Gå til sidens indhold

Rejsekort

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Manglende straks-check-ind 24-0132

Klageren checkede ikke ind efter påstigning og hans oplysning om hvilket stoppested samt, at der var mange, der skulle checke ind før ham, kunne ikke lægges til grund på basis af sagens elektroniske logs.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0139

Klageren havde forstuvet en fod og satte sig ned uden først at checke ind. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:"Da klageren havde sat sig uden først at checke ind, og da ankenævnet finder, at hendes gangbe-svær ikke var en tilstrækkelig tungtvejende grund til at undlade at checke ind i forbindelse med påstigningen, blev kontrolafgiften for manglende straks check ind pålagt med rette.

Ankenævnet har tidligere statueret, at uden unødigt ophold må anses for ved den først givne lejlighed, hvor passageren med sit Rejsekort passerer en stander til check ind.

Klageren vidste, at hun havde udfordringer med sin fod, og hun burde have ventet med at tage den næste bus i en situation, hvor hun ikke kunne nå at få sit Rejsekort klar i hånden inden påstigning, så hun kunne checke ind, når hun passede standeren."

28. august 2024 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Manglende straks-check-ind 24-0167

Klageren var ikke checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Klageren har gjort gældende, at han steg ombord på bussen via midterdøren, men undlod at checke ind dér, fordi han ville give plads til de mange andre påstigende passagerer, og søgte fremad i bussen mod chaufføren og standeren til check ind forrest i bussen.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne forklaring til grund, og under alle omstændigheder var klagerens manglende check ind ved den første stander, som han passe-rede, ikke i overensstemmelse med de Fælles landsdækkende rejseregler, hvorefter et Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning og uden unødigt ophold, hvilket, ankenævnet tidligere har udtalt, er ved den første stander, man passerer.

Ankenævnet finder videre, at data ikke underbygger klagerens forklaring i tilstrækkeligt omfang, idet bussen var 1/3 fuld, og der kun var 4 øvrige passagerer, der checkede ind fordelt på 4 stan-dere på det stoppested, hvor klageren gør gældende at være steget på bussen. Hertil kommer kontrollørens notat på kontrolafgiften om, hvad chaufføren havde oplyst om, at klageren havde befundet sig i bussen længe.

Endelig finder ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det beroede på Movias forhold, at klage-ren ikke fik udleveret en kontrolafgift ombord på bussen, hvilket underbygges dels af kontrollørens notat, og af klagerens manglende check ud efter kontrollen, men check ud i en senere buslinje 5C.

Herefter finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klageren blev pålagt med rette, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Movia skal frafalde kontrolafgiften.

Ankenævnet anbefaler Movia at lave en systemopdatering, så de præcise og korrekte årsager for kontrolafgifters udstedelse kan indtastes af kontrollørerne. I den konkrete sag præciserede og be-grundede Movia årsagen til kontrolafgiften i svaret til klageren.

Lovgiver har ikke i forarbejderne til lov om trafikselskaber gjort nogen bemærkninger om, at en kontrolafgift udløser et krav på tilbagebetaling af passagerens billet, hvorfor ankenævnet ikke har funder grundlag for at statuere dette. Klageren kan derfor heller ikke få medhold i sit krav herom."

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 24-0179

Klagerens datter glemte at checke ind, da hun kom løbende efter bussen.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0289

Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun checkede ”direkte ind” med sit Rejsekort, da hun gik ind i bussen, og fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på, at de tekniske logs i sagen underbyggede kontrollørens forklaring, hvorefter klageren steg ombord og gik ind i bussen og derefter gik tilbage til chaufføren for at checke ind, da hun fik øje på kontrolløren.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0022

På baggrund af de elektroniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check og udtalte, at Rejsereglernes krav om, at check ind i busser skal ske uden unødigt ophold straks efter påstigning, og inden passageren finder sin plads, indebærer, at passageren må have sit Rejsekort klar inden påstigning, så der kan checkes ind ved førstgivne lejlighed, som er, når kortlæseren passeres ved indstigningen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. I den konkrete sag blev der checket ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvilket ikke kunne betragtes som foretaget straks efter påstigning, og sønnen havde derfor i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldig rejsehjemmel fra rejsens start. Det var i denne henseende uden betydning, at sønnen rent faktisk kunne forevise et indchecket Rejsekort til kontrollørerne ved den efterfølgende kontrol, da det pågældende check ind var foretaget for sent og i strid med forskrifterne i de Fælles landsdækkende rejseregler.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 23-0278

Ved kontrollen i bussen var klageren ikke checket ind på sit Rejsekort Anonymt, fordi saldoen på Rejsekortet var under minimumsbeløbet på 70 kr. Den omstændighed, at hun havde brækket sin fod, kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var korrekt udstedt, da klageren selv bar ansvaret for at have gyldig rejsehjemmel til sin rejse.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Beløb overført til rejsekortkontoen men ikke trukket fra den tilknyttede bankkonto 24-0016

Det var berettiget at overdrage en ubetalt opkrævning på 300 kr. til inkasso. Beløbet vedrørte en optankning til klagerens Rejsekort, som ikke havde kunnet trækkes på det tilknyttede betalingskort, og klageren havde foretaget rejser for beløbet. Ankenævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, inkassoomkostninger og renter.

19. juni 2024 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0266

Klageren sagde, at hun gik forbi rejsekortstanderne til check ind for at gøre plads til andre påstigende passagerer, men ankenævnet statuerede, at hun skulle have checket ind ved fordøren, og at der i øvrigt kun var 13 passagerer i alt i bussen, herunder tre , der checkede ind ved fordøren. Kontrolafgiften for manglende straks-check ind blev fastholdt.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0316

Klageren gjorde gældende, at han og hans gravide ægtefælle steg ombord på den slukkede bus ved endestationen, samt at han først skulle hjælpe hende og deres bagage på plads, inden han gik op for at vise ægtefællens pendlerkort til chaufføren og selv checke ind. Oppe ved chaufføren ledte han efter sit Rejsekort i sin pung, men kom i tanke om, at det var i hans taske nede ved sædet. Han hentede Rejsekortet og checkede ind, da kontrolløren kom og sagde, han skulle have en kontrolafgift. Efter at have set de elektroniske logs fastholdt ankenævnet kontrolafgiften, da klageren checket ind 50 sekunder efter kontrollørernes check ind, og da chaufføren observerede klageren siddende i bussen, hvorefter han rejste sig, da han fik øje på, at kontrollørerne nærmede sig bussen.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Rejst på andens personlige rejsekort 23-0382

Klageren, der er flygtning fra Ukraine, gjorde gældende, at hun tog fejl af sit eget Rejsekort og datterens Rejsekort Skolekort, fordi hun har hukommelsesproblemer som følgevirkning af krigen i Ukraine. Skolekort er Orange og Rejsekort Personligt er blåt.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Fejl på rejsekortstanderen? 24-0031

Rejsekortstanderen nede på perronen opdaterede i 57 sekunder. Når dette sker, står der "ude af drift" og "vent venligst", men klageren havde ikke tid til at finde en anden stander oppe på parterre, da hun skulle i lufthavnen og nå et fly. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da hun burde have planlagt rejsen med mere tid til uforudsete hændelser, men anbefalede at parterne bag rejsekortsystemet ændrer teksten på standeren, så der i stedet oplyses, at standeren opdaterer og ikke er ude af drift.

19. juni 2024 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0039

Klageren ventede med at checke ind på sit Rejsekort Kombi til han var i en zone, der var på pendlerområdet, hvorved han ville kunne undgå at betale for rejse uden for sit pendlerområde. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0037

Klageren gjorde gældende, at han bar på 4 store indkøbsposer, som han skulle sætte fra sig, før han kunne checke ind, men kontrolløren så ham sætte sine 2 poser uden at gå mod check ind-standeren.

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0020

Klageren gjorde gældende, at hun ingen intentioner havde om at rejse uden billet, men på grund af en brækket hånd, måtte hun sætte to tasker fra sig på et sæde, før hun kunne checke ind. Kontrollørerne så klageren sætte sig og først rejste sig for at checke ind, da de bad hende om at vise rejsehjemmel

19. juni 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0221

Klageren havde et Pendler20, der skal swipes i appen inden hver påstigning, men klageren swipede først efter, at bussen havde forladt stoppestedet

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0302

Klagerens gravide datter ville finde sig et sæde først, inden hun checkede ind, men ved kontrollen flere minutter senere var der ikke noget check ind på Rejsekortet, og check ind skal ske, inden kunden sætter sig.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Check-ind af flere rejsende 23-0351

Klageren havde ikke fuldført check ind af flere rejsende på den korrekte måde, således som standeren vejleder om

17. april 2024 Arriva Tog (nu GoCollective) Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 23-0360

Klageren sagde, at han havde hørt lyden for korrekt check ind. Dette blev ikke lagt til grund.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Check-ind af flere rejsende 23-0381

Klageren havde ikke checket ind for flere rejsende. Ingen fejl på standeren.

17. april 2024 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 23-0276

Klageren skulle først sige farvel til en ven inden han orienterede sig i bussen for at checke ind.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 23-0338

Rejsekort kunne ikke checkes ind grundet for lav saldo, og klageren havde ikke tanket op efter at have fået besked om dette ved det foregående check ud.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 23-0215

Kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort. Der var ikke registreret et check ind i Back-Office.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 24-0001

Klageren kunne ikke aktivere den nye pendlerperiode, som han havde købt til sit Rejsekort med Pendler Kombi, fordi saldoen på Rejsekortet var for lav til at checke ind. Da der altid kræves check ind, skrifte check ind og check ud for Rejsekort med Pendler Kombi, og da klageren fik besked på kortlæserens display om den lave saldo, fandt ankenævnet, at klageren selv bar ansvaret for, at han ikke kunne aktivere sin nye pendlerperiode.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 23-0220

Klageren checke ikke ind i bussen, som krævet, og derved blev hendes nye pendlerperiode ikke aktiveret. Ikke medhold.

17. april 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold