Rejsekort

Den 21. januar 2025 steg klageren på buslinje 23 ved Mozarts Plads og forsøgte at checke ind på sit Erhvervsrejsekort. Ifølge hende viste standeren blot ”Starter…”, og hun kunne derfor ikke checke ind. En kontrollør ombord udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel.

Kontrolløren afviste, at standeren var ude af funktion, og logs fra bussen viste, at det var muligt at checke ind på standeren ved fordøren. Movia fastholdt afgiften, men gengav fejlagtigt, at klageren havde oplyst at have set beskeden ”OK god rejse” på displayet.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have henvendt sig til chaufføren, og at ansvaret for manglende billet derfor lå hos hende. Kontrolafgiften blev stadfæstet, men Movia skulle tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. pga. sagsbehandlingsfejlen.

Den 12. februar 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Hillerød til Helsinge og forsøgte at bruge Rejsekort-appen til betaling. Hun forklarede, at hun havde checket ind på perronen inden afgang og kunne se et aktivt check ind på telefonen. Under billetkontrol ved Duemosen st. bad kontrolløren hende åbne appen for at scanne QR-koden, hvorefter check ind forsvandt.

Lokaltog fastholdt afgiften på 1.000 kr., da hverken deres systemer, Rejsekort Kundecenter eller app-leverandøren kunne finde digitale spor af et check ind på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde til grund, at der ikke var sket korrekt check ind før påstigning, og at ansvaret herfor lå hos klageren. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke var særlige omstændigheder, der kunne fritage hende.

Den 19. marts 2025 steg klageren på Metroen ved Lufthavnen st. uden at have checket ind i Rejsekort-appen. Metroen afgik kl. 07:11:10, og klageren swipede først sit check ind kl. 07:12:03 – 57 sekunder efter afgang. Under kontrol mellem Lufthavnen og Kastrup kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel.

Klageren mente, at hun måtte checke ind efter påstigning, og at informationen om at swipe inden ombordstigning ikke var tydelig i appen. Hun påpegede også, at hendes mand ikke blev pålagt afgift, selvom han heller ikke havde checket ind.

Ankenævnet lagde vægt på, at rejsereglerne kræver check ind i appen inden påstigning, ligesom med det fysiske Rejsekort, og at klagerens check ind derfor var for sent. Mangelfuld information i appen ændrede ikke på resultatet, da der også er tydelige mærkater og skilte på station og perrondøre om kravet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev fastholdt.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks ved påstigning på buslinje 4A den 13. februar 2025. Hun fremviste et udløbet Pendlerkort og checkede først ind på sit personlige Rejsekort 33 sekunder efter kontrolafgiften blev udstedt. Klagerens forklaring om, at hun skulle finde plads til sin datter og finde kortet i tasken, blev ikke anset som særlige omstændigheder, der kunne undskylde forsinkelsen. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens start, og check-ind skal ske straks ved påstigning.

Klageren bestilte den 3. marts 2025 en ny 30-dages pendlerperiode til sit Rejsekort Pendler og checkede ind samme dag, men da den tidligere periode først udløb den 4. marts kl. 23:59, blev den nye periode ikke aktiveret. En pendlerperiode aktiveres først ved et check ind efter den tidligere periodes udløb. Klageren rejste med Metroen den 21. marts 2025 uden at have aktiveret den nye periode, og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klageren forklarede, at han troede, pendlerperioden var aktiv efter check ind den 3. marts, men Metro Service fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet stadfæstede, da klageren også havde modtaget en SMS-påmindelse om, at den nye periode først aktiveres ved check ind efter udløb af den gamle. Betalingen trækkes først ved aktivering, og perioden løber fra første gyldige check ind.

Ankenævnet fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen, og at kontrolafgiften var korrekt, da klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel.

Klageren forsøgte den 3. april 2025 at checke ind på sit fysiske Rejsekort ved en check-ind-stander på Københavns Lufthavn Metrostation, men oplevede, at standeren ikke virkede. Efter flere forsøg opgav hun og steg på Metroen uden at være checket ind. Ved billetkontrol blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Metro Service undersøgte sagen og kunne dokumentere, at klagerens kort ikke var checket ind, og at der ikke var registreret fejl på check-ind-udstyret på stationen. Der er flere check-ind-standere og automater på stationen, så klageren kunne have benyttet en anden stander eller søgt hjælp via opkaldspunkter eller steward.

Ankenævnet fandt, at klageren selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning og dermed for at finde en alternativ måde at checke ind på, hvis den ene stander ikke virkede.

Klageren blev den 11. april 2025 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks ved påstigning på buslinje 2A. Kontrollørerne var allerede ombord, da klageren steg på bussen, og bemærkede, at klageren tog plads, før han havde checket ind på sit Rejsekort.

Klageren bad efterfølgende om at få annulleret kontrolafgiften med den begrundelse, at han var i gang med at finde sit kort frem, da kontrolløren kom.

Ankenævnet vurderede, at reglerne kræver, at check ind på Rejsekortet skal ske straks ved påstigning og inden kunden finder sin plads. Da klageren ikke gjorde dette, var kontrolafgiften berettiget, og der var ikke særlige omstændigheder til at annullere den.

Klageren checkede først ind 4 sekunder inden bussen ankom til det stoppested, hvor kontrollørerne steg ombord, hvilket var for sent.

Klageren glemte at checke ind, fordi hun faldt i snak med en kollega efter påstigning.

Klagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende straks-check ind i forbindelse med en busrejse den 20. september 2024 med linje 5C. Klageren påstår, at hun steg på bussen ved Nørreport st. og checkede ind ved fordøren kort tid efter, fordi hun havde overset standeren ved midterdøren. Kontrollører steg på ved samme stoppested og udstedte afgiften, da klageren ikke havde checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet fandt, at check ind først skete ved fordøren og ikke straks efter påstigning, som reglerne kræver. Afgiften blev derfor fastholdt, da der ikke forelå særlige omstændigheder.

Klagerens søn blev den 12. august 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende check ind på sit Rejsekort ved en busrejse med linje 3A. Ifølge klageren steg sønnen kun kortvarigt på bussen for at tjekke saldoen, som var for lav til at foretage check ind, og steg derefter af igen. Midttrafik dokumenterede, at sønnen var ombord ved stoppestedet og blev kontrolleret uden for bussen, hvor Rejsekortet ikke var checket ind. Ankenævnet fandt, at sønnen ikke havde checket ind rettidigt og fastholdt kontrolafgiften, idet der ikke forelå særlige omstændigheder til at frafalde den.

Klageren steg den 14. september 2024 på buslinje 1A med et Rejsekort, som havde for lav saldo til at checke ind (12,84 kr., minimum er 25 kr.). Saldoen var kommet under minimumsgrænsen efter en rejse den 30. august 2024, hvor klageren fik besked om lav saldo og advarselslyd, men hun tankede ikke kortet op.

Klageren havde tidligere haft en automatisk tank-op-aftale, som var ophørt den 11. august 2024, efter hun havde skiftet betalingskort. Hun var dog ikke klar over ophøret, selv om Rejsekort A/S havde sendt en besked herom den 5. juni 2024.

Da bussen kørte fra stoppestedet, kunne hun ikke nå at stige af igen, og ved næste stop, hvor der var billetkontrol (dørkontrol), blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig billet, fordi kortet ikke var checket ind.

Midttrafik fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde mulighed for at se sin lave saldo og få besked om ophøret af tank-op-aftalen. Ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne forvente at kunne rejse uden gyldig billet og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften skulle frafaldes.

Klageren steg på buslinje 7A den 14. november 2024 og satte sig ned, inden han checkede ind på sit Rejsekort 12 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet. Kontrollørerne pålagde en kontrolafgift på 1.000 kr., da check ind ikke skete straks efter påstigning, som reglerne kræver. Klageren forklarede, at han havde en knæoperation, men ankenævnet fandt, at dette ikke fritager for kravet om øjeblikkelig check ind. Derfor blev kontrolafgiften fastholdt.

Klageren blev den 18. december 2024 pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da han i buslinje 150S checkede ind i Rejsekort-appen efter påstigning, hvilket strider imod rejsereglerne. Klageren forklarede, at han først havde forsøgt at checke ind med sit fysiske Rejsekort, men da der ikke var dækning, benyttede han Rejsekort-appen i stedet. Movia og Ankenævnet vurderede, at check ind i appen skal ske inden påstigning – uanset at klageren faktisk havde betalt for rejsen, og uanset hvilken af de to nærliggende stoppesteder han steg på ved DTU.

Ankenævnet kritiserede samtidig, at Rejsekort-appen ikke tydeligt nok informerer om kravet om check ind før påstigning, men fandt ikke, at dette kunne føre til annullering i den konkrete sag. Klagerens tidligere korrekte brug af appen og den manglende saldo på det fysiske kort blev inddraget som medvirkende forhold.

Klagerens søn bærer Solsikkesnoren for at vise, at han har et ikke-synligt handicap. Han glemte at checke ind og blev pålagt en kontrolafgift, som blev indbragt for ankenævnet, der fastholdt kontrolafgiften og udtalte:

"Klagerens søn glemte at checke sit Rejsekort ind, inden han steg om bord på Metroen den 13. februar 2025.

Solsikkesnoren signalerer, at der skal udvises lidt større tålmodighed, og at bæreren kan have brug for hjælp eller mere tid til fx at finde sin gyldige rejsehjemmel. Dette ville i klagerens søns tilfælde dog ikke have ændret på situationen, idet der ikke var checket ind på Rejsekortet inden påstigning.

Da en Solsikkesnor ikke indebærer, at ansvaret for at kunne forevise gyldig rejsehjemmel pr. automatik overgår fra passageren til trafikvirksomheden, finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klagerens søn for manglende check ind, blev pålagt med rette.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge trafikvirksomheder at udvise konduite, idet sagerne skal afgøres på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. ankenævnets vedtægter § 16, stk. 3.

Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser.

Det er en gruppe, der kan have særlige behov for at benytte rejsesystemet. Rejsesystemet er blevet mere kompliceret gennem de senere år, og det hviler på selvbetjening. Der kan derfor være behov for at håndhæve nogle regler mere lempeligt overfor brugere af den kollektive transport med særlige behov og udfordringer.

Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.

Klageren stiger på en bus, hvorefter hun sætter sig på et klapsæde uden at checke ind, og derefter rejser sig og venter på, at to andre passagerer spænder deres barnevogne fast, stadig uden at checke ind, og herefter flytter sig for den ene passager, hvorefter klageren checker ind på sit Rejsekort og sætter sig et nyt sted. Klagerens kontrolafgift for manglende straks- check ind blev fastholdt.

Klageren kunne ikke være steget på bussen dér, hvor han oplyste, og han måtte derfor have befundet sig i i hvert fald 25 sekunder uden at checke ind, da han blev antruffet på vej op til forenden af bussen for at checke ind.

Klagerens Rejsekort kunne ikke checke ind grundet for lav saldo på 11,85 kr., og ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren havde hørt lyden og set teksten for korrekt check ind.

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Den 23. november 2024 blev en passager pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i Movias buslinje 10 for manglende straks-check-ind med Rejsekort. Klageren havde ifølge egne oplysninger til hensigt at checke ind efter påstigning ved Hyltebjerg Allé og stod stadig ved fordøren for at finde sit Rejsekort, da to kontrollører foretog billetkontrol. Ifølge kontrollørerne var klageren hverken i færd med at finde sit kort frem eller i gang med check ind, og først efter opfordring checkede han ind. Klageren gjorde efterfølgende indsigelse mod afgiften, som Movia fastholdt med henvisning til, at check ind først skete 20 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet.

