Manglende Check ind

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.

Den 9. juni 2025 rejste klageren med Metroen mellem Kongens Nytorv st. og Femøren st., men glemte at checke ind på sit Rejsekort inden påstigning. Ved Amager Strand st. blev der foretaget billetkontrol, og klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind, selvom han kort forinden havde overført 100 kr. til sit kort. Klageren anmodede Metro Service om at annullere afgiften og henviste til, at han havde haft til hensigt at betale, men blev distraheret af mange mennesker i forbindelse med Royal Run. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om gyldig check ind før påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst uden gyldig rejsehjemmel, og at dokumentation for optankning af kortet ikke ændrer ved dette. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren, og trængsel på stationen kunne ikke undskylde den manglende check ind.

Den 3. juni 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Helsingør st. til Grønnehave st., men glemte at checke ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Under billetkontrollen blev han pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet.

Klageren anmodede efterfølgende Lokaltog om annullering og begrundede, at han aldrig tidligere havde fået en kontrolafgift og ønskede at få muligheden for at rette fejlen på næste station. Lokaltog fastholdt afgiften med henvisning til, at det er passagerens ansvar at være checket ind inden påstigning, og at selskabet ikke vurderer kundens intention.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind ved påstigning, og dermed overtrådte de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2, som kræver, at billetter i app er modtaget på den mobile enhed før påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften kunne frafaldes, da det ikke kræves, at passageren bevidst har forsøgt at omgå reglerne.

Den 28. juni 2025 kunne klageren ikke fremvise gyldig rejsehjemmel på buslinje 350S, fordi hans nye pendlerperiode på Rejsekort Pendler endnu ikke var aktiveret. Den tidligere periode udløb først den 27. juni kl. 23:59, og den nye periode blev først aktiveret ved check ind den 28. juni kl. 21:35.

Ifølge de fælles landsdækkende rejseregler skal et Rejsekort Pendler altid aktiveres med check ind ved påstigning. Betaling for en ny periode trækkes først ved aktivering, og perioden gælder derfor først fra tidspunktet for check ind.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 1.000 kr. blev pålagt med rette, da klageren rejste uden aktiveret gyldig pendlerperiode. Det forhold, at klageren havde bestilt perioden i forvejen, ændrer ikke afgørelsen, og der var ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald af kontrolafgiften.

Klageren kunne ikke checke ind på Rejsekort grundet for lav saldo. Han havde i 2023 fået meddelelse om, at hans betalingskort ville udløbe, og at det nye kort skulle indtastes, hvilket han ikke havde gjort, og havde desuden fået en meddelelse, da saldoen på Rejsekortet gik i minus uden at han fyldte det op.

Klageren er udenlandsk studerende i Danmark og gjorde gældende, at han ikke kunne kende forskel på standeren til check ud og ind, og at man i andre lande ikke har to forskellige standere. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ved forsøg på check ud uden check ind, ville have fået en tydelig besked på standeren på engelsk om en Error, og at man skulle være checket ind for at kunne checke ud.

Klageren gjorde gældende, at der måtte være fejl ved bussens kortlæsere, som hun ved, at chaufførerne "vender om" fra check ind til check ud. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Klageren gjorde gældende, at kortlæseren ikke havde virket, og at chaufføren havde givet ham lov til at køre med. Dette kunne dog ikke bekræftes.

Klageren og tre medrejsende skulle checkes ind på Rejsekort, men de var i tvivl om, de var checket ind og spurgte en steward i det samme, hvor Metroen ankom. De steg med stewarden om bord, og her konstaterede han ved at scanne kortet, at der kun var checket 1 rejsende ind. De havde fejlbetjent kortlæseren til ekstra-check-ind, fordi de havde holdt Rejsekortet hen til det Blå Punkt først, hvilket man ikke skal, når standeren skal aktiveres til at kunne checke flere rejsende ind. Metro Service havde dog begrundet afgørelsen ukorrekt, fordi de lagde til grund, at saldoen til check ind af flere rejsende var for lav. Der var tank-op 2 gange i døgnet på det pågældende Rejsekort, hvorfor der automatisk ville være blevet tanket op på Rejsekortet, hvis der var checket 4 rejsende ind. Metro Service skulle derfor godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, men kunne fastholde de 3 kontrolafgifter.

Den 21. januar 2025 steg klageren på buslinje 23 ved Mozarts Plads og forsøgte at checke ind på sit Erhvervsrejsekort. Ifølge hende viste standeren blot ”Starter…”, og hun kunne derfor ikke checke ind. En kontrollør ombord udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel.

Kontrolløren afviste, at standeren var ude af funktion, og logs fra bussen viste, at det var muligt at checke ind på standeren ved fordøren. Movia fastholdt afgiften, men gengav fejlagtigt, at klageren havde oplyst at have set beskeden ”OK god rejse” på displayet.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have henvendt sig til chaufføren, og at ansvaret for manglende billet derfor lå hos hende. Kontrolafgiften blev stadfæstet, men Movia skulle tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. pga. sagsbehandlingsfejlen.

Den 12. februar 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Hillerød til Helsinge og forsøgte at bruge Rejsekort-appen til betaling. Hun forklarede, at hun havde checket ind på perronen inden afgang og kunne se et aktivt check ind på telefonen. Under billetkontrol ved Duemosen st. bad kontrolløren hende åbne appen for at scanne QR-koden, hvorefter check ind forsvandt.

Lokaltog fastholdt afgiften på 1.000 kr., da hverken deres systemer, Rejsekort Kundecenter eller app-leverandøren kunne finde digitale spor af et check ind på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde til grund, at der ikke var sket korrekt check ind før påstigning, og at ansvaret herfor lå hos klageren. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke var særlige omstændigheder, der kunne fritage hende.

