Rejsekort

Sagen omhandlede to kontrolafgifter på hver 1.000 kr., som klageren blev pålagt i buslinje 5C i april og maj 2025 for manglende gyldig pendlerperiode på sit Rejsekort Pendler. I den første sag havde klageren bestilt en ny pendlerperiode, men aktiverede den først efter billetkontrollen, idet han mente, at check ind-standeren ved påstigning ikke virkede, hvilket ankenævnet ikke fandt dokumenteret. I den anden sag havde klageren ligeledes bestilt en ny periode, men forsøgt at aktivere den, mens en tidligere periode fortsat var aktiv, hvorfor den nye periode først kunne aktiveres efter den gamle periodes udløb. Ankenævnet lagde i begge tilfælde vægt på, at pendlerperioder kun aktiveres ved rettidigt check ind, og at bestilling og betaling i sig selv ikke giver gyldig rejsehjemmel. Det blev endvidere fremhævet, at Rejsekort-standerne var i drift, og at klageren i den anden sag forudgående var blevet vejledt om reglerne. Begge kontrolafgifter blev anset for korrekt pålagt, og der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde annullering af kontrolafgifterne.

Sagen angik en kontrolafgift på 1.000 kr., som klageren blev pålagt den 17. juli 2025 under en rejse med buslinje 150S, fordi han ikke havde checket ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Klageren steg på bussen ved Nørreport st., men gennemførte først check ind flere minutter senere og efter, at kontrollørerne var steget på bussen. Klageren gjorde gældende, at manglende rettidig check ind skyldtes uopmærksomhed relateret til hans ADHD, og at han derfor havde været udsat for forskelsbehandling.

Ankenævnets flertal fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette, idet reglerne for Rejsekort på app klart foreskriver, at check ind skal ske inden påstigning, og at denne regel er tydeligt kommunikeret i appen. Flertallet fandt endvidere, at klagerens diagnose ikke kunne fritage ham for kravet om gyldig rejsehjemmel, og at spørgsmål om diskrimination lå uden for nævnets kompetence. Forbrugerrepræsentanterne tilsluttede sig afgørelsen, men udtalte kritik af, at rejsereglerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for psykisk sårbare brugere, og opfordrede til større konduite og klarere retningslinjer på området.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren fik den 18. juli 2025 under en rejse med Metroen mellem Frederiksberg st. og Vanløse st. Klageren havde bestilt en ny Rejsekort Pendler-periode, men havde ikke aktiveret den med check ind, da billetkontrollen fandt sted kl. 08:23. Kortet blev først checket ind kl. 08:37.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at en pendlerperiode aktiveres med check ind inden påstigning, og at kontrolafgiften derfor var korrekt pålagt. Det er uden betydning, om passageren havde til hensigt at betale for rejsen, og der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne føre til annullering af afgiften.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 1.000 kr., udstedt den 2. juli 2025, fordi klageren ikke havde swipet check ind i Rejsekort-appen før påstigning på buslinje 2A fra Hovedbanegården Tivoli. Klageren checkede først ind kl. 14:49:16, 11 sekunder efter bussens afgang kl. 14:49:05 og 25 sekunder efter kontrollørens påstigning kl. 14:48:51.

Ankenævnet fandt, at reglerne klart kræver, at check ind sker før påstigning, og at kontrollens registrering derfor var korrekt. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da klagerens indcheckning skete for sent til at opfylde kravene om gyldig rejsehjemmel.

Sagen vedrørte en kontrolafgift på 750 kr., som klageren blev pålagt den 28. juni 2025 under en rejse med Metroen fra Enghave Brygge st. til Rådhuspladsen st. Afgiften blev udstedt, fordi klageren ikke havde checket ind sammen med sin ægtefælle i Rejsekort-appen, selvom ægtefællen havde checket ind korrekt. Klageren antog, at appen automatisk ville huske indstillingen fra dagen før, hvor de havde checket to personer ind, men valget af ekstra rejsende nulstilles ved hvert check ud, og det skal derfor foretages før hver enkelt rejse.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften var pålagt med rette. Flertallet vurderede, at klageren burde have kontrolleret, at ekstra rejsende var valgt korrekt, idet appen tydeligt markerer, hvis ingen ekstra rejsende er valgt. Afgiften var derfor ikke afhængig af, om klageren bevidst havde forsøgt at unddrage sig betaling. Forbrugerrepræsentanterne påpegede dog, at selvbetjeningssystemets kompleksitet kan være vanskeligt at navigere for mange brugere, især turister, og mente, at selskabet burde have udvist større konduite i sagsbehandlingen. De bemærkede, at klageren havde én gyldig billet, og at hendes forventning om, at appen ville huske sidste dags indstilling, var forståelig.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på Metroen den 21. september 2025, fordi hun først swipede sit Rejsekort i appen kl. 16:04:00, hvilket var over et minut efter, at Metroen forlod Østerport st. Check ind skal ske inden påstigning, jf. de landsdækkende rejseregler.

Ankenævnet fastslog, at klageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet, og at reglen er nødvendig for at sikre trafikvirksomhedernes billetindtægter. Kontrollens oplysninger og Rejsekort-appens instruktioner vurderedes som tilstrækkeligt tydelige.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. den 26. september 2025, fordi han først swipede sit Rejsekort i appen kl. 17:40:07, efter at bussen havde forladt stoppestedet Rigshospitalet Syd kl. 17:34:21.

Ankenævnet fastslog, at check ind i Rejsekort-appen skal ske inden påstigning, jf. de fælles landsdækkende rejseregler, og at passageren dermed ikke havde gyldig rejsehjemmel på kontroltidspunktet.

Selv om klageren oplyste, at han var kommet til skade med skulderen, kunne dette ikke fritage ham fra kravet om at swipe ind før påstigning.

Klageren rejste den 11. marts 2025 med buslinje 14 sammen med sin datter og to af datterens venner, alle under 12 år. Hun checkede kun sig selv ind på sit Rejsekort, da hun troede, at alle tre børn kunne rejse gratis i hendes følge. Ved billetkontrollen kunne hun dog ikke fremvise gyldig rejsehjemmel for det tredje barn, og hun blev pålagt en kontrolafgift på 500 kr. Ifølge de landsdækkende rejseregler kan en voksen kun medtage to børn under 12 år gratis, og voksne er ansvarlige for, at øvrige børn har gyldig billet. Klageren anførte, at hun ikke var klar over reglen, og at hun ville have checket ind for det tredje barn, hvis hun var blevet vejledt af chaufføren eller kontrolløren. Movia fastholdt kontrolafgiften med henvisning til, at hun ikke kunne fremvise billet, og at kontrolløren tidligere samme dag havde vejledt hende om reglen. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst med tre børn, hvoraf det tredje barn ikke havde gyldig billet, og at kontrollørens adfærd var professionel. Afgørelsen blev, at kontrolafgiften var korrekt pålagt, og at der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren.

Klagen vedrørte en passager, der den 29. maj 2025 skulle rejse med Metroen fra Gammel Strand til Nørrebro. Klageren havde ikke checket ind på sit Rejsekort og blev derfor ved billetkontrol pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Hun forklarede, at hun lige før rejsen havde haft et epileptisk anfald og derfor ikke havde været opmærksom på check-ind, men at hun havde haft Rejsekortet i hånden under rejsen og ikke havde haft intention om at undgå betaling. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet, og sagen blev indbragt for ankenævnet. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke var checket ind ved rejsens begyndelse, hvilket er passagerens ansvar, og at helbredsmæssige forhold ikke fritager for betaling. Kontrolafgiften blev derfor vurderet at være korrekt pålagt, idet det ikke er et krav, at passageren bevidst forsøger at unddrage sig betaling.

Klagen omhandlede en passager, der den 1. april 2025 skulle rejse med buslinje 300S fra Glostrup st. og planlagde at bruge Rejsekort-appen som betaling. Klageren oplevede tekniske problemer med appen og kunne først gennemføre sit check ind efter at være steget på bussen. Ved billetkontrollen loggede kontrolløren sin påstigning kl. 11:38:30, mens klagerens check ind blev registreret kl. 11:39:25, 55 sekunder senere. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. med årsagen “Rejsekort checket ind for sent”. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde sikret gyldig rejsehjemmel inden påstigning, da han kunne have kontaktet chaufføren eller billetteret på anden vis, og fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt pålagt. Selv om der var en sagsbehandlingsfejl i Movias første afgørelse om tidspunktet for check ind, ændrede dette ikke sagens udfald, men Movia blev pålagt at godtgøre klagerens klagegebyr på 160 kr.

Den 9. juni 2025 rejste klageren med Metroen mellem Kongens Nytorv st. og Femøren st., men glemte at checke ind på sit Rejsekort inden påstigning. Ved Amager Strand st. blev der foretaget billetkontrol, og klageren blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende check ind, selvom han kort forinden havde overført 100 kr. til sit kort. Klageren anmodede Metro Service om at annullere afgiften og henviste til, at han havde haft til hensigt at betale, men blev distraheret af mange mennesker i forbindelse med Royal Run. Metro Service fastholdt afgiften med henvisning til selvbetjeningsprincippet og kravet om gyldig check ind før påstigning. Ankenævnet fandt, at klageren havde rejst uden gyldig rejsehjemmel, og at dokumentation for optankning af kortet ikke ændrer ved dette. Kontrollafgiften blev derfor pålagt med rette, da der ikke forelå særlige omstændigheder til at fritage klageren, og trængsel på stationen kunne ikke undskylde den manglende check ind.

