Rejsekort - fysisk

Klagerens søster blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., da hun rejste med Metroen uden gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet lagde til grund, at klageren havde checket sit Rejsekort ind for én voksen, men at der ikke var registreret nogen yderligere forudbetaling for søsteren, selv om klageren havde forsøgt at checke hende ind på en ekstra-stander. Klageren havde derfor ikke foretaget et gyldigt check ind for søsteren, hvis egne Rejsekort heller ikke kunne anvendes.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., fordi hun ikke var checket ind på sin ægtefælles Rejsekort under en rejse med Metroen. Ankenævnet lagde til grund, at Rejsekortets historik viste, at kortet først blev checket ind og derefter checket ud, hvorefter det på ny blev checket ind med kun én rejsende. Klageren var derfor ikke registreret som indchecket ved billetkontrollen og kunne ikke fremvise gyldig rejsehjemmel. Selvom der var foretaget flere handlinger ved standeren, og parret havde til hensigt at betale for begge rejsende, havde dette ikke medført, at klageren blev checket ind.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind på sit fysiske Rejsekort straks efter påstigning i bussen. Ankenævnet lagde til grund, at klageren gik forbi kortlæseren for at finde sit Rejsekort frem fra tasken og først checkede ind 25 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet. Kravet om straks-check-ind indebærer, at passageren skal have kortet klar ved påstigning og checke ind ved den første kortlæser, der passeres. Klagerens fysiske udfordringer kunne ikke fritage hende fra dette krav. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Klagerens klage over kontrollørens påståede aggressive eller voldelige adfærd faldt uden for ankenævnets kompetence.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hendes Rejsekort var checket ud ved Vibenhus Runddel og ikke checket ind på den efterfølgende bustur. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet. Klagerens forklaring om, at hun ved en fejl havde anvendt en check-ud-læser, kunne ikke føre til et andet resultat, da det er passagerens ansvar at anvende den korrekte kortlæser og sikre, at check ind er gennemført. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren steg på buslinje 4A og foretog først check ind på Rejsekort efter kontrollørernes påstigning. Hun oplyste, at hun steg på gennem midterdøren og bevægede sig mod den forreste kortlæser på grund af trængsel. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget straks ved påstigning, og at Movia derfor var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren steg på buslinje 250S gennem bagdøren under vanskelige vejrforhold og forsøgte først efter påstigningen at finde sit Rejsekort. Han havde forventet, at der var en check-ind-stander ved bagdøren. Kontrolløren henvendte sig, inden han nåede at checke ind. Ankenævnet fandt, at Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klagerens 16-årige søn rejste med fysisk Rejsekort og checkede først ind kl. 10:01:10, mens bussen var afgået fra stoppestedet kl. 10:00:05. Kontrolafgiften var oprindeligt registreret med en forkert begrundelse, men Movia berigtigede dette efterfølgende til manglende straks-check ind. Ankenævnet fandt, at check ind ikke var foretaget straks efter påstigning, og at den administrative fejl i den oprindelige begrundelse ikke ændrede grundlaget for kontrolafgiften, som var uændret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klagerens datter rejste med Fynbus uden at være checket ind på Rejsekort, idet udstyret ved afgang fra Glamsbjerg ikke var fuldt opstartet. Ankenævnet lagde til grund, at der senere blev foretaget check ind af andre passagerer, og at datteren under den knap en time lange rejse hverken checkede ind, købte anden rejsehjemmel eller henvendte sig til chaufføren. Hun havde derfor ikke foretaget tilstrækkelige skridt til at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Fynbus var herefter berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren steg på toget uden at være checket ind på Rejsekort. Der var modstridende forklaringer om dialogen med kontrolløren, men Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kontrollørens detaljerede og sammenhængende notat, som også blev understøttet af, at klageren ubestridt steg på uden check ind. Det blev derfor ikke godtgjort, at hun havde fået tilladelse til at rejse uden gyldig rejsehjemmel eller havde en berettiget forventning herom. DSB var dermed berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 750 kr. og rykkergebyret på 100 kr.

Klagerens søn blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., fordi hans Rejsekort ikke kunne checkes ind på grund af for lav saldo. Klageren gjorde gældende, at sønnen på grund af infantil autisme og svær mental retardering ikke selv kunne håndtere rejsehjemmel.

NT fastholdt afgiften med henvisning til, at der ikke forelå gyldig rejsehjemmel ved kontrollen. Ankenævnet fandt, at manglende gyldig rejsehjemmel berettigede kontrolafgiften, og at sønnens funktionsnedsættelse ikke kunne føre til et andet resultat. Klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren og dennes ægtefælle blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check ind på Rejsekort ved påstigning i bus. Ankenævnet lagde til grund, at de passerede check-ind-standeren uden at checke ind og ikke foretog straks-check ind efter påstigning. Da passagerer skal være checket ind ved rejsens begyndelse, fandt ankenævnet, at kontrolafgifterne var pålagt med rette, og Movia var berettiget til at opretholde kravet om betaling af to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort i bus. Hun gjorde gældende, at alle check-ind-standere var ude af drift, men ankenævnet lagde vægt på, at der i perioden blev registreret flere check ind i bussen, og at klageren først foretog check ind efter kontrollørens påstigning. Det blev derfor ikke anset for godtgjort, at hun var forhindret i at checke ind ved rejsens begyndelse, og Movia var berettiget til at opretholde kontrolafgiften på 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift i Lokaltog, da der ikke var registreret check ind på hans Rejsekort. Han gjorde gældende, at han havde checket ind, men at standeren havde svigtet. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var registreret noget check ind på kortet, og at der samtidig blev registreret andre kunders check ind på stationens standere. Det blev derfor ikke anset for sandsynliggjort, at en fejl ved standeren havde forhindret check ind, og kontrolafgiften på 1.000 kr. blev opretholdt.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift, fordi det anonyme Rejsekort, som han fremviste ved kontrollen, ikke var checket ind. Efterfølgende oplyste han, at han ved en fejl havde fremvist et forkert anonymt Rejsekort, og at et andet kort var checket ind. Ankenævnet lagde vægt på, at det efterfølgende fremviste anonyme kort ikke med sikkerhed kunne knyttes til klageren, og at kontrollen måtte vurderes på grundlag af den rejsehjemmel, der blev fremvist ved kontrollen. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Klageren og hendes mor blev pålagt to kontrolafgifter for manglende straks-check-ind på Rejsekort efter påstigning i bus. De gjorde gældende, at de var steget på via bagdøren, og at trængsel forhindrede dem i at komme frem til kortlæseren. Ankenævnet lagde vægt på, at de havde opholdt sig i bussen i flere minutter uden at checke ind, og at passageren selv bærer ansvaret for straks-check ind. Movia var derfor berettiget til at opretholde de to kontrolafgifter på hver 1.000 kr.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift for manglende straks-check ind i bus. Han gjorde gældende, at han først stillede sin bagage fra sig, inden han ville checke ind, og derfor blev mødt af kontrolløren, før han nåede det. Ankenævnet lagde vægt på, at han allerede havde opholdt sig i bussen i et tidsrum, som ikke var foreneligt med kravet om straks-check ind, og fandt ikke, at forholdene omkring bagagen kunne fritage ham for ansvaret. Kontrolafgiften på 1.000 kr. blev derfor opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 11. oktober 2025 i Metroen for manglende rejsehjemmel. Klageren anvendte normalt Rejsekort-appen, men havde glemt at checke ind på den pågældende rejse.

Klageren forklarede, at han var ny i landet og ikke var vant til systemet, samt at han normalt købte billetter korrekt.

Metro Service fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde checket ind eller havde anden gyldig billet ved kontrollen.

Det forhold, at klageren tidligere havde betalt for rejser, eller at fejlen var en forglemmelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor anset for pålagt med rette og opretholdt.

Klagerens 13-årige datters Rejsekort Pendlerkort blev ikke aktiveret med et check ind efter, at klageren havde købt en ny periode. Efter nogle uger blev hun pålagt en kontrolafgift, og nogle måneder derefter blev det konstateret, at Rejsekortet var fejlbehæftet. Et flertal i ankenævnet lagde til grund, at fejlen ikke var opstået på et tidspunkt, der lå inden den udstedte kontrolafgift, da loggen viste, at der var sat kontrolmærker på Rejsekortet, hvilket kun kunne ske, hvis kortet virkede. Et mindretal fandt det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvori fejlen bestod, og hvornår den var opstået, og voterede for, at denne usikkerhed skulle komme klagerens datter til gode.

Klagerens saldo på hans Rejsekort Anonymt havde en saldo på 68 kr., hvilket er for lidt til check ind, som kræver en saldo/forudbetaling på 70 kr. Også selv om den faktiske rejse koster mindre end den resterende saldo, anses kunden for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, når Rejsekortet ikke er checket ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt.

Klagerens datter steg om bord på bussen og gik til et sæde for at finde sit Rejsekort i tasken. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift, da rejsereglerne foreskriver, at det fysiske Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning, hvilket indebærer, at kunden skal have sit Rejsekort klar inden påstigning med henblik på at kunne checke ind på den første stander, som passeres ved påstigning. Datterens mentale udfordringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 10. juni 2025 i buslinje 100, fordi han ikke kunne checke ind på sit personlige Rejsekort på grund af for lav saldo. Klageren steg på ved Lyseng Allé/Oddervej, men saldoen var under minimumsgrænsen på 25 kr., hvorfor check ind ikke var muligt.

Klageren forklarede, at han ønskede at stige af igen eller alternativt købe billet via app, men blev mødt af en kontrollør og fik oplyst, at dette ikke var muligt efter påstigning. Kontrolløren bekræftede, at klageren ikke havde tilstrækkelig saldo og først forsøgte at finde en løsning efter kontrolsituationen var indledt.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at det er passagerens eget ansvar at sikre tilstrækkelig saldo på Rejsekortet samt at købe billet inden påstigning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel ved kontrollen, og at kontrolafgiften derfor var pålagt med rette.

Nævnet bemærkede, at check ind skal ske ved rejsens begyndelse, og at lav saldo tidligere var blevet varslet ved en tidligere rejse.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren ønskede at købe billet efter påstigning eller stige af igen, da dette skete efter kontrolsituationen var opstået.

På den baggrund fandt ankenævnet, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og kontrolafgiften blev opretholdt.

Sagen angår en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 4. juli 2025 i buslinje 4A for manglende check ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på ved Hans Hartvig Seedorffs Stræde, men kunne ikke checke ind pga. tekniske problemer og forventede, at forbindelsen ville virke kort efter.

Ved næste stoppested, Busgaden, blev der foretaget billetkontrol, hvor klageren ikke kunne fremvise gyldig billet.

Midttrafik fastholdt afgiften og oplyste, at der ikke var registreret generelle problemer med appen, samt at passagerer skal sikre sig billet inden påstigning – eventuelt via anden løsning.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren steg på uden gyldig rejsehjemmel, og at check ind i appen skal være gennemført før påstigning.

Det forhold, at klageren forventede at kunne checke ind efterfølgende, eller oplevede tekniske problemer, kunne ikke føre til et andet resultat.

Kontrolafgiften blev derfor opretholdt.

Klageren mente, at DSB skyldte hende 500 kr. for en optankning hun havde foretaget. Klageren havde dog ikke betalt den oprindelige faktura på 500 kr., som DSB havde tanket op på hendes Rejsekort, og som hun havde rejst for.

Klagerens cykel var ikke checket med ind på hans Rejsekort, da han ikke havde valgt antal med +knappen på rejsekortstanderen.

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.