Manglende Check ind

Klagerens søn blev den 12. august 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind på sit Rejsekort ved en busrejse med linje 3A. Ifølge klageren steg sønnen kun kortvarigt på bussen for at tjekke saldoen, som var for lav til at foretage check ind, og steg derefter af igen. Midttrafik dokumenterede, at sønnen var ombord ved stoppestedet og blev kontrolleret uden for bussen, hvor Rejsekortet ikke var checket ind. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke havde checket ind rettidigt og fastholdt kontrolafgiften, idet der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde den.

Klageren steg den 14. september 2024 på buslinje 1A med et Rejsekort, som havde for lav saldo til at checke ind (12,84 kr., minimum er 25 kr.). Saldoen var kommet under minimumsgrænsen efter en rejse den 30. august 2024, hvor klageren fik besked om lav saldo og advarselslyd, men hun tankede ikke kortet op.

Klageren havde tidligere haft en automatisk tank-op-aftale, som var ophørt den 11. august 2024, efter hun havde skiftet betalingskort. Hun var dog ikke klar over ophøret, selv om Rejsekort A/S havde sendt en besked herom den 5. juni 2024.

Da bussen kørte fra stoppestedet, kunne hun ikke nå at stige af igen, og ved næste stop, hvor der var billetkontrol (dørkontrol), blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig billet, fordi kortet ikke var checket ind.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde mulighed for at se sin lave saldo og få besked om ophøret af tank-op-aftalen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne forvente at kunne rejse uden gyldig billet og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Klagerens søn bærer Solsikkesnoren for at vise, at han har et ikke-synligt handicap. Han glemte at checke ind og blev pålagt en kontrolafgift, som blev indbragt for ankenævnet, der fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Klagerens søn glemte at checke sit Rejsekort ind, inden han steg om bord på Metroen den 13. februar 2025.

Solsikkesnoren signalerer, at der skal udvises lidt større tålmodighed, og at bæreren kan have brug for hjælp eller mere tid til fx at finde sin gyldige rejsehjemmel. Dette ville i klagerens søns tilfælde dog ikke have ændret på situationen, idet der ikke var checket ind på Rejsekortet inden påstigning.

Da en Solsikkesnor ikke indebærer, at ansvaret for at kunne forevise gyldig rejsehjemmel pr. automatik overgår fra passageren til trafikvirksomheden, finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klagerens søn for manglende check ind, blev pålagt med rette.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge trafikvirksomheder at udvise konduite, idet sagerne skal afgøres på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. ankenævnets vedtægter § 16, stk. 3.

Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser.

Det er en gruppe, der kan have særlige behov for at benytte rejsesystemet. Rejsesystemet er blevet mere kompliceret gennem de senere år, og det hviler på selvbetjening. Der kan derfor være behov for at håndhæve nogle regler mere lempeligt overfor brugere af den kollektive transport med særlige behov og udfordringer.

Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.

Klagerens Rejsekort kunne ikke checke ind grundet for lav saldo på 11,85 kr., og ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren havde hørt lyden og set teksten for korrekt check ind.

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Klageren gjorde gældende at have hørt lyden for korrekt check ind, og så skærmen blive blå. Da dette imidlertid ikke fremgik af Back Office, der ikke havde registreret noget check ind på Rejsekort, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren, bosiddende i London, fik en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind på Metroen den 10. december 2024. Hun forsøgte at bruge sit Rejsekort Anonymt med en saldo på 58 kr., men minimumssaldoen for check ind er 70 kr. Klageren mente, at kortlæseren reagerede normalt ved Frederiksberg St., men rejsekorthistorikken viste, at der ikke var sket korrekt check ind.

Ankenævnet konkluderede, at der ikke forelå dokumentation for korrekt check ind, og fastholdt kontrolafgiften. Det blev ikke tillagt betydning, at klageren er hørehæmmet, da hun ifølge nævnet burde være ekstra opmærksom på skærmvisningen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.

Klageren skulle rejse med buslinje 408 fra Ringsted St. den 10. september 2024, men havde problemer med sit Rejsekort og kunne ikke bruge sin telefon, da den var uden strøm. Hun forsøgte at købe en kontantbillet hos chaufføren, men chaufføren var ikke bag rattet. Klageren tog plads i bussen, og da chaufføren senere steg på bussen sammen med to kontrollører, blev hun pålagt en kontrolafgift, da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.

Movia oplyste, at chaufføren var klar til afgang, da kontrolafgiften blev udstedt, og at klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check-in.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke gjorde tilstrækkelige bestræbelser på at skaffe sig gyldig rejsehjemmel. Selvom hun var opmærksom på problemerne med sit Rejsekort og telefonen, burde hun have henvendt sig til chaufføren for at købe billet, da han steg på bussen. Kontrolafgiften blev pålagt korrekt.

