede med at kunne anvende den til at rejse med Metroen. Billetten var efter sin ordlyd gyldig til zonerne FL+ABCDEFGHIJ til ubegrænset rejse til og fra København med Øresundstog og i Skåne. Hans kæreste havde ikke købt en sådan billet, hvorfor de købte en enkeltbillet til hende i DOT-appen.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertallet. 3 medlemmer fandt, at billettens anvendelsesområde fremgik med tilstrækkelig tydelighed, og at klagerne derfor ikke med rette kunne antage, at de kunne anvende billetten til også at rejse med øvrige transportformer i København, som fx bus og Metro.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at det ikke var entydigt for kunden, at billetten havde begrænset anvendelsesområde.

Kunden fik pålagt en kontrolafgift på en togrejse med GoCollective, hvor hun forinden havde købt en billet i Midttrafiks app, som ikke var gyldig til rejser med GoCollective.

Således som købsflow’et og handelsbetingelserne er formuleret, hvor det med fed skrift er oplyst til kunden, at billetten ikke er gyldig til GoCollective, fandt ankenævnet, at det var oplyst tilstrækkeligt tydeligt fork lageren, at hun ikke kunne anvende billetten til at rejse med GoCollective tog.

Klageren på 90 år havde et Rejsekort, som hun ville benytte, da hun skulle med bussen for at komme til en undersøgelse på Odense Universitets Hospital (OUH). Undervejs blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at være checket ind. Klageren fastholdt, at hun havde checket ind ved påstigning.

Ifølge Fynbus var det kontrolløren selv, der efterfølgende chekede klageren rejsekort ind for at vise, at kortet ikke allerede var checket ind. De elektroniske logs viste imidlertid, at kortet havde været checket ind, da kontrolløren scannede kortet første gang.

Fynbus kunne ikke forklare, hvordan deres kontrollør kunne vide, at klageren ikke var checket ind, inden han efter det oplyste, checkede hendes kort ind.

Ankenævnet kunne ikke ud fra de elektroniske logs gå ud fra, at kontrolløren påbegyndte kontrollen med at sætte et kontrolmærke på Rejsekortet, som det ellers er kutyme, når en kontrollør skal undersøge, om passageren har gyldig rejsehjemmel. Kontrolmærket blev først sat kl. 09:32:00, efter at kortet blev checket ind kl. 09:30:59.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt ankenævnet, at Fynbus ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at Fynbus derfor skulle frafalde kontrolafgiften og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klagerens pendlerkort i DSB app var udløbet tidligere samme morgen.