Ankenævnet fandt, at check ind skete 20 sekunder efter afgang, og dermed ikke i overensstemmelse med rejsereglernes krav om straks-check-ind. Det blev tillagt vægt, at kontrolløren noterede, at klageren ikke var i færd med check ind, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne fritage for afgiften. Fejlen i Movias sagsbehandling ved omtale af en mobilbillet i stedet for Rejsekort blev ikke anset for at have betydning for afgørelsen.

Sagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr., som en passager blev pålagt den 1. februar 2025 for manglende check ind inden påstigning på en bus. Passageren anvendte Rejsekort som app og foretog check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, Brønshøj Torv. Passageren troede fejlagtigt, at appen kunne benyttes på samme måde som det fysiske Rejsekort, hvor check ind sker inde i bussen.

Klageren forklarede, at han checkede ind straks efter påstigning, og før han satte sig ned, og at han ikke var bekendt med, at appen havde andre regler. Han fremhævede, at appen ikke tydeligt informerer om, at check ind skal ske , og at denne information heller ikke fremgår ved stoppesteder eller på bussen. Movia fastholdt kontrolafgiftinden påstigningen med henvisning til gældende rejseregler og klagerens sene check ind.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

3 medlemmer udtalte: Klageren checkede ind for sent ifølge reglerne, og det er passagerens eget ansvar at kende og følge rejsereglerne. Selvom informationen i appen kunne være tydeligere, ændrer det ikke udfaldet i denne konkrete sag. Klageren swipede først sit check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, og kontrolløren noterede, at klageren havde taget plads i bussen inden check ind. Dette anser ankenævnet for at være for sent og i strid med rejsereglerne.

2 medlemmer udtalte:  Baggrund af at ankenævnet modtager stadigt flere klager over kontrolafgifter, der er udstedt grundet manglende swipe i Rejsekort-appen inden påstigning, tager ankenævnet dette som udtryk for, at kunderne ikke får tilstrækkelig tydelig information ved brug af appen. Kravet om check ind inden påstigning er en væsentlig ændring, som ikke er kommunikeret tydeligt nok. Manglende information i appen medfører, at passageren ikke havde en reel chance for at undgå fejlen, og kontrolafgiften bør derfor bortfalde.

Klageren gjorde gældende at have hørt lyden for korrekt check ind, og så skærmen blive blå. Da dette imidlertid ikke fremgik af Back Office, der ikke havde registreret noget check ind på Rejsekort, blev kontrolafgiften fastholdt.

Den 12. december 2024 steg klageren på buslinje 150S ved Nærum St. uden at have checket ind i Rejsekort-appen på forhånd. Ifølge klageren troede han, at han havde checket korrekt ind, da han viste appen til chaufføren, som bekræftede dette. Kort tid efter blev han mødt af en kontrollør og pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da logfiler viste, at han først swipede sit check ind 26 sekunder efter bussens afgang.

Klageren anmodede om annullering af afgiften med henvisning til misforståelsen og samtalen med chaufføren, men Movia fastholdt, at check ind i appen sidestilles med køb af mobilbillet og derfor skal ske før påstigning, jf. rejsereglerne.

Ankenævnet kritiserede appens manglende tydelige information om krav om check ind før påstigning, men vurderede, at dette ikke kunne ændre afgørelsen i denne sag, da klageren befandt sig i bussen i mindst 26 sekunder, før han checkede ind. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren, bosiddende i London, fik en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind på Metroen den 10. december 2024. Hun forsøgte at bruge sit Rejsekort Anonymt med en saldo på 58 kr., men minimumssaldoen for check ind er 70 kr. Klageren mente, at kortlæseren reagerede normalt ved Frederiksberg St., men rejsekorthistorikken viste, at der ikke var sket korrekt check ind.

Ankenævnet konkluderede, at der ikke forelå dokumentation for korrekt check ind, og fastholdt kontrolafgiften. Det blev ikke tillagt betydning, at klageren er hørehæmmet, da hun ifølge nævnet burde være ekstra opmærksom på skærmvisningen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.