Ankenævnet bemærkede, at bedømmelsen af videooptagelser vedrørende situationen ikke falder inden for deres kompetence. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.

Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift.

Klageren konstaterede ved påstigning, at rejsekortstanderne ikke var i funktion, idet der stod ”ude af drift”, men efter bussen forlod det stoppested, hvor klageren steg ombord, og inden den ankom til det næste stoppested, var der 4 andre passagerer, der havde checket ind på forskellige standere.

Klageren satte sig i bussen uden at foretage sig yderligere, og han kunne derfor ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Ankenævnet fandt, at ansvaret for den manglende rejsehjemmel ikke var overgået fra klageren til Movia, både som følge af klagerens undladelse af at forhøre sig hos chaufføren, men også som følge af, at han havde forholdt sig passiv i de ca. 6 minutter, indtil kontrollørerne steg ombord, og hvor samtlige standere havde været i drift i flere minutter.

Klageren på 90 år havde et Rejsekort, som hun ville benytte, da hun skulle med bussen for at komme til en undersøgelse på Odense Universitets Hospital (OUH). Undervejs blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at være checket ind. Klageren fastholdt, at hun havde checket ind ved påstigning.

Ifølge Fynbus var det kontrolløren selv, der efterfølgende chekede klageren rejsekort ind for at vise, at kortet ikke allerede var checket ind. De elektroniske logs viste imidlertid, at kortet havde været checket ind, da kontrolløren scannede kortet første gang.

Fynbus kunne ikke forklare, hvordan deres kontrollør kunne vide, at klageren ikke var checket ind, inden han efter det oplyste, checkede hendes kort ind.

Ankenævnet kunne ikke ud fra de elektroniske logs gå ud fra, at kontrolløren påbegyndte kontrollen med at sætte et kontrolmærke på Rejsekortet, som det ellers er kutyme, når en kontrollør skal undersøge, om passageren har gyldig rejsehjemmel. Kontrolmærket blev først sat kl. 09:32:00, efter at kortet blev checket ind kl. 09:30:59.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt ankenævnet, at Fynbus ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at Fynbus derfor skulle frafalde kontrolafgiften og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren lagde ikke mærke til om Rejsekortet blev checket ind

Den ene stander, som klageren prøvede at checke ind på, var ude af funktion. Klageren skulle checke ind og steg på bussen ved det samme stop, som 4 andre passagerer, der checkede ind oppe ved fordøren på den stander, der var i funktion. Der var desuden 2 andre passagerer, der checkede ind ved det efterfølgende stop, inden kontrollørerne steg om bord 7 stop og 17 minutter efter klagerens påstigning.

Klageren ville checke sin rejsekortsaldo oppe i bussen, men det tog noget tid at få hans Rejsekort ud af pungen, og da han konstaterede for lav saldo til checke ind, begyndte han at google, hvordan man køber mobilbilletter. Dette nåede han ikke, inden han blev pålagt en kontrolafgift.

Ved kontrol i bussen blev der udstedt en hundekontrolafgift på 500 kr. til klageren, fordi han ikke havde checket den medbragte hund med ind på sit Rejsekort, men ifølge klageren var han blevet vinket ind i bussen af chaufføren, selv om han havde sagt, at kun han selv var checket ind på Rejsekortet. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren efter deres opfattelse ikke havde anmodet tydeligt om at få hunden checket med ind på det Rejsekort, som han fremviste, og at klageren ved påstigningen foretog skifte check ind for sig selv, samt at han vidste såvel ved påstigning, som da han gik videre ind i bussen, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel til hunden. Et mindretal fandt at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og bemærkede, at man i Movias busser (med undtagelse af enkelte buslinjer) kun kan checke flere rejsende ind ved buschaufførens mellemkomst. Disse medlemmer lagde vægt på, at Movia, selv om klageren havde henvendt sig allerede dagen efter kontrollen, først modtog svar på høringen fra chaufføren14 dage efter det passerede, hvor chaufføren udtalte, at han ikke kendte noget til sagen. På denne baggrund fandt mindretallet ikke at kunne afvises klagerens forklaring og lagde til grund, som oplyst af klageren, at han var i kontakt med chaufføren, idet han holdt Rejsekortet op og sagde, at det kun var ham selv, som var checket ind, hvilket disse medlemmers opfattelse måtte forstås som en anmodning til chaufføren om at få hjælp til at få hunden checket med ind på Rejsekortet. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS