Rejsekort

Klageren er flygtning fra Ukraine, der grundet sin mentale tilstand glemte at checke ind.

Den 23. november 2024 blev en passager pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. i Movias buslinje 10 for manglende straks-check-ind med Rejsekort. Klageren havde ifølge egne oplysninger til hensigt at checke ind efter påstigning ved Hyltebjerg Allé og stod stadig ved fordøren for at finde sit Rejsekort, da to kontrollører foretog billetkontrol. Ifølge kontrollørerne var klageren hverken i færd med at finde sit kort frem eller i gang med check ind, og først efter opfordring checkede han ind. Klageren gjorde efterfølgende indsigelse mod afgiften, som Movia fastholdt med henvisning til, at check ind først skete 20 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet.

Ankenævnet fandt, at check ind skete 20 sekunder efter afgang, og dermed ikke i overensstemmelse med rejsereglernes krav om straks-check-ind. Det blev tillagt vægt, at kontrolløren noterede, at klageren ikke var i færd med check ind, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne fritage for afgiften. Fejlen i Movias sagsbehandling ved omtale af en mobilbillet i stedet for Rejsekort blev ikke anset for at have betydning for afgørelsen.

Sagen vedrører en kontrolafgift på 1.000 kr., som en passager blev pålagt den 1. februar 2025 for manglende check ind inden påstigning på en bus. Passageren anvendte Rejsekort som app og foretog check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, Brønshøj Torv. Passageren troede fejlagtigt, at appen kunne benyttes på samme måde som det fysiske Rejsekort, hvor check ind sker inde i bussen.

Klageren forklarede, at han checkede ind straks efter påstigning, og før han satte sig ned, og at han ikke var bekendt med, at appen havde andre regler. Han fremhævede, at appen ikke tydeligt informerer om, at check ind skal ske , og at denne information heller ikke fremgår ved stoppesteder eller på bussen. Movia fastholdt kontrolafgiftinden påstigningen med henvisning til gældende rejseregler og klagerens sene check ind.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

3 medlemmer udtalte: Klageren checkede ind for sent ifølge reglerne, og det er passagerens eget ansvar at kende og følge rejsereglerne. Selvom informationen i appen kunne være tydeligere, ændrer det ikke udfaldet i denne konkrete sag. Klageren swipede først sit check ind 6 sekunder efter, at bussen havde forladt stoppestedet, og kontrolløren noterede, at klageren havde taget plads i bussen inden check ind. Dette anser ankenævnet for at være for sent og i strid med rejsereglerne.

2 medlemmer udtalte:  Baggrund af at ankenævnet modtager stadigt flere klager over kontrolafgifter, der er udstedt grundet manglende swipe i Rejsekort-appen inden påstigning, tager ankenævnet dette som udtryk for, at kunderne ikke får tilstrækkelig tydelig information ved brug af appen. Kravet om check ind inden påstigning er en væsentlig ændring, som ikke er kommunikeret tydeligt nok. Manglende information i appen medfører, at passageren ikke havde en reel chance for at undgå fejlen, og kontrolafgiften bør derfor bortfalde.

Klageren gjorde gældende at have hørt lyden for korrekt check ind, og så skærmen blive blå. Da dette imidlertid ikke fremgik af Back Office, der ikke havde registreret noget check ind på Rejsekort, blev kontrolafgiften fastholdt.

Den 12. december 2024 steg klageren på buslinje 150S ved Nærum St. uden at have checket ind i Rejsekort-appen på forhånd. Ifølge klageren troede han, at han havde checket korrekt ind, da han viste appen til chaufføren, som bekræftede dette. Kort tid efter blev han mødt af en kontrollør og pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da logfiler viste, at han først swipede sit check ind 26 sekunder efter bussens afgang.

Klageren anmodede om annullering af afgiften med henvisning til misforståelsen og samtalen med chaufføren, men Movia fastholdt, at check ind i appen sidestilles med køb af mobilbillet og derfor skal ske før påstigning, jf. rejsereglerne.

Ankenævnet kritiserede appens manglende tydelige information om krav om check ind før påstigning, men vurderede, at dette ikke kunne ændre afgørelsen i denne sag, da klageren befandt sig i bussen i mindst 26 sekunder, før han checkede ind. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren, bosiddende i London, fik en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind på Metroen den 10. december 2024. Hun forsøgte at bruge sit Rejsekort Anonymt med en saldo på 58 kr., men minimumssaldoen for check ind er 70 kr. Klageren mente, at kortlæseren reagerede normalt ved Frederiksberg St., men rejsekorthistorikken viste, at der ikke var sket korrekt check ind.

Ankenævnet konkluderede, at der ikke forelå dokumentation for korrekt check ind, og fastholdt kontrolafgiften. Det blev ikke tillagt betydning, at klageren er hørehæmmet, da hun ifølge nævnet burde være ekstra opmærksom på skærmvisningen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 350S den 22. november 2024. Klageren hævdede, at kortlæseren ved midterdøren var ude af drift, og at hun straks gik op foran for at checke ind. Kontrolløren observerede dog, at klageren steg på via fordøren, gik ned bagerst i bussen og først senere gik frem for at checke ind – angiveligt efter at have set kontrolløren rejse sig. Klagerens check ind blev registreret præcis samtidig med bussens afgang.

Ankenævnet vurderede, at check ind ikke skete straks efter påstigning, som rejsereglerne kræver, og stadfæstede derfor kontrolafgiften. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

En 14-årig pige blev den 23. april 2024 pålagt en kontrolafgift på 500 kr. i Letbanen, da hendes Rejsekort ikke var checket ind ved billetkontrol. Hendes mor påklagede afgørelsen med henvisning til, at datteren havde set "OK" på standeren ved indtjekning. Midttrafik afviste klagen, da Rejsekorthistorikken ikke viste noget check ind, og standerne var fungerende. Klageren henviste senere til en lignende situation med en anden passager, som ikke fik afgift, men Midttrafik fastholdt afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at der ikke var dokumentation for korrekt check ind og fandt afgiften berettiget, idet passageren selv har ansvaret for gyldig billet.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks efter påstigning på buslinje 600S den 5. november 2024. Ifølge klageren skyldtes forsinkelsen, at han skulle stille sin cykel på plads, men kontrolløren havde observeret, at klageren havde taget plads og snakket med en ven uden at have checket ind. Rejsekortet blev først scannet 17 sekunder efter, at bussen forlod stoppestedet. Movia afviste klagen med henvisning til rejsereglerne. Ankenævnet stadfæstede afgiften, da check ind skal ske straks efter påstigning og før man sætter sig. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klagerens 13-årige søn, der bor i Belgien, blev pålagt en kontrolafgift på 375 kr. den 3. november 2024, da han ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel under en billetkontrol i Metroen på vej til Københavns Lufthavn. Sønnens ven havde tidligere checket ham ind på sit Rejsekort under togreisen, men havde ved en fejl checket ud i stedet for at foretage skifte-check-in, da de skulle tage Metroen.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at sønnen var checket ind korrekt, og derfor blev afgiften anset som korrekt. Ankenævnet understregede, at det er passagerens ansvar at sikre korrekt check-ind, og at fejlen ved skifte-check-ind ikke kunne føre til annullering af afgiften. Der blev heller ikke taget hensyn til eventuelle fejl fra vennens side, da det ikke ændrede på den manglende gyldige rejsehjemmel.

Klageren skulle rejse med buslinje 408 fra Ringsted St. den 10. september 2024, men havde problemer med sit Rejsekort og kunne ikke bruge sin telefon, da den var uden strøm. Hun forsøgte at købe en kontantbillet hos chaufføren, men chaufføren var ikke bag rattet. Klageren tog plads i bussen, og da chaufføren senere steg på bussen sammen med to kontrollører, blev hun pålagt en kontrolafgift, da hun ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.

Movia oplyste, at chaufføren var klar til afgang, da kontrolafgiften blev udstedt, og at klagerens Rejsekort havde for lav saldo til check-in.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke gjorde tilstrækkelige bestræbelser på at skaffe sig gyldig rejsehjemmel. Selvom hun var opmærksom på problemerne med sit Rejsekort og telefonen, burde hun have henvendt sig til chaufføren for at købe billet, da han steg på bussen. Kontrolafgiften blev pålagt korrekt.

Ankenævnet bemærkede, at bedømmelsen af videooptagelser vedrørende situationen ikke falder inden for deres kompetence. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke sagens udfald.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at have checket ind for sent i Rejsekort-appen under en busrejse med linje 8A den 22. oktober 2024. Klageren steg på bussen ved Lergravsparken kl. 11:59:10 og checkede ind kl. 12:00:39, efter bussens afgang.

Kontrolløren loggede påstigningen kl. 11:55:27 og noterede, at klageren ikke havde checket ind før påstigning. Kontrolafgiften blev udstedt kl. 12:02:25.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt reglerne om at checke ind før påstigning, da indcheckningen skete 1 minut og 29 sekunder for sent. Afgiften blev pålagt korrekt, selvom klageren checkede ind på kontroltidspunktet.

Ankenævnet bemærkede, at oplysningen om at checke ind før påstigning burde være tydeligere i appen, men den manglende oplysning kunne ikke føre til, at kontrolafgiften skulle frafaldes. Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af afgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 30. september 2024 for manglende straks-check ind ved en busrejse med linje 31. Klageren steg ombord på bussen ved stoppestedet Knippelsbro kl. 18:15:21, men checkede først ind på sit Rejsekort kl. 18:15:41, efter bussen var kørt.

Ankenævnet fastslog, at klageren skulle have checket ind straks efter påstigning, som krævet af de Fælles landsdækkende rejseregler, og at hun ikke kunne undskylde sin fejl med, at hun først tjekkede ind senere. Ankenævnet tillagde det vægt, at klageren flere gange tidligere havde rejst med linje 31 og derfor måtte være bekendt med, hvor Rejsekortstanderne var placeret.

Forbrugerrepræsentanterne udtalte kritik af kontrolafgiftens størrelse, men dette ændrede ikke udfaldet af sagen.

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klageren ønskede, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, fordi der var mange med bussen, så datteren gik ned i bussen til den næste stander for at checke ind.

Da check ind først skete 26 sekunder efter bussens afgang og klagerens datter var siddende i bussen, og checkede først ind, da hun fik øje på kontrolløren, blev kontrolafgiften imidlertid pålagt med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet det problematisk, at kontrolløren havde noteret på den elektroniske kontrolafgift, at klagerens datter steg på bussen ved stoppestedet Peter Bangs Vej, når bussen endnu ikke var ankommet til dette stoppested på tidspunktet for kontrollørens eget kontrolmærke på Rejsekortet eller ifølge bussens GPS-log.

Derfor skulle Movia godtgøre klagerens udgift på 160 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning.

Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 1A fra stoppestedet Svanemøllen st. og rejsehjemmel benyttede han Rejsekort på app, hvor kunden skal swipe sit check ind inden påstigning på bussen. Klageren var af den opfattelse, at han, som med det fysiske Rejsekort, kunne stige om bord og først oppe i bussen swipe sit check ind i Rejsekort-appen, og checkede derfor først ind i appen efter påstigning. Da klageren ikke havde swipet inden påstigning på bussen, blev han pålagt en kontrolafgift og kontrolløren noterede, at klageren var siddende i bussen ved kontrollørens påstigning.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-app rettidigt og dermed blev pålagt en kontrolafgift med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet, at oplysning om at swipe inden påstigning, der er en markant ændring i forhold til brugen af det fysiske Rejsekort, bør gives tydeligere og som det første, når kunden åbner appen for at swipe.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.