Klageren bestilte den 3. marts 2025 en ny 30-dages pendlerperiode til sit Rejsekort Pendler og checkede ind samme dag, men da den tidligere periode først udløb den 4. marts kl. 23:59, blev den nye periode ikke aktiveret. En pendlerperiode aktiveres først ved et check ind efter den tidligere periodes udløb. Klageren rejste med Metroen den 21. marts 2025 uden at have aktiveret den nye periode, og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klageren forklarede, at han troede, pendlerperioden var aktiv efter check ind den 3. marts, men Metro Service fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet stadfæstede, da klageren også havde modtaget en SMS-påmindelse om, at den nye periode først aktiveres ved check ind efter udløb af den gamle. Betalingen trækkes først ved aktivering, og perioden løber fra første gyldige check ind.

Ankenævnet fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen, og at kontrolafgiften var korrekt, da klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel.

Klageren forsøgte den 3. april 2025 at checke ind på sit fysiske Rejsekort ved en check-ind-stander på Københavns Lufthavn Metrostation, men oplevede, at standeren ikke virkede. Efter flere forsøg opgav hun og steg på Metroen uden at være checket ind. Ved billetkontrol blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Metro Service undersøgte sagen og kunne dokumentere, at klagerens kort ikke var checket ind, og at der ikke var registreret fejl på check-ind-udstyret på stationen. Der er flere check-ind-standere og automater på stationen, så klageren kunne have benyttet en anden stander eller søgt hjælp via opkaldspunkter eller steward.

Ankenævnet fandt, at klageren selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning og dermed for at finde en alternativ måde at checke ind på, hvis den ene stander ikke virkede.

Klageren glemte at checke ind, fordi hun faldt i snak med en kollega efter påstigning.

Klagerens søn blev den 12. august 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind på sit Rejsekort ved en busrejse med linje 3A. Ifølge klageren steg sønnen kun kortvarigt på bussen for at tjekke saldoen, som var for lav til at foretage check ind, og steg derefter af igen. Midttrafik dokumenterede, at sønnen var ombord ved stoppestedet og blev kontrolleret uden for bussen, hvor Rejsekortet ikke var checket ind. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke havde checket ind rettidigt og fastholdt kontrolafgiften, idet der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde den.

Klageren steg den 14. september 2024 på buslinje 1A med et Rejsekort, som havde for lav saldo til at checke ind (12,84 kr., minimum er 25 kr.). Saldoen var kommet under minimumsgrænsen efter en rejse den 30. august 2024, hvor klageren fik besked om lav saldo og advarselslyd, men hun tankede ikke kortet op.

Klageren havde tidligere haft en automatisk tank-op-aftale, som var ophørt den 11. august 2024, efter hun havde skiftet betalingskort. Hun var dog ikke klar over ophøret, selv om Rejsekort A/S havde sendt en besked herom den 5. juni 2024.

Da bussen kørte fra stoppestedet, kunne hun ikke nå at stige af igen, og ved næste stop, hvor der var billetkontrol (dørkontrol), blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig billet, fordi kortet ikke var checket ind.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde mulighed for at se sin lave saldo og få besked om ophøret af tank-op-aftalen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne forvente at kunne rejse uden gyldig billet og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Klagerens søn bærer Solsikkesnoren for at vise, at han har et ikke-synligt handicap. Han glemte at checke ind og blev pålagt en kontrolafgift, som blev indbragt for ankenævnet, der fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Klagerens søn glemte at checke sit Rejsekort ind, inden han steg om bord på Metroen den 13. februar 2025.

Solsikkesnoren signalerer, at der skal udvises lidt større tålmodighed, og at bæreren kan have brug for hjælp eller mere tid til fx at finde sin gyldige rejsehjemmel. Dette ville i klagerens søns tilfælde dog ikke have ændret på situationen, idet der ikke var checket ind på Rejsekortet inden påstigning.

Da en Solsikkesnor ikke indebærer, at ansvaret for at kunne forevise gyldig rejsehjemmel pr. automatik overgår fra passageren til trafikvirksomheden, finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klagerens søn for manglende check ind, blev pålagt med rette.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge trafikvirksomheder at udvise konduite, idet sagerne skal afgøres på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. ankenævnets vedtægter § 16, stk. 3.

Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser.

Det er en gruppe, der kan have særlige behov for at benytte rejsesystemet. Rejsesystemet er blevet mere kompliceret gennem de senere år, og det hviler på selvbetjening. Der kan derfor være behov for at håndhæve nogle regler mere lempeligt overfor brugere af den kollektive transport med særlige behov og udfordringer.

Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.

Klagerens Rejsekort kunne ikke checke ind grundet for lav saldo på 11,85 kr., og ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren havde hørt lyden og set teksten for korrekt check ind.

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Klageren gjorde gældende at have hørt lyden for korrekt check ind, og så skærmen blive blå. Da dette imidlertid ikke fremgik af Back Office, der ikke havde registreret noget check ind på Rejsekort, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren, bosiddende i London, fik en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind på Metroen den 10. december 2024. Hun forsøgte at bruge sit Rejsekort Anonymt med en saldo på 58 kr., men minimumssaldoen for check ind er 70 kr. Klageren mente, at kortlæseren reagerede normalt ved Frederiksberg St., men rejsekorthistorikken viste, at der ikke var sket korrekt check ind.

Ankenævnet konkluderede, at der ikke forelå dokumentation for korrekt check ind, og fastholdt kontrolafgiften. Det blev ikke tillagt betydning, at klageren er hørehæmmet, da hun ifølge nævnet burde være ekstra opmærksom på skærmvisningen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.