Den 3. juni 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Helsingør st. til Grønnehave st., men glemte at checke ind i Rejsekort-appen inden påstigning. Under billetkontrollen blev han pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for at rejse uden gyldig billet.

Klageren anmodede efterfølgende Lokaltog om annullering og begrundede, at han aldrig tidligere havde fået en kontrolafgift og ønskede at få muligheden for at rette fejlen på næste station. Lokaltog fastholdt afgiften med henvisning til, at det er passagerens ansvar at være checket ind inden påstigning, og at selskabet ikke vurderer kundens intention.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind ved påstigning, og dermed overtrådte de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 2.4.2, som kræver, at billetter i app er modtaget på den mobile enhed før påstigning.

Kontrolafgiften blev derfor pålagt med rette, og der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at afgiften kunne frafaldes, da det ikke kræves, at passageren bevidst har forsøgt at omgå reglerne.

Den 28. juni 2025 kunne klageren ikke fremvise gyldig rejsehjemmel på buslinje 350S, fordi hans nye pendlerperiode på Rejsekort Pendler endnu ikke var aktiveret. Den tidligere periode udløb først den 27. juni kl. 23:59, og den nye periode blev først aktiveret ved check ind den 28. juni kl. 21:35.

Ifølge de fælles landsdækkende rejseregler skal et Rejsekort Pendler altid aktiveres med check ind ved påstigning. Betaling for en ny periode trækkes først ved aktivering, og perioden gælder derfor først fra tidspunktet for check ind.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften på 1.000 kr. blev pålagt med rette, da klageren rejste uden aktiveret gyldig pendlerperiode. Det forhold, at klageren havde bestilt perioden i forvejen, ændrer ikke afgørelsen, og der var ikke sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til frafald af kontrolafgiften.

Klageren var omtåget af medicin og glemte at checke ind i appen inden påstigning.

Klageren kunne ikke checke ind på Rejsekort grundet for lav saldo. Han havde i 2023 fået meddelelse om, at hans betalingskort ville udløbe, og at det nye kort skulle indtastes, hvilket han ikke havde gjort, og havde desuden fået en meddelelse, da saldoen på Rejsekortet gik i minus uden at han fyldte det op.

Klageren er udenlandsk studerende i Danmark og gjorde gældende, at han ikke kunne kende forskel på standeren til check ud og ind, og at man i andre lande ikke har to forskellige standere. Ankenævnet lagde til grund, at klageren ved forsøg på check ud uden check ind, ville have fået en tydelig besked på standeren på engelsk om en Error, og at man skulle være checket ind for at kunne checke ud.

Klageren gjorde gældende, at der måtte være fejl ved bussens kortlæsere, som hun ved, at chaufførerne "vender om" fra check ind til check ud. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Klageren gjorde gældende, at kortlæseren ikke havde virket, og at chaufføren havde givet ham lov til at køre med. Dette kunne dog ikke bekræftes.

Klageren og tre medrejsende skulle checkes ind på Rejsekort, men de var i tvivl om, de var checket ind og spurgte en steward i det samme, hvor Metroen ankom. De steg med stewarden om bord, og her konstaterede han ved at scanne kortet, at der kun var checket 1 rejsende ind. De havde fejlbetjent kortlæseren til ekstra-check-ind, fordi de havde holdt Rejsekortet hen til det Blå Punkt først, hvilket man ikke skal, når standeren skal aktiveres til at kunne checke flere rejsende ind. Metro Service havde dog begrundet afgørelsen ukorrekt, fordi de lagde til grund, at saldoen til check ind af flere rejsende var for lav. Der var tank-op 2 gange i døgnet på det pågældende Rejsekort, hvorfor der automatisk ville være blevet tanket op på Rejsekortet, hvis der var checket 4 rejsende ind. Metro Service skulle derfor godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, men kunne fastholde de 3 kontrolafgifter.

Den 21. januar 2025 steg klageren på buslinje 23 ved Mozarts Plads og forsøgte at checke ind på sit Erhvervsrejsekort. Ifølge hende viste standeren blot ”Starter…”, og hun kunne derfor ikke checke ind. En kontrollør ombord udstedte en kontrolafgift på 1.000 kr. for manglende gyldig rejsehjemmel.

Kontrolløren afviste, at standeren var ude af funktion, og logs fra bussen viste, at det var muligt at checke ind på standeren ved fordøren. Movia fastholdt afgiften, men gengav fejlagtigt, at klageren havde oplyst at have set beskeden ”OK god rejse” på displayet.

Ankenævnet fandt, at klageren burde have henvendt sig til chaufføren, og at ansvaret for manglende billet derfor lå hos hende. Kontrolafgiften blev stadfæstet, men Movia skulle tilbagebetale klagegebyret på 160 kr. pga. sagsbehandlingsfejlen.

Den 12. februar 2025 rejste klageren med Lokaltog fra Hillerød til Helsinge og forsøgte at bruge Rejsekort-appen til betaling. Hun forklarede, at hun havde checket ind på perronen inden afgang og kunne se et aktivt check ind på telefonen. Under billetkontrol ved Duemosen st. bad kontrolløren hende åbne appen for at scanne QR-koden, hvorefter check ind forsvandt.

Lokaltog fastholdt afgiften på 1.000 kr., da hverken deres systemer, Rejsekort Kundecenter eller app-leverandøren kunne finde digitale spor af et check ind på det relevante tidspunkt. Ankenævnet lagde til grund, at der ikke var sket korrekt check ind før påstigning, og at ansvaret herfor lå hos klageren. Kontrolafgiften blev fastholdt, da der ikke var særlige omstændigheder, der kunne fritage hende.

Den 19. marts 2025 steg klageren på Metroen ved Lufthavnen st. uden at have checket ind i Rejsekort-appen. Metroen afgik kl. 07:11:10, og klageren swipede først sit check ind kl. 07:12:03 – 57 sekunder efter afgang. Under kontrol mellem Lufthavnen og Kastrup kunne hun derfor ikke fremvise gyldig rejsehjemmel.

Klageren mente, at hun måtte checke ind efter påstigning, og at informationen om at swipe inden ombordstigning ikke var tydelig i appen. Hun påpegede også, at hendes mand ikke blev pålagt afgift, selvom han heller ikke havde checket ind.

Ankenævnet lagde vægt på, at rejsereglerne kræver check ind i appen inden påstigning, ligesom med det fysiske Rejsekort, og at klagerens check ind derfor var for sent. Mangelfuld information i appen ændrede ikke på resultatet, da der også er tydelige mærkater og skilte på station og perrondøre om kravet. Kontrolafgiften på 750 kr. blev fastholdt.

Klageren fik en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at have checket ind straks ved påstigning på buslinje 4A den 13. februar 2025. Hun fremviste et udløbet Pendlerkort og checkede først ind på sit personlige Rejsekort 33 sekunder efter kontrolafgiften blev udstedt. Klagerens forklaring om, at hun skulle finde plads til sin datter og finde kortet i tasken, blev ikke anset som særlige omstændigheder, der kunne undskylde forsinkelsen. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften var korrekt, da klageren ikke havde gyldig rejsehjemmel ved rejsens start, og check-ind skal ske straks ved påstigning.

Klageren bestilte den 3. marts 2025 en ny 30-dages pendlerperiode til sit Rejsekort Pendler og checkede ind samme dag, men da den tidligere periode først udløb den 4. marts kl. 23:59, blev den nye periode ikke aktiveret. En pendlerperiode aktiveres først ved et check ind efter den tidligere periodes udløb. Klageren rejste med Metroen den 21. marts 2025 uden at have aktiveret den nye periode, og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klageren forklarede, at han troede, pendlerperioden var aktiv efter check ind den 3. marts, men Metro Service fastholdt kontrolafgiften, og ankenævnet stadfæstede, da klageren også havde modtaget en SMS-påmindelse om, at den nye periode først aktiveres ved check ind efter udløb af den gamle. Betalingen trækkes først ved aktivering, og perioden løber fra første gyldige check ind.

Ankenævnet fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne ændre afgørelsen, og at kontrolafgiften var korrekt, da klageren rejste uden gyldig rejsehjemmel.

Klageren forsøgte den 3. april 2025 at checke ind på sit fysiske Rejsekort ved en check-ind-stander på Københavns Lufthavn Metrostation, men oplevede, at standeren ikke virkede. Efter flere forsøg opgav hun og steg på Metroen uden at være checket ind. Ved billetkontrol blev hun pålagt en kontrolafgift på 750 kr.

Metro Service undersøgte sagen og kunne dokumentere, at klagerens kort ikke var checket ind, og at der ikke var registreret fejl på check-ind-udstyret på stationen. Der er flere check-ind-standere og automater på stationen, så klageren kunne have benyttet en anden stander eller søgt hjælp via opkaldspunkter eller steward.

Ankenævnet fandt, at klageren selv havde ansvaret for at sikre gyldig rejsehjemmel før påstigning og dermed for at finde en alternativ måde at checke ind på, hvis den ene stander ikke